close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Er deleøkonomi cirkulær økonomi?

Deleøkonomi har fået øget opmærksomhed som mulig miljøstrategi som følge af den øgede interesse for cirkulær økonomi og deleøkonomis og delefællesskabers potentialer for at øge samfundets ressourceeffektivitet og reducere ressourceforbruget gennem en bedre udnyttelse af produkter og faciliteter. Sammen med reparationsøkonomi var deleøkonomi en af de strategier inden for cirkulær økonomi, der blev drøftet på Miljøstrategisk Årsmøde 2017.

Et kendt koncept med nye formål

Fænomenet ”deleøkonomi” er langt fra nyt. Deleøkonomi handler grundlæggende om at være fælles om at udnytte forskellige ressourcer og faciliteter for at skabe bedre samfunds- og privatøkonomi eller øge samfundets ressourceeffektivitet og mindske behovet for at udvinde nye ressourcer.

Offentlige institutioner og faciliteter, hvor flere har adgang til de samme ressourcer eller offentlig infrastruktur i form af vej- og jernbanenet er således også deleøkonomiske initiativer. Et konkret eksempel er biblioteker og deres udlån af bøger, musik, spil m.m. - som kan udvides til andre områder.

En andelsbaseret tilgang til deleøkonomi udvikles i Danmark allerede i slutningen af 1800-tallet, hvor andelsvirksomheder blev etableret inden for forarbejdning af landbrugsprodukter og salg af dagligvarer.

Dette skete ud fra et ønske om at skabe økonomisk samarbejde som alternativ til de private forarbejdningsvirksomheder og de private købmandsgårdes lokale monopol for derigennem at forbedre egne økonomiske vilkår som producenter og forbrugere. Ligeledes er diverse dele- og lejeordninger som biludlejning, taxaer og hoteller m.m. deleøkonomi ved at flere udnytter de samme faciliteter.

Den større opmærksomhed om deleøkonomi de seneste 5-10 år skyldes bl.a. nye måder at skabe platforme for deleøkonomi og fælles udnyttelse af ressourcer på, faciliteret af IT-støttede fora som hjemmesider, apps, sociale medier m.m.

En del af interessen – men også en del af den seneste skepsis over for deleøkonomi – skyldes de store formuer som ejerne af bl.a. AirBnB og Uber har opbygget og de udfordringer, som disse virksomheder har skabt for ejere og medarbejdere inden for hotel- og taxavirksomheder.

En del aktører inden for deleøkonomi er både iværksættere og eksperter, som bl.a. Ugebrevet A4’s analyse fra 2017 af deleøkonomiske virksomheder viste.

Deleøkonomi som forretningsstrategi

Deleøkonomi kan betyde nye forretningsmuligheder for nye eller eksisterende virksomheder, der kan tjene penge på ydelser ved at produktejerskab erstattes med adgang til et produkt eller anden form for ressource (f.eks. en bil, værktøj, et haveareal) eller en serviceydelse (besøg).

Nye forretningsmodeller kan udfordre en række etablerede virksomheder på deres kerneforretning, men kan også betyde, at nogle virksomheder finder vækstpotentialer. Nedenstående tabel viser eksempler på deleøkonomiske aktiviteter inddelt i ressourcekategorier, bl.a. baseret på analyser i DAC’s projekt Delebyer og CPH Facilitations analyse for Region Hovedstaden af deleøkonomi

Foto: Michael Søgaard Jørgensen

Den næste tabel viser kendte og nye eksempler på deleøkonomiske forretningsmodeller beskrevet i litteraturen. Tabellen illustrerer samtidig, at salg af brugte produkter i en del litteratur også omtales som deleøkonomi – det som jeg har valgt at kalde ”sekventiel produktanvendelse” i modsætning til det jeg kalder ”parallel produktanvendelse” som ved biludlejning o.l.

Foto: Michael Søgaard Jørgensen

Udviklingen inden for delebilsområdet over de seneste 20 år viser hvordan der har været et dynamisk samspil mellem borgernes ønsker om nye måder at forbruge på og eksisterende og nye virksomheders udvikling. I dag findes der således en række forskellige aktører på delebilsområdet

  • Eksisterende bilfabrikker, der har udviklet en produktlinje for delebiler (bl.a. BMW og Mercedes)
  • Eksisterende biludlejningsvirksomheder, der har udviklet delebilsordninger og samarbejder med ikke-kommercielle delebilsklubber (Hertz)
  • Nye virksomheder, der er udviklet omkring delebilskoncepter i form af koncepter for delebilsklubber (LetsGo) og peer-to-peer udlejning (GoMore m.fl.)
  • Lokale delebilsklubber

Dette samspil svarer til nogle af de dynamikker i en bæredygtig omstilling, som bl.a. økologisk landbrug og vedvarende energi har været medvirkende til i Danmark over de seneste 30-40 år.

Deleøkonomi som miljøstrategi

Deleøkonomi kan altså både ses som en forgænger for cirkulær økonomi og som en strategi til at fremme cirkulær økonomi. Det kan være svært at måle betydningen af f.eks. deleøkonomi-initiativer på nationalt plan.

Eksempelvis var det i følge Concito ikke muligt at registrere et faldende bilsalg i Danmark i perioden 2011-2015, selvom delebilsordninger dengang var blandt de mest udbredte deleøkonomiske ordninger i antal og økonomi.

Det er dog muligt, at bilsalget i den periode var steget endnu mere, hvis delebilsordninger ikke var blevet mere udbredt i samme periode. Det er ligeledes svært at måle om eventuelle økonomiske besparelser ved deltagelse i en deleøkonomisk aktivitet samlet set betyder et reduceret ressourceforbrug og miljøbelastning hos en husholdning eller virksomhed.

Hvis frigjort økonomisk råderum anvendes til andre ressourcekrævende aktiviteter kan det betyde, at der ikke er en miljømæssig gevinst som følge af en såkaldt ”rebound effekt”. Analyse af sådanne aspekter kræver kvalitative studier baseret på interviews med brugere af deleøkonomiske aktiviteter om deres ændrede sociale praksisser.

På Miljøstrategisk Årsmøde 2017 blev en række konkrete deleøkonomiske initiativer og erfaringer diskuteret. Erfaringerne, der præsenteres i det følgende, illustrerer hvordan forskellige former for aktører – private virksomheder, civilsamfundet og det offentlige har bidraget til den seneste udvikling inden for deleøkonomi og delefællesskaber.

Lokale delefællesskaber

I Albertslund har man i 20 år haft en tilgang til deleøkonomi med særlig fokus på at styrke lokalsamfundet, og man bruger derfor betegnelsen ”delefællesskaber”. Det er erfaringen fra Albertslund, at det er lettere at forankre projekter i lokale fællesskaber.

Samtidig har man oplevet, at de boligområder, der har flest delefællesskaber også er dem, der fungerer bedst socialt. Agendacentret i Albertslund har som målsætning for perioden 2016-2020, at der skal etableres 10 deleøkonomiske initiativer.

Et allerede eksisterende initiativ er Beboerudlånet på Galgebakken, hvor man kan låne alt fra skruemaskiner, båndpudser og fliseskærer, hæftepistol, klaverseler og stige, til symaskine, tæpperenser og weekend-børnesenge. Det nyeste initiativ er det såkaldte ”Næsteskab” – et nyt delefællesskab i form af et fysisk skab hvor overskudsmad (tørvarer, husholdningsprodukter m.m.) kan afleveres. Skabet tilses dagligt af frivillige ”næstehjælpere”.

I Gladsaxe findes tilsvarende former for deleøkonomiske initiativer i form af bl.a. en delebilsordning, en lånecykelordning, en deleordning med værktøj og haveredskaber samt direkte genbrug. Initiativerne findes bl.a. i regi af den lokale grønne guide og i regi af lokale grundejerforeninger.

Bæredygtigt Bibliotek i Odense

På Odense Biblioteker har man startet et deleøkonomisk projekt, som rækker ud over bibliotekernes sædvanlige services inden for bøger, musik og spil. Tiltaget søger at mindske ressourceforbruget og udnytte materialer mere effektivt ved at udlåne såkaldte ”bæredygtighedskits”.

Udstyret i et kit er sammensat som tematiske ”oplevelseskits”, tiltænkt som en inspiration til brugernes hverdag, hvor man får mulighed for at afprøve en hobby, tilegne sig ny viden eller blot opleve en form for underholdning. Temaerne er mangfoldige og tæller alt fra konditorkits til friluftkits og skolestart-/trafik-Kits.

Et kit er en pakke, der ud over materialer, såsom fiskegrej eller køkkengrej, også indeholder litteratur om emnet og andre klassiske biblioteksmaterialer. Indholdet af kittene er bestemt ud fra interviews og undersøgelser med lokale brugere, og det har været en vigtig element i udarbejdelsen, at de også lægger op til fællesskab ved at indbyde til aktiviteter, hvor flere kan deltage. Nogle af kittene er målrettet til hele skoleklasser, til brug i undervisning eller til temadage.

Kittene er en del af projektet Bæredygtigt Bibliotek, som blev igangsat i sommeren 2016 med finansiel støtte fra Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle. Kittene udlånes gratis i 30 dage til Odense Kommunes brugere. Lånet kan ikke fornyes, men udlånes ellers på lige fod med andet materiale fra Odense Kommunes biblioteker.

Ordningen har oplevet politisk og juridisk modvind. Da regeringen kom med sit udspil i 2017 til at sikre såkaldt "fair og lige konkurrence" mellem offentlige og private aktører ved at skabe bedre vilkår for private virksomheder, som de ikke ønsker underbydes ved hjælp af skattekroner, var Odense kommunes udlån af bageforme i bagekittet nævnt som et eksempel.

Odense Biblioteker mener ikke, at initiativet er konkurrenceforvridende, da kittene skal fungere som en smagsprøve på en hobby, hvor borgere kan prøve noget af uden at behøve at lave en stor investering, førend de ved, om en hobby er interessant for dem.

Naboskab

Naboskab er en socialøkonomisk konsulentvirksomhed, som ønsker at bidrage til omstillingen til en mere cirkulær økonomi. Naboskab har udviklet tre produkter til primært boligforeninger i form af fysiske dele- og bytteplatforme:

  • Naboskabet: en deleplatform i form at et fysisk skab, hvor beboere kan dele ting. Skabet muliggør, at flere kan deles om de samme produkter som værktøj, køkkenudstyr, bøger m.m.
  • Bytteskabet: et fysisk skab, der faciliterer direkte genbrug i boligforeninger og dermed en potentiel besparelse på afhentning af affald. I bytteskabet kan alle former for husholdningsprodukter, tøj, spil, værktøj m.m. afleveres, og andre kan tage tingene.
  • Byttestationen: en større fysisk installation i det offentlige rum, hvor lokale borgere kan aflevere og bytte ting med hinanden. Byttestationer forebygger affald gennem direkte genbrug og kan også blive sociale mødesteder.

Delefællesskaber i fremtiden

For at udvikle delefællesskaber mere kræves bl.a. mere viden om borgernes forbrug og vaner i forhold til indkøb, brug, kassation m.m.

Det vil bl.a. være interessant med analyser af og debat om hvordan borgere i forskellige former for offentlige og private fællesskaber i boligforeninger, grundejerforeninger m.m. kan være med til at udvikle samfundets ressourceeffektivitet og skabe stærkere sociale relationer og måske også lokale arbejdspladser.

Michael Søgaard Jørgensen
er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.

Synes ikke umiddelbart at det bliver mere curkulært af at brugsretten erhverves ved udlejning eller ved køb af brugte varer. Det forhold som afgør den cirkulære del af en vares livscyklus er om den er fremstillet af genanvendeligt materiale og den efter udtjent brug kan tilbageføres til egen eller anden fremstillingsproces.
En Mercedes taxa er vel ikke mere cirkulær end en udlejningsmercedes / en brugt Mercedes eller en leaset Mercedes ?

  • 1
  • 0

Når forskellige former for deleøkonomi ofte omtales som en af strategierne inden for cirkulær økonomi, skyldes det bl.a. at man betragter udlejningsordninger m.m. som et cirkulært flow, når en bil, et værktøj e.l. leveres tilbage efter endt brug. Desuden fremhæves deleøkonomi som en mulighed for at øge udnyttelsen af produkter og faciliteter, hvorved et behov for transport, græsslåning, bøger e.l. kan klares med et mindre antal produkter, og samfundets ressourceeffektivitet dermed øges. Dvs. deleøkonomi kan betyde, at samfundets ressourcestrømme kan gøres mindre ("narrowing resource flows"). Samtidig er der mulighed for at de udlejede produkter efter endt anvendelse kan holdes i et lukket kredsløb, hvor produkterne opgraderes, renoveres (genfremstilles) og dermed får et længere liv ("slowing resource flows"). Ydermere snakkes ofte om, at hvis producenter selv skal håndtere deres produkter som f.eks. BMW og Mercedes ifm deres delebilkoncepter, så vil de være mere tilbøjelige til at sørge for at produkterne kan holde længere og lettere kan repareres - igen med længere produktlevetid til følge.

  • 2
  • 0

Ja det må være rationalet. Omvendt vil f.eks deling eller udleje mindske barriereomkostningen for produktets anvendelse og det vil føre til øget brug. F.eks hvis 10 naboer deles om en snerydningsmaskine vil alle 10 bruge maskinen til at rydde sne. Hvis de hver for sig skulle anskaffe den ville alle rydde sne med skovl og skraber.

Det kan jo være mere effektivt, men om det er cirkulært vil vel altid falde tilbage på om maskinens livscyklus er cirkulær (og dens energiforsyning vedvarende) versus skovl og skrabers livscyklus.

På den måde ser jeg ikke i sig selv deleøkonomi som cirkulær uden at de bagvedliggende produkter er. Men hvis produkterne er cirkulære kan deleøkonomi ændre intensiteten

  • 0
  • 0