Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Das'et i kote < +1.7m

Hvis man går ind på Miljøministeriets glimrende "MiljøGIS" web-applikation kan man lege med vandstanden.

Nu hvor forskningen begynder at tale seriøst om op til to meter mere havvand inden år 2100 er det på tide vi finder ud af hvor filmen virkelig knækker.

Her er det centrale København med 1.7m forhøjet vandstand:

Illustration: Privatfoto

Og her med 1.8m forhøjet vandstand:

I runde træk tror jeg vi kan konkludere at brædtet ikke er sidder meget højere end 1.7m over daglig vande.

Hvis vi antager det er muligt (politisk/fysisk/resourcemæssigt) og at det fysisk vil tage 30år at bygge alle de nødvendige sluser, stormflodsbarierrer og pumpestationer, har vi maximalt 30 år til at anskaffe brugbare politikere, spare pengene op og lave papirarbejdet.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På den anden side er det jo, hvad der sker, når man vælger at bygge i en sump.;-)

Det er måske en god ide at Lars løkke er begyndt at flytte statsadministrationen ud.

  • 11
  • 1

Kan vi ikke bygge en dæmning fra Skagen til Gøteborg?
Selvfølgelig med en stor sluse til skibstrafik.

Det vil beskytte en stor del af Danmark og hele Østersøen inklusiv 5 hovedstæder og skabe mulighed for at køre en masse trafik fra tyskland uden om Øresundsregionen.

Det vil være et kæmpeprojekt der kommer til at koste kassen, men spørgsmålet er om det ikke er et projekt der vil sikre så mange områder i østersøen at det faktisk kan betale sig.

  • 4
  • 2

Godt nok er det 1. april ;-)
men Vanddybden ud for Skagen er omkring 100 m, og Norskerenden mellem Danmark og Norge er over 800 m dyb. Hvis Norskerenden skal have en dæmning, så er det nemmeste nok at flytte Sjælland derop.

  • 10
  • 0

Men der er vist glemt at københavns området stiger med ca, 1,5 mm per år og de sidste 170 år er Amager blevet dobbelt så stor, på bekostning af Kalveboderne som må siges kun at være en pæn stor indsø i dag.

Området er inddæmmet med diger, der nemt klarer 1,7meters havstigning og mod syd er der sluser ved Sjællandsbroen og det vil være en smal sag, også at lave sluser ved Avedøre broen.
For at beskytte København mod nord, klares det nemt med en kort dæmning mellem Refshaleøen over Trekroner til kajerne i Kalkbrænderihavnen.

Der vil komme masser af materiale fra havnetunnellen til at dække materiale behovet til digebygning.

http://www.lokalhistorier.dk/Kort_over_Ama...

http://kysterne.kyst.dk/landbevaegelser-i-...

  • 5
  • 1

Når Norge kan forære et bjerg til Finland, kan det da være at de også vil donere et til Danmark som kan hakkes i småstykker og smides i Kattegat.

Det er jo ikke kun København der er i problemer, det er næsten samtlige byer ud til kyster og fjorde, ikke bare i Danmark, men i hele Østersøen!

Et så stort byggeprojekt må da også skabe nogle arbejdspladser og kan hjælpe på kurven som PHK omtalte i et tidligere indlæg

  • 1
  • 3

Men der er vist glemt at københavns området stiger med ca, 1,5 mm per år og de sidste 170 år er Amager


Vandstandsmålinger viser at havet relativt til Kbh stiger 1mm/år uden nogen væsentlig acceleration.
http://www.psmsl.org/data/obtaining/statio...
1,7m over 100år kræver 17mm/år fra nu af. Hvis det skal ske ved en øgning af den årlige stigning vil stigningen i slutningen være så synlig, at der vil løbe en rivende strøm ned gennem bælterne.

  • 3
  • 11

Må jeg minde om at København ikke er ganske unik i Danmark hvad angår kystnær placering. Sammen med hovedstaden vil en lang række mindre byer også stå overfor enorme problemer når havet stiger. Hvor smertegrænsen ligger for hver enkelt by varierer, men 1.7-1.8m giver mange våde bagdele.

En oversvømmet hovedstad er bestemt et alvorligt problem, men som nation er udfordringen meget meget større.

Måske vi hellere skulle bygge diget rundt om Grønland og holde vandet inde ;-)

  • 6
  • 0

Det giver ikke nogen "rivende strøm ned gennem bælterne" som du våsede om ovenfor.


Nej, der røg vist nogle tierpotenser, men det bliver dog 0,02km3 om dagen. Men det ændrer ikke ved at 17mm/år er voldsomt meget mere end de nuværende 1mm/år. Jeg har svært ved at forestille mig hvor alt det vand skulle komme fra. Det er noget i retning af 6000Gt/år, hvor Grønlands ismasse årligt øges og mindskes med 500Gt ifølge DMI.

En oversvømmet hovedstad er bestemt et alvorligt problem, men som nation er udfordringen meget meget større.


Og hvis man nu sagde 10m om 100år, så ville du straks flytte? Eller ville du overveje rimeligheden i det.

  • 3
  • 4

Jeg bor i kote 5 med 11/2- 2 km til havudsigten. Skal vi begynde at bygge diger?

Og hvad med Fredericia (vi kan se flammerne fra olieanlægget) og Juelsminde, som vi kan se i klart vejr? (Okay med kikkert, og hvis man står oppe på noget).

Vil Kattegat ikke også stige?

Mvh
Tine- "Vand, vand overalt- og ikke en dråbe at drikke"

  • 0
  • 0

kan det miljøgis også vise højdeforskelle på landjorden i historiske perioder - fx. sidste 30 år? (så man kan se om der blev gjort noget sikring der)

en anden parameter at tjekke kunne være forsikringsselskabernes præmie for at forsikre mod oversvømmelse i en historisk periode.

en måde at handle det på kunne også være at lave futures på forsikring mod oversvømmelse som man så kan handle i længere perioder i fremtiden - det kan visualisere risiko fremover og vise mere hvad man vil give for det økonomisk til afhjælpning eller om man "bare" skal flytte byen istedet.

  • 0
  • 0

kan det miljøgis også vise højdeforskelle på landjorden i historiske perioder - fx. sidste 30 år? (så man kan se om der blev gjort noget sikring der)

Nej.

Den første LIDAR højdemåling er fra 2007 og den anden fra 2014 så kun denne periode kan sammenlignes.

Det er ikke helt trivielt at sammenligne dem, fordi DHM2007 er i 1m grid mens 2014 er i 0.4m grid, men ellers er det en sjov lille øvelse.

Du kan selv finde data hos resterne af Geodatastyrelsen et sted.

Se evt også: http://www.version2.dk/blog/danmarks-sejes...

  • 0
  • 0

Hvilken del af "Grønland og Sydpolens iskapper" er det du ikke har forstået ?


Uanset at de er enorme, så smelter de altså ikke uden videre. (Måske derfor)
For det første kræver det 3W/m2 varmetilførsel at smelte dem så de giver 6000Gt/år.
Og det er ikke engang nok, temperaturen skal også over 0C en større del af året, og en sådan temperaturstigning vil medføre en øget termisk udstråling, der langt overstiger disse 3W/m2.
At anomalien er over 0, uanset at den er meget rød, betyder ikke at det smelter, blot at det fryser lidt mindre. Is' tilstand afhænger af virkelige absolutte temperaturer.

  • 1
  • 2

Fint indlæg for d. 1. april.
Teksten beror på den fejltagelse, at vandstigningen er lige stor overalt.
Det er den ikke.
Når der forsvinder is/snemasse på Arktis så stiger Grønland, hvorved vandstanden falder her.
Det samme sker i Norge, der kan forvente faldende vandstand.
I Danmark er effekten noget svagere, landhævning - vandstigning opvejer næsten hinanden, men en mindre vandstigning kan nok forudses.
Vandstigningen bliver underalle omstændigheder noget mindre, end man regner med.

Men det er jo ikke nyt stof, at man regner forkert i Danmark.
IPCC mente f.eks i 1. rapport, at Bangladesh ville blive mindre pga. vandstignig.
Rent faktuelt øges Bangladesh´s areal hvert år!

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten