close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark - på vej mod afgrunden

Danmark har indtil nu været sparet de fleste problemer, som er fulgt på kølvandet på finanskrisen. I landet som flyder med mælk og honning, har vi de sidste par år kunne iagttage hvordan at befolkningerne og politikerne i andre lande har lukket øjnene for de økonomiske realiteter, og den voksende gæld på kreditkortet, venligst udsted af Bank of China. Med lave lånerenter har de forlånt sig, uden at det har fået konsekvenser. Nu har piben fået en anden lyd. Befolkningerne i de berørte lande brokker sig, men siden at de lever i demokratier, så har de reelt kun sig selv at takke for det morads, som de er sunket ned i. Det har været en brat opvågnen til en virkelighed, hvor deres økonomier ikke er konkurrencedygtige med udlandet. I en global udgave af Gældsfælden, kan vi følge med i hvordan at de tilpasser sig de nye krav de nye herrer i IMF, Verdensbanken, ECB og Frau Merkel.

Herhjemme har vi ikke uden en vis skadefro kunne konstatere at vi er blandt klassens dukse. Lav gældsætning og en økonomi som godt nok ikke er super sund, så kører den dog derudaf. Helle og hendes folk har haft travlt med at sikre arbejdsudbuddet på både langt og kort sigt, og ellers kun skadet den danske konkurrenceevne, igennem flere skatter og afgifter. Den største fjer jeg kan give Helle og Co, er at SSFR opfører sig økonomisk ansvarligt og faktisk har hævet det offentlige forbrug, og følgelig skatter og afgifter forbløffende lidt.

Hvad Helle desværre også har givet os, er en ide om at det går nok; I Danmark går det faktisk ok. Desuden så skal vi jo leve af det der viden og innovation i fremtiden, siger de kloge. Jeg siger at vi er blevet for selvfede og ikke har lyst til at se den virkelige verden i øjnene. Politikerne har ikke haft travlt med at fortælle os om virkeligheden, fordi at så skal de påtage sig ansvaret samt bøvlet med at rette op på det, og det er upopulært at indføre reformer. Den forrige regering har siddet på sine hænder, mens at Fjorget "omskrev de økonomiske lærebøger", så begge sider af salen er skyldige som ind i h.

Det går ikke okay i Danmark. Dansk økonomi er ikke okay. I den virkelige verden har vi nulvækst eller noget som ligner, og dansk økonomi er ikke på vej ud af mørket. Dansk økonomi er på vej i afgrunden. Og siden at det samme gælder alle dem vi handler med, og de derfor også sparer, så skal vi ikke forvente at vi denne gang kan skalke lugerne og vente på at det går over. Det har vi gjort i lang nok tid, og det har ikke hjulpet.

Kerneproblemet kan kondenseres ned til en ting. Manglende konkurrenceevne. Det er for dyrt at producere ting i Danmark sammenlignet med andre lande. Den bedste analogi handler om tourryttere. Fordi vi har en for dyr og ineffektiv offentlig sektor, så er den danske rytter i feltet også den tungeste. Og det er ikke muskler, som kunne hjælpe med at holde tempoet, han slæber rundt på, det er fedt. Danmark skal på slankekur. Det er på tide at indføre grundlæggende reformer, så vi kan sikre at vi har noget at leve af i fremtiden.

Størrelsen på den offentlige sektor, og dermed også skattetrykket er simpelthen for højt, for det betyder at vores rytter skal lave mere end de andre ryttere, men det gør han altså ikke. I stedet kører han bare langsommere. Vi er nød til at skære i den offentlige sektor, i velfærden, samt sørge for at vi så får mere for de kroner som vi giver ud. Formanden for Dansk Erhverv nævnte at der skal spares 4-5 mia kr pr år indtil 2020 for at Danmark kan gå fra den nuværende position som havende det højeste skattetryk i verden, til at være nummer to. Det er måske 40 mia/år der skal findes der.

Indtægterne fra olie i Nordsøen udgør cirka 50-70 mia/år. I Norge har de sørget for at holde lidt på pengene, og har sat mange af oliepengene i oliefonden. Havde vi gjort det samme i Danmark, så kunne vi måske have en oliefond med 400 mia. kr i. I stedet har skiftende regeringer soldet det hele op på forbrug og valgfælsk. Så i stedet for en opsparing har vi et hul i spanden, og et overforbrug på 50-70 mia kr hvert år. Det må stoppe.

Derudover har vi haft en lønfest, som har sat os bag tyskerne, så vi måske ligger 10-15% over dem i løntryk. Når det ikke modsvares i tilsvarende højere produktivitet, så er det en anden væsentlig ting som trækker os ned. Nogen havde vist regnet på det og fundet ud at at vi skal have en nulstigning i ti år, for at komme ned på det tyske lønniveau.

Billig energi. Det er kernen i enhver økonomi. Det bla derfor at Saudierne, som ellers har en interesse i at holde olieprisen høj, øger udbuddet, når olieprisen kommer over 100$/tønde. Fordi at en for høj oliepris skader den globale økonomi, herunder USA og Saudierne har mange af deres investeringer i USA og i $. Så at give støtte til solceller når nu Danmark ligger så langt mod nord og solceller er så uendeligt dyre, burde enhver kunne sige sig selv er helt ude i skoven og en luksus vi ikke har råd til. 115øre/kWk er nu afregningsprisen for strøm fra biogas. 108 øre/kWh er det som det kommer til at koste for havmøllestrøm fra Anholt. Skal vi redde konkurrenceevnen og dermed Danmark og velfærdsstaten, så skal vi i gang med kniven. At tro at Danmark alene skal løse verdens energiproblemer, og at danskerne skal betale for det stunt er helt ude i hampen og må stoppe. Energisektoren må selv til at betale for sin F&U. Danmark skal ikke være et stort forskningslaboratorium for fremtidens energisystem, når det ser ud til at alle andre lande skærer i subsidierne og VE planerne. Vi er nød til at gøre det samme, for ellers kvæler vi resten erhvervslivet. Et erhvervsliv som ikke er på støtten vel og mærke. Kuren er billig skiffergas og gasturbiner i combined cycle. Det vil endda betyde at co2 udledningen sænkes i forhold til det kul vi brænder af i dag, hvis man går op i den slags.

Uddannelserne må også holde for. Vi skal ikke uddanne folk til arbejdsløshed. Uanset hvor mange dansklærere vi uddanner, så skaber der ikke flere dansklærerjobs. Erhvervsuddannelserne giver [kun halvdelen](http://www.ugebreveta4.dk/2012/201207/Torsdag/Frafaldet_paa_erhvervsskol... endnu_stoerre.aspx) et svendebrev - tyskerne er en del bedre. Selv folkeskolen svigter en stor gruppe, som ikke får de nødvendige kvalifikationer, og dermed får de meget svært ved at kunne få en uddannelse. De kan i stedet få kontanthjælp, en bopæl på Lolland og et stempel som b-hold. Finland kan det der, så det er heller ikke umuligt. Så der er brug for grundlæggende reformer på uddannelsesområdet - startende fra folkeskolen og videre op. Andre har gået foran, så man skal ikke ud og opfinde den dybe tallerken. Vi skal bare gå i deres fodspor. Men der er brug for en grundlæggende holdningsændring og opgør med selvfedeheden og inertien. Uddannelse er en af frontlinierne, og vi skal virkelig stå tidligt op, hvis vi vil være med.

Mere konkurrence og mindre bøvl. Arbejdsgiverbetalte pensioner og feriepenge, som er tvungne og totalt uigennemsigtige og uden reel konkurrence skal forbydes. Den slags bureaukrati skal afskaffes, så der ikke skal sidde en masse mennesker og administrere alle disse regler, love, bekendtgørelser og forordninger. På dette område og mange andre, som skat etc. Det skaber ingen værdi. Folk som skubber rundt på papir og sætter stempler skaber ikke værdi. Love og regler skal forenkles, så vi kan bruge vores tid på noget andet. Fedt og sukkerafgift skal væk. Vi skal øge konkurrencen, så priserne presses ned og vi får gjort op med dyre ineffektive monopoler, som pensionsektoren, der udnytter uperfekte markeder til at tage eksorbitant høje priser.

Skal vi blive Europas Singapore, så er det den slags boller der skal på suppen. Så er det ikke nok at sidde og skubbe lidt rundt på en mia. hit og pist på finansloven. Der skal virkelig grundlæggende reformer til, og opgør med mange hellige kør i det danske samfund. Men jeg tror ikke at der er noget vej uden om. Erhvervslivet er efterhånden ekspert i at udflage arbejdspladser, ikke med deres gode vilje, men fordi de også lever i en global verden, og hvis konkurrenten i Tyskland eller Bulgarien har lavere omkostninger, så er de nød til at følge med eller lukke. Vi har derfor ikke noget valg. Det virkelige spørgsmål er om politikerne har modet og visionen som skal til, og om de kan få vælgerne til at forstå hvor alvorligt at situationen er.

Vh Troels

Troels Halken

Det positive er at du åbenbart er nået der til hvor du anerkender krisens dybde i stedet for alle dem der hidtil har prøvet "at tale den væk". Det er lige så meget eller mere oppositionspartierne der har gjort det "for at få hjulene i gang!" som den nuværende regering.
Det negative er at du ikke skiller dine faktuelle konstateringer fra dine bagstræberiske "løsningsforslag".
Den grundlæggende forandring fandt sted for over 20 år siden, da man liberaliserede valutalovgivningen og gav grønt lys for udflagningen. I de over 20 år jeg har fulgt den udvikling, har udflagning for erhvervslivet nærmest været et helligt mantra, hvor man har brugt det som argumentation for at presse det hjemlige arbejdsmarked. Der har ikke været nogen skelen til om det havde været lige så rentabelt (men økonomisk mere risikabelt) at opgradere og automatisere de danske arbejdspladser. Erhvervslivets top har altså efter min bedste overbevisning bevidst modarbejdet det danske samfund til fordel for egen marginal vinding!
Det der har gjort Danmark til et rigt land har været vores offentlige sektor.
Den offentlige sektor har hidtil klaret den vanskelige opgave det er, at udklække relativt modne og relativt godt uddannede borgere over en bred front, hvilket har sat virksomhederne i stand til at få den kvalificerede arbejdskraft som er nødvendig i et avanceret samfund. Veje og andre kommunikationsmidler har været så gode, at virksomhederne kunne regne med at have reservedele og andre vare dagen efter de havde bestilt dem - noget som bestemt ikke var en selvfølge i andre lande.
Som sagt skete den egentlige skade allerede i 1980erne, hvor firmaernes interesser blev løsrevet fra Danmarks og de andre gamle I landes interesser.
I de mellemliggende år er der ikke gjort noget reelt for at standse den negative udvikling, man har tvært imod, af såvel ideologiske grunde som af økonomiske lommesmerter, ført en politik der reelt nedbrød de strukturer som historisk set har givet os en konkurrencemæssig fordel.
Nu er vi så endt i den situation, hvor selv erhvervslivets top begynder at indse, at deres ageren er med til at save den gren over som deres børn og børnebørn sidder på.
I stedet for perspektivløst og fantasiløst at videreføre de gamle ideologiske og strategiske mantraer, som er årsagen til at vi er endt i det nuværende uføre, ville det klæde dig og erhvervslivet, hvis I tænkte nye tanker.
Den eneste ressource vi som befolkning har mere af end de nyindustrialiserede lande er modenhed, overblik og menneskelig frihed, elementer som er skabt af den offentlige sektor og som er en forudsætning for kreativitet.

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

For at udnytte denne fordel, må firmaerne (såfremt de virkelig ønsker at gavne Danmark) indføre et system, så de medarbejdere som bidrager med vækstfremmende kreativitet får en reel bid af kagen.
Indfører man sådan et royalty system, vil det få to afgørende konsekvenser.
Den royalty (også af udenlandsk produktion) som medarbejderne får vil tilflyde det danske samfund, og den motivation som reel økonomisk indtægt giver, vil få kreativiteten til at eksplodere.
De fleste kim til forbedringer når aldrig ud over rampen, for det er hårdt arbejde at udfolde en brugbar ide til det niveau hvor andre kan forstå og se perspektivet i den, og det arbejde er der ikke tid til eller motivation for når man ikke får et reelt udbytte af ideen.
Erhvervslivet bør se ud over deres meget kortsynede horisont og forstå at 20 eller bare 10 % royalty til ideophavsmænd og idevidereudviklere, vil give 80 eller 90 % til firmaet af noget de ellers ville være gået helt glip af!
For 21 år siden afdækkede og offentliggjorde jeg et sådant ideudvekslingssystem, så det er bare at komme i gang, til fordel for Danmark, danskerne og de danske firmaer!
se
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/
det næst nederste indlæg
"Model til udveksling af ideer og anden ny erkendelse"

  • 0
  • 0

Det er også svært at se værdien i tidsrøveri, når det ikke er ens egen tid der røves.

Det der har gjort Danmark til et rigt land har været vores offentlige sektor.
Den offentlige sektor har hidtil klaret den vanskelige opgave det er, at udklække relativt modne og relativt godt uddannede borgere over en bred front, hvilket har sat virksomhederne i stand til at få den kvalificerede arbejdskraft som er nødvendig i et avanceret samfund.

Som Troels Halken skriver:

Folk som skubber rundt på papir og sætter stempler skaber ikke værdi.

Så det at mange har en "høj" uddannelse i det offentlige til at udføre noget der ikke skaber reel samfundsværdi, mindsker desuden også udbud af den kvalificerede arbejdsstyrke.
Derimod er der skabt regler og love der dræber innovationen og opstart i "garagen". Det er hvad vi får når kun 1 ud af 3 skal skabe værdi til de 2, hvor det "reelt" kun er 1 af de 2 der holder hjulet i det offentlige igang.

Tak til Troels for netop at sætte fingeren på, et for Danmark, ømt punkt. Det nytter jo ikke "at stikke hovedet i busken" og "gå uden om den varme grød".

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Jeg kender folk, som er håndværkere eller fabriksarbejder etc. Nogle af dem er mine naboer. Flinke folk. Hvis man skal realisere det som erhvervslivet ønsker, så burde de ikke bo i et parcelhus ved siden af mig. De burde bo til leje, måske i rækkehuse. Så kunne jeg også få mere råd til at hyre håndværkere, når de kunne nøjes med 50kr./t.

Kom nu videre!

  • 0
  • 0