rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Data fra Nexø I

Kære læsere,

Det er nu et par uger siden at Nexø I majestætisk steg til vejrs fra Sputnik. Flemming har allerede skrevet en del om flyvningen i denne blog.

Illustration: Carsten Olsen

23. juli klokken 16:38, Nexø I stiger til vejrs fra Sputnik. Foto: Carsten Olsen.

Siden Flemmings blog har vi kigget lidt mere på data og vi har blandt andet lavet en lille animation af Nexø I’s flyvning.

Animation af Nexø I’s flyvning.

Som det ses, og som Flemming har beskrevet i ovenstående blog, så fløj Nexø I utrolig lige og med en meget lav roll rate. Det er resultatet af mindst fire vigtige ting:

-Sublimt håndværk af raketbyggerne, som har bygget en helt og aldeles lige raket

-Fantastisk styring programmeret af Flemming

-Solide testdata opnået ved statisk test med jet vane

-Godt vejr og lav vindhastighed på opsendelsesdagen

Det sidste er vi ikke helt herre over, om end vi jo kun sender op i godt vejr. De tre første ting bestemmer vi selv, hvor godt vi laver og her har Nexø I holdet så sandelig leveret. Der var dog også ting som ikke var så godt, primært det med højden… Vi havde jo sigtet noget højere end 1514 meter, så lad os kigge lidt i data fra Nexø I for at forstå hvad der skete. Lad os starte med trykmålinger fra flyvningen. Tidsaksen fra data starter fra 0 idet hovedventilerne åbner, den pyrotekniske tændsats blev aktiveret ved T -2 s.

Trykmålinger fra Nexø I under flyvning.

Som det ses starter vi ud med fuel tryk på 22,3 bar og LOX tryk på 23,1 bar, det er lige i øjet som forventet, da det er styret af det automatiske tryksætningssystem. Vi starter som sædvanligt med en pre stage hvor ventilerne åbner til 40 grader. Allerede her ser vi den første afvigelse sammenlignet med resultater fra testbænken. Normalt ser vi et LOX injektortryk på ca. 4-5 bar i pre stage. Her ser vi omkring 11 bar ved T+0,96 s, altså væsentlig højere end ved statisk test. Fuel ankommer til injektoren med en del forsinkelse, eftersom kølekappen skal fyldes først, det er helt nominelt og vi ser trykstigning i fuel-siden ved T+1,89 s. Efter at have fyldt kølekappen kommer fuel igennem injektoren, Engine Controlleren afventer så at kammertrykket er højere end 2,5 bar i motoren i mindst 500 ms, hvorefter den åbner fuldt op. Umiddelbart efter fuld åbning vil vi så forventer et motortryk lige over 15 bar med de valgte tanktryk, men det får vi ikke, vi peaker omkring 14,4 bar ved T+3,28 s. Kammertrykket falder herefter noget hurtigere end forventet og når 9,5 bar ved T+10 s. Frem til dette tidspunkt er tanktrykkene faldet i takt med motorens tryk, men fra T+10 s ser vi nu at LOX-tankens tryk lægger sig mere eller mindre stabilt omkring 13 bar. Fuel-tankens tryk fortsætter dog med at falde støt indtil ca. 24.4 s, hvor både kammertryk og tryk i fuel-tank faldet brat, et klart tegn på at fuel-tanken simpelthen er tom. LOX tanken opretholder dog et rimeligt stabilt tryk på ca. 13 bar helt frem til T+40 s, hvorefter det aftager. Der er dog stadig 8 bar på LOX tanken ved landing.

Illustration: Morten Bulskov

Ved splashdown havde vi stadig en del LOX tilbage som kogte af i vandoverfladen. Foto: Morten Bulskov.

Vi ser altså en underlig opførsel på LOX-siden, som vi ikke har set tidligere under statisk test. Det stabile tryk på omkring 13 bar fra T+10 s til T+40 s fortæller for en stor del hvad der er gået galt. Det kan basalt set kun forekomme på to måder, enten er hovedventilen lukket eller trykket opretholdes ved hurtig fordampning af LOX til GOX. Førstnævnte kan udelukkes da hovedventilernes stilling logges af ECU’en, og dens data viser at ventilerne var åbne helt frem til splashdown. Den anden mulighed er bedre kendt her på bloggen som VaPak eller autogen tryksætning.

At vi har kørt i VaPak-mode fra T+10 s er en klar indikator på at LOX’en har været varm, den er kun blevet holdt sub-kritisk af et højt tryk. I den tilstand vil det mindste trykfald resultere i at LOX’en går superkritisk og fordamper hurtigt nok til at opretholde et stabilt tryk. Det lyder jo umiddelbart som en fantastisk feature, men for Nexø I blev det fatalt. I sit nuværende design er BPM5 motorens injektor nemlig ikke i stand til at køre korrekt med superkritisk LOX, injektoren er designet efter at skulle injicere væske, altså LOX og ikke GOX, eller en svært definerbar mellemting mellem LOX og GOX for den sags skyld. Hvis vi nu bare havde haft en termosenor i LOX-domen, så ville vi kende de nøjagtige forhold...

Baseret på trykkurverne kan vi altså konkludere at LOX’en har været tæt på at gå kritisk helt fra start. dermed har vi formentlig allerede fra start kørt GOX igennem injektoren med mindre masseflow til følge. Det har så resulteret i lavere brandkammertryk og højere end forventet fuel flow. Dermed har vi forklaringen på både den lave ydelse fra motoren og den relativt hurtige tømning af fuel-tanken, som gør at vi løber tør allerede omkring T+24,4 s.

En yderligere indikator på at motoren har kørt meget langt fra sit tilsigtede operationspunkt finder vi i motorens temperaturdata. Vi måler jo fuel-temperatur både ved fuel-inlet i bunden af kølekappen, og så måler vi igen umiddelbart før det ryger ind i injektoren. Nominelt skal temperaturen stige omkring 43 grader på turen op gennem kølekanalen. Som det ses af grafen, havde vi på Nexø I’s flyvning en temperaturstigning på blot 18 grader. Det kan basalt set kun forekomme hvis vi kører ekstremt fuel-rich.

Fuel-temperatur ved kølekappens inlet og umiddelbart foran injektoren.

Hvis man undres over at temperaturen starter i -20 grader, så skyldes det at de første par liter fuel har stået i fuel-røret ned langs LOX-tanken under hele tankningen. Med det anvendte vandindhold fryser det dog først ved omkring -50 grader.

Årsagen til den dårlige performance fra Nexø I’s BPM5 motor var altså at LOX’en ombord var blevet så varm at vi i virkeligheden injicerede GOX igennem injektoren. Men hvorfor var den så blevet så varm? Lad os kigge på LOX-tankens tryk under hele tankningsprocessen.

Trykket i Nexø I’s tanke fra start af tankning og til lift off.

Data viser at vi er startet med at tanke ca. 63 minutter før lift off. Jeg må indrømme at jeg blev lidt overrasket, da jeg så det første gang. Ude på søen gik tiden stærkt, jeg var overbevist om at vi havde brugt væsentlig mindre tid, men data lyver næppe. Vi starter med en trykstigning helt op til 7 bar. Det skyldes naturligvis at tanken er varm, og de første mange liter LOX fordampes til GOX umiddelbart efter at være løbet over i tanken. Trykket tager dog af i takt med at tanken køles ned og bliver fyldt. Efter ca. 6 minutter har vi fået så meget LOX på, at vi vælger at stoppe for at lade systemet stabilisere og kontrolveje. Her tager vi, hvad der skal vise sig at være, et umådeligt dårligt valg da vi lukker vent ventilen i toppen af tanken… Efter vejningen kan den nemlig ikke åbne korrekt igen. Herfra er det kun ventilens pilotventil, der står åben, og den har simpelthen ikke lysning nok til at tage trykket af. Som det ses går trykket herefter stort set kun opad.

Herefter var gode råd dyre. Klokken var her lige omkring 16, dagens vindue var altså en time fra at lukke, det gav os meget lidt tid til at debugge situationen. Vi forsøgte at lukke ventilen helt et par gange og håbede den ville springe på plads, når vi så åbnede igen, men nej, den sad uhjælpeligt fast. Jeg havde på det tidspunkt ikke indset, hvor stort et performancetab BPM5 motoren var på vej imod under disse forhold, så jeg besluttede at vi skulle fortsætte. Rune tvang dewar’et på Sputnik op i tryk, så vi kunne tanke det manglende LOX ombord på Nexø I og Sputniks crew blev sendt i RIB bådene og på sikker afstand.

Tanktryk de sidste 6 minutter før lift off.

Herefter kunne vi lukke LOX-tanken, det skete 4:52 min før lift off, og som det ses af grafen begyndte trykket naturligvis at stige i tanken. Efter lidt bøvl med nogle skibe i området startede vi tryksætning af fuel-tanken ved T-180 s. 42 sekunder senere ramte den sine 22,3 bar. T-97 s aktiverede Scott LOX-tankens tryksætning, som ”tyvstartede” på 11,5 bar. Blot 18 sekunder senere var LOX-tanken fuldt tryksat til 23,1 bar og ganske kort efter fløj Nexø I. ”Bølgerne” på trykkurverne er i øvrigt et udtryk for at gassen trækker sig lidt sammen, og det automatiske tryksætningssystem topper op efter behov.

Der er to store syndere i denne sammenhæng. Den første er vent ventilen i toppen af LOX-tanken, som pludselig ikke ville åbne korrekt. Vi har en tilsvarende ventil på BPM5 teststanden, som vi har brugt til mere end 30 motortest og har aldrig oplevet denne fejl…

Den anden synder er den manglende isolering omkring LOX-tanken. Havde vi haft isolering omkring LOX-tanken, så ville temperaturen ikke være steget nær så meget, og Nexø I ville have fløjet væsentlig højere. Hvor meget højere er voldsomt svært at sige, men det var lidt ærgerlige lærepenge.

Landing i vand med 530 km/t kan få selv den pæneste raket til at tage sig trist ud. Foto: Carsten Olsen.

Vi har efterfølgende haft den svigtende ventil skilt ad til inspektion men har ikke fundet noget usædvanligt ved den. Selve ventilhuset er lavet i messing, som efter kontakt med saltvand bliver kobberfarvet. Visuel inspektion fortæller os dermed at ventilen endda holdt tæt efter landing i vand med 530 km/t. Hypotesen er derfor, at da den kolde ventil er blevet lukket, blev der opbyggget et lag is kondenseret fra luften på selve glideren i ventilen. Et sådant tyndt lag is vil kunne få den til at sætte sig. Det er noget vi skal finde en løsning på inden opsendelse af Nexø II.

Illustration: Christian Ravn

Et kig i ventilens indre. Der blev fundet mindre flager af teflontape, men ikke noget der kan forklare fejlen. Foto: Christian Ravn.

Det er naturligvis rigtig ærgeligt at Nexø I ikke fløj højere end den gjorde. Jo mere jeg tænker over det, desto mere sikker bliver jeg dog på at det var rigtigt at sende den op. På trods af den lave højde lærte vi nemlig utroligt meget. Det er på sin vis også bedre at løbe ind i denne fejl på en Nexø raket end på en Spica raket, det må simpelthen bare ikke ske. Men vær vis på at ventilproblemet er noget som har vores ypperste opmærksomhed for fremtiden.

Jeg startede med at skrive at Nexø I steg majestætisk op fra Sputnik, men jeg har endnu til gode at fremvise en accelerationskurve. Ret beset er det en G-load måling fra Nexø I’s IMU. Den måler altså ikke acceleration men G-load. På grafen er plottet G-load i rakettens længdeakse. Kurven som ses nedenfor peaker ved lige omkring 20 m/s^2, altså hvad der svarer til blot 1g. Fra T+13 s og til MECO ligger vi helt nede på ca. 0,2g og alligevel formår raketten at holde sig lodret. Det er lidt vildt… Den spike der ses ved T+54,36 s er iøvrigt en gasgenerator der bliver skudt af inde i næsekeglen, som en del af forsøget på at frigøre næsen.

Gz body load fra Nexø I’s IMU.

Thomas Pedersen er civilingeniør fra DTU fra 2006 og har en Ph.D. indenfor mikro- og nanoteknologi fra DTU Nanotech, og er nu ansat samme sted som seniorforsker. Thomas har bygget raketter siden 1999 og blev en del af Copenhagen Suborbitals i 2009. Han er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hypotesen er derfor, at da den kolde ventil er blevet lukket, blev der opbyggget et lag is kondenseret fra luften på selve glideren i ventilen. Et sådant tyndt lag is vil kunne få den til at sætte sig. Det er noget vi skal finde en løsning på inden opsendelse af Nexø II.

Jeg mener at kunne huske, at der er et apparat et sted i museet, der kan bruges til at holde ventilen varm... ;-)

  • 22
  • 0

I 2011 mener jeg I brugte en effektmodstand eller lign. til at holde LOX hovedventilen tøet. Kunne I ikke gøre det samme i toppen af raketten på vent-ventilen?

  • 3
  • 0

Hej CS. Der er en enkelt ting jeg ikke helt forstår stadig -

For at den her ventil skal kunne fryse fast i lukket position, så skal den starte lukket og forblive lukket mens der hældes LOX på.

Er der en grund til det? Rent intuitivt og fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv så ville det vel være bedre hvis den er åben fra første dråbe i tanken?

  • 3
  • 0

Jeg tror slet ikke Nexø 1 fløj den dag - i virkeligheden var det bare en holografisk projektion på himmelhvælvet i præsenterede for os. Kritikere vil måske hævde at den slags alt-omfattende virtuel virkelighed endnu ikke ligger inden for menneskehedens formåen, men, læg lige mærke til hvor den såkaldte "opsendelse" fandt sted: i Østersøen! Det kan meget vel tænkes at CS har fået hjælp til deres tryllenummer af besætningen på den UFO der ligger på bunden af, ja, netop Østersøen! The plot thickens!

  • 3
  • 4

Hej.

Regner I med at teste den samme ventil og provokere den med noget fugtig luft?

Hvor langt rør sidder der efter ventilen ud til omgivelserne? hhv. på test stand og på raket, er der en forskel her der kan gøre at luftens fugt nemmere kommer ind til ventilen?

Motor test har jo ikke altid været i så godt vejr som ved opsendelsen - og det har ikke givet noget problem, omvendt har motor testen har jo heller ikke været en lille time om at fylde LOX på :-)

Hvis det kan bevises at luftens fugt er årsagen, ville det da hjælpe at placere en "anordning" der forhindrer luften i at komme ind til en kolde ventil. eller snakker vi så en anden ventil type?

"anordning" kunne være en "kattelem" på afblæsnings røret, så der inde i afblæsnings røret efter ventil lukning kun står GOX, der kva kattelemmen kun udskiftes meget langsom med luft.

-"kattelem" eller tilsvarende så trykket nemt kommer ud - men luft kun langsomt ind.

  • 2
  • 0

Vi startede med ventilen åben. Det er den vej som GOX'en forlader tanken under tankning af LOX. Vi lukkede så ventilen for at "fin veje". Derefter ville den ikke åbne igen, formentlig fordi glideren i ventilen var frosset fast i lukket tilstand.

Jeg kan godt forstå det umidelbare svar men forstår ikke den bagvedliggende mekanisme. Hvorfor skal man lukke ventilen for at fin veje? Kan man ikke fin veje og først hvis vejningen giver det rigtige tal lukker i ventilen? Så lang tid tager et read out fra en load cell vel ikke at der kan nå at boble noget GOX af betydning af?

Ideelt set bliver den ventil først lukket når det er bekræftet at tryksætningssystemet virker og helium strømmer ind.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt forstå det umidelbare svar men forstår ikke den bagvedliggende mekanisme. Hvorfor skal man lukke ventilen for at fin veje?

Hvis tanken er åben taber den masse via fordampning. Så får at få den mest korrekte værdi midlet over 1 minut valgte vi at lukke. Set i bakspejlet skulle vi naturligvis have accepteret det lille fald i masse der ville være over måleperioden. Måleperioden er iøvrigt så lang, da vi skal midle over en del bølgeperioder.

  • 1
  • 0

Regner I med at teste den samme ventil og provokere den med noget fugtig luft?

Ikke den der fløj, den blev bøjet en smule under "landing": https://get.google.com/albumarchive/114657...

Afgangsrøret er omkring 5 cm: https://copenhagensuborbitals.com//wp_blog...

Det er sammenligneligt med det på teststanden.

-"kattelem" eller tilsvarende så trykket nemt kommer ud - men luft kun langsomt ind.

Altså en kontraventil? Det er en mulighed, men så skal man være sikker på at den ikke fryser fast :-)

  • 2
  • 0

Tak for fin blog Thomas. Den var vi spændte på...

Jeg ser to væsentlige forskelle fra test stand, til raket: 1) På test stand er LOX tank isoleret 2) Nexø tanken er længere og har fat i 2 kæmpe køleplader (varmeplader her) i form at avionics sektion og intertank+fuel tank.

Disse 2 ting gør at der sker meget større afdampning, med større tryk forskel på ventil og der af større trykfald, på i forvejen kold gox.

Kattelem er ikke nogen dårlig ide. Ikke en rigtig kontra ventil, men noget i retning af en gummiklap, som er så tynd at den kan give sig, og evt is brække af. Og blæses i stykker, hvis den sætter sig.

Man kunne også vinkle vent udstødning 45gr ned at og sætte en slange i den, som trækkes ud når ventil er lukket. Enten sammen med isolering på tank eller på vej op ad rampen.

En anden extra løsning. Lav så man der kan lukkes gox ud på et at rørene i bunden. Så ville man kunne ha ekstern ventil/hane, som back up. Noget som er udenfor raketten og evt kan varmes m melissa føntørrer, uden "hun" behøver komme med ud og flyve....

  • 5
  • 0

Altså en kontraventil? Det er en mulighed, men så skal man være sikker på at den ikke fryser fast :-)

Ha Thomas, - det kan dog løses med yderligere en kontraventil.... :-)

Spøg til side, det var nu som Jesper skriver, en plade med gummi som jeg havde i tankerne. en gummislange der er let klemt sammen, ku vel også gøre det.

et andet spørgsmål:

afgangsrøret er 5cm på både teststand og raket. Er orienteringen også den samme? sidder ventilen ikke bare i toppen med lodret rør på teststanden, imens den sidder vandret på juletræet i raketten?

Tænker at hvis røret sidder vandret, så forsvinder GOX hurtigt ud af røret og luft overtager pladsen - køler ned og trækker ny luft ind osv. Med den lange tanke tid har det måske haft tiden til at lave ulykker? Ved I hvilken luft fugtigheden den varme sommerdag bød på derude på havet?

  • 0
  • 0

Pis med dig Carsten Kanstrup - Glem alt om pile ned og op, det er kun tåber og wannebe ingenører af navn og ikke af gavn som ikke kan formulere sig i et åbent forum og derfor vælger den nemme løsning med finger op og ned. Jeg tror der er mange der er glad for den tid du bruger til at analyse og komme med din mening, dog indrømmet dimplomati er ikke din stærke side. Og jeg er egentlig lidt glad over jeg endnu aldrig er forfaldet til at trykke på den lede finger, hverken her eller på andre medier.

  • 4
  • 15

CS har gjort det igen! Roterede raketten virkeligt så lidt som vist i animationen? Imponerende.

Det er den slags som får én til at fortsætte med den beskedne økonomiske støtte.

Alligevel glæder jeg mig til at høre mere om gimble-systemet.

  • 13
  • 0

Jeg lufter lige en ide vedrørende kontraventilen.

En "ventil" der ikke kan fejle kan være et lille rør der går fra LOX tank til lige efter vent ventilen. Når LOX tanken tryksættes popper en plastic prop af lige før vent hullet på raketten, og der er derfor et konstant overtryk, og is kan derfor ikke dannes ved ventilen.

Et problem er at der er en læk under opsendelsen. Det kunne måske løses ved at en mindre del af det lille rør er et rør af termoplast. Når det skal lukkes, så laves der en kraftig opvarmning af termo plasten.

  • 0
  • 0

Vi lukkede så ventilen for at "fin veje".

Hvorfor lukke ventilen for at veje? Selvfølgelig bør den virke, bliver vejningen bedre af at den er lukket? Den bør vel først lukkes lige før tryksætning, for at sikre at ilten er ved normalt atmosfærisk kogepunkt. Det er også mistænkeligt at iltbeholderen skulle op på 8bar for at få ilt over i raketten. Det kan vel ikke ske uden at ilten varmes op.

  • 0
  • 0

Fedt at i fik opsendt. Jeg var underholdt også til trods for alle de AV ting der missede. Øvelse gør mester. Og det er længe siden at i har forsøgt en launch. For mig virker det som om at det er vigtigt at disse procedurer bliver øvet lidt mere. Når det kommer som en overraskelse at tankningen tog så lang tid, så er det for mig et hint om at i var stressede. Det er noget helt andet at gøre tingene på land.

Man kunne eventuelt træne en launch på vand, men hvor man introducerer nogle faktorer, så som at computere overheder, signaler der er dårlige, folk der sejler ind i affyrings området, og ventiler der ikke virker ordentligt.

  • 2
  • 2

Hvordan kan det være at jet vanes går i 0 ved 22.2 S når GNC stadigt tror motoren kører?

  • 5
  • 0

Hej Benny

Hvordan kan det være at jet vanes går i 0 ved 22.2 S når GNC stadigt tror motoren kører?

Det er skarpt spottet, det gjorde de heller ikke. Videoen er tænkt til et bredt publikum, og det er et æstetisk valg fra min side, at de står stille efter MECO, hvor de ikke genererede styrekraft, og jeg tænkte at deres formålsløse videre blafren kunne skabe mere forvirring end klarhed omkring princippet.

Venligst Flemming

  • 11
  • 0

For mig virker det som om at det er vigtigt at disse procedurer bliver øvet lidt mere.

Der var mange stress-faktorer,men jeg fornemmer at man kunne fjerne nogen ved at nedprioritere den direkte video: I lange perioder var det sniksnak og frustation over serverudfald. De resourcer der blev brugt på det, havde måske været bedre brugt på at holde forbindelsen til raketten klippefast, og vi fans kunne jo i nødsfald klare os udmærket med off-line video...

  • 2
  • 0

Øvelse gør mester - Det var også meningen at der skulle have været en del mere træning. Vostok kom dog som i ved i vejen. Hele planen bestod af test med Nitrogen på land, test med nitrogen på Sputnik (HAT test), og så endelig SAT testen som var et fuldt gennemløb der burde have været i Øresund. Det endte så med Vostoks tankproblemer med at blive i havnen.

Så til Nexø 2 skal vi prøve at få hele testen gennemført igen. Desværre som alle ved - Når problemer viser sig og man har en deadline, ja så er det de sidste tests der ofres. Alle ved det ikke burde være sådan, men virkeligheden indhenter.

/Morten

  • 7
  • 0

Hej Lars.

Der var mange stress-faktorer,men jeg fornemmer at man kunne fjerne nogen ved at nedprioritere den direkte video: I lange perioder var det sniksnak og frustation over serverudfald. De resourcer der blev brugt på det, havde måske været bedre brugt på at holde forbindelsen til raketten klippefast, og vi fans kunne jo i nødsfald klare os udmærket med off-line video...

Nu er det som regel ikke sådan, at undlader mandet ene, så kunne de kræfter have været brugt på noget andet. Frustration i kommentatorboksen kan ihvertfald ikke ombyttes til at fixe et Switchudfald på Sputnik eller fixe en fastfrosset ventil i Nexø I. Ligeledes kan det heller ikke ombyttes til holde forbindelsen til raketten klippefast (mener du modtagelse og afsendelse af telemtri-data). Overordnet set var der ikke problemer på den front.

Vi kunne undlade at sende Live fra opsendelsen (er det det du foreslår), men mange af vores støtter sætter pris på det. Ligeledes er der mange af vores støtter, der sætter pris den tekniske gennemgang af kommentator. Faktisk er det blevet foreslået at udesendelsen skal indeholde meget mere af dette, men vi må nok henvise til mange af de videoer, der ligger på vores YouTube-kanal.

Hvis du med 'klippefast' tænker på kameraføring under opsendelse, så var der for Nexø I-opsendelsen ikke tilstrækkelig Live dækning. Kameraet, der filmede opsendelsen, var en nødløsning og ført af en person, hvor kameradækning kun var sekundært (Added bonus om du vil), idet den persons hovedopgave var at sikre bedst mulig radiosignal mellem Nexø I og Vostok. Alt andet var sekundært.

At filme en raketopsendelse fra Vostok, der vugger og drejer hele tiden, er faktisk en teknisk vanskelig opgave, som vi pt. ikke har midler til at løse. Det kan løses, men kendte tekniske løsninger koster rigtig mange penge. For Nexø I var det heller ikke en løsning med endnu en mand ombord på Vostok til at varetage atfilme skuddet som primære pgave og sende det live. Vostok er en fin båd, men størrelsen begrænser, hvad der er forsvarligt at medtage af personer. En ny og større båd koster rigtig mange penge.

Alt dette er såmænd ikke for at undskylde, for jeg synes resultatet taget i betragtning, specielt den altid slunkne pengekasse og forældet nedbrudt udstyr, så fik vi lavet meget godt for en amatør og frivillig forening.

Forslag til forbedringer er altid velkomne. Tilbud om hjælp til løsning af opgaver ligeså. F.eks. har en person her på bloggen på opsendelsesdagen doneret 2.000 kr til stream, der nu er blevet brugt til at købe nogle CPU'er til nogle nye brugte doneret, men væsentlig nyere og mere stabile servere. De faldt på et tørt sted og har hjulpet os godt på vej med nogle af de problemer og udfordringer vi står med. Ligeledes har vi fået nogle tilbud om at give en hånd med, der over de næste måneder forhåbentlig skal veksles til et givtigt udbytte, først for CS og dernæst for alle dets støtter.

Konstateringer af fejl og mangler gennem bloggen her er sjældent særlig produktivt. Vi ved faktisk godt, hvad der gik galt og lige så ved vores "viewers". Mange, der kommer ofte her på bloggen, kender sikkert en person, uden at nævne navne, der ofte er hurtig til at konstatere fejl og mangler, ofte på en meget uheldig interpersonel måde, for nu at være diplomatisk. Dog kommer personen ofte med forslag til, hvordan ting skal laves anderledes, hvilket trods alt er noget, men respekten for, at de personer, der rent faktisk skal lave arbejdet, vælger at prioritere anderledes, er der aldrig. Og jeg har aldrig set personen donere så meget som en flad femøre eller set personen tilbyde noget brugt udstyr eller tilbyde anden hjælp (dog fraregnet en rapport med et forslag til at følge nogle helt andre designretninger end de af foreningen valgte). Et motto som "Don't critisize but contribute" kunne hjælpe personen.

Vi er stort set altid åbne om det meste om ikke det hele. Dog vælger vi ofte at præsentere tingene i det tempo vi kan følge med i (vi er en frivillig amatørforening).

mvh Peter

  • 12
  • 2

I ovenstående er der adskillige indlæg, hvor jeg er afskåret fra at læse mere end de 3 første linjer pga af, at de nye "Vis mere"-links ikke virker (dårligt med mus, slet ikke på touch-skærm). Jeg har brokket mig til ing.dk og man vil se på det.

  • 17
  • 0

Og jeg har aldrig set personen donere så meget som en flad femøre

Nej, den gik til firmaet på den modsatte side af gaden - indtil indehaveren opførte sig uacceptabelt.

Hvis jeg skal donere til et projekt, skal det være noget, jeg tror på kan gennemføres og ende i succes inden for en fornuftig årrække med de midler, det er realistisk at skaffe, og det har jeg desværre svært ved at se med den kurs, I p.t. har lagt med Spica. Desuden er det vist ingen hemmelighed, at størsteparten af CS's medlemmer - dig incl. - langt hellere ser min hæl end min tå, og det øger jo ikke ligefrem lysten til at donere!

(dog fraregnet en rapport med et forslag til at følge nogle helt andre designretninger end de af foreningen valgte).

Jeg skrev den rapport, fordi jeg sætter en ære i ikke bare at kritisere, men samtidig foreslå alternative løsninger, som jeg tror er en bedre mulighed. Lad os se, hvor mange af de idéer I nødtvungent ender med at måtte implementere, hvis I vil nå jeres mål - specielt hvis I ikke vil spille russisk roulette om astronautens liv.

Et motto som "Don't critisize but contribute" kunne hjælpe personen.

Du mener - hold din mund, stil ingen spørgsmål, men send flere penge.

Det helt store problem med open source organisationer som jeres er netop, at kritik er bandlyst. Alle klapper hinanden på skuldrene; men somme tider er der altså noget, der bare ikke er godt nok til f.eks. et bemandet rumprogram som f.eks. kortsluttede ledninger, ledninger, der ryster løse, komponenter, der er brugt langt uden for specifikationen, etc.; men der er bare ingen til at sige det - længere!

PS. Jeg har kun lovet at holde mig væk fra denne blog, så længe ingen angriber mig personligt som du netop har gjort!, så denne svada kunne du let have undgået.

  • 8
  • 11

Det helt store problem med open source organisationer som jeres er netop, at kritik er bandlyst.

Først så er CS meget langt fra at være open source. Jeg vil faktisk mene CS kunne få meget ud af at gå mere åben ud med hvad de laver for at få feedback fra specialister som f.eks dig. Med specialist mener jeg her det du ved om elektronikområdet og ikke hvad du selv mener er rigtig på områder som f.eks tryksætning med VaPak, kapsel design mm. Det sidste skal du naturligvis have lov til at komme med forslag til, men du skal også kunne rumme at du faktisk kan tage fejl eller at der er valgt en anden løsning. Med hensyn til open source er det faktisk en glimrende måde at få fundet fejl i design ved at der kommer flere øjne på det. Hvis du aldrig har haft held til at påvirke open source projekter er det formodentligt fordi du som udgangspunkt kommer med en svada om at det hele er lavet på en fuldstændig og helt og aldeles håbløs facon. Det du får ud af det er at modtageren går i forsvarsposition og holder på sit design frem for at lytte til de dele af din kritik som formodentligt er helt på sin plads. Jeg er en af dem der håber du bryder dit løfte om at holde dig fra denne blog. Jeg håber dog (muligvis naivt) på at du kan pille "håbløs" og andre tillægsord ud af dine kommentarer og acceptere at f.eks pressure feed kan virke selv om du mener VaPak er bedre.

  • 10
  • 1

jeg mener at kunne huske at begrundelsen for ikke at bruge 'Open Source' mærkatet er at der er visse ting ved et projekt som CS' hvor der er FN-resolutioner el. lign. der kræver at man ikke må offentliggøre det 100%.

Så vidt jeg kan huske skulle CS have en snak med PET inden de gik i gang med kurset sammen med det Malayiske universitet....

Så jeg mener at CS gør hvad de kan for at være så offentlige som de kan om projektet (modsat SpaceX, der dog også skal tænke på investorer mm).

  • 6
  • 0

Thanks for a nice article.

I am not sure I understand your data on the combustion chamber pressure properly. Can you or someone else from the team enlighten me on this issue?

You write the combustion chamber pressure spiked shortly after ignition at 14.4 bar and you expected slightly above 15 bar. But those pressures are relatively close. The difference is about 4 per cent.

In other words, it seems to me that the combustion chamber pressure came fairly close to the expected or planned pressure.

But if the combustion chamber pressure was close to the planned pressure, it seems the process in the combustion chamber was working as planned.

Have I misunderstood something here?

What was your planned acceleration?

  • 0
  • 0

Hej Søren.

Jeg mener at kunne huske at begrundelsen for ikke at bruge 'Open Source' mærkatet er at der er visse ting ved et projekt som CS' hvor der er FN-resolutioner el. lign. der kræver at man ikke må offentliggøre det 100%. Så vidt jeg kan huske skulle CS have en snak med PET inden de gik i gang med kurset sammen med det Malayiske universitet....

Der er lovgivning, der forhindrer os i at lægge alt frem. Og med god grund. F.eks. sker det at vi modtager anmodning om oplysninger vedr. detaljer for guidance og lignende fra noget, der kunne ligne fraktioner med mellemøstlig baggrund uden at specificere nærmere, hvad det kunne være.

Universitetet var fra Singapore, hvilket i en vis optik kan udgøre en stor forskel. Det blev ihvertfald clearet med en række myndigheder.

Men det største problem med at ligge meget frem er i virkeligheden at det kræver så meget arbejde, der så går fra at bygge raketter og linende. Jeg har selv lagt Snowmix frem som Open Source, hvilket var 1% af arbejdet. De resterende 99% består i at lave dolumentation så det man har lagt frem kan tolkes og bruges af andre. Og det tager rigtig megen tid. Hvis vi bare lægger rådata frem, vil vi skulle bruge uanede mængder af tid på at forklare, hvorfor de tolkninger, det vil give anledning til, ikke holder. Så som for så mange andre, vil vi gerne gennemarbejde det materiale vi lægger frem, da vi mest sandsynlig ville skulle stå på mål for det.

mvh Peter

  • 5
  • 0

Kære Kanstrup

Et motto som "Don't critisize but contribute" kunne hjælpe personen.

Du mener - hold din mund, stil ingen spørgsmål, men send flere penge.

(Det skulle have stået "criticize" ... jaja skal nok have skolepengene tilbage)

Igen vælger du et negativt spin og et angreb. Nej jeg mener ikke "hold din mund, stil ingen spørgsmål, men send flere penge.". Ordet contribute betyder så meget mere end penge.

Prøv et mere positivt spin, ikke for at behage, men for at bevare fokus på bloggen og for at skabe en mere flydende debat med fokus på processen.

Problematikken er, at det at påpege fejl ikke er særligt befordrende for bloggen, debatten eller for processen. Det betyder ikke at fejl ikke kan diskuteres, men det betyder at for megen fokus på fejl ofte afsporer debatten. Hver eneste gang du har behov for at påpege en fejl og behov for at vise at du har en overlegen løsning, så kunne du overveje om din udlægning af dagens tekst bidrager til debatten på en befordrende måde eller om den blot bruges til at udstille CS som håbløs og dine løsninger som overlegne. Som regel bliver debatten afsporet ved den stil du bruger. Var det ikke noget du kunne arbejde på at få ændret, så dine indlæg kunne blive bidragende frem for ødelæggende som de ofte er? Som tidligere nævnt kan bidrag antage mange former. Dir første bidrag kunne være ikke at afsporer debatten og på sigt måske bidrage med ekspertviden. Til at begynde med kunne du bede en tredjepart om at screene dine indlæg indtil du får opbygget en stil, der er mere befordrende for debatten. Det er bare et forslag og en tanke, Hvad synes du selv?

Med venlig hilsen Peter

  • 11
  • 2

Baldur Norddahl:

Er der slet ingen der kender en velhaver med et behov for at fremvise lystyachten en gang årligt?

Det skulle så helst være udenfor launch-kampagnen og med passende mængder champagne og rejer på soldækket.

Ideen med, at vi har Vostok, er, at vi kan installere udstyr, antenner osv mere permanent og indrette den til bjærgning af raketdele, og at den er til rådighed også i Kbh, når vi har brug for den til tests og træning.

  • 3
  • 1

Igen vælger du et negativt spin og et angreb. ... Prøv et mere positivt spin ... Til at begynde med kunne du bede en tredjepart om at screene dine indlæg

Hvad med at feje for din egen dør først?

Det var dig, der i denne tråd - fuldstændig uprovokeret og aldeles off-topic - startede med at smide en masse smuds i hovedet på mig. Hvad ville du opnå med det? Jeg havde jo allerede trukket mig og afslået at komme med yderligere kommentarer, og jeg har aldrig nogensinde kritiseret streamingen - altså den del du står for - selvom jeg nok tænker mit.

  • 3
  • 7

@ Benny Simonsen

og acceptere at f.eks pressure feed kan virke

Beklager, men det har jeg altså meget svært ved.

Kik dog for pokker på trykkurverne og sammenlign med TM-65 testen, der viser præcis det samme, og husk at trække 1 bar fra, da CS måler absolut tryk. Mener du virkelig, at det kan være vejen til de 100+ km med en raket, der af økonomiske og arbejdsmæssige årsager nødvendigvis må være baseret på simpel, men relativ tung smedemesterteknik?

  • 1
  • 6

Det var dig, der i denne tråd - fuldstændig uprovokeret og aldeles off-topic - startede med at smide en masse smuds i hovedet på mig. Hvad ville du opnå med det? Jeg havde jo allerede trukket mig og afslået at komme med yderligere kommentarer, og jeg har aldrig nogensinde kritiseret streamingen - altså den del du står for - selvom jeg nok tænker mit.

... og så kan Peter og dig skrive 10 indlæg hvor i "sviner" hinanden til. Peter ved ikke om du ønsker sådan en tråd for du burde være så klog at du ved Carsten med det samme "hopper på" sådan et indlæg du skriver. Jeg forstår faktisk godt at Carsten tager det op som "Du mener - hold din mund, stil ingen spørgsmål, men send flere penge.". Carsten har netop brugt tid på at bidrage ved at stille spørgsmål og tænke alternative løsninger. Dem kan man være enige eller uenige i. Der hvor Carsten efter min mening "rammer ved siden af" er den måde han påpeger fejl på. Den er desværre ikke særlig pædagogisk.

  • 4
  • 3

Kik dog for pokker på trykkurverne og sammenlign med TM-65 testen, der viser præcis det samme, og husk at trække 1 bar fra, da CS måler absolut tryk. Mener du virkelig, at det kan være vejen til de 100+ km med en raket, der af økonomiske og arbejdsmæssige årsager nødvendigvis må være baseret på simpel, men relativ tung smedemesterteknik?

Jeg kigger tilbage på de bedste blogs der efter min mening er skrevet i hele projektforløbet hvor Jonas Bjarnø netop beskriver hvordan Spica kan laves med pressure feed. Det er et valg der blev lavet dengang fordi det gav mening at det var den simpleste løsning. Der er INTET der efter den tid har ændret på de analyser så derfor giver det ikke mening at blive ved med at hive VaPak frem som meget bedre. Det kan man gøre hvis det viser sig Spica ikke kan laves let nok eller DPS ikke virker i praksis eller... VaPak har helt sikkert sine fordele, men det har sandelig også sine ulemper. At få en injektor til at virke med tofase flow er en af tingene. At anbringe tank højt som du sikkert vil påpege er ikke nok da du under burnet vil afkoge LOX og dermed sænke temperaturen (det er din motor). Det nu koldere LOX (der ligger lige på kogepunktet) lukker du ned i rør og injektor som stadigt er varm(ere) og dermed får du tofase flow. En anden ting med det "varme" LOX under højt tryk er at det fylder mere end koldt LOX. Edit. Vil du undgå tofase flow med VaPak kunne du måske sætte en pumpe i der øger trykket lidt. Det kunne måske gøres med en elektrisk pumpe, men igen. Der er intet der efter Spica designets start peger på at det er nødvendigt at ændre noget så ingen grund til VaPak, pumper, turbiner eller andet.

  • 9
  • 0

Det virker iøvrigt heller ikke på Iphone, og kun delvis i win7 Firefox, men med win7 IE virker det fint.....

  • 0
  • 0

At få en injektor til at virke med tofase flow er en af tingene. At anbringe tank højt som du sikkert vil påpege er ikke nok da du under burnet vil afkoge LOX og dermed sænke temperaturen (det er din motor). Det nu koldere LOX (der ligger lige på kogepunktet) lukker du ned i rør og injektor som stadigt er varm(ere) og dermed får du tofase flow. En anden ting med det "varme" LOX under højt tryk er at det fylder mere end koldt LOX.

Se side 20 og fremefter i mit skrift http://www.innovatic.dk/knowledg/diverse/R... , hvor alle de problemstillinger er omhyggeligt gennemgået med mulige løsningsmetoder. Mit injektordesign har bl.a. den fordel, at man i modsætning til en "brusehovedinjektor" meget let kan udforme LOX spalten som f.eks. en De Laval dyse, så man får præcis styr på fordampningen og ekspansionen ved VaPak.

Jeg synes dog, at vi skal stoppe den diskussion her, da det vil blive opfattet som at kapre tråden, og jeg jo netop har lovet at trække mig. Hvis du eller andre har nogen kommentarer til mit skrift, er I meget velkommen til i stedet at henvende jer på e-mail. Adressen står på forsiden.

  • 2
  • 6

Jeg har samme problem. Det virker ikke på Iphone (hverken med Safari eller Chrome). Når man åbner bloggen på W7 med Chrome vises kun de 3 første kommentater, som man efterhånden har set en del gange, og "vis alle" knappen tager en del tid om at virke, og synes ikke at reagere lige godt hver gang.

At de længste indlæg er beskåret synes jeg dog godt om!

  • 6
  • 0

hvor alle de problemstillinger er omhyggeligt gennemgået med mulige løsningsmetoder.

Nu er et word-dokument jo meget taknemmeligt. Har du nogen som helst praktisk erfaring med at dine alternative designs virker? Nej vel. Derfor foreslå jeg, at du bygger en motor med din interessante injektor. Hvis du kan få injektoren til at virke med succes, så vil omverdenen helt sikkert lytte til dig hvad injektor-design angår.

Ind til da må du acceptere, at CS vælger en anden løsning, de selv tror mere på.

  • 6
  • 4

Baseret på trykkurverne kan vi altså konkludere at LOX’en har været tæt på at gå kritisk helt fra start. dermed har vi formentlig allerede fra start kørt GOX igennem injektoren med mindre masseflow til følge. Det har så resulteret i lavere brandkammertryk og højere end forventet fuel flow. Dermed har vi forklaringen på både den lave ydelse fra motoren og den relativt hurtige tømning af fuel-tanken, som gør at vi løber tør allerede omkring T+24,4 s.

Har I prøvet at regne efter? Altså o antagelserne kan understøttes af en udregning.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten