projekt globalt bloghoved

De fattige lande betaler regningen for regeringens klimapulje

Klimapulje på 1,2 mia. kr. tages fra ulandsbistanden stik imod løfterne fra Bella Centret.

"Man tager penge fra fattigdomsbekæmpelsen og bruger dem til klima i stedet. De penge, regeringen sætter af, går fra lærebøger til børn og broer", siger Christian Friis-Bach, som er international chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Det mest overraskende er, at regeringen tager dette skridt, mens Danmark stadigvæk har formandskabet for COP 15 (frem til næste konferencen i Mexico i slutningen af året). I Copenhagen Accord fra Bella Centret står der direkte, at de rige lande skal give "new and additional" ressoucer til de fattige lande som kompensation for klimaforandringerne. Et synspunkt som Connie Hedegård forøvrigt også arbejdede hårdt for i EU i sin tid som dansk klimaminister.

Dette centrale spørgsmål undlod klimaminister Lykke Friis (V) helt at svare på, da hun onsdag eftermiddag sammen med udviklingsminister Søren Pind (V) præsenterede regeringens nye klimapulje på 1,2 mia. kr. Penge over de næste tre år til at modvirke konsekvenserne af klimaforandringer i fattige udviklingslande.

Præsentationen foregik på Københavns Universitet Life, hvor Lykke Friis var rundt for at hilse på mange gange bekendte fra sin tid i ledelsen af universitet. Samtidigt med at aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke var mødt frem i udklædning og med skilte, som taler om de rige landes klimagæld. Deres synspunkt er, at klimaforandringerne er decideret er forbundet med vores livsform i de rige lande.

Søren Pind erkendte helt åbent på mødet, at pengene skal findes i den nuværende bistandspulje. Han argumenterer for, at klimaændringer især rammer de fattigste - og derfor er indsatsen i overensstemmelse med formålet med udviklingsbistanden.

De fattige betaler klimapuljen

"Det er jer i de rige lande, der med de store CO2 udledninger har skabt klimaproblemerne. Derfor synes vi at det er en dobbelt straf, at vi nu skal betale regningen to gange. Først med at vores fattige befolkning rammes af  oversvømmelser og ekstremt vejr. Og dernæst at I bruger u-landsbistanden til at betale klima programmerne", siger Alejandro Aleman fra miljøorganisationen Centro-Humboldt i Nicaragua, som er på besøg i København.

Det er gået op for Alejando, at klimapuljen på 300 mio. kr. årligt nogenlunde svarer til, hvad regeringen sparer ved den nylige beslutning om at lukke dansk støtte til Latinamerika. (som tidligere omtalt på blog)

"Det er fattige landsbyer bosat i fjerne egne omkring Mellemamerikas største naturområde Bosawas, som mister den vigtige støtte fra dansk ulandsbistand. Dette vil i sig selv betyde øget skovfældning."

Også godt at sige om klimapuljen

Danmark er blandt de første med en konkret plan til hurtig opstarts-finansiering til udviklingslandene. Dette løfte fremgår af aftalen fra Bella Centret. På den måde skal regeringen også roses for med udspillet at lægge pres på andre lande til at følge op med konkrete initiativer i udviklingslande. Den slags vil der blive lagt mærke til frem til den næste konference i Mexico i slutningen af året.

Som Lykke Friis sagde på mødet, er det et dansk bidrag til at genskabe den tillid mellem i- og ulande i de videre forhandlinger op til næste COP 16 i byen Cancun. På det nylige FN møde i starten af april i Bonn kom det tydeligt ferm, at der opstod megen mistillid i den kaotiske måde, som forhandlingerne i Bella Centret sluttede i lukkede cirkler.

Helt konkret retter den danske klimapakken fokus på tre områder: 1) klimatilpasning i de fattigste og mest sårbare lande, 2) landbrug, skov og teknologi som centrale elementer i en klimavenlig udvikling, og 3) ulandenes muligheder for selv at gennemføre en effektiv national og international klimaindsats.

De 1,2 milliarder kroner svarer til 6 promille af de 30 milliarder us-dollars, som de rige lande i Bella Centret lovede over de næste 3 år til en hurtig indsats mod klimaforandringerne i udviklingslandene. Så der er lang vej igen. 

For slet ikke at tale om, at intet længere tyder på, at USA's kongres vil vedtage en klimalovgivning inden COP 16 i Mexico (hvis nogen af jer tør tage et væddemål, så meld gerne ind). For få dage siden blev klima nedprioriteret til fordel for at behandle migrationslovgivning. Dvs. en underminering af det arbejde, som senatorerne Kerry (D), den uafhængige Lieberman og republikaneren Graham har arbejdet i månedsvis på at fremlægge i senatet.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Klimapuljen er et politisk værktøj for regering og folketing - et element, der kan bruges til forhandling om andre ting. Puljen har efter min opfattelse ingen som helst betydning for klimaet, men politikernes jongleren med den betyder nu, at nogle fattige skolebørn får færre bøger. De betaler rigtig nok prisen.

  • 0
  • 0

Trods mange generelle rapporter om det modsatte er der ingen tvivl om, at udviklingsprojekter i fattige lande kan have stor positiv effekt. USAID's projekt PEARL i Rwanda er et godt eksempel på det. Indsatsen af kontanter er yderst beskeden. Man har ved en langvarig og konstant tilstedeværelse af vejledere udsendt af flere amerikanske universiteter bygget flere net af andelsforeninger til forædling af lokalt produceret kaffe og uddannelse af kaffebønderne.

Fra at være leverandør af uvasket råkaffe til meget lave priser har Rwandisk kaffe nu flere gange vundet prisen for verdens bedste kaffe, og den sælges nu til flerdobbelte priser. - Organisationsmodellen breder sig fra område til område, og indbefatter nu også dyrkning af krydderurter, olie fra de skyggegivende moringabuske osv. - Projektet har - foruden et fungerende marked og et begyndende pengesamfund - produceret optimisme, selvtillid og tillid til uddannelse og omstilling. Noget der har varig værdi.

Andre projekter i Kenya, Uganda og Rwanda, hvor man bevidst har satset lokalt på næringsudvikling blandt kvinder i den lokale erhvervskultur, der er stærkt kvindestyret, har også været entydigt positive.

Budgetstøtte - altsådirekte støtte til offentlige budgetter - har også fungeret - og igen er Rwanda for øjeblikket et godt eksempel, fordi de har en fuldstændig ukorrupt president. Mussevini og Mugabe er imidlertid eksempler på, at en sådan støtte let fremkalder korruption, når den vedvarer og er betydelig i forhold til styrenes evne til at generere budgetmidler lokalt.

Meget tyder derfor på, at u-hjelp må tage udgangspunkt i lokalt i emner, der opfattes "offensive" og fremtidsrettede satsningsområder i den lokale kultur.

Problemet opstår, når graden af hjælp i internationale statistikker skal opgøres i antal mio. $, og skal fremme ting, der er bestemt af giverne.

At få noget positivt ud af en "klimapulje" er derfor tvivlsomt. Generelt er udsigten til klimaskader på et 20-50 års perspektiv fuldstændigt uinteressant for lande, hvor en fordobling af fattige hvert 20. år er det største problem både for økonomien og miljøet.

Klimapuljen er derfor et tilbageskridt til "afladshandelen", der har været så utroligt skadelig for Vestens bestræbelser på at inddrage ulande i verdens økonomiske fællesskab. - Derfor kan man godt på en måde sige, at u-lande betaler for vores klimapuljer. - Problemet er dog, at fokus fjernes fra deres lokale problemer og forudsætninger og over til problemer, der igen er defineret af os.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Det vi som Europæere har det sværest med, er at vi må erkende ikke mere har den samme gennemslagskraft i vor argumentation, over for det vi kalder Ulande som førhen.

Ganske på samme måde som vore børn vokser op og danner sig et verdensbillede der er deres og som ikke absolut vil gøre som forældrene mener at de bør.

Europæere mener som forældre, at de og deres løsninger er det klogeste, men glemmer at deres mangel på lokalkedskab, kan gøre deres forståelse og løsningerne derfor, til skrivebordsteorier.

Hvis Ulandshjælpen bliver anvendt på samme måde som den indenlandske udviklingsstøtte, hvor penge strømmen stopper midt i projekterne, så er det forståeligt at man ikke har kunnet se nogen udvikling.

Den socialdemokratiske samfundsforståelse der er hovedmotoren i Ulandsarbejdet gør at man ikke hjælper enkelt individer, men alene hele staten og i den forståelse samarbejder med de landes regeringer man støtter. De regeringer han taget sig godt betalt for og af de midler der er tilflydt dem.

Som Peder peger på kunne en mere COOPerativ tilgangstøtte være mere tjenlig. Især skal man være opmærksom på de afrikanske kvinders situation.

  • 0
  • 0

Som Lykke Friis sagde på mødet, er det et dansk bidrag til at genskabe den tillid mellem i- og ulande i de videre forhandlinger op til næste COP 16 i byen Cancun.

Jeg tænkte det nok. Regeringen giver ikke noget væk. Det er jo ellers tanken bag U-landsbistand. Hvis U-landene skal yde noget for bistanden, er det ikke længere bistand men løn for en ydelse.

Søren Pind erkendte helt åbent på mødet, at pengene skal findes i den nuværende bistandspulje. Han argumenterer for, at klimaændringer især rammer de fattigste – og derfor er indsatsen i overensstemmelse med formålet med udviklingsbistanden.

Men ikke i overensstemmelse med [b]I Copenhagen Accord fra Bella Centret står der direkte, at de rige lande skal give "new and additional" ressoucer til de fattige lande som kompensation for klimaforandringerne.[/b]

  • 0
  • 0

Samtidigt med at aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke var mødt frem i udklædning og med skilte, som taler om de rige landes klimagæld. Deres synspunkt er, at klimaforandringerne er decideret er forbundet med vores livsform i de rige lande

  • Godhedsindustrien har kronede dage, der skal doneres penge til fattige lande, hovedtemaet på det seneste klimamøde. At de mest højtråbende lande findes i områder, hvor der stort set ikke ses klimaændringer, viser klart, at klima handler om penge, der så kan anvendes til alle mulige formål, der intet har med klimaændringer at gøre? Rækkefølgen synes at være: a) Bevilg en pose penge. b) Find et eller andet projekt, pengene kan bruges til - gerne et med relevans til forventede klimaændring.

Den naturlige rækkefølge er naturligvis: 1. Påvisning af ulemper ved veldokumenteredfe klimaændringer - højere temperaturer, ændrede vejrmønstre, højere vandstand etc. 2. Udarbejdelse af projekter, der imødegår disse ændringer. 3. Kontrol af, hvad pengene egentlig anvendes til.

I Afrika er problemet vel ikke en højere temperatur, men lokale ændringer i vejrmønstret, ændringer i nedbørsforholdene jfr. Kilimanjaros svindende sne på toppen, der ikke skyldes højere temperaturer, men mindre nedbør.

Mellemfolkeligt Samvirke burde i stedet udarbejde konkrete projekter, som man så kan tage stilling til. Blot at kræve flere penge løser ikke problemerne, hvis pengene havner i lommerne på magthavernes familie og venner - eller de bruges til projekter, der kuldsejler - det er sket mange gange tidligere.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten