Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
formandsbloggen IDA blog

Danmarks forspildte chance

Om 37 år, i 2050, skal Danmark være 90 % fri for fossile brændstoffer. Det har både den nuværende regering - og en bred kreds af partier - givet udtryk for. Det er en kæmpe chance for det teknologiske Danmark. Og det er en chance, vi er ved at smide på gulvet.

Indtil nu lever Danmark ikke op til sine egne mål. Hvis dagens omstillingstempo skulle fremskrives til 2050 ville der være røde - eller måske rettere sorte - tal på bundlinjen. Det går simpelthen ikke hurtigt nok!

Det fremgår af en analyse, som IDA har lavet. Analysen ”Er Danmark på rette vej?” følger op på en række centrale mål i ”IDAs Klimaplan 2050” fra 2009. Af de 28 indikatorer, analysen måler på, er det kun de 11, der bevæger sig hurtigt nok til at indfri planens mål om en fossilfri fremtid og en reduktion af drivhusgasserne med i 90 procent i 2050.

Det er skidt nyt for hele Danmark, at vi som samfund ikke kan leve op til vores egne ambitioner. For i ambitionen om et næsten fossilfrit energiforbrug ligger også en kæmpe mulighed for det danske erhvervsliv. Det er en opgave, der kræver masser af teknologisk innovation, nye produkter og ny viden. Det er med andre ord en rigtig ingeniøropgave.

Der er ingen grund til at holde igen. Målene er sat. Og vi ved fra andre analyser, at det betaler sig for Danmark som land at satse på den teknologiske udvikling.

Hvis vi er smarte, kan vi eksportere viden og teknologier. Her i landet kan vi teste og udvikle de grønne løsninger - se bare på vindmølleindustrien, hvor vi i sin tid var hurtige til at gå foran.

Tænk på, hvad det har givet af arbejdspladser til Danmark, at vi dengang var hurtige og modige til at satse på vinden. Og lige præcis vindenergien er faktisk et af de steder, hvor vi ser ud til at nå i mål i 2050. Fordi vi satsede!

Nu står vi over for samme muligheder. Særligt inden for bygningsrenovering og transport halter Danmark bagefter. Men selvom det er tydeligt, at vi ikke når i mål, værger regeringen sig alligevel for at vælge de løsninger, der både kan nå deres mål og skabe nye teknologiske arbejdspladser.

I efteråret har vi set Regeringen blankt afvise kloge trafiksystemer. IDA kunne ellers påvise, at teknologien til et storskalaforsøg findes og at danske hænder står parat til at løse opgaven.

Jo længere vi venter, jo mere vil andre lande indhente os og jo mindre vil fordelene være. Med politisk mod ville vi kunne give dansk teknologi førerpositionen i bæredygtig transport.

Du kan læse hele IDAs analyse her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I efteråret har vi set Regeringen blankt afvise kloge trafiksystemer"

Var det ikke et forslag til løsning af trængsel, med en meget voldsom indgriben i privatlivet med fuldstændig GPS sporing af vores færden ?

  • 12
  • 0

Hvis verden havde forsat sin udbygning af kernekraft i samme takt som i 70'erne, så ville verden nå sine 2050 mål, uden at der blev gjort nogetsomhelst andet. Det er da tankevækkende.

Om Danmark isoleret set når sine 2050 mål er et akademisk spørgsmål. Det der tæller er verden og de store CO2 udledere, som Kina, Rusland og USA. Fordi, hvis ikke resten af verden kommer med, så hjælper det intet.

  • 16
  • 9

Det der tæller er verden og de store CO2 udledere, som Kina, Rusland og USA. Fordi, hvis ikke resten af verden kommer med, så hjælper det intet.

Så fordi de andre ikke gider, så skal vi også lade være? Og gælder samme tankegang alle andre ting her i livet?

  • Naboerne skovler ikke sne, derfor gider jeg heller ikke.
  • Alle andre går over for rødt, derfor gør jeg det også.
  • Der sker ikke noget ved at jeg smider mit affald i skoven, før alle andre også lader være med det.
  • Fortsæt selv listen.

Lidt har også ret.

Hvad blev der af det personlige ansvar?

  • 11
  • 4

Der VAR rigtig gode grunde til at verden holdt igen på kernekraft:

Der var rigeligt med billig kul og olie.
De der døde i kul-minerne var umælende arbejdere, mest i fjerne lande.
Kernekraft var stadigvæk en ny og uprøvet teknologi.
Endnu forstod man ikke sammenhængen mellem CO2 og klima.
En global folkestemning satte kernekraft i forbindelse med atombomber, forurening og rædsler.

Selv om intet land har fået atombomber EFTER de fik kernekraft er det tankevækkende at se at det sidste af de gamle argumenter stadigvæk holdes i hævd.

  • 1
  • 4

"Hvis verden havde hørt på Niels Bohr ville vi ikke have haft flere krige".

Hvis verden havde afskaffet politiet, ville vi ikke have haft mere kriminalitet.
Hvis verden havde afskaffet sygehuset ville vi ikke have haft mere sygdom.
Hvis verden havde afskaffet ...

Men naturen har nu engang opfundet mistilliden og løgnen, der så ikke kan "nedfindes" (desværre) - det er ikke så smart at dele alle sine hemmeligheder med sin fjende (om end fjenden syntes at det er en vældig god ide).

  • 3
  • 2

En stor indsats på klimaområdet, bliver lynhurtigt ædt op af den fortsat stigende befolkning. Overbefolkning er suverænt den største menneske udfordring for denne livets natur, og klima er blot en sidebemærkning pustet larmende op, så opmærksomheden er dæmpet på denne ømme tå.

  • 4
  • 4

Idas indlæg er dog en frygtelig omgang feel good, og politisk korrekte floskler, og iøvrigt totalt blottet for konkrete forslag. Det kan derfor udelukkende betegnes som pladder, noget en 9 klasse kunne lire af i en skole opgave.

I øvrigt så skulle Danmark, hvis vi virkelig vil redde verden, jo nettop gå forrest med et godt --OG BRUGBART-- eksempel.
Der er ingen tvivl om at den tredie verden ser mod europa, for de vil da naturligvis også gerne have velstand, social sikkerhed, osv. Men tag ikke fejl, de kan sagtens se hvilke af vores tiltag der bringer os videre, og hvilke der istedet sænker vores konkurrence evne, øger vores omkostninger, og sænker velstanden.

Så når vi etablerer et elsystem der tvinger de sidste rester af sværindustri ud af landet, så lærer de ikke at sætte vindmøller og solceller op, men tværtimod at de skal bruge andre teknologier til at forsyne dem med energi.

Det ville iøvrigt klæde Fru Frost selv at deltage her og stå for skud for sine meninger.. ;-)

  • 6
  • 2

Kloge hoveder peger på en bæredygtig befolkning på 4 mia.
Hvordan løses dette befolkningsproblem. Jeg ville starte med at identificere problemet og give det et navn: Fra overbefolkning til bæredygtig befolkning der benævnes en overgangstid. Det syner ikke af meget, men nu vides det hvad der befolknings-debatteres. Overgangstiden er den overordnede betegnelse for løsning af menneskets største udfordring.
Det næste skridt er at identificere hvad overgangstiden skal omfatte, og dette vil være en stor mundfuld for den lille homo sapiens. Endelig skal nævnte omfang realiseres ...
Det er mange gange nemmere at vende tilbage til klima debatten, og skændes om en temperaturstigning på 0,1 grad.

  • 3
  • 1

Regeringens målsætning om 90 % fossilfrit samfund i 2050 er og bliver en narresut, som er helt til grin.

Vi er allerede verdens hårdest beskattede land, de sociale problemer er efterhånden til at få øje på, og imens planlægger regeringen at financiere "fossilfriheden" med øgede skatter på - ja, rigtigt gættet, kulbrinter som pumpes op af vores undergrund.

Det placerer staten i en ubehagelig dobbeltrolle, hvor man på den ene side prædiker fossil afholdenhed for 3-verdenslande, men samtidig agerer storpusher af samme fossiler !

At man så samtidigt stadig opretholder en ca. 30 år gammel beslutning om 0 A-kraft i danmark, en beslutning som nok var rigtig da den blev truffet, men i mellemtiden er blevet hamrende forkert, gør det blot endnu mere tåkrummende pinligt. Og også her trives den danske dobbeltmoral glimrende: Når vi mangler strøm køber vi bare noget A-kraftproduceret strøm af svenskerne eller tyskerne.

Jeg synes man burde lukke de danske olie/gas/kulfyrede kraftværker, og så sige rent ud til befolkningen at der altså kun er strøm i kontakterne når vinden blæser eller solen skinner.

Det ville nok hjælpe den danske ubeslutsomhed godt på vej den dag strømmen udebliver. Og hvem ved: Måske kunne A-kraft baseret på Thorium blive et nyt dansk eksporteventyr, det kunne hæve vores faglige kompetance indenlands noget så gevaldigt, og det kunne bibringe os et ægte fossilfrit samfund, som kunne være et ægte forbillede for resten af verden.

Den eneste grund til at vi ikke kan gøre det, er en fuldstændig irrationel frygt for alt der indeholder bogstaverne a-t-o-m ! Tjernobyl og Fukushima burde have lært os, at når uheld sker, er konsekvenserne alligevel globale. Hvorfor så sige nej til fordelene, når vi alligevel er tvunget til at tage del i ulemperne ?

  • 5
  • 1

@ Claus Vaaning

Ja, men jeg tror at det var de uudtømmelige oliereserver i Nordsøen der fik os ind på et vildspor.
Det er menneskeligt at fejle, men det er tåbeligt at hage sig fast i fejltagelsen.
Desværre et reaktorer baseret på Thorium lidt for langt ude i fremtiden og kræver meget mere end ”lille Danmark” kan klare alene - det er vist sværere end præsten prædiker. Kineserne og andre arbejder på det men holder kortene tæt ind til brystet.
I Korea har man haft fremsyn og er endog i stand til at eksportere kernekraftværker, medens Danmark eksporterer arbejdspladser.
Den bitre sandhed er at det der så fint kaldes ”Vedvarende Energi” kun er vedvarende men megen og dyr backup og kun er bæredygtig med store tilskud.

  • 3
  • 1

det er ikke så smart at dele alle sine hemmeligheder med sin fjende (om end fjenden syntes at det er en vældig god ide).

Og hvordan synes du så lige det er gået med at hemmeligholde disse hemmeligheder ? På trods af klassificeringer, fortielser, censur, benægtelser og andre narrestreger, så ved stort set enhver gymnasieelev idag hvordan en atombombe kan skrues sammen. Der er faktisk kun en eneste ting der kan afholde nogen som helst fra at anskaffe sådanne hvis de måtte ønske det, nemlig manglende adgang til uran eller plutonium, som de "rigtige" isotoper og i den fornødne renhed. Arbejdstegningerne kan stort set findes frit tilgængeligt på internettet.

I dag ville det tvært imod være en super god ide at dele erfaringer om Thorium-teknologi, alene af den grund at den er helt uanvendelig til at fremstille bomber med. Tænk nu hvis vesten samlet kunne sige til Iran: Nixen bixen, i må ikke lege med uran, og hvis i gør det kommer vi efter jer. Men hvis i gerne vil have A-kraft får i herved kvit og frit adgang til Thoriumteknologi. Det argument ville være svært at imødegå, og den eneste grund til at vi ikke bare kan gøre det er, at ingen hidtil har fundet det ulejligheden værd at færdigudvikle teknologien.

Det tror jeg ville resultere i en renere, og meget mere fredelig verden. Og hvis danmark kunne bidrage til det kunne det være at politikernes evige omkvæd om at "vi skal leve af vores viden" ville begynde at give lidt mening.

At også det andet store problem, lagring af affaldet ville være langt mindre med denne teknologi, nævnes blot i forbifarten.

  • 2
  • 1

Det er en skidt ide at dele sine hemmeligheder med sin fjende, fordi han ikke gør ditto. Og hans undladelse skyldes, at han ikke er lige så dum som dig.
A-våben spredning er ligeledes en skidt ide, og endnu værre er det at din fjende kender dine hensigter med disse - fordi fjendens hensigter er dig ubekendt, og som nævnt er han klogere end dig.
Der er mange opfindelser/opdagelser vi gerne så nedfundet, vi må forholde os til de givne forhold og ikke drømme om at mistillid strid og løgne er begravet, ja alt ondt er begravet og enhver hemmelighed er røget med i kisten. Er du på den galaj, er du dine fjenders bedste ven.
Fint nok at lege at alle skal være venner, men brænder det på er legen forbi og alvor tager over.

  • 2
  • 1

Den eneste grund til at vi ikke kan gøre det, er en fuldstændig irrationel frygt for alt der indeholder bogstaverne a-t-o-m !

Nej. Den egentlig grund er at det var for dyrt. Og det er tilsyneladende ikke blevet billigere med årene.

Hvis man fra i morgen kunne købe en superbillig, driftssikker reaktor så ville atomforbeholdet blive ophævet i løbet af nul komma fem, 68'er-generation eller ej. Der er grænser for hvor irrationelt landet får lov til at blive drevet - se bare på solcellesagen hvor der trods alt blev sat en prop i så snart det gik fra lidt entusiastbrug til seriøse mængder.

Men tilbage til emnet: når man læser analysen, så er nogle af indikatorerne altså temmeligt usikre. F.eks. angående omlægningen til elbiler - det er jo klart at der ikke giver mening at regne med f.eks. lineær omlægning. Før der kommer flere modeller af billige gode elbiler på markedet, sker der jo tilnærmelsesvist intet - men hvis det så sker, kan balancen måske tippe i løbet af få år.

Men derfor er det nu alligevel en interessant analyse som det nok var værd at diskutere.

  • 3
  • 0

@ Ole Laursen
Nok er det dyrt, men i Korea laver reaktorer der er billigere per installeret kW end vore fine vindmøller.
Disse reaktorer afhænger ikke af vind-gudernes nåde og holder dobbelt så længe som vindmøller.

  • 3
  • 3

Tak for de mange kommentarer, der kommer rigtig langt omkring. Mit hovedbudskab er egentlig, at jeg synes, vi skal måle på, hvordan det går i forhold til de politiske målsætninger, der er sat. Og turde tage en dialog om udviklingen i offentligheden. At spå om fremtiden er ofte at søge at projektere nuværende viden og handlinger frem.

Og ja, jeg vil give Ole Laursen ret, når han siger, at det ikke rigtig giver mening at fremskrive el-biler lineært. Udviklingen af bestanden af elbiler afhænger af flere andre handlinger - men jeg vil mene, det stadig er en indikator, vi godt kan følge.

Transportsektoren er en akilleshæl, når det kommer til klimadagsordenen og jeg har svært ved at forestille mig, at vi kan reducere udledninger fra transportsektoren uden også at få gang i el-bilerne.

Helt grundlæggende synes jeg, det giver god mening at lave et tjek af, hvor langt vi er på rejsen, når politikere laver målsætninger, der ligger langt ude i fremtiden.

  • 3
  • 0

@ Michael Rangård
Du har ret og så må vi glæde os over at det ikke bliver tysset ned. Det gør man normalt når der er noget slemt i optræk.

  • 0
  • 0

@ Frida Frost
Det er på høje tid at vi får relevante oplysninger om Den Grønne Omstilling.
Hvad har det kostet indtil nu og hvor mange fremtidige udgifter har skiftende regeringer bundet os til?
Hvad vil det koste indtil 2020 og hvad vil det koste indtil år 2050?
Her tænkes først på udgifter som prisstøtte til Sol og Vind, men også til Biogas og alt muligt andet. Naturligvis skal det hele frem lige meget hvor godt det er kamufleret som fx udgifter til kabler fra havbaserede vindmøller og back up til brug ved vindstille.
De relevante oplysninger findes uden tvivl under gulvtæppet hos de ansvarlige. Men vi andre har krav på et lille kik ind i mørket.

Når man så alligevel har bukserne nede er det på høje tid at få en oversigt over hvordan det danske energisystem kan se ud år 2050 når Danmark skal være fossilfrit til både kraft og varme.
(Ikke hvordan det VIL se ud, men hvordan det KAN gennemføres.)
Hvor mange vindmøller? Hvor er der plads og på hvor dybt vand?

Back up ved længere tids omtrent vindstille?
I en af de fint illustrerende rapporter affærdiges dette problem med en bemærkning om at der bare skal være ”nogle ekstra kabler til Norge”.
Men om vinteren, når det danske behov er størst, så er der ved at være smalhals i både Norge og Sverige.
Selv om vinteren kan vindguderne tænkes at holde en længere ferie og det moderne samfund kan ikke fungere uden en stabil forsyning med elektricitet.

Den forkætrede organisation REO har lavet et groft overslag over omkostningerne indtil 2020, men har ikke rørt ved det, der kommer efter. Greenpeace har en gang anslået 1000 milliarder som totalomkostninger indtil 2050.
Ingen af disse to organisationer har tilnærmelsesvis så mange resurser som man har i ministeriet og hos IDA. Men her har man været tavse som graven.
Er der noget der skal skjules?

  • 3
  • 0