forskningsingeniøren bloghoved

De her bøger vil du gerne læse

Som i sidste uge blev jeg igen i dag i det kursus, jeg følger på DTU i forårssemesteret, mindet om noget, jeg fandt ud af allerede som studerende: David J. Griffiths har skrevet nogle fremragende lærebøger!

Illustration: Privatfoto

Da jeg havde elektromagnetisme på min bacheloruddannelse, stødte jeg første gang på en bog af Griffiths, *Introduction to Electrodynamics. *Fordi det var et svært kursus, bl.a. med en masse vektoranalyse, som jeg på det tidspunkt var relativt utrænet i, satte jeg under kurset ikke pris på, hvor fantastisk velskrevet, pædagogisk og i øjenhøjde med den studerende bogen er.

Bogen er ikke avanceret, og der er en del videregående emner, som Griffiths ikke dækker i sin bog. Til gengæld dækker han de basale ting, som man i et udfordrende fag som elektromagnetisme sagtens kan tåle at se gennemregnet flere gange, glimrende. Uden at gå på kompromis med stringent matematik, og altid i en tone så man ikke føler sig talt ned til. For de avancerede emner kan man f.eks. i Jacksons bog finde det meste.

Da jeg var på udveksling i USA, havde jeg et kursus i videregående kvantemekanik. Underviseren i kurset var mildest talt arrogant og nedladende over for alle studerende. Helt i tråd med denne undervisningsstil benyttede vi en lærebog, hvis udgangspunkt i store træk var, at vi godt vidste alt om de emner, den behandlede. Hvilket ikke helt var tilfældet.

Underviseren omtalte alternative lærebøger og nævnte i den forbindelse modvilligt Griffiths bog om kvantemekanik. Det var tydeligt, at vores underviser følte, at Griffiths var unødvendig pædagogisk i sin fremstilling af noget så jordnært og velkendt som kvantemekanik.

Jeg kiggede alligevel lidt i Griffiths bog, og den har, helt i stil med elektromagnetismebogen, gode og grundige forklaringer af avancerede og abstrakte koncepter.

Specielt holder jeg af hans beskrivelse af ubestemthedsrelationen i konteksten af spin-1/2-partikler (f.eks. elektroner). Selv for lægmænd tror jeg, at den kan give nogle brugbare og basale forklaringer, så tag evt. et kig på de her par sider (startende fra "I'd like now...").

Fysik er svært, og man har brug for velskrevede lærebøger. Det har David J. Griffiths bidraget med.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob bloggede fra 2012-2022 om forskning, fotonik og rumteknologi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg læser indimellem lidt i Feynmans 3-binds "lectures on physics". Jeg er ikke nået til kvantemekanik endnu, men indtil videre synes jeg han forklarer tingene på en meget down-to-earth måde og med meget jordnære eksempler.

Dog ikke nær så dybdegående som Griffiths bøger, men bestemt værd at nævne :-)

  • 0
  • 0

Jeg læser indimellem lidt i Feynmans 3-binds "lectures on physics". Jeg er ikke nået til kvantemekanik endnu, men indtil videre synes jeg han forklarer tingene på en meget down-to-earth måde og med meget jordnære eksempler.

Dog ikke nær så dybdegående som Griffiths bøger, men bestemt værd at nævne :-)

Mit eksemplar af "The Feynman Lectures on Physics" ligger også på reolen derhjemme, og jeg burde få læst noget mere i dem - for der har levet få fysikere med større intuitiv forståelse af fysik end Feynman!

Til gengæld, som du er inde på, er det en anden type lærebog end Griffiths' bøger - der er mere tekst og færre eksempler og formler i Feynman-forelæsningerne.

  • 0
  • 0

Hvis man vil have noget lidt mindre altmodish en "Lecture on Physics" (som ellers er en fryd at læse) er "Introduction to the Structure of Matter" af J.J. Brehm og W.J. Mullin et rigtigt godt bud: en omfattende (let) behandling af de fleste moderne (kvante) fysiske fænomener på undergraduate niveau.

Jeg husker den som frygtindgydende detaljeret ved de første gennemskimninger - men lærte efterhånden at sætte pris på den som alternativt opslagsværk.

I den anden ende af kvalitetsskalaen finder man "Interpreting Astronomical Spectra" af D. Emerson: Forfatteren afgik hvis inden bogen blev færdig, og man skal derfor selv fylde huller og mangler ud.

Overraskende fungere en rigtig dårlig, fejlfyldt bog (dvs. ikke pædagogisk nedladende men bare jævn fuld af sjuskefejl og mangler) rigtig godt i undervisning: man skal forholde sig til alt i bogen og gennemskue om tingene er ok. Kurset, hvor bogen blev anvendt, var da også et at de bedste jeg har fået.

Jeg spurgte på et tidspunkt kursusholderen, hvorfor han dog brugte en så ringe bog, og han svarede at det var helt bevidst, så eleverne blev tvunget til at forholde sig til unøjagtighederne i bogen og selv danne sig et korrekt billede...tip med hatten!

.carsten

  • 0
  • 0

God undervisning møder dig der hvor du er. Ikke hvor læreren eller en undervisningsplan synes du bør være, men der hvor du faktisk er. Det samme gør sig gældende for gode lærebøger. Jeg læser selv PhD i teoretisk fysik. Her bliver bogen af Sakurai betragtet som den bedste QM bog. Jeg har ikke selv taget kurset endnu, men mit umiddelbare indtryk af bogen er fint. Det ville dog være en katastrofe at bruge den bog første gang en studerende udsættes for QM! Tilsvarende synes jeg på dette tidspunkt i min uddannelse, at Griffiths' bog er lidt for sludrende, uden at komme til sagen. Jeg bruger den stadig, for ofte er den bedste bog den man har brugt mange, lange aftener i selskab med, første gang man blev udsat for stoffet -- og det var den bog jeg selv brugte på mit første QM kursus.

Man kan sige noget tilsvarende om Electrodynamics af Griffiths. På dette område er det den tilsvarende bog af JD Jackson der betragtes som "bogen" af mange. Jeg synes et godt eksempel er de to bøgers behandling af multipole expansions. Griffiths tegner og fortæller over en del sider. Når man er færdig har man en god fysisk fornemmelse af hvad det handler om, men man har svært ved at regne på noget, der ikke er gennemgået til bunds i teksten. Hos Jackson behandles samme emne som ren rækkeudvikling i sfærisk harmoniske funktioner. Meget matematisk, og fuldstændig umuligt at forstå med mindre man har en fysisk intuition i forvejen. Til gengæld kan man efterfølgende regne på alt hvad man kan forestille sig.

Den bedste bog er ikke altid den der betragtes som "den bedste". Den bedste bog er den der møder dig der hvor du er. Og en bog der er ubrugelig på én del af studiet kan være guld værd på en anden.

  • 0
  • 0

God undervisning møder dig der hvor du er. Ikke hvor læreren eller en undervisningsplan synes du bør være, men der hvor du faktisk er. Det samme gør sig gældende for gode lærebøger. Jeg læser selv PhD i teoretisk fysik. Her bliver bogen af Sakurai betragtet som den bedste QM bog. Jeg har ikke selv taget kurset endnu, men mit umiddelbare indtryk af bogen er fint. Det ville dog være en katastrofe at bruge den bog første gang en studerende udsættes for QM! Tilsvarende synes jeg på dette tidspunkt i min uddannelse, at Griffiths' bog er lidt for sludrende, uden at komme til sagen. Jeg bruger den stadig, for ofte er den bedste bog den man har brugt mange, lange aftener i selskab med, første gang man blev udsat for stoffet -- og det var den bog jeg selv brugte på mit første QM kursus.

Man kan sige noget tilsvarende om Electrodynamics af Griffiths. På dette område er det den tilsvarende bog af JD Jackson der betragtes som "bogen" af mange. Jeg synes et godt eksempel er de to bøgers behandling af multipole expansions. Griffiths tegner og fortæller over en del sider. Når man er færdig har man en god fysisk fornemmelse af hvad det handler om, men man har svært ved at regne på noget, der ikke er gennemgået til bunds i teksten. Hos Jackson behandles samme emne som ren rækkeudvikling i sfærisk harmoniske funktioner. Meget matematisk, og fuldstændig umuligt at forstå med mindre man har en fysisk intuition i forvejen. Til gengæld kan man efterfølgende regne på alt hvad man kan forestille sig.

Den bedste bog er ikke altid den der betragtes som "den bedste". Den bedste bog er den der møder dig der hvor du er. Og en bog der er ubrugelig på én del af studiet kan være guld værd på en anden.

Du har fat i en rigtig god pointe, og jeg er meget enig. Jeg har, som du beskriver, selv oplevet at være skeptisk i forhold til en lærebog, for senere i studiet at komme til at sætte pris på den - efter jeg havde opnået større indsigt i emnet.

Når jeg lærer et nyt emne, har jeg brug for, at en person med stor indsigt og intuition i emnet forklarer tingene og sætter ord på - dermed forstår jeg, hvad der er centralt, og hvordan forskellige koncepter relaterer sig til hinanden. Mange lærebøger misser i min optik denne meget centrale indlæringspointe, at studerende har brug for uddybende/sludrende forklaringer. Derfor har jeg personligt haft stor glæde af at gå til forelæsninger og øvelsestimer, hvor jeg har haft mulighed for at suge til mig af undervisere og hjælpelæreres intuition for emnerne.

Når jeg roser Griffiths' bøger hænger det netop sammen med, at de er skrevet i en forståelse af, at man som studerende kommer til med meget lille eller ingen indsigt i de komplicerede emner, som behandles. Sådan synes jeg, at lærebøger skal være, når man starter på et emne - og det er de ikke altid.

Når man så senere i studierne eller i sin karriere har opnået dybere indsigt, har man brug for en mere dybdegående reference (f.eks. Jackson), som behandler emnerne mere dybdegående og uden de uddybende forklaringer, som Griffiths gør meget ud af.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten