Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Kinesisk energi bloghoved blog

Danmark kan i Kina, men ikke herhjemme?

Det er lidt tankevækkende, at det officielle Danmark kan hjælpe Kina med en energiplan, der viser hvordan man lever op til Paris-aftalen frem mod 2050, men ikke er i stand til at udarbejde en tilsvarende dansk energiplan. Eller er det måske mere viljen end evnen, der mangler?

Læs mere om den kinesiske energiplan her, læs sammenfatningen på China RE Outlook 2018 eller dyk ned i selve CREO 2018 rapporten

Kaare Sandholt er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er jeg jo tosset. Både med atomkraft og sådan helt generelt, så jeg må spørge om den lille bitte smule der står om atomkraft.

Hvorfor er der mangel på egnede steder til atomkraftværker?
Hvad er det som Kina ser som begrænsning på lokationer?

  • 4
  • 19

Kina har ret meget kystlinje til atomkraftværker og en del større floder med kølevandsmuligheder.

Jordskælv hyppigheden er større i Japan, men de er jo også gået i panik.

Men hvis det er dig meget imod at svare på spørgsmålet, så må jeg jo leve med det.

  • 3
  • 23

Hej igen Michael, jeg svarer skam gerne på spørgsmål, men har ikke noget at tilføje i forhold til tidligere. Det er som nævnt efter en tænkepause på et år at den kinesiske central-regering har besluttet sig til at undgå nye a-kraftværker inde i landet. Og som citatet fra den 13. femårsplan viser, er det officiel kinesisk politik. Jordskælv er hyppige i store dele af Kina og nogle af dem har omfattende konsekvenser i de berørte områder - jordskælvet i Sichuan i 2008 og i Hebei i 1976 som markante eksempler. Du spurgte om “hvad er det som Kina ser som begrænsning på lokationer”, og det er altså jordskælvsrisikoen og mangel på vand, som anført i de tidligere indlæg og svar :).

  • 19
  • 0

Citat:"Det er lidt tankevækkende, at det officielle Danmark kan hjælpe Kina med en energiplan, der viser hvordan man lever op til Paris-aftalen frem mod 2050, men ikke er i stand til at udarbejde en tilsvarende dansk energiplan. Eller er det måske mere viljen end evnen, der mangler?"

Nah - hvor tankevækkende er det lige?
Trods mange gange flere kinesere end danskere, så er der nok langt færre, som skal tages med på råd i Kina. Kunne være, - "du og dine familie - måske landsby skal lige forføje jer, for her skal rejses 1000 vindmøller" - eller lignende.

  • 5
  • 0

Fra

http://world-nuclear.org/information-libra...

ser man følgende som slet ikke omtales i artiklen ovenfor, der slet ikke omtaler nuklear teknologi og dets rolle i Kina up-to-date.

In July 2013 the National Development and Reform Commission (NDRC) set a wholesale power price of CNY 0.43 per kWh (7 US cents/kWh) for all new nuclear power projects, to promote the healthy development of nuclear power and guide investment into the sector. The price is to be kept relatively stable but will be adjusted with technology advances and market factors, though many consider it not high enough to be profitable. It is reported that the price for power from Sanmen may in fact be about 5% higher. Nuclear power is already competitive, and wholesale price to grid has been less than power form coal plants with flue gas desulfurization, though the basic coal-fired cost is put at CNY 0.3/kWh*. In March 2015 a new round of electricity market reform was launched, to prioritise clean power generation, and this allowed nuclear power companies to negotiate prices with customers. This is expected to help get inland projects moving ahead.

  • Wind cost to grid is CNY 0.49 - 0.61 per kWh, depending on region (and FIT, now CNY 0.54 per kWh), solar is CNY 0.9 (desert) to 1.3 (east). CGN Power reported that in 2015 Hongyanhe grid tariff was CNY 0.4142/kWh, and Ningde CNY 0.43/kWh.

In October 2018 the NDRC's Energy Research Institute said that China's nuclear generating capacity must increase to 554 GWe by 2050 if the country is to play its part in limiting the global temperature rise to below 1.5 °C. The share of nuclear power in the country's energy mix would thus increase from 4% to 28% over this period. The study said that assuming an all-in cost of CNY 20,000 (approximately $3000) per kW of capacity in large plants, an investment of more than CNY 8.7 trillion ($1.3 trillion) would be required. Based on capacity additions over the past few years, the total investment demand to 2050 was considered to be feasible.

Efter Fukushima har man iværksat følgende:

The State Council in 2012 approved the "12th 5-year Plan for Nuclear Safety and Radioactive Pollution Prevention and Vision for 2020", compiled by the Ministry of Environment. It suggested that China would need to spend RMB 80 billion ($13 billion) on improving nuclear safety at 41 operating and under construction reactors by 2015. "China has multiple types of nuclear reactors, multiple technologies and multiple standards of safety, which makes them hard to manage," it said, adding that the operation and construction of nuclear reactors must improve. The bottom line of safety requirements is that radioactive releases should never cause “unacceptable effects on the environment or the public”, and that advanced nuclear technology should “practically eliminate the possibility of release of significant quantities of radioactive substances from nuclear power units” built from 2016.

A series of research and development (R&D) projects was launched by the NEA in February 2012 to improve safety-related technology and the country’s emergency response capabilities at indigenous nuclear power plants in the event of an extreme disaster beyond design basis. The 13 R&D projects were conducted by CNNC, CGN and the Institute of Nuclear and New Energy Technology (INET) at Tsinghua University. They include the development of passive emergency power supply and cooling water systems, development of passive containment heat removal systems, developing hydrogen control devices, measures for the prevention and mitigation of used fuel accidents, and analysing the impact of multiple simultaneous external events and response measures. The outcome of this by 2014 was to bring the safety of CPR-1000 reactors up to “internationally recognized levels” required for Generation III reactors.

In 2014, the five major nuclear power utilities including CNNC and CGN signed the Cooperation Framework Agreement on Mutual Aid for Nuclear Accident Emergency Among Groups, undertaking to establish and improve the emergency response mechanism and cooperation between adjoining nuclear power plants belonging to different groups, in case of a serious nuclear accident.

  • 1
  • 6

Nah - hvor tankevækkende er det lige?
Trods mange gange flere kinesere end danskere, så er der nok langt færre, som skal tages med på råd i Kina. Kunne være, - "du og dine familie - måske landsby skal lige forføje jer, for her skal rejses 1000 vindmøller" - eller lignende.


Det forstår jeg ikke - mener du, at Danmark ikke kan udarbejde en energiplan, der viser hvordan man kan leve op til Paris-aftalen, fordi man skal tage hensyn til placeringen af vindmøller i Danmark? Det synes jeg måske ikke er den bedste undskyldning.

Med hensyn til placering af vindmøller i Kina er et af problemerne, at det faktisk ikke er tilladt at placere vindmøller på landbrugsjord. Det er en af grundene til at en stor del af udbygningen er sket i tyndtbefolkede områder (hvor der dog også er de bedste vindforhold).

Faktisk har lokale hensyn ofte en afgørende betydning for placeringen af anlæg - eksempelvis er planer om afffaldsforbrændingsanlæg i Beijing udskudt på grund af en lokal høring som viste stor modstand mod projektet (et projekt, som nok ville være godkendt i Danmark).

  • 3
  • 0

Hej Niels, det er jo en god oversigt over den eksisterende status for a-kraft i Kina. Med hensyn til fremtiden er den knap så skarp. De officielle mål og planer for energisektoren er udtrykt i femårsplanerne, senest den 13. femårsplan som går frem til 2020. Herudover har NDRC som planlægningsministerium i 2026 udarbejdet en strategi frem til 2030, som er en mere løs hensigtserklæring. Citaterne og mål-angivelserne i mine tidligere indlæg er fra den seneste officelle plan.

I NCRC's Energy Research Institute, hvor mine kolleger arbejder, er der forskellige meninger om fremtiden for a-kraft. Hvis udgangspunktet som nu er, at der kun udbygges langs kysten, er skønnet 100-120 GW som potentiale. Hvis det i fremtiden tillades etablering inden i landet, er potentialet væsentligt større, som det også fremgår af den forskningsartiklen fra Energy Research Institute, som der refereres til. Artiklen nævnes også, at i givet fald er udfordringen for en storstilet udbygning økonomisk: "The major problem is the cost effectiveness and competitiveness of nuclear power. Because of the increase in the cost of Gen III nuclear power, nuclear power is very likely to be less competitive economically than solar and wind power, but more competitive than carbon power, including coal power and gas power"

Summa Summarum: Kina har som mål at have 58 GW a-kraft kapacitet i 2020, (bliver svært at nå før 2021), nye mål for 2025 (og 2030) fastsættes i den 14. femårsplan, potentialet er omkring 110 GW hvis udbygningen begrænses til kystområder, og væsentligt større, hvis indlandsk placering tillades.

  • 2
  • 1

I NCRC's Energy Research Institute, hvor mine kolleger arbejder, er der forskellige meninger om fremtiden for a-kraft. Hvis udgangspunktet som nu er, at der kun udbygges langs kysten, er skønnet 100-120 GW som potentiale. Hvis det i fremtiden tillades etablering inden i landet, er potentialet væsentligt større, som det også fremgår af den forskningsartiklen fra Energy Research Institute, som der refereres til. Artiklen nævnes også, at i givet fald er udfordringen for en storstilet udbygning økonomisk: "The major problem is the cost effectiveness and competitiveness of nuclear power. Because of the increase in the cost of Gen III nuclear power, nuclear power is very likely to be less competitive economically than solar and wind power, but more competitive than carbon power, including coal power and gas power"Summa Summarum: Kina har som mål at have 58 GW a-kraft kapacitet i 2020, (bliver svært at nå før 2021), nye mål for 2025 (og 2030) fastsættes i den 14. femårsplan, potentialet er omkring 110 GW hvis udbygningen begrænses til kystområder, og væsentligt større, hvis indlandsk placering tillades.

Ja, jeg citerer fra National Development Reform Commission NDRC der har et Energi forskningsinstitut, som jo siger følgende:

"In October 2018 the NDRC's Energy Research Institute said that China's nuclear generating capacity must increase to 554 GWe by 2050 if the country is to play its part in limiting the global temperature rise to below 1.5 °C. The share of nuclear power in the country's energy mix would thus increase from 4% to 28% over this period. The study said that assuming an all-in cost of CNY 20,000 (approximately $3000) per kW of capacity in large plants, an investment of more than CNY 8.7 trillion ($1.3 trillion) would be required. Based on capacity additions over the past few years, the total investment demand to 2050 was considered to be feasible."

Her er ingen begrænsninger anført.

Iøvrigt kunne det være fint at finde ud af hvor mange forskellige råd, kommissioner og myndigheder der egentlig er invovlveret i energiudbygning med bestemmende myndighed? Det er aldeles uklart. Det ser ud som at min kilde der citerer NDRC har bestemmende myndighed, da de jo fastsætter priser for de enkelte energigrene. Herunder solar, vindenergi, fossile og nukleare kraftværker - se mit indlæg med citat ovenfor. Denne myndighed ser åbenbrt ingen grænser for udbygning, jævnfærør mit citat ovenfor, som du synes at mene skulle være bestemmende for Kinas politik. Mon ikke det hele er ret kinsesisk som vi plejede at sige før i tiden - for slet ikke at tale om konfust (afledt af Confucius, som man ikke forstod i vesten , vistnok). Det er vel klart at folk som synes at vindenergi og solenergi er sagen vil være tilbøjelige til at mene at det er fremtiden... Men de udelader til gengæld mange ting synes jeg - de reelle omkostninger til net, opbevaring af energi, kapacitetsfaktorer - som jo altid vil gøre kernekraft meget mere attraktiv end en naiv sammenligning af maksimumskapacitet og levetid ville forlede til. Lad os nu se hvad kineserne bestemmer sig til, de plejer jo at være ganske effektive i deres beslutningsprocesser og vil nok kunne vælge noget der virker og samtidigt tjener landets interesser bedst på langt sigt...

  • 3
  • 5

Kineserne kommer til at producerer det hele selv, og skabe en masse arbejdspladser, erfaring og viden. Danmark får i bedste fald ansat 200 mand ekstra i vingeproduktionen hos Siemens. Med andre ord. Det er en bekostelig skinhellig ødsel for den almindelige danske skatteborger. Og en fantastisk god investering for kommunist partiet. That’s it. Vi kan forærer dem noget viden, og håbe på at de vil betale lidt, det vil være vore bedste bidrag til klimaet. (Og så kunne vi købe lidt mindre plastic-crap, hvilket ville hjælpe væsentligt mere på miljøet.)

  • 4
  • 0

Iøvrigt kunne det være fint at finde ud af hvor mange forskellige råd, kommissioner og myndigheder der egentlig er invovlveret i energiudbygning med bestemmende myndighed? Det er aldeles uklart


Hej Niels, det er faktisk ikke så indviklet. NDRC (National Development and Reform Commission) har ansvaret for energipolitikken og har NEA (National Energy Administration) og ERI (Energy Research Institute) under sig. Konkret udmøntes politikken i femårsplanerne, og den seneste fra 2015 har et mål om 58 GW installeret a-kraftkapacitet i 2020. Der er også et mål om at 15% det samlede primære energiforbrug skal være fra ikke-fossile energikilder. NDRC har også i 2016 udgivet en energistrategi for 2030. Her er ingen kapacitetsmål men andelen af ikke-fossil energi skal være mindst 20% i 2030. Femårsplanen anfører også, som tidigere nævnt, at udbygningen med a-kraft skal ske langs kysten. Det er de officielle mål for a-kraft, hverken mere eller mindre.

ERI har som forskningsinstitution udarbejdet en række analyser om energisystemet og den fremtidige udvikling. Det gælder den rapport jeg nævner i blog-indlægget, som er udgivet af ERI og udarbejdet af ERI i samarbejde med kinesiske, danske, tyske institutioner (plus NREL fra USA). Rapporten undersøger, om det kinesiske energisystem kan indrettes med en stor andel VE for at leve op til Paris-aftalens målsætninger. Og det gælder den forskningsartikel, som nævnes i din kildehenvisning, somer udarbejdet af to forskere i ERI for at besvare spørgsmålet om det er muligt at få plads til en stor andel af a-kraft i Kina, for at leve op til Paris-aftalen. Både rapporten og artiklen er udarbejdet af forskere fra ERI, de er begge resultatet af en forskningsindsats, og ingen af dem er officiel kinesisk energipolitik.

Herudover er der jo a-kraftindustrien bud på en fremtid, som jo også omfatter en vision om at bygge a-kraft uden for Kinas grænser.

Næste femårsplan er på trapperne, i hvert fald skal den 14. femårplan være færdig næste år i en hoved-udgave, mens de mere detaljerede sektor-plan nok først er færdige i 2021. Det bliver interessant at se, hvad NDRC melder ud, både om a-kraft, VE og naturgas, som nok alle vil have stigende kapacitetsmål, og om kulanvendelsen, som vil være aftagende - spørgsmålet er mere hvor hurtigt man til reducere kul som brændsel i Kina.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten