Datamat, Fastpladelager og brandmur

Ifølge politiken, skal vi tvinges til at tale dansk på vores uddannelser.

Hvad gør vi så, når vi samarbejder med udenlandske institutioner som fx European Space Agency?

Hvordan får vi de bedste forskere/undervisere, som ikke kan dansk?

Hvilke bøger skal opgives som pensum?

Skal jeg til at lære de danske IT-termer?

Har SF, DF og S tabt hovedet i en samlebog?

// Hundebøll

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De skulle nøde forveksles med bunker af konstruktionsplader af stål eller andre rigide materialer.

Men det handler som sædvanligt blot om at gøre livet surt for "fejlfarver", under et eller andet pseudokvasikryptonationalistisk påskud, gør det ikke ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

På langt de fleste semestre under min uddannelse var der mindst et par udenlandske studerende, hvad med dem, skal de lære dansk? Eller måske vil vi bare helst være fri for dem.

Hvordan skal universiteterne forholde sig til den litteratur der undervises efter? Skal vi fremover kun bruge danske bøger? Dem er der ikke mange af indenfor datalogi og mange af ingeniørfagene. Ser vi til f.eks. sygeplejestudiet, hvor der kun undervises på dansk og kun efter danske (og norske) bøger vil vi se problemet i den beslutning. Sygepleje bøgerne er MEGET dyre og meget dårligt skrevet, men der er ikke så meget valg, da man i nogle tilfælde ikke kan eller ikke ønsker at bruge engelsksprogede bøger.

Dette er en meget uintelligent beslutning, der overhovedet ikke stemmer overens med hverdagen for mange efter deres studie. Engelsk er det primære sprog for rigtigt mange når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet, så man kan ligeså godt lære det under studiet.

  • 0
  • 0

sidder på ESTEC til workshop med en masse studerende fra hele Europa.

Det at snakke dansk er ikke ligesom brugbart hernede. Og hvis vi vil have udveksling med studerende fra andre lande for eks eet semestet - ja så er dansk heller ikke så brugbar...

Men her er heller ingen "fejlfarvede" - de har alle (stjålet citat) alle skindfarvet skind ;-)

  • 0
  • 0

Jeg er altså lidt træt af at set ovenstående malet på butiksruderne i Lyngby, 'Sale' betyder jo rent faktisk noget på dansk. Og at TDC kabel TV skifter til "YouSee", DSB laver noget som hedder "DSB First" (hvorfor ikke 'DSB bedst'?) virker også forkert på mig (og så har ikke så få uddannelsesinstutioner vist også skiftet til engelske navne). Det ville da være glædelig hvis DF droppede fetichen med hudfarve og religion, og opdagede det snigende tab af dansk til fordel for "Engelsk" vi ser i hverdagen. Om det lige er på uddannelses institutionerne det slag skal kæmpes kan selvfølgelig betvivles, men jeg ser gerne en reaktion mod tabet af dansk.

  • 0
  • 0

DSB First skyldes nu ikke overgang til engelsk men nærmere samarbejdet med engelsk First Group http://www.firstgroup.com/

Domæne tab kan være en diskussion vær, men indenfor naturvidenskab har hoved sproget aldrig været dansk. Inden for midt felt (kemi) var sproget man publicerede på frem til midt i trediverne hovedsageligt tysk sammen med engelsk. Og kigger man igennem hvad der findes af bøger så er der næsten igen på dansk udover helt basale grundbøger til første år.

  • 0
  • 0

Debatten omkring engelsk er lidt forfejlet efter min mening. Jeg er enig med blog-skribenten at det vil være en farce at tvinge udenlandske undervisere til at undervise på dansk - MEN det er lige så farce-agtigt når nogen universiteter udbyder hele uddannelser på engelsk, og det med danske undervisere der ikke er på toppen med hensyn til kundskaberne i selvsamme sprog.

Jeg er godt klar over at de gør det på grund af den ekstra indtægt universiteterne kan få ved at trække udenlandske studerende til, men de bør da ikke gøre det hvor det kommer til at trække undervisningskvaliteten ned for hovedparten af tilhørerne.

  • 0
  • 0

Sådan set enig der hvor det er er operationelt.

Men det virker bare ikke når noget er grænseoverskridende som feks: - at være i udlandet - som jeg er lige nu - har gæster fra udlandet - skal have lærebøger indenfor smalle områder hvor det helt enkelt ikke er økonomisk muligt at oversætte dem til dansk. - Datablade,instruktionsbøger til "teknisk prof udstyr" osv

Men vælger folk at bo her så burde det at lære dansk nærmest være et krav, ligesom dansken burde lære swahili i Tanzania/Østafrika.

... tilbage til et indlæg med een fra England...

  • 0
  • 0

Sådan set enig der hvor det er er operationelt.

Men det virker bare ikke når noget er grænseoverskridende som feks: - at være i udlandet - som jeg er lige nu - har gæster fra udlandet - skal have lærebøger indenfor smalle områder hvor det helt enkelt ikke er økonomisk muligt at oversætte dem til dansk. - Datablade,instruktionsbøger til "teknisk prof udstyr" osv

Men vælger folk at bo her så burde det at lære dansk nærmest være et krav, ligesom dansken burde lære swahili i Tanzania/Østafrika.

... tilbage til et indlæg med een fra England...

  • 0
  • 0

Problemet med dansksproget litteratur kan jo løses ved at lave et offentligt organ, som for skatteborgernes penge skal oversætte faglitteratur til samtlige studieretninger samt (potentielt) relevante tidsskrifter...

Forslaget vil i mine øjne blot give endnu en barriere, som skal overvindes, når Danmark forsøger at tiltrække udenlandsk arbejdskraft

  • 0
  • 0

Ikke en eneste gang - jeg indrømmer at have læst tråden hurtigt igennem - kommer nogen ind på, at det da ikke bare drejer sig om uddannelse og produktion. - Men i høj grad om evnen til at bruge sin viden i det samfund, man lever i. Især er det påfaldende, når nogen problematiserer, at man bruger danske og norske bøger i sygeplejeuddannelsen.

Min kone er fra Rwanda og har sproglig uddannelse fra Kenya, Indien og Jamaica, hvorfor hun er perfekt i engelsk. Hun ville da have haft betydeligt lettere ved at gennemføre sin sygeplejeuddannelse, hvis den have været på engelsk - ingen tvivl om det - og kunne også have fået en bedre medicinsk uddannelse, som hun også kunne have brugt i mange andre lande.

Imidlertid! - Hvordan tror man, hun kunne give de gamle på sygehjemmet, hvor hun nu arbejder, pleje og tryghed, hvis hun ikke kunne snakke norsk om de ting, hun behandlede dem for?

NB: oversættelser er ikke så dyre i dag, hvor man ikke behøves at trykke bøgerne på traditionel vis, men kan udgive dem elektronisk. - Det kræver nogle udredninger ang. forfatterrettigheder, men det er muligt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Af de ovennævnte indlæg, er der kun et, der er opmærksom på, at universitetsspoget her i landet aldrig har været Dansk.!

Hoved universitets sproget er og var Latin.

At ingeniører tror at de er universitetsuddannede og dermed akademikere er også en tilsnigelse.

Heraf kan man konstatere at ”nogens” historiekundskaber lader til at være noget tilbage.

Men det er jo også sjovest at diskutere ting man ikke har kendskab til

I århundreder var Danmark en flersproglig og flerkulturel stat. Dansk og tysk sprog og kultur fungerede sammen, indtil 1800-tallets tyske og danske nationalisme gjorde ende på den dansk-tyske sameksistens.

Münter, Griffenfeld, Købke, Ewald, Berling, Niebuhr, Oehlenschläger, Weyse, Lehmann, Kuhlau, Moltke, Reventlow, Holstein, Bernstorff, Schlegel er et lille udvalg af de tyske efternavne, som fortæller om tysk indflydelse på dansk kultur og samfundsliv.

Et blik i telefonbogen røber, at mange andre tyske indvandrere stadig har deres efterkommere i Danmark. Fritsche, Götzsche, Hartmann, Schlüter, Seifert, Weidekamp, Brüel, Wolf m.fl.

I 1700-tallet var der en stor indvandring af tyske embedsmænd, købmænd, håndværkere og kunstnere.( ikke at forglemme tyske prinsesser)

Dannede danskere kunne tysk, som man i dag kan engelsk.

Ludvig Holberg, gjorde groft grin med dansk-tyske blandingssprog, På samme måde som vi idag griner af engelske ”undersættelser”.

Når man taler om det danske sprog, glemmer de fleste, at vi faktisk på grund af den tyske sprog indflydelse kan danne sammesatte ord som ”overlydshastighed”. På tysk ”Überschallgesvindigkeit”, hvor det på engelsk er i to ord ”Sonic Boom”.

Ordet ”Utyske” indikerer en person der mangler dannelse.

At der undervises på engelsk er kun en fordel for vore studerende, noget der dog en gang imellem bør justeres og påtales, som når DSB glemmer hvor de hører hjemme.

Man skal finde en gylden middelvej, der bør ligge langt fra den franske (og Svenske) uskik at alle udenlandske begreber skal ”forfranskes” som det ses af NATO, AIDS der på fransk skrives OTAN og SIDA.

  • 0
  • 0

Jeg er altså lidt træt af at set ovenstående malet på butiksruderne i Lyngby, 'Sale' betyder jo rent faktisk noget på dansk

  • for slet ikke at tale om FRANSK! :)

(Forleden så jeg det på vinduerne til den lokale DyneLarsen-butik - gad vidst, om de bruger samme skiltning i Paris?)

  • 0
  • 0

Det eneste problem med udbredt brug af engelsk, som jeg ser det, er den stadigt mere omsiggribende tendens til, på dansk, at dele sammensatte ord!

  • 0
  • 0

Man skal finde en gylden middelvej, der bør ligge langt fra den franske (og Svenske) uskik at alle udenlandske begreber skal ”forfranskes” som det ses af NATO, AIDS der på fransk skrives OTAN og SIDA.

Jeg er helt enig - du kunne også have tilføjet: Som i Norge - især nynorsk - og islandsk.

At helt nye begreber får internationale navne gør ingenting, da de jo alligevel skal læres af alle - også dem, der kun taler dansk.

Du nævner selv, at man tidligere var TOSPROGET. Dette er vigtigt - selv om det er besværligt - da man skal kunne bruge sin viden i samfundet.

I den forbindelse er det jo vigtigt at være klar over, at universitetssproget tidligere var latinsk, da det eneste, man underviste i, var religion, og bibelen og andre religiøse skrifter forelå kun på latin, da de var sjældne og desuden måtte godkendes af paven. Dette var dog også en af hovedgrundene til oprøret - reformationen - mod kirken, som da også straks udgav en oversat bibel.

I den grad, man bruger fremmedsproglige bøger i undervisningen, må man da i det mindste undervise i de danske navne, så man kan tale dansk om sin viden. - Ellers kan man forudse en ny "reformation" med det had, det vil medføre overfor fremmedsproglige - og det har vi vel nok af?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

De skulle nøde forveksles med bunker af konstruktionsplader af stål eller andre rigide materialer.

Men det handler som sædvanligt blot om at gøre livet surt for "fejlfarver", under et eller andet pseudokvasikryptonationalistisk påskud, gør det ikke ?

Poul-Henning

Må jeg så be' om en transportabel datamat med indbygget 15 tommers ikke-fluroserende flad monitor, 2 gigaoktets fastpladelager (kommer fra tysk: festplatte) og linjeskriver og kammertonen (441 Hz) ?

  • 0
  • 0

For at være ærlig, så kan jeg ikke helt bestemme mig... Hvis man antager, at det primært er de "voksne", der frygter en udvanding af det danske sprog, så følger at det primært er unge der ikke frygter samme.

Jeg anser mig selv for ung og frygter derfor ikke en udvanding af det danske sprog. Skulle "dansk" forsvinde, generer det mig ikke, for jeg taler glimrende engelsk.

Men jeg kender ikke konsekvenserne af en udvanding af dansk og det er derfor jeg ikke helt kan bestemme mig. Umiddelbart kan jeg ikke selv finde nogen grund til at frygte et engelsk-sproget Danmark...

  • 0
  • 0

Ved en løs gennemgang af tråden virker det som om ca halvdelen ser noget latterligt ved at bruge danske ord. Det er en udbredt misforståelse at der skulle være noget mere kraftfuldt, smart over engelsk. Den opfattelse skyldes typisk fald-på halen fra folk i begynderfasen af engelsk indlæring. Vi skal udnytte den fordel der ved at have to (eller flere) sprog til rådighed, og bruge de bedste, smukkeste og mest informationsrige termer der er til rådighed og forstås af adressaten, og undgå misfostre som train managers, nu vi har fat i DSBfirst. Lars

  • 0
  • 0

Men jeg kender ikke konsekvenserne af en udvanding af dansk [...]

Sprog lever ikke i fagliteratur, og har aldrig gjort det.

Fagsproget har alle tider været forurenet med udenlandske ord som water-pas, svumpukkel, karburator osv.

Sprog lever alene i form af deres brug i kunst og kultur, så hvis DF er bange for modersmålet, så skulle de hellere bruge penge til spillesteder for dansksproget musik, støtte til udgivelse af dansksprogede bøger og stille krav om en øvre grænse for hvor meget udendansk trival-TV der kan være på en public-service kanal.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp:

Fagsproget har alle tider været forurenet med udenlandske ord som water-pas, svumpukkel, karburator osv.

Er du sikker på svumpukkel oprindeligt er udenlandsk?

  • 0
  • 0

Jeg har faktisk savnet denne debat lige siden jeg så udtalelsen fra dansk sprognævn, hvor det i øvrigt varmede mit hjerte at vor ellers til tider lidt kedelige videnskabsminister sige at det skal man ikke rigtigt blande sig i fra toppen.

Men nu hvor det øjensynligt skal ske alligevel tænker jeg ved mig selv, som har prøvet at skrive på både dansk og engelsk, at det burde de gode politikere måske også. Bulk silicon lyder dumt nok på engelsk, når man så skal oversætte det til dansk bliver verden ikke et bedre sted, og der er andre eksempler som er mere grelle. Man kan bare bruge det engelske udtryk, selvfølgeligt, men det mister bare en del af udtrykket når man har for mange af den slags direkte overførte udtryk i et afsnit, men det er måske ikke noget man ligger mærke til på cand.polit uddanelsen, eller hvad er det de fleste af vore folkevalgte er?

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp: [quote]Fagsproget har alle tider været forurenet med udenlandske ord som water-pas, svumpukkel, karburator osv.

Er du sikker på svumpukkel oprindeligt er udenlandsk?[/quote]

For nogle år siden så jeg det i en gammel (1700-1800 agtigt) logbog fra den engelske flåde.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]Poul-Henning Kamp: [quote]Fagsproget har alle tider været forurenet med udenlandske ord som water-pas, svumpukkel, karburator osv.

Er du sikker på svumpukkel oprindeligt er udenlandsk?[/quote]

For nogle år siden så jeg det i en gammel (1700-1800 agtigt) logbog fra den engelske flåde.

Poul-Henning[/quote]Okay!?! - Jeg fandt lige følgende i Ordbog over det Danske Sprog:

Svum-pukkel, en. ['svom-] (1. led af ukendt oprindelse; 2. led vel Pukkel 4; vulg.) skældsord af ubestemt bet. Svumpukkel (benyttes) som Skældsord i Marinen om et Menneske hvis Færd man ikke synes om. Cit.1929.(OrdbS.). Ekstrabl. 19/12 1932.3.sp.2. JacPaludan.UR.245.

Så du har sikkert ret i, at det er noget maritimt.

  • 0
  • 0

Som softwareingeniør studerende ved AAU, betragter jeg sprogdiskussionen som ligegyldig. Det der ikke er ligegyldigt er konsekvensen af diskussionen: at samtlige vejledere jeg har haft siden basis ville få usædvanligt svært ved at holde deres job.

DF har gang på gang vist deres vilje og evne til helst at fokusere på hvad der ikke er relevant. I denne situation er det sproget på udd. stederne. Halleluja, Pia har talt. Hvad der er relevant, efter min mening, er om vejlederne ved hvordan det hænger sammen i lille Danmark.

De sidste 3 semestre har jeg haft importerede ph.d. studerende som vejledere, og det holder slet ikke at de ikke aner hvad den fantastiske Aalborg model drejer sig om (gruppearbejdet), ej heller at de ikke har nogen erfaring i at vejlede. En ting er sikkert: de 18 timer per studerende per semester ryger, stort set ubeskåret, i rendestenen.

Med venlig hilsen Benjamin Krogh

  • 0
  • 0

Som udgangspunkt, har jeg ikke det store problem med, at vi låner udtryk fra andre sprog. Der hvor min bekymring ligger mht. til dansk, er at hele den danske akademikerstand skifter til, udelukkende at benytte engelsk og dansk bliver noget lavtuddannede og ufaglærte benytter.

I Grønland har der i forskellige perioder ikke været nogen aktiv indsats for at bevare det grønlandske sprog, derfor mangler der mange udtryk inden for forskellige fag. Det har medført grønlandsk ikke benyttes inden for mange fagområder. Samt at højt uddannede benytter dansk i deres hverdag.

Det modsatte har gjort sig gældende på færøsk, hvor man aktivt skaber nye ord for fagtermer, der passer ind i det færøske sprog. Her er der også folkelig opbakning bag den proces og de nye ord og udtryk finder hurtigt vej ind i sproget.

  • 0
  • 0

På langt de fleste semestre under min uddannelse var der mindst et par udenlandske studerende, hvad med dem, skal de lære dansk? Eller måske vil vi bare helst være fri for dem.

Hvis der, på DTU, er studerende nok bør der oprettes et kursus på dansk og et på engelsk. dette vil nok få den betydning at den samme underviser skal have de to kurser.

Desuden mister vi også omsætninger i de danske virksomheder pga for dårlige sprogkundskaber http://ing.dk/artikel/82681 så det ville nok ikke skade at få lidt mere undervisning på engelsk

Har vi ikke gået i folkeskole og gymnasium for at lære at formidle os på dansk?

Jeg har endnu ikke fundet nogle danske bøger der var bedre end de tilsvarende engelske, så jeg synes vi skal spare de penge der skulle bruges til at oversætte dem.

Jeg har faktisk savnet denne debat lige siden jeg så udtalelsen fra dansk sprognævn, hvor det i øvrigt varmede mit hjerte at vor ellers til tider lidt kedelige videnskabsminister sige at det skal man ikke rigtigt blande sig i fra toppen.

Ja, det var da godt at høre noget fra Helge, man kan give ham ret i.

/Simon

  • 0
  • 0

Jeg finder det ret paradoksalt at folketinget i 2004 indførte den totalt intetsigende og buzzword-prægede titel "University College" som kvalitetsstempel for uddannelsinstitutioner, og nu er bange for at det danske sprog forsvinder..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten