close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

De nødvendige kompromisser

Der sker ting med vores kommende hus:

Illustration: Poul-Henning Kamp

Igår opmærkede jeg huset i dets nuværende, forhåbentlig endelige form på græsplænen markerede døre og vinduer og gav konen sidste chance for at veto'e.

Det gjorde hun ikke.

Resultatet er at vi skal have dispensation til at bygge 2.19m fra skel og jeg har seriøst overvejet om jeg bare skulle bide 21cm af huset i stedet for, så vi kunne få en byggetilladelse på en uge, frem for fem, men så travlt har vi heldigvis ikke.

Men vi er nået til at skulle indgå de nødvendige kompromisser: Taget bliver ikke massivt guld, vi må nøjes med bladguld. Brunkagedej, som ellers er totalt økologisk og genanvendeligt, lever ikke op til EUROCODE kravene til en klimaskærm. En 1kW CO2-laser som tyverisikring ville være for farlig for katten.

Eller noget...

Det har hele tide været målet at bygge et ordentligt hus, forstået på den måde at penge skal bruges der hvor de gør mest gavn, men det er jo aldrig en sort/hvid beslutning, kniven skal altid placeres et sted i en gråzone.

Gulv af massive egeplanker ville have været dejligt og flot, men det er der ikke brug for, gulvet støtter på hele fladen og trælaminatgulve er mere formstabile og ikke så lidt billigere.

Jeg ville gerne have støbt husets betonvægge på stedet, men helvægselementer er godt nok, det er jo ikke nogen Storebæltsbro.

Andre steder vender beslutningen den anden vej.

Jeg vil gerne betale ekstra for at flytte gulvvarmen op i trælaget, det giver bedre regulering og der skal ikke brydes beton op hvis der er en materialefejl.

Ligeledes vil jeg også gerne betale ekstra for et fast undertag frem for banevare. Det giver taget stivhed og dæmper støjen fra jernbanen yderligere.

Jeg har også endegyldigt besluttet at jeg ikke stoler på skumplast i terrændækket og det kommer til at koste mig noget der ligner 70 kkr.

Den første årsag er at vi har et plasticproblem ude i datamuseum.dk, eller rettere: Vi har mange plasticproblemer.

Plastic der pulveriserer, plastic der depolymeriserer og bliver til klister, plastic der bliver skørt, plastic der bliver blødt osv.

Plastic, eller som de mere korrekt hedder, polymerer, er grundlæggende små molekyler der lokkes til at kæde sig sammen til lange molekyler og netværk.

Da man først havde gennemskuet den ide, viste det sig at man kunne få alle mulige molekyler til at polymerisere og verden blev fyldt med polyester, polyethylen, polyvinylklorid, polydit og polydat.

Polymeriseringen kan faciliteres af alle mulige fænomener, fra en tilsat katalysator (som f.eks Araldit lim) til ultraviolet lys (som hos tandlægen).

Rent industrielt har man fokuseret på polymerer der var nemme og billige at lave, hvilket vil sige at der ikke skal så meget til at trigge polymeriseringen, men Le Chatelier's princip er ubønhørligt: Depolymeriseringen er stort set lige så nem.

Der findes polymerer hvor tærskelenergien for depolymerisering er høj, min yndlingtape "Kapton" er en af dem og PVCs uforgængelighed kan man observere i enhver grøftekant.

I teorien kan man lave skumplast af alle polymerer og hvis man bruger en god en, skriver leverandøren noget i stil med:

"resistance to a wide range of solvents and aggressive chemicals"

"resistance to UV, nuclear radiation and ageing"

Prisen er derefter: "$CALL"

Den altovervejende vigtige egenskab for varmeisolering er lav densitet og specielt her i Danmark, lav pris, hvorfor det er EPS, expanderet polystyren, man indbygger i terrændæk.

Hvis man kigger hos producenterne af EPS til byggeformål, finder man ofte ude i et hjørne af hjemmesiden noget i stil med:

Is EPS resistant to chemicals? -- It depends. [...] fulgt af en gang beroligende PR-spin.

Læser man råmaterialefabrikanternes datablade finder man: "chemical resistance to a number of diluted acids, alkalis and organic solvents"

Frit oversat: "Der findes faktisk stoffer der ikke ødelægger EPS."

Det er så hvad det er, men der er også stoffer der virker som depolymeriseringskatalysatorer og ingen har tilsyneladende nogensinde prøvet at lave en liste.

Det er de processer vi ser i datamuseum.dk.

Det tager måske 20 eller 40 år, men pludselig er der ikke små "gummifødder" under et Zyxel modem, men istedet klistrede "tjæreklatter" og støjdæmpningsskummet i en RC7000 kan med stor fordel støvsuges bort, inden de spredes for alle vinde.

Det næste problem er at alle "ved" at plastic er biologisk uforgængeligt.

Det passer bare ikke.

PVC er stort set uforgængeligt fordi ca. ⅓ efter vægt er kloratomer. Andre langtidsbestandige polymerer indeholder tilsvarende ubehageligheder fra det periodiske system: Flour, Brom, Silicium osv.

EPS, Polystyren, er derimod en ren kulbrinte, (C8H8)n, med stort giftfrit oxideringspotientiale for mikroorganismer og svampe.

Måske ikke ligefrem deres livret, men hvis man er havnet under et terrændæk er man enten kræsen og død, eller spiser hvad der er serveret.

Det sidste problem med EPS er at den lave densitet betyder lav trykstyrke og høj opdrift. Hvis grundvandet stiger, f.eks under et skybrud hvor regnvandsafledningen ikke kan følge med, kan EPS skum simpelthen blive kvast mellem grundvandet og betonlaget.

I alle tre tilfælde ender man med et hulrum, fyldt enten med luft, eller mere problematisk med den pentan EPS blev opskummet med.

Hvis det så var et sted i konstruktionen hvor man kunne checke hvorledes det stod til og foretage en udskiftning uden at rive hele huset fra hinanden, kunne jeg måske leve med med disse ricisi, men ikke i et terrændæk.

For husejeren er risikoen ringere varmeisolering og et betondæk med manglende understøtning, som muligvis sætter sig.

I vores særlige tilfælde vil sådanne hulrum øge risikoen for gulvresonanser fra den nærliggende jernbane.

Alt i alt, nej tak: Jeg bruger gerne 70 kkr på at fylde kemisk kedelige coatede Leca-nødder i mit terrændæk.

phk

PS: En detalje som jeg ikke har kunnet finde information om: Radon henfalder under udsendelse af en alfapartikel med næsten 5MeV, formodentlig rigeligt til at splitte bindinger i EPS.

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Vi har et væksthus med nogle bede isoleret med polystyren-plader. Dem er der gået myrer i. De han ganske enkelt spist sig vej gennem pladen og lavet den om til et super holdbart myrebo med lange gange, kamre osv. Det ser godt ud, og for en myre må det være fedt med et bo der ikke styrter sammen som jord eller sand. Det er dog sidste gang jeg bruger polystyren på sådanne steder, hvor der en en chance for at myrer finder vej.

Så jeg forstår (og er enig i) din bekymring.

  • 12
  • 0

Du har ret i at 5 MeV er rigeligt til at splitte kemiske bindinger - i nærmest Railgun-overkill grad. Typiske kemiske bindingsenergier er <10eV. Det er derfor UV-lys kan nedbryde eksempelvis polymerer.

Jeg har faktisk aldrig overvejet om der faktisk henfalder tilstrækkeligt mange radonatomer i nærheden af kældre (og terrændæk) nok til at det er værd at have med i kategorien "slid som følge af ioniserende stråling"

  • 5
  • 0

Resultatet er at vi skal have dispensation til at bygge 2.19m fra skel og jeg har seriøst overvejet om jeg bare skulle bide 21cm af huset i stedet for,

Er der anderledes byggegrænser til skel i Slagelse?

Normalt er det vel 2,50m

  • 2
  • 0

Ærgrer mig lidt at læse om EPS'en, jeg havde aldrig drømt om at levetiden på den form for isolering kunne være begrænset. Det er ellers det absolut mest irriterende sted at ofre levetid for at spare penge. Og prikken over i'et er, at vi lige har fået besøg af myrer i vores nye hus. Håber ikke EPS'en har noget med det at gøre, men kommentaren herom får mig da til at frygte det. Men nu er det for sent, huset er bygget.

Jeg har boet i mit nye hus siden november, og jeg er usikker på hvorfor du vil betale ekstra for at få gulvvarmeslangerne ud af betonen. Argumentet omkring at der ikke skal brydes beton op ved materialefejl, kan jeg godt forstå, men den bedre regulering forstår jeg ikke.

Som jeg forstår det bygger du huset i letklinkerbeton, der har en fornuftig varmeledningsevne og varmekapacitet. Mit hus er bygget i sværbeton, der er mere trægt end letklinkerbeton, men jeg har absolut ingen problemer med trægheden i systemet. Der er den temperatur der skal være, og uden de store udsving pga. betonelementerne.

Før vi gik i gang med at bygge havde jeg godt læst et blogindlæg fra dig, hvor der stod noget om at man kunne risikere at have gæster en aften, og så vågne op til et koldt hus næste dag, fordi tilstedeværelsen af gæsterne havde fået gulvvarmen til at slå fra om natten. Det har slet ikke været et problem i vores hus.

Samtidig har jeg min varmepumpe sat op til at levere passiv køl om sommeren, og her forestiller jeg mig at det er en fordel at slangerne ligger i beton. I hvert fald bliver gulvene ikke ubehagelige at gå på, selvom jeg fjerner 35 kWh energi fra gulvene en varm sommerdag, med 14 grader fremløb.

  • 2
  • 0

PHK du har ret i at meget plast dårligt tåler radioaktiv stråling. Radon udsender ganske rigtigt alfastråling, men der er en hel række af datterkerner med relativt kort halveringstid, så samlet set udsendes der både alfa- beta- og gammastråling i forbindelse med Radonhenfald. Problemet med Radon er normalt at det kan akkumuleres inde i bygninger fordi det suges op ad jorden gennem revner og sprækker i fundamentet. Problemet er størst om vinteren hvor opvarmningen af bygningen skaber undertryk.

Det vigtigste i forhold til Radon er at sikre sig at Radonmembranen er udført korrekt og har tilstrækkelig holdbarhed. Hvis man bor i et hus med høj Radonkoncentration kan man få en årsdosis på op til 20 mSv, hvilket er grænsen for hvad man må udsætte strålearbejdere for, og Sundhedsstyrelsen formoder at ca. 300 mennesker dør af kræft forårsaget af Radon hvert år i Danmark. Derfor vil jeg mene at det i høj grad er værd at investere i en ordentlig kvalitetssikring af Radonmembranen, da man ikke kan vide om den lever op til sit formål uden grundige målinger af Radonniveauet efter huset er bygget.

  • 7
  • 0

PHK du har ret i at meget plast dårligt tåler radioaktiv stråling.
[...]
Det vigtigste i forhold til Radon er at sikre sig at Radonmembranen er udført korrekt og har tilstrækkelig holdbarhed.

Nogen burde regne på levetiden af den membran. Det kan godt være at det er et trivielt regnestykke og svaret er flere hundrede år, men jeg ville have det bedre hvis jeg vidste nogen havde regnet efter :-)

Jeg har fået foreslået at vi kan "genbruge" drænrørene under huset til radonsug.

Det har jeg ret svært ved at nikke lodret til, for det strider imod min forståelse af den fysiske situation: I min optik bør radonsuget ligge øverst, lige under randonmembranen frm for nederst under det kapilarbrydende lag.

For mig lyder det som om nogen har misforstået hvad det er der foregår og har tænkt "vi har allerede tomme rør liggende, vi kan spare penge ved at genbruge dem..."

Hvem ved noget om den slags ?

  • 8
  • 0

Ok, den mulighed havde jeg slet ikke overvejet...

Til min gru (og nogen glæde) kan nogle bakterier i insekter fint nedbryde visse plasttyper - eksempler:
* Opskummet polystyren (flamingo): Plastic-eating worms may offer solution to mounting waste, Stanford researchers discover Citat: "...Within 24 hours, they excreted the bulk of the remaining plastic as biodegraded fragments that look similar to tiny rabbit droppings. Mealworms fed a steady diet of Styrofoam were as healthy as those eating a normal diet, Wu said, and their waste appeared to be safe to use as soil for crops..." fra Melorme.
* Polyethylen: "Evidence of Polyethylene Biodegradation by Bacterial Strains from the Guts of Plastic-Eating Waxworms" og "A Worm’s Gut Could Help Dispose of Plastic Trash" fra Pyralidelarver/halvmøllarver. Nogle af mine plastposer blev pludselig skøre og nu gætter jeg på at det skyldes bakterier (med og uden insekter?).

  • 2
  • 0

Hvor længe har man brugt EPS til dette i huse - jeg tænker på om det er begyndt at vise sig som problemer i de førstebyggede, eller om det varer nogle år endnu?

Det er da et lidt ærgerligt sted at spare - det er ikke ligefrem billigt eller nemt at udbedre...

  • 1
  • 0

Med hensyn til radonsug...

Vi har genvex (en ældre GE-300) i vores gamle hus fra 70'erne - så genvex'en er vel lige så effektiv til dette, og så fjerner den vel også risiko for pcb i luften i ældre huse, hvis der er noget... medmindre jeg har misforstået noget?

Jeg tænker bare at en genvex er billigere og nemmere at montere og vedligeholde, og så giver den flere fordele som støvfjerning mm. Desuden kan den "eftermonteres" i huse, som er bygget uden radonsug.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bruge støbebats (tror jeg de hedder)?
Fin oversigt over ulemperne ved EPS.

Fordi mineraluld kan opfugtes af opstigende grundvand og vandet kan kun fjernes igen via fordampning, hvilket der ikke er mulighed for i et terrændæk.

BR kræver et kapilarbrydende lag under mineraluldsisolering, men det er ikke altid nok i et skybrudsscenarie.

Jeg ved ikke om et aktivt radonsug kan reducere damptrykket og over nogle år at udtørre et sådan gulv og har ingen appetit til at finde ud af det.

  • 2
  • 0

Hvor længe har man brugt EPS til dette i huse

Omkring 20 år, men langt de fleste EPS terrændæk er formodentlig kun ca. 10 år gamle.

En hurtig søgning i Kulturarven:

I 1998 er EPS til terrændæk produktnyhed: https://www.e-pages.dk/ingarkiv/9278/html5...

Den første reference er fra 1995: https://www.e-pages.dk/ingarkiv/9128/html5...

Forsideartiklen her har den historiske kontekst: https://www.e-pages.dk/ingarkiv/8994/html5...

  • 5
  • 0

Hvis jeg forstår det korrekt på teksten, bygger man terrændækket direkte ovenpå EPS'en, hvorefter EPS'en er medbærende i konstruktionen... men hvordan det. EPS har vel ikke en bæreevne i sig selv, som kan retfærdiggøre dette, men det har Lecakugler sådan set heller ikke, da de jo kan "flytte sig", eller sætte sig tilsvarende?

Så bygges terrændækket ikke således, at der tages højde for sætning af underliggende materiale på "midten" af terrændækket, hvor indervæggene står? Jeg går ud fra at de bærende indervægge er understøttet på samme måde som ydervæggene (på Leca-blokke eller lign.).

Ellers lyder det da som en alvorlig fejl ala "slaggehusene" fra 70-80'erne. Jeg ville da ikke (efter at have læst teksten) turde købe et nyere hus nu, hvis indervægge står oven på et terrændæk, som er understøttet af EPS...

  • 0
  • 0

Findes i kvalitetenr fra 40-400 kN/m2. Det du ser i byggemarkedet er 60 i jem&fix måske kun 40. Trykstyken hænger sammen med prisen per m3

  • 2
  • 0

Dit for-forrige indlæg, som jeg ikke kan finde. (HAR ledt! :-) )

Men vendepladsen og tilkørslen- skal I næsten med at få lavet i "kørefliser"/rottesikre 10 cm sten. Det er meget kedeligt- for ikke at sige, dyrt.
Nu ser grunden jo fin og grøn ud- nu! Men den vil altså ligne et månekrater i mudder mv- får I kørt jord væk? Det er ikke billigt. Ok arbejdskraften er dyrere.

Sørg for, at diverse håndværkere tager deres "skrald" med- ellers må du nok ligge i pendulfart på "Det Gule Lyn"- med skidtet. Jeg mener hermed også emballage!

Vi måtte betale engang for en klump overskydende beton (en 500 kg), som betonkanonen ikke ville have i overskud. Det gad vi heller ikke! Men en lastbil med kran ud for at få den væk--- Nogen grinede jo nok hele vejen til banken!

Og aldrig betale forud! Sandt at sige gjorde vi det ikke- men ved levering af de to tanke, fik manden sine penge. Det var så tilbage i postfinanskrisen, ellers kan man lave noget med en bankgaranti.

Held og lykke med byggeriet!

Mvh
Tine

  • 1
  • 0

Jeg forstår udmærket betænkeligheden ved opstigende grundvand, men havde ikke overvejet risikoen ved myrer etc.
Vores hus blev opført I 1988 med "ekstra isolering på gr. af elvarme" .
Der er 75 mm Sundolit EPS I gulvene og lidt mere hvor der er elektrisk gulvvarme.
Ja normerne ændrer sig, idag mener jeg man opererer med 220 - 250mm EPS.
Heldigvis har vi endnu ikke mærket noget til nedbrydning og ustablie gulve efter 28 år.
Da vi fik huset bygget vidste jeg ikke nok til at være betænkelig ved konstruktionen, så vi har nok været heldige.
Selv om huse idag bygges med mere isolering, er vi glade for huset, og hovedvarmekilden idag er en luft-luft varmepumpe.

Spændende at følge et byggeri der bliver lagt ekstra tanker i, og hvor målet ikke kun er billigst på kort sigt eller højst bolig-TV-Waau effekt.

MVH
Christian

  • 0
  • 0

Hej Poul
Glasskumgranulat kunne være et alternativ til leganødderne.
Udover at have de egenskaber du søger, så er det muligt at trække/nedlægge varmeslangerne direkte i det øverste lag.

  • 0
  • 0

og også forsynet med et dræn,dels for at aflede radon og dels for at kunne dræne opstigende vand væk. Leca nødder er isolerende så længe mellemrummene mellem dem er vandfrie. ellers er de vel bare fyld.

  • 0
  • 1