close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Kinesisk energi bloghoved blog

Danmark har succes i Kina - men fortsætter det?

Sammenlignet med andre lande har Danmark formået at skabe et ekstraordinært tæt samarbejde med Kina på energiområdet og har påvirket udviklingen af vedvarende energi i Kina meget mere end man skulle tro muligt i de seneste 15 år. Men hvorfor er det egentlig interessant og kan vi blive ved med at fastholde det tætte samarbejde?

Danmark er på størrelse med en af Kinas mindste områder, Ningxia, hvad angår geografi og befolkning. Så det kan virke lidt som lidt af en selvovervurdering, når det fremhæves, at dansk energipolitik og udviklingen af det danske energisystem har betydning for, hvordan kæmpen Kina håndterer sin udvikling på energiområdet. Men rent faktisk er det kineserne selv som fremhæver Danmark som rollemodel, ofte sammen med Tyskland.

Det skyldes en cocktail med to ligeværdige ingredienser: 1) Danmark har reelt noget at vise frem på energiområdet, og 2) Danmark og Kina har udviklet samarbejdet på energiområdet gennem et langt, sejt træk de seneste 15 år.

Som IEA’s seneste rapport om dansk energipolitik nævner, er Danmark “verdensmester” i at integrere vedvarende energi, og i at sikre en høj energieffektivitet, blandt andet gennem en udbredt anvendelse af kraftvarme. Lige så vigtigt er det, at Danmark har en lang tradition for en sammenhængende langsigtet strategisk energiplanlægning efterfulgt af konkrete handlingsplaner for det korte sigt. Det betyder, at Danmark kan vise konkrete erfaringer og resultater frem og samtidig give konkrete anvisninger på, hvordan disse indgår i en samlet strategi.

Det lange seje træk på energiområdet har omfattet to store programmer for udviklingen af vedvarende energi - et teknisk program for udviklingen af vindkraft, som blev gennemført i perioden 2005-2010, og et program for udvikling af kompetencerne for planlægning og udvikling af vedvarende energi for den kinesiske energiadministration i perioden 2009-2014. I starten var det primært danske tekniske institutioner og virksomheder, som var involveret i aktiviteterne og fra 2012 har Energistyrelsen været en hovedkraft sammen med den danske ambassade som har haft og stadig har en særlig energiattache tilknyttet (se mere om programmerne her og om Energistyrelsens engagement her).

Der er ingen tvivl om, at disse to programmer har givet Danmark et rigtigt godt forhold til den kinesiske energiadministration og Danmark et godt ry i Kina. Programmerne er fulgt op med samarbejdsaftaler på andre områder end vedvarende energi, så der i dag er en bredere vifte af aktiviteter mellem Kina og Danmark. Ud over de nationale programmer har danske universiteter været meget aktive - nogle af de dygtigste af mine kinesiske kolleger har en phd-grad fra et dansk universitet - og også en række danske byer, herunder Aarhus, Sønderborg og København, har dygtigt formået at dreje et ofte uforpligtende venskabs-by samarbejde over til et seriøst samarbejde på klima- og energiområdet.

Perspektiverne i denne kombination af dansk energipolitik med et veludviklet samarbejde med Kina er i min optik rigtigt store. Danmarks energipolitiske indsats og prioriteter har på denne måde muligheden for at blivet voldsomt “gearet” med hensyn til global påvirkning, hvis det reelt påvirker energipolitiske beslutninger i Kina. Så er det jo ikke længere en minimal ændring af CO2-udledning vi taler om, men reelt en ændring af helt andre dimensioner, hvis det påvirker Kina’s udledning i nedadgående retning. Funktionen som rollemodel i kombination med praktisk viden om hvad der egentlig skal til af virkemidler, er en stærk cocktail når der er samtidig er vilje til at overføre denne viden til Kina (og and lande i samme situation). At det derudover giver muligheder for dansk eksport af teknologi og viden er bestemt også en fordel, selv om det er vigtigt at erkende, at Kina notorisk er et vanskeligt marked at arbejde med som teknologi-virksomhed.

Om det i fremtiden er muligt at opretholde det stærke bånd til Kina på energiområdet er et mere åbent spørgsmål. Det ser heldigvis ud til, at den danske indsats kan fortsætte i endnu en årrække med Energistyrelsen som drivkraft, så denne del af cocktailen ser ud til at være i orden. Det er mere et spørgsmål om, Danmark fortsat vil have noget at byde på som rollemodel. Her er det efter min opfattelse nødvendigt, at Danmark reelt påtager sig en ledende rolle i den globale energiomstilling. Det er ikke nok at ville være en blandt de 10 bedste - funktionen som rollemodel virker kun, hvis Danmark er den førende aktør. Og bag IEA-rapportens mange roser til Danmark er en underliggende bekymring for, at Danmark ikke har fat i løsningen af de fremtidige problemer for energiomstillingen.

Derfor er der brug for at løfte ambitionerne - og som fremhævet af Jørgen S. Christensen fornyligt i en glimrende kronik på Ingeniøren, behøver det ikke engang at blive dyrere. Lad os se Danmark i spidsen for en Nordsø-strategi, som udvikler Nordsøen til en europæisk hub for udnyttelsen af vindkraft, lad os se Danmark gå forrest med elektrificeringen af energisystemet med gode løsninger på kombinationen mellem central og decentral forsyning, og lad os se helstøbte plan for en hurtigt afvikling af brugen af fossile brændsler frem for at vente med kulafviklingen og frem for at lade olieforbruget fortsætte uændret. Så vil vi for alvor kunne være med til at sætte den globale dagsorden - sammen med Kina!

Kaare Sandholt
er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.

Jeg mangler et løsningsmode, samt analyse af de fremtige aktions-tiltagere - stat, regioner, kommuner, og virksomheder - og hvad de skal gøre fremadrettet.

Det er nok den koordinering, der mangler for, at sikre den langsigtede effekt indenfor danske energiprojekter i Kina - som er kommet så flot fra start.

For ca. 40 år siden sendte Kina ca 30 af deres stjernestudenter til DTU, for at hjemtage viden og teknologi fra DK til Kina - støttet af den danske Stat - Udviklingsbistanden. Ikke så tosset et tiltag - da ca halvdelen af DTU kandidaterne efterfølgende bosatte sig i DK. Det var inden DF fik DK til at udelukke de frygtelige fremmede.. Vi fik i stor grad "value for money". De kinesere der blev i DK, er helt sikkert katalysatorer for den gunstige markedssituation for DK i Kina - jeg kender et par af dem.

Skulle vi ikke genoptage og udbygge uddannelsestilbuddet til Kina's ingeniørstuderende?

  • 0
  • 2

Tak for kommentaren, Torben.

Du har helt ret i, at aktørerne er vigtige og at Danmark vil stå stærkere, hvis de forskellige aktiviteter koordineres.

Det er mit indtryk, at aktørerne er på plads og at der foregår en vis minimums-koordinering, som dog sikkert kunne gøres endnu mere effektiv hvis tiden og kræfterne tillader.

Blandt de væsentligste aktører er Energistyrelsen [https://ens.dk/en/our-responsibilities/glo...], som ud over Kina er aktiv i en række andre lande ud fra samme model, som der er udviklet i Kina, Universiteterne samarbejde om Sino-Danish University Center (SDC) [http://sdc.university] som har en række gode uddannelser med relevans for energiområdet under “sustainable energy” og “Social Sciences” (der foregår også en række aktiviteter og bilateralt samarbejde mellem danske og kinesiske universiteter ud over SDC), byerne havde for nogle års siden et koordineringsforum for Kina-aktivteter (jeg har ikke den aktuelle status for dette), og der foregår et godt netværkssamarbejde i regi af “thinkChina.dk” http://www.thinkchina.ku.dk, som har sin rod i Københavns Universitet. Ambassaden i Beijing http://kina.um.dk/da/om-os/danske-repraese... har naturligvis en super vigtig rolle i koordineringen, herunder også til erhverslivet via Eksportrådet Kina og Innovationscenteret i Shanghai. Også de danske energivirksomheder kan fremhæves - de er ofte fremragende ambassadører for Danmark. Og endeligt er der jo State of Green https://stateofgreen.com/en (jeg beklager, hvis jeg i skyndingen har glemt nogle af aktørerne - suppler gerne i kommentarsporet :))

Jeg oplever således ikke mangel på evne og vilje til at være slagkraftig på energiområdet i Kina, jeg er mere bekymret for, om vi kan blive ved med at have den front-runner funktion, som har bragt os langt indtil nu.

Du har også helt ret i, at de kinesiske kandidater er katalysatorer for Danmark, både når de bliver i Danmark og når de tager tilbage efter endt uddannelse. Det kan kun være en fordel at styrke denne model.

  • 1
  • 0

Kinesere har lang og indgroet tradition for at lære af "mesteren". Men også en ny tradition sonm gør det umuligt at få de markedsandele i Kina som udenlandske "mestre" naivt tror følger med den store respekt man møder.
Her er en historie om FL Smidt, der etablerede sig i Kina. Efter mange år med ivrige og respektfulde lærlingefirmaer, der voksede fint, blev der holdt en konference om cementfabrikker i Kina. Alle var meget ærbødige overfor FL Smidta direktør, som deltog. Men da han så skulle takke for de rosende ord var han ikke så lidt forlegen. Hans firma havde aldrig fået ordrer i Kina, da den kinesiske politik er at købe fra de bedste, som altid viser sig at være kinesiske firmaer. Men da der jo som sagt er tradition for ærbødighed overfor læremesteren synes kineserne slet ikke der er noget mærkeligt i hele miseren (set fra dansk perspektiv) .

Det er besynderligt at ingen har givet dem råt for usødet og krævet adgang til markederne i Kina, hvis de vil handle med andre lande. Bortset fra Trump....

Kina har jo i det hele taget langsigtede strategiske planer som bakkes op af universiteter med store budgetter, der sigter på at blive førende i verden. Det er man heller ikke rigtigt opmærksom på i Vesten. F. Eks. Er man jo allerede foran med hardware og software relateret til internettet, med funktionaliteter som overgår det man ser andre steder. Det er vist heller ikke så kendt.

  • 3
  • 0