Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark Radio lyver!

God dag og velkommen kære læser. Jeg tænkte nok, at overskriften kunne få dig til at klikke ind på min blog - og det er så en del af det, bloggen handler om i dag - Overskrifter, der lyver, fordi de skal være så enkle. Den anden del af historien handler om Dansk Energi og organisationens mange gange gentagne mantra om at elbesparelser ikke giver en miljøgevinst. For det var den løgn, Danmarks Radio sendte ud i æteren i dag kl. 9.55. "Elsparer hjælper ikke miljøet" med underrubrikken: "Vi skal spare på strømmen. Men det har ingen effekt på klimaet". DR Update kører så en historie herom med henvisning til Dansk Energi.

Ser man efter på Dansk Energis hjemmeside, er der faktisk flere historier om, hvor kompliceret verden er, når det handler om besparelser og miljøet. Historien er på papiret uangribelig: Dansk Energi husker nemlig hele tiden at tilføre ordene "her og nu" eller "på den korte bane", hver gang det fremføres, at energibesparelser ikke bidrager til CO2-reduktioner. Se her og her.

Men det hele nytter ikke noget, når der går journalistisk forenkling i historien. "Her og nu" bliver borte og meningen bliver en helt anden. Faktisk ender Lars Aagaard fra Dansk Energi med at fremhæve den sande pointe i sit indlæg fra den 4. november: Hvis du sparer, gør du det lettere (og jeg vil endda sige: gør du det muligt) for politikerne at stramme målene ude i fremtiden. Eller prøv at vende den om: Hvis du ikke sparer, gør du det sværere - eller umuligt - for politikerne at stramme målene i fremtiden.

Morale: Fri os for forenklede overskrifter, som fordrejer sandheden! Og fri os for det evige bombardement om besparelser ikke nytter noget - det er simpelthen løgn!

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg hørte indslaget i radioavisen kl. 8 i morgen. Og som jeg nævnte på ing.dk's lille redaktionsmøde i formiddags, så synes jeg, at det var et utroligt ringe indslag. Dog synes jeg, at DR's klimamedarbejder var bedre til at forklare sammenhængen i radioen end på DR Update.

P4-nyhederne kl 8:
http://www.dr.dk/nyheder/htm/service/asx/u...

  • 0
  • 0

Jeg fik osse morgenkrydderen galt i halsen.
Én ting fes dog ind, ikke mindst fordi vi ved det i forvejen, at CO2 kvotesystemet er århundredes scam, blålys, luftkastel, og idiotiske ansvarsforflygtigelse.
For at få Rusland - og andre - vrangvillige vodka-stater med i aftalen, udstyrer man dem med kunstigt høje kvoter, som de så kan sælge og score kassen på, samtidig med, at ingen nogenlunde rationelt tænkende mennesker forventer, at Rusland, Kina og andre grådige diktaturer, gør sig den mindste umage med overhovedet at 'føre' dette regnskab, med bare en tilnærmet kobling til virkeligheden.
Skal man virkelig være samfundsvidenskabelig for at gennemskue dette?

  • 0
  • 0

Det er vel kun relevant hvis vi udleder en masse CO2 for at skaffe os energi, og vi vel at mærke mener at CO2 skader!

Hvis vi nu havde en teknologi så vi kunne få rigelig energi uden CO2-udledning, så kunne vi vel trygt bruge denne energi fornuftigt uden dette sparehysteri som har tydelige paralleller til religiøse forestillinger?

Jeg mener kort sagt at vi gør et eller andet forkert når jeg herhjemme skal give 2 kr for en kWh produceret med stor CO2-forurening, og andetsteds skal jeg måske give 20 øre for en kWh produceret på en os ukendt CO2-fri måde :-)

(jeg har ikke engang checket regningen, så lille er beløbet, det svarer til 10 - 20 kr pr måned)

  • 0
  • 0

JFor at få Rusland - og andre - vrangvillige vodka-stater med i aftalen, udstyrer man dem med kunstigt høje kvoter, som de så kan sælge og score kassen på, samtidig med, at ingen nogenlunde rationelt tænkende mennesker forventer, at Rusland, Kina og andre grådige diktaturer, gør sig den mindste umage med overhovedet at 'føre' dette regnskab, med bare en tilnærmet kobling til virkeligheden.

Rusland har skåret drastisk i sit CO2-udslip siden 1990. Det har de gjort ved at skære kraftigt i forbrug og levestandard, men det kan man vel næppe klandre dem for. Det ville da være unfair hvis de efter at have bragt sådanne ofre skulle straffes med lavere CO2-kvoter.

  • 0
  • 0

Rusland fik en kvote der lå langt over deres anslåede forbrug anno 19etellerandet, på forventet efterbevilling, fordi de ikke ville straffes for deres kommunistisk inspirerede fattigdom - i modsætning til andre lande hvis kvote var fastlåst på samme års reele forbrug (hm hm).
En 'overkvote', de selvfølgeligt straks kapitaliserede. Huhej hvor det går ;o)
Samme rabat fik horder af verdens fattigste lande ikke.
Problemet er, at klimaet er fuldstændig ligeglad med Ruslands fattigdom, politisk afpresning, og andre studehandler.

  • 0
  • 0

Jeg mener kort sagt at vi gør et eller andet forkert når jeg herhjemme skal give 2 kr for en kWh produceret med stor CO2-forurening, og andetsteds skal jeg måske give 20 øre for en kWh produceret på en os ukendt CO2-fri måde :-)

(jeg har ikke engang checket regningen, så lille er beløbet, det svarer til 10 - 20 kr pr måned)

Er det helt bevidst at du glemmer skattebidraget på 3/4 af dine 2 kroner?

Hvordan skal vi ellers betale skatterne?

  • Søren
  • 0
  • 0

Er det helt bevidst at du glemmer skattebidraget på 3/4 af dine 2 kroner?

Hvordan skal vi ellers betale skatterne?

  • Søren

Naturligvis ikke, det er det danske samfunds kernekompetance at fordele vore sparsomme midler så de gør mindst nytte.

Og hvor skulle fjernøsten også få alle de arbejdspladser fra som de tørster efter, hvis ikke vort skattetryk hjalp dem til det?

Men den alvorlige side af sagen er vel at historien har vist os at hvis man indretter sin produktion, i dette tilfælde af el, tilstrækkelig uintelligent, det vil sige politisk styret, så vil det dels blive for dyrt, dels vil man på en gang både have overproduktion og mangel, og det er da underligt at vi så gerne vil gentage den erfaring?

  • 0
  • 0

Nå, der er andre end mig, der blev forarget på Dansk Energi. Energistyrelsen udsendte en pressemeddelelse tirsdag, hvor Dansk Energi får skældud: http://ens.dk/da-dk/info/nyheder/nyhedsark....

Dansk Energi svarer naturligvis igen: http://www.danskenergi.dk/Nyheder/Nyhedsov....

Det er altså ikke underligt, at Energistyrelsen fortolker Dansk Energi på den måde, det anføres i styrelsens pressemeddelelse. Det er da rigtigt, at Dansk Energi omhyggeligt skriver "på den korte bane", når argumenterne om manglende effekt af energibesparelser føres frem. Men det er jo lige så rigtigt, at "på den korte bane" forsvandt i Danmarks Radios overskrifter, og jeg har ikke set Dansk Energi sende vrede svar til DR som dementi på overskriften "Elsparer hjælper ikke miljøet" . Men det kan jo selvfølgelig blive næste udspil fra Dansk Energi, hvis man mener sig fejlciteret :-)

  • 0
  • 0

Kan man tale om at journalister lyver?

Hvis der er tale om løgn, skal man have en fordel af at fremføre den. Da journalister sjældent har indsigt i den materie de kolporterer, kan de ubevist komme til at farve den med deres holdningers mangler.

Denne farvning kan ikke betegnes som løgn da der ikke følger fordele med at gøre det, næsten tværtom.
DR betegnes jo nærmest som det "røde" tempel, i og med, at alle journalister har groet i den muld, der findes på Journalisthøjskolen.

Først når Jornalister laver overskrifter, som den over tråden her;" Danmark radio lyver". Hvor der ikke er dækning for det i den efterfølgende tekst kan man tale om unøjagtigheder. Nu er det heller ikke klædeligt at der er stave fejl i samme overskrift.

I dette tilfælde har "radioen" jo bare taget parti, hvilket demonstrerer med al tydelighed, at journalister sjældent tænker særligt dybt over de emner, de er sat til at varetage

  • 0
  • 0