Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Danmarks første modem

For nogle uger siden fejrede vi i Datamuseum.dk at den første danske computer, DASK, blev indviet for 60 år siden.

Det gav naturligvis lejlighed til grave lidt og en af de ting der er sket siden vi fejrede DASK's 50års jubilæum, er Ingeniørens Danmarkshistorie.

Hverken dengang eller nu var det nogen hemmelighed at DASK virkede noget før den blev officielt indviet den 13. februar 1958.

Midten af halvtresserne var grødetid, man var i store træk kommet sig over anden verdenskrig og nu skulle vi allesammen fremad og derfor havde foreningen "ELRA", hvilket stod for "ELektricitetens Rationelle Anvendelse", arrangeret en "International EL- og Atomudstilling" i forum i oktober 1957, med selveste H.Kgl.H. Frederik IX som protektor:

Illustration: Ingeniørens Danmarkshistorie

Imidlertid var DASK "aldeles for stor" til at man kunne transportere den til Forum.

Hvem der løste problemet ved vi idag ikke, men den er beskrevet rimeligt udførligt på side 6 i Teknisk Ugeblad d. 19 oktober 1957:

Illustration: Ingeniørens Danmarkshistorie

Der er god grund til at tro at det var Regnecentralens direktør, Niels Ivar Bech, som fandt på at låne et sæt "to-af-fem" udstyr af Standard Elektrik Kirk, han kom nemlig til stillingen fra KTAS hvor han havde arbejdet med det evigt tilbagevendende problem i telefonnet: Belægningen af linier og udstyr.

To-af-Fem var et stort fremskridt i den sammenhæng, I stedet for at sende mellem 1 og 10 pulser per ciffer mellem centralerne, ligesom man gjorde det fra kundens drejeskivetelefon til centralen, sendte man i stedet to toner ud af fem mulige. Ud over at være næsten ti gange hurtigere, løste det også problemet med ledninger der slog sammen i blæsevejr og skabte falske impulser.

Udstyret kan umiddelbart kun overføre de ti ciffre, men med et mindre indgreb kunne det også sende de fem toner enkeltvis, hvorved man opnåede fem tegn ud over de ti ciffre.

Med disse i alt 15 knapper, tilbød Regnecentralen at løse følgende tre opgaver for de mange besøgende:

A) Kontrolbergning af skatterater for året 1957/1958 på grundlag af oplysninger om skattepligtig indkomst og formue for årene 1955 og 1956.

B) Hjemmeopgaver for gymnasiaster: De 5 trekant tilfælde

C) Løsning af linieære ligninger

Hvilket så vidt jeg har kunnet finde ud af, gør dette til Danmarks første anvendelse af modems (et ord der forresten første gang bruges året efter).

At ideen ikke er så unik igen, kan ses af at SAS året efter udruller hvad der formodentlig er verdens første elektroniske pladsreservation, der baserer sig på datakommunikation over det verdensomspænde fjernskriver netværk.

Det rejser naturligvis spørgsmålet om hvorfor Regnecentralen ikke også brugte en fjernskriverforbindelse ?

Forklaringen er formodentlig den simple at fjernskrivere transmitterer serielt, ("50,5,1½,NONE" for dem der er til den slags detaljer) hvorimod skrivemaskinen på DASK var af en parallel type, hvor hver enkelt taste og hver enkelt slagarm havde en separat elektrisk forbindelse til computeren. (Hvilket bliver til rigtig mange forbindelser alt i alt)

Om ELRAs messe i Forum kan det tilføjes at den blev en meget stor success.

En dengang ung deltager har fortalt mig at han husker at have hørte satelitten Sputniks bip-lyde (opsendt knap to uger før messen, så nogen har haft travlt!) og at der var en kage der hed "atomguf".

DASK og modemet lagde han derimod ikke mærke til.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant. Det lader til at være en forløber for DTMF, som først dukkede op i begyndelsen af 60erne. Måske var det en inspiration for Western Electric?

  • 0
  • 0

Og for de (måske) stadigt undrende ;-)

"Fjernskrivere var konstrueret til at kommunikere serielt og asynkront over telegraf linier, hvor logisk 1 og 0 blev overført ved at veksle mellem + 60 og 0 volt. Data blev udvekslet i en 5 bits Baudot kode. Der var én ”start bit” og 1,5 ”stop bit”. Tilsammen 7,5 bit pr. karakter. Typisk overførselshastighed var50 eller 75 baud. Det svarer til ca. 50eller 75 bitspr.sekund. Baud er opkaldt efter Emil Baudot, der opfandt Baudot koden.Baud er baseret på Symboler pr. sekund,og symbolet man valgte for at kunne definere overførselshastigheden var”Paris”altså 5 karakterer af 7.5 bits"

Side 12 her:
http://www.sdsk.dk/2010/sas_data-hist/FUTv...

  • 2
  • 0

Herligt at se 'Ingeniørernes Danmarkshistorie' brugt på denne måde!

Men måske kan det forvirre enkelte, at en af Poul-Hennings referencer går på 'Teknisk Ugeblad', der ellers ikke ligger som separat publikation i arkivet [ing.dk/danmarkshistorie/browse], men dukker op under søgning i 'Ingeniørens Ugeblad'.

Sagen er, at da Ingeniørforeningen i 1957, i øvrigt til nogen medlemmers forargelse, besluttede at udgive et teknisk nyhedsblad i det letfærdige tabloidformat ved siden af den mere ærværdige a4-publikation 'Ingeniøren', hed bladet 'Teknisk Ugeblad' det første år. Herefter skiftede man navn til 'Ingeniørens Ugeblad', som udkom frem til bladfusionen med 'Ingeniør- & Bygningsvæsen' i 1975, hvor det nuværende 'Ingeniøren' opstod, mens det gamle 'Ingeniøren' måtte stoppe i 1966 af både økonomiske og publicistiske grunde.

  • 3
  • 0

Også sjovt at ungdommen dengang var lettere til fals for sjove bip-lyde (Sputnik) og moderne markedsført kage (atomguf) end de var i seriøs teknologi.
Så mon ikke det også kommer til at gå altsammen med de fantastiske unge vi har i dag, trods vores evige bekymringer....

  • 0
  • 0

Jeg boede i Københavns omegn og var ikke vant til at tage til København alene. Men jeg skulle på denne elektronikudstilling, som vistnok var tilrettelagt, så de store ungdomsårgange kunne få appetit på den nye elektronikverden. Det lykkedes i mit tilfælde, idet jeg derefter var solgt til at lave krystalapparater med de nye halvlederdioder, senere forstærket med transistorer, som blev købt for konfirmations-gavepengene. Selve udstillingen var overvældende, jeg sugede til mig, og snakkede næppe mange ord med nogen. Jeg husker ikke, om jeg hørte Sputnik live, men mon ikke der også var en indspilning på bånd, der blev afspillet. Sputnik var jo kun hørbar i Danmark i få procent af døgnets timer. Jeg fik samlet en stak brochurer, og vendte hjem overbevist om, at her lå fremtiden for mig. Det blev til et arbejdsliv med bl.a. satellitkommunikation...

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten