close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

De bløde fag har erobret gymnasiet

Det er efterhånden en velkendt sandhed, at Danmark mangler højtuddannede inden for natur og teknik. Fornylig var Dansk Industri ude med en 2025-plan, der fastslog, at i 2025 bør mindst 30 procent af dimittenderne fra universiteterne have en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse for at kunne matche virksomhedernes behov. Men så længe matematik og naturvidenskab underprioriteres i gymnasiet, bliver det en svær ambition af føre ud i livet.

Et af problemerne er tværfagligheden, der blev indført som et af de nye initiativer ved gymnasiereformen i 2004. Jeg ser tværfagligheden som et positivt og spændende initiativ, men tværfagligheden er desværre udformet uhensigtsmæssigt, hvilket betyder, at eleverne foretrækker de bløde fag, når der skal arbejdes tværfagligt.

Tværfagligheden skulle blandt andet løfte elevernes studiekompetencer og derved gøre dem mere studieparate. Det tværfaglige element i gymnasiet består dels af en større skriftlig rapport (SRP), der kun eksamineres skriftligt, samt en række kortere AT forløb, der munder ud i en mindre skriftlig opgave, der eksamineres mundtligt. Både AT og SRP er et samarbejde mellem to fag.

Især i AT forløbene, hvor eleverne ofte kan vælge helt frit mellem fagene, foretrækker eleverne de bløde fag med lave dumpeprocenter. Ved den afsluttende AT eksamen, hvor fagene kan vælges helt frit, vælges fagene som vist nedenfor.

Fagvalg for AT prøven i 2013:

Af tabellen ses at eleverne undgår de vanskelige adgangsgivende fag som matematik, fysik, kemi og fremmedsprog, der som det også ses, har høje dumpeprocenter ved den almindelige skriftlige eksamen på A-niveau. Det er ikke alle fag, der kan afsluttes skriftligt på A-niveau. Tallene i tabellen har stort set været de samme, i de 10 år AT har eksisteret. Det ses, at matematik kun er det 18. mest populære fag, når der vælges fag til den afsluttende AT eksamen.

Det betyder, at der er rigtig meget historievidenskab og samfundsvidenskab i det almene gymnasium. På mit gymnasium er der eksempelvis flere historielærere end der er matematik, fysik og kemilærere tilsammen.

Jeg mener, at det tværfaglige element i det almene gymnasium bør ændres. Evt. kan man lade sig inspirere af det tekniske gymnasium HTX, hvor man har de såkaldte profilfag, der sikrer, at eleverne laver tværfaglige projekter inden for relevante fag.

Man bør erkende, at elevernes fagvalg i AT men også i SRP er styret af elevernes ønske om at score en så høj karakter som muligt. Som det ses af nedenstående tabel er de enkelte fags gennemsnitskarakter også meget varierende. Mig bekendt er den eneste sammenligning, der er lavet af fagenes gennemsnitskarakterer lavet af Produktivitetskommissionen som vist nedenfor.

Jeg mener, at de tværfaglige fag i det almene gymnasium er med til at skubbe eleverne væk fra de fag, der er adgangsgivende for ingeniøruddannelserne, der jo typisk er matematik, fysik, kemi samt bioteknologi. I stedet bør det tværfaglige element i det almene gymnasium ændres så eleverne i højere grad arbejder med relevante fag for de enkelte studieretninger. Med andre ord skal det ikke længere være muligt at lave et tværfagligt forløb i AT mellem historie og psykologi, hvis man har en naturvidenskabelig studieretning.

Hvis flere lavede tværfaglige forløb inden for de naturvidenskabelige fag, ville det forhåbentlig betyde at flere fik interesse for at tage en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.

Jens Printz Madsens billede
Jens Printz Madsen
er civilingeniør, ph.d fra Aalborg Universitet. De seneste 6 år har han arbejdet som gymnasielærer på Frederikshavn Gymnasium og sideløbende været en aktiv stemme i debatten om naturfagenes rolle i det danske skole- og undervisningssystem.

Kommentarer (16)

Super at du starter denne - meget tiltrængte - debat.

Mon ikke vægtningen i gymnasiet mere eller mindre afspejler den faglige profil hos dem der har udtænkt reformen - altså humanister?

Med hensyn til egen erfaring, så iagttog jeg igennem 5 år mine to poder have matematik på højt niveau, uden de kunne opskrive/løse en ligning.
Deres matematikundervisning var i høj grad baseret på at håndtere en lommeregner så effektivt som muligt, da det var det eneste der betød noget i eksamenssituationen.

Til daglig har jeg fornøjelsen af at være vejleder for PhD studerende fra DTU. Derudefra hører jeg klager over, at elever starter uden (helt basale) færdigheder og simpelthen trækker niveauet ned i matematikundervisningen. Som en lektor sagde til mig i sidste uge "Når de studerende bliver specialestuderende må vi lære dem at regne"

Stakkels studerende: Først ofre for en gynmasiereform; og når de så endelig kommer på en længerevarende uddannelse, så er der en taxameterordning der sørger for at de heller ikke lærer nok der...... man græmmes.....

  • 17
  • 0

Der står under grafen, at de grønne fag er adgangsgivende, og de sorte ikke. Men det må vel være omvendt?

Det er ganske rigtigt et stort problem, og det burde ikke være sådan, at karaktergennemsnittet for nogle fag er højere end for andre. Specifikationen af 7-trinsskalaen siger, at over en større population skal karaktererne for de beståede studerende normalfordele sig omkring 7, med 40% i 7, 20% i hhv. 4 og 10 og 10% i hhv. 02 og 12. Bemærk, at dette ikke vedrører dumpede studerende, så i teorien kan et fag have en dumpeprocent på 90, så længe fordelingen af de beståede er som vist herover. Ideen er, at dumpegrænsen sikrer et minimalt acceptabelt niveau, så det er en hård grænse, mens grænserne mellem de andre karakterer er mere bløde. Der er retningslinjer, men de er ikke skarpe.

Jeg tror ikke, at løsningen vil være at sænke kravene til naturfagene (det skubber bare problemet), men i betragtning af, hvor dårlige studenter i dag er til at skrive dansk, kunne man godt hæve kravene til dansk eksamen, så stave- eller grammatikfejl trækker mere ned end nu, og vage formuleringer og fejlagtige eller uunderbyggede følgeslutninger endnu mere. I samfundsfag og historie bør der også slås hårdt ned på konklusioner uden argumentation eller evidens. Men sålænge gymnasierne får penge efter antal beståede studerende, skal vi ikke forvente stramninger.

Et andet problem er, at universitetsuddannede i matematik, fysik, og andre naturfag nemt kan få arbejde i industrien, så der er kun få, der vælger gymnasiet. Derimod har uddannede i historie, (visse) samfundsfag, dansk o.lign. ikke samme valgmuligheder, og sammenholdt med en stor produktion sammenlignet med naturfag, så giver det mangel på gymnasielærere i naturfagene og overkapacitet indenfor de "bløde" fag. Det er svært for gymnasier at konkurrere med det private erhvervsliv hvad angår løn og arbejdsforhold for matematikere, fysikere, m.v.

En øget produktion af matematikere m.m. fra universiteterne ville hjælpe, men det opnår man ikke bare ved f.eks. at fordoble antallet af studiepladser. Der frit optag på mange naturfaglige uddannelser, så et øget optag kræver mere end et større antal pladser. Det skal også sikres, at flere har de nødvendige kvalifikationer til at søge dem samt et opgør med tanken om "jeg har et højt gennemsnit, så jeg skal da ikke vælge en uddannelse med lavt adgangssnit", som er ganske ulogisk men desværre ret udbredt. Og man kunne overveje at gøre forholdene for lærere i STEM-fag (Science, Technology, Engineering & Math) i gymnasiet, sådan at de måske ligefrem lønnes bedre end deres kolleger. Det er selvfølgelig en kættersk tanke i ligemageriets tid, men det kunne hjælpe.

  • 11
  • 0

Godt indlæg. Jeg synes at det skal tilføjes, at hele evalueringsformen i AT i høj grad er medvirkende til at fremmedgøre de naturvidenskabelige fag. Synopsisformen ligger meget langt fra alt hvad de arbejder med til dagligt i naturvidenskab og matematik, og det er svært for eleverne at gøre sig metodiske overvejelser over deres arbejde, når de (så godt som) aldrig får mulighed for rent faktisk at anvende de naturvidenskabelige metoder i forbindelse med AT-opgaven, der jo alene er en tekstopgave.

  • 7
  • 0