Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
DTU sat blog hoved

Danmarks Rumstrategi

Ingeniøren efterlyser tanker og ideer til hvordan Danmark skal markere sig i rummet.

Her kommer mit besyv.

Teknologiudvikling

I de forløbne to år har jeg i samarbejde med en række kollegaer jorden rundt forsøgt at kigge i krystalkuglen for satelliteudvikling. Vores fokus var små satellitters anvendelse i rumbaseret forskning. Selvom den udstukne opgave kun dækkede en del af satelliter og rumskibes berettigelse har vi under arbejdet naturligt diskuteret andre aspekter af anvendelser og teknologi. Rapporten er stadig i peer review, men arbejdet blev præsenteret til 42nd COSPAR assembly i Pasadena i Juli 2018 [1].

Én ting der stod klart under arbejdet er at teknologien skrumper. Det hele bliver mindre, strømforsyninger, computere, radio sendere og modtagere osv [2]. Eller næsten det hele, for fysikkens love byder os nogle begænsninger vi ikke lige kan komme uden om. Et solpanels areal bliver kun minimalt mindre og er forudsat at solcellernes effektivitet kan øges. Pånær selvfølgelig hvis delsystemernes energiforbrug kan mindskes – så kan man nøjes med mindre solcelleareal. Tilsvarende er aperturen af et teleskop eller en antenne også dikteret af fysikkens love og ikke sådan lige at bryde.

Denne skrumpning gælder naturligvis for alle typer af anvendelser og missioner, selvom det næppe implementeres lige hurtigt i alle rumbrancher.

At ting bliver mindre har minimum to afledte effekter:

-Ét: Delsystemerne bliver mere håndtérbare og hele satellitter kan håndteres af små enheder og af få mennesker. Det åbner op for mange potentielle integrationssteder, fx. Et nationalt rumagentur eller et universitet. Dermed kan satellitudvikling, test og integration forgå eksternt fra de store rumaktører. Den udvikling betyder i praksis at det totale volumen af enheder og mennesker, der beskæftiger sig med fremstilling af rumhardware vokser.

-To: En raket kan have mange satelliter med ombord. Dermed er sværme en potentiel mulighed. Ved at lade en mission bestå af mange distribuerede enheder kan baseline for et ekspetiment/måling øges. Så i princippet kan de mindre enheder ende med at give højere opløsning. Under alle omstændigheder bliver opsendelsen billigere hvis man er mange om at betale for raketten. Adgangstærsklen til rummet er mindsket.

Rummet er stort

I takt med at satelliter får mindre masse kan de potentielt set også nå længere - forudsat at der er noget der accellererer dem (F=m*a). In orbit propulsion og naturligvis navigation bliver ikke mindre interessant i fremtiden - uanset om vi skal på jagt efter ressourcer eller liv.

Danmark har traditionelt godt kunne markere sig inden for nye teknologiområder. Når det kommer til ”skrumpning” har vi gjort det godt indenfor fx høreapparater. Vi har også kunnet føre inden for fx vindenergi. Så selv om vi måske er en lille stat er der altså ingen grund til at vi ikke skulle kunne markere os indenfor udviklingen af nye rumteknologier. Vi er allerede førende indenfor rum-navigation.

Det er måske ikke en konkret anbefaling, men mere en bekræftelse af at der er mere at gøre og Danmark kan bestemt bidrage. Ovenstående kan muligvis bruges som guide til anvendelse af danske forskning/udviklingsmidler.

Uddannelse

Flere af vores unversiteter tilbyder idag uddannelser indenfor rumforskning og rumteknologi. De traditionelle retninger fysik, elektro, mekanik, software osv kobler fint med rumbranchen.

Der hvor jeg umiddelbart ser et måske ubemærket potentiale er indenfor den tværdisciplinære systemforståelse. Kandidater der har speciale indenfor et felt og forståelse for en række andre er nødvendige for en succesfuld rummission. Derfor lægger vi også vægt på at uddanne den slags kandidater. CubeSat projekterne er idelle platforme for den slags uddannelse – uanset resultatet af satellitprojektet giver de de succesfulde deltagere en dyb og bred systemforståelse.

En god systemingeniør kan anvendes indenfor mange discipliner, der ikke umiddelbart er rumrelaterede, fx. Sundhedsvidenskabeligt. Jeg spår at fremtidens medicinske forskning i højere og højere grad vil inddrage menneskekroppens mange delsystermers interaktion. Her vil en god systemingeniør være gavnlig.

Anvendelse af satellitdata

Danmarks rumstrategi har naturligt nok stort fokus på anvendelse af de data, der allerede bliver genereret. At anvende allerede tilgængelige data er alt andet lige det billigste. Arbejdshesten i den forbindelse er GNSS (Global Navigation Satellite Systems) af de fleste kaldet GPS (selvom det kun er det Amerikanske system).

Faren ved at have for stor fokus på nye virksomheder udelukkende baseret på data-strømme udtænkt og genereret af andre er at vi aldrig kan bringe os foran. Løsningsrummet for forretningsmodeller, der baserer sig på positionsdata er muligvis stort, men det vil aldrig afføde en virksomhed som fx Planet eller OneWeb.

Det er klart at vi selvfølgelig også skal høste de muligheder, der ligger i downstream anvendelserne, de må bare ikke udelukke den innovative nytænkning indenfor rumteknologi og missioner. Så mener jeg iøvrigt at vi generelt skal være påpasselige med at bygge masseovervågningssystemer, det kommer der aldrig noget godt ud af. Også her kunne et teknologisk etisk råd være godt.

[1] Link til COSPAR 42nd Assembly hjemmeside om "Associerede begivenheder" - her blev vores arbejde præsenteret - scroll et godt stykke og find: "Small Satellites for Space Science (4S), a COSPAR Roadmap Document"

[2] Link til presentation: "Will CubeSats Introduce a Moore's Law to Space Science Missions?"

René Fleron er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først