Danske ingeniørers fokusområder gør forskellen - igen!

Så længe der er rigelig med 'grøn strøm' på markedet bliver der vel ikke produceret mere af det bare fordi der bliver solgt mere.

Det er vel både rigtigt og forkert.

Det er rigtigt ud fra en "her og nu" synsvinkel, af den simple årsag, at vindmøllerne i Danmark ikke producerer hverken mere eller mindre, hvad enten Apple etablerer sig her for at få adgang til 'grøn strøm'.

Det er til gengæld forkert ud fra en bredere synsvinkel, sådan at forstå, at udbygningen med vedvarende energi uden tvivl fremmes, når internationale virksomheder etablerer sig her med den forklaring, at det er den vedvarende energi, som gør lokaliteten attraktiv. De simple markedsmekanismer vil trykke i den retning, og man kan håbe, at det også giver endnu et lille puf i den rigtige retning også på den politiske side.

Hvad kommer Apple så her efter?

Hej Søren

Nej, Apple har da ikke fattet en disse af det hele ;)

Mvh. Henrik

Den tyske stat lagde for med et 3 MW anlæg i Marne ved den holstenske vestkyst. Anlæget fik navnet GROWIAN. (Große Wind Anlage) og formålet var egentlig pervers set med en ingeniørs øjne. Det blev bygget for at kunne bevise, at vindkraft teknisk ikke er mulig.

Det mener jeg egentlig ikke er korrekt.

GROWIAN-møllen blev opført af den tyske stat (Forskningsministeriet), med MAN som projektkoordinator. Finansieringen kom stort set kun fra staten. Det erklærede og formelle formål var at tage et kvantespring indenfor vindkraftteknik. Der var både tekniske og videnskabelige mål; de tekniske omfattede bl.a. bygning og drift af en stor forsøgsmølle, de videnskabelige omfattede bl.a. meteorologimålinger i højden, studier af de dynamiske forhold ved store vindmøller, og vurderinger af den tekniske og økonomiske levedygtighed. Et mere uformelt formål var at vise amerikanerne, at man også kunne være med i Tyskland, og derfor skulle møllen absolut være den største i verden.

Jeg havde selv dengang, i begyndelsen af 1980'erne, en stærk fornemmelse af, at møllen blev opført for at vise, at det ikke duede, men jeg mener egentlig, at man fra teknisk og videnskabelig side havde oprigtige og anstændige motiver om at tage det efterspurgte kvantespring.

Det er til gengæld korrekt, at de tyske elselskaber ikke havde sympati for vindkraft dengang. De fremførte gentagne gange, at vindkraft ville være mindst fem gange så dyr som atomkraft. Elselskabernes modstand gjorde, at de store industrispillere deltog i projektet med nogen varsomhed, og det var nok den væsentligste årsag til, at det blev opført for rene statspenge.

Eftersom RWE ikke havde penge i projektet, mener jeg ikke, at der er hold i påstanden om, at de fastlagde formålet med det. Det gjorde Forskningsministeriet.

Selve vindmøllen var som bekendt en spektakulær fiasko. Der var adskillige overskridelser af tidsplaner og budgetter, og da først møllen kom i drift ved udgangen af 1982, viste det sig, at det svejste nav ikke kunne holde. Trods mange forsøg på reparation kunne møllen ikke holdes i drift, og da forsøgsperioden stoppede efter fem år, ved udgangen af 1987, havde møllen kun kørt i 420 timer. Den blev revet ned i 1988.

Stater kan ikke udvikle industrielle maskiner. Det kan kun industrien.

Hej Daniel

Jeg perspektiverer gerne på kryds og tværs!

Mvh. Henrik