Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
motorbloggen

De smukkeste biler på auktion

Undskyld, men egentlig er jeg ikke særlig interesseret i gamle biler. De er ukomfortable at køre i, de støjer, lugter og går let i stykker - sådan som jeg ser det.

Men det er der heldigvis en masse mennesker, som er uenig med mig i. Ellers ville der slet ikke være bevaret så mange gamle biler som der er.

Hvis du kan se skønheden i et godt design og glæde mig over flot vedligeholdt teknologi, så er det om at hive den store pengepung frem, når tre auktionshuse fremvise alt det bedste som penge kan købe på Amilia Island i Florida.

Det drejer sig om RM-Sothebys, Gooding & Company og Bonhams som fra 5. til 7. marts vil sælge biler, der temmelig sikkert kræver en tegnebog større end de fleste kan opdrive.

Men der er nogle skønheder blandt de mulige køb.

Den her er min favorit: 1967 Ferrari 330 GTS til en forventet pris på mellem 11 og 15 mio. kroner.

Hvilken en foretrækker I?

Illustration: Bonhams logo
Bjørn Godske er redaktør på IndustryTech og uddannet ingeniør fra DTU. På Motorbloggen vender han store og små emner inden for biler - både dem med traditionelle brændsler og de alternative.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men hvis man skulle gide og bøvle med fortids teknologi, så ville jeg først vælge Ferrari Dino og så ville jeg straks sætte et par store FIAT stickers på den....men på den anden side den er ikke rød! det er ikke Danny wilders bil så gider ikke. Masereti Gibli..men den er jo Cabriolet! mega bummer, min el-cykel er den bedste cabriolet der findes, det ville være en downgrade af format. BMW flere modeler 2002 og i særdeleshed den stor M6 rejse maskine, for det er jo det jeg skal bruge en bil til, en kæmpe stor GT som man kan rejse verden verden rundt i og transformere den til en sove vogn.

Når der sparede jeg de penge jeg har JO en aerodynamisk 80ŕ GT youngtimer med indbygget hotel værelse og el-cykel bag på. Jeg smider pengene efter nogen tesla aktier og lader dem vokse til en cybertruck. Jeg har mistet interessen for fosile motorer efter jeg har kørt el i 8 år snart.

  • 5
  • 12

Den klassike Bugatti med fri hjul og hvepsekrop er blandt de smukkeste biler overhovedet - og ligeså upriktisk som den e smuk.

Der var vist en eller 2 blandt auktionsobjekterne.....

  • 0
  • 0

Uhh - don't get me started :-) Kan se at nogle af os trods andre uenigheder kan finde fælles værdier i biler fra dengang der fandtes karosseriskræddere :-)

Som I nok har gættet kan jeg svælge primært i de italienske kreationer, som Bjørn også lægger op til. For 3-4 år siden var fruen og jeg på en række kunstmuseer i Italien. Først i Arese i vel nok det mest stilrene museum jeg nogensinde har set. Dernæst tog vi til Modena, Maranello og Sant'Agata. Er man fulgt med hertil ved man hvilke biler jeg taler om.

I dag bærer de flotteste biler logoer for Maserati og Aston Martin, - men jeg kunne blive ved. Tyskerne kender vi til gengæld for teknisk godt kram, og jeg plejer da også at sige at verdens bedste biler er lavet indenfor få hundrede kilometer fra Alperne.

Tog i øvrigt kørekort i en 2002Tii. Jow - jow det var/ER sager :-)

  • 2
  • 1

Mine favoritter er Alfa romeo giulia 1956 , Austin Healey Sprite og Citroen XM. Dernæst Cirtroen HY/Hz varevognene.

  • 1
  • 0

Jeg savner mine 2 tidligere biler nogle gange, ældre biler føles mere levende og spendende at køre i. Regner med det minder om at ride på heste istedet for el cykler, selvom en elcykel er en perfekt erstatning til en hest som transport middel, er der ikke meget følelse, belønning, temning med mere, ved at køre på en el cykel.

Nogle gange vil man bare gerne have en bil der ikke føles død og kedelig at køre i. For eksempel holder man stadig fast i hydraulisk servo i mange sports biler, fordi den elektriske servo ikke har samme feedback i rattet. Har kørt i moderne SUV, hvor man ikke kan mærke i rattet om man kører på grusvej eller nylavet asfalt, for mig virker det kedeligt og følelses løst. Min bil er udstyret med mere gammeldags styrtøj, selvom den er af samme årgang, fabrikanten har bare valgt at elektrisk servo, ikke var en god løsning endnu. Det samme gælder traction control, den er mere af den passive type, der tillader en vis form for spin, hvor andre er langt mere aggrassive og dræber all form for træk fra motoren. ESP reagerer dog lynhurtigt, så sikkerhedden ikke bliver påvirket.

Nogle gange er det mest effektive, kedeligt at køre i eller på.

At convertere classiske biler til el er desværre et stykke ude i fremtiden endnu, vægten og montering af batteri og motorer, ændrer tit bilen så meget, at bilen ikke længere ligner sig selv.

  • 1
  • 0

Nu er oplægget til debatten ganske vist "smukke biler", men klassiske køretøjer er jo meget mere end udseende. Mange ejere af klassiske køretøjer sætter mindst lige så stor pris på mekanikken. Der er ubestrideligt mange smukke, klassiske køretøjer, men der er endnu flere med forunderlig mekanik. Det at kunne gennemskue finurlig mekanik, forstå tankerne bag, samt holde det kørende, er ofte mere tilfredsstillende for vintage-ejeren, end det blotte udseende. Derfor smiles der ofte i veterankredsene, når f.eks. ombygning til eldrift foreslås. Det ses af mange som et tegn på, at man ikke helt har forstået, at det at køre en veteran er en totaloplevelse og at man, ved en ombygning, lige så godt kan anskaffe sig et køretøj fra hele retrobølgen, da det dér udelukkende er et spørgsmål om udseende. Jeg hører selv til den bagstræberiske kategori af veteranejere der ser på det som en totaloplevelse. Derfor kan et smukt køretøj, for mig, lige så godt dreje sig om mekanik. Men kan man forene et smukt ydre med noget ganske særlig mekanik, er det selvfølgelig optimalt.

/Steen

  • 4
  • 0

....var at Volvoen var en flot blondine uden anden styrke end sit udseende. Hvorimod Jaguar E var sit navn værdigt og ikke en forklædt 2CV :)

Jaguaren var nok den flotteste spotsvogn nogensinde og var toppen da den kom frem. Men alle mekanikere der har haft med den at gøre har også en mening om den da det var en vanskelig sag at omgås med sin rørstel ophængte motor. En rigtig primadonna

  • 0
  • 1

.....jeg tror at den er fejl placeret al den stund at jeg har set en tvilling til den i en af PHKś tråde ,vor den antydede at han var ret fraværende :)

  • 0
  • 1

Men at sammenligne Volvo P1800 med dens 100hk B18 motor og en vægt omkring 1200 kg (12kg/hk) og dens samtidige Jaguar E med omkring 265 hk samt en vægt på ca. 1300kg giver ca. 5kg/hk og en acceleration o-100 på under 7 sekunder i 1961 er at sammligne rundtårns højde med et tordenskrald. Jeg var 16 da P1800 kom på markedet og jeg syntes dengang at det var en rigtig flot bil, så flot at den tegning jeg dengang lavede af den har jeg stadigt. Blondiner kan jo også både være flotte og være distanceblændere :)

  • 1
  • 1

Hvor jeg så faktisk vil hævde at Volvoen havde bedre køreegenskaber end Jaguaren, som stillede overmåde høje krav til føreren.

Volvo P1800 havde stiv bagaksel og tromlebremser da den kom frem.

Jaguar E havde det berømte uafhængige baghjulsophæng med 4-dobbelte støddæmpere og skivebremser placeret helt inde ved differentialet. Den var udviklet på stolte sportsvognstraditioner bl.a. flere Le Mans sejre i 50'erne.

Jaguaren var en sportsvogn til gaden. Kritikken lød på at de store skivebremser ikke helt levede op til den kraftige XK motor (taget fra Le Mans sejrene) samt bilens gode køreegenskaber i øvrigt

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten