henrik stiesdal bloghoved blog

Danske ingeniørers fokusområder gør forskellen - igen!

Apple har I dag offentliggjort, at virksomheden vil etablere to nye datacenter I Europa, et i Irland og et andet i Danmark.

Datacenteret i Danmark bliver på 166.000 m2, og det skal placeres i nærheden af omformerstationen i Tjele ved Viborg. Investeringen anslås at blive på 6,3 milliarder kroner, og anlægget skal stå færdigt i 2017.

Apple forventer, at bygningen og senere driften af datacenteret nær Viborg vil ”skabe 300 jobs i Danmark”, men som altid i den slags tilfælde er det nok uvist, hvor mange af disse jobs, der bliver permanente. Nogen må det dog blive til, for alle Apples onlinetjenester skal køre fra to nye datacentre i Europa, hvoraf det ene altså placeres ved Viborg.

Anlægget ved Viborg skal drives af 100 procent vedvarende energi. Overskudsvarmen fra alt udstyret skal leveres til fjernvarmenettet. Og på grund af placeringen ved omformerstationen, opføres anlægget uden backupgeneratorer.

Æren for selve beslutningen og de resulterende investeringer tilfalder naturligvis Apple. Men væsentlige elementer i den tekniske løsning er for en stor del resultatet af danske ingeniørers indsats på bestemte fokusområder.

100 procent vedvarende energi er kun muligt på grund af den store vindkraftandel i Danmark, samt muligheden for import af vandkraft-produceret el fra Sverige og Norge i perioder med for lav vind i Danmark. Vindkraftens store andel i Danmark kan naturligvis tilskrives den store velvilje fra samfundet mht. investeringstilskud i de tidlige år, gunstige tilslutningsnbetingelser m.v. – men den var aldrig blevet til noget uden danske ingeniørers indsats i de første årtier. Nu om stunder kunne man godt købe udenlandske vindmøller, men der var aldrig kommet et marked uden den danske ingeniørindsats i 1980’erne og 1990’erne

Overskudsvarme til fjernvarmenettet – igen en danske specialitet, drevet af danske ingeniører.

Endelig – tillid nok til stabiliteten i elforsyningen til at beslutte at udelande backupgeneratorer. Det er da et skulderklap til Energinet.dk, der kan forstås!

Investeriner og arbejdspladser som konsekvens af dansk ingeniørindsags – det kan vi lide!

Henrik Stiesdal byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når nu Apple, højst sandsynligt, vil få langt hovedparten af sin vedvarende energi blot ved at købe den såkaldte 'grønne strøm', vil det så have en reél effekt på CO2 regnskabet? Er det ikke blot en sum penge de lægger hos forsynings selskabet for at kunne klistre et grønt mærke på deres datacenter? Så længe der er rigelig med 'grøn strøm' på markedet bliver der vel ikke produceret mere af det bare fordi der bliver solgt mere.

  • 3
  • 2

Der må være noget Apple har misforstået.

Hvis de havde fulgt med her i ing.dk's debatspalter, så ville de vide at danske virksomheder flygter ud at landet, pga af vores forfejlede energipolitik, og dyre vindmøller, som kun virker når det blæser.

"Afindustrialisering" kaldes det vist med et fint ord, underforstået, at alle de virksomheder, der har et særligt behov for energi, for længst er flyttet til Kina, fordi man der satser på kul- og atomkraft.

Hvad kommer Apple så her efter?

[sarkasme kan forekomme]

  • 8
  • 1

Så længe der er rigelig med 'grøn strøm' på markedet bliver der vel ikke produceret mere af det bare fordi der bliver solgt mere.

Det er vel både rigtigt og forkert.

Det er rigtigt ud fra en "her og nu" synsvinkel, af den simple årsag, at vindmøllerne i Danmark ikke producerer hverken mere eller mindre, hvad enten Apple etablerer sig her for at få adgang til 'grøn strøm'.

Det er til gengæld forkert ud fra en bredere synsvinkel, sådan at forstå, at udbygningen med vedvarende energi uden tvivl fremmes, når internationale virksomheder etablerer sig her med den forklaring, at det er den vedvarende energi, som gør lokaliteten attraktiv. De simple markedsmekanismer vil trykke i den retning, og man kan håbe, at det også giver endnu et lille puf i den rigtige retning også på den politiske side.

  • 2
  • 0

Man kann i dag vel ikke rigtig bedømme hvilken modstand datidens danske ingeniører var op imod, da de startede med vindkraft.

Den tyske stat lagde for med et 3 MW anlæg i Marne ved den holstenske vestkyst. Anlæget fik navnet GROWIAN. (Große Wind Anlage) og formålet var egentlig pervers set med en ingeniørs øjne. Det blev bygget for at kunne bevise, at vindkraft teknisk ikke er mulig. Måske kan en eller anden dansk ingeniør oversætte den tyske Wikipedia side.

http://de.wikipedia.org/wiki/Growian

Günther Klätte, Vorstandsmitglied des RWE, äußerte auf einer Hauptversammlung des Unternehmens: „Wir brauchen Growian (große Windanlagen), um zu beweisen, daß es nicht geht“ und erklärte, „daß Growian so etwas wie ein pädagogisches Modell sei, um Kernkraftgegner zum wahren Glauben zu bekehren“.[5] Vom Finanzminister und ehemaligen Forschungsminister Hans Matthöfer wurde eine ähnliche Äußerung in Bezug auf die angenommenen finanziellen Schwierigkeiten überliefert: „Wir wissen, daß es uns nichts bringt. Aber wir machen es, um den Befürwortern der Windenergie zu beweisen, daß es nicht geht.“[

  • 0
  • 1

Den tyske stat lagde for med et 3 MW anlæg i Marne ved den holstenske vestkyst. Anlæget fik navnet GROWIAN. (Große Wind Anlage) og formålet var egentlig pervers set med en ingeniørs øjne. Det blev bygget for at kunne bevise, at vindkraft teknisk ikke er mulig.

Det mener jeg egentlig ikke er korrekt.

GROWIAN-møllen blev opført af den tyske stat (Forskningsministeriet), med MAN som projektkoordinator. Finansieringen kom stort set kun fra staten. Det erklærede og formelle formål var at tage et kvantespring indenfor vindkraftteknik. Der var både tekniske og videnskabelige mål; de tekniske omfattede bl.a. bygning og drift af en stor forsøgsmølle, de videnskabelige omfattede bl.a. meteorologimålinger i højden, studier af de dynamiske forhold ved store vindmøller, og vurderinger af den tekniske og økonomiske levedygtighed. Et mere uformelt formål var at vise amerikanerne, at man også kunne være med i Tyskland, og derfor skulle møllen absolut være den største i verden.

Jeg havde selv dengang, i begyndelsen af 1980'erne, en stærk fornemmelse af, at møllen blev opført for at vise, at det ikke duede, men jeg mener egentlig, at man fra teknisk og videnskabelig side havde oprigtige og anstændige motiver om at tage det efterspurgte kvantespring.

Det er til gengæld korrekt, at de tyske elselskaber ikke havde sympati for vindkraft dengang. De fremførte gentagne gange, at vindkraft ville være mindst fem gange så dyr som atomkraft. Elselskabernes modstand gjorde, at de store industrispillere deltog i projektet med nogen varsomhed, og det var nok den væsentligste årsag til, at det blev opført for rene statspenge.

Eftersom RWE ikke havde penge i projektet, mener jeg ikke, at der er hold i påstanden om, at de fastlagde formålet med det. Det gjorde Forskningsministeriet.

Selve vindmøllen var som bekendt en spektakulær fiasko. Der var adskillige overskridelser af tidsplaner og budgetter, og da først møllen kom i drift ved udgangen af 1982, viste det sig, at det svejste nav ikke kunne holde. Trods mange forsøg på reparation kunne møllen ikke holdes i drift, og da forsøgsperioden stoppede efter fem år, ved udgangen af 1987, havde møllen kun kørt i 420 timer. Den blev revet ned i 1988.

Stater kan ikke udvikle industrielle maskiner. Det kan kun industrien.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten