Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danmark 2.0: Alles ist standarder

Historien viser os, at der opstår konkurrence mellem standarder. Klassikeren er "standard-krigen" i 1980-90erne mellem VHS og Betamax videooptagere.

Indenfor it-området konkurrerer dokumentformatstandarderne OASIS/ISO OpenDocument Format (ODF) og ECMA Office Open XML (OOXML) om pladsen som fremtidens dokumentformat.

Videnskabsministeriet vil fra 1. september tilbyde publikationer og anden relevant skriftlig kommunikation i ODF, når de offentliggøres på nettet, og 3-4 andre ministerier, herunder Finansministeriet, ventes gøre ligeså. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at Videnskabsministeriet dermed har valgt side mellem ODF og OOXML, men det gør jo ikke udmeldingen mindre interessant i sig selv. Rettidig omhu ville nogle sige, mens andre nok mener det er forhastet.

Lad os kigge lidt nærmere på de to standarder. I disse VM-tider anspores man til at komme med vurderinger i form af "resultatprognoser".

Åbenhed Resultat: ODF 4 - OOXML 1 ODF er en fuldstændigt åben standard, både ifølge Videnskabsmininsteriets defintion og ifølge andre gængse definitioner. Men OOXML bliver også en åben standard, dog tidligst om et år, og hvis det står til bl.a. Microsoft ender den også op med at være en ISO-stadard. Dog har bl.a. Gartner Group rejst spørgsmål ved, om OOXML bliver godkendt af ISO, og man må forvente uklarhed om dette i mindst et år endnu. Måler man endvidere på konkreter åbenhedskriterier, altså sammenligner OASIS og ECMA, så er der åbenlyse forskelle i graden af åbenhed i processen: OASIS er anerkendt som den mest åbne standardiseringsorganisation overhovedet, og ECMA har nærmest det modsatte ry.

Modenhed Resultat: ODF 2 - OOXML 0 ODF er en godkendt ISO-standard, altså så meget standard det kan blive. ODF er implementeret i konkurrerende produkter på markedet, og understøttes af adskillige leverandører. OXML er derimod stadig under udvikling (status "First Draft"). OOXML er implementeret i et kommende produkt (Microsoft Office 2007), men der er ingen andre kendte implementeringer på markedet. Således understøttes OOXML reelt kun af en leverandør, Microsoft.

Interoperabilitet Resultat: ODF 3 - OOXML 1 ODF benyttes i fungerende produktionsmiljøer på mange platforme, og dokumenter kan frit udveksles mellem platforme og applikatioer, som understøtter ODF. Der er sågar annonceret en tredieparts-plugin til Microsoft Office, men Microsoft selv har meldt ud, at de ikke understøtter ODF. OOXML er implementeret i kommende Microsoft-produkt til Windows XP og kommende Vista, men ingen andre platforme, så der er ikke interoperabilitet på tværs af platforme. At begge standarder er baserede på XML er godt, men ikke i sig selv nok til at interoperabilitet muliggøres.

Udbredelse Resultat: ODF 1 - OOXML 0 Ingen af formaterne er særligt udbredte, eftersom det pt. altdominerende dokumentformat, Microsofts proprietære Office dokumentformater (.doc, .xls, og .ppt) er de facto standarden. ODFs udbredelse er relativt begrænset, men voksende. OOXMLs udbredelse er derimod stærkt begrænset.

Egnethed Resultat: ODF 3 - OOXML 1 En fælles, åben dokumentformatstandard vil udfylde et klart behov i det offentlige. En sådan standard skal være moden og interoperabel. Standarden skal have support for andre centrale standarder såsom UBL, Dublin Core og Xforms. Standarden skal sikre tilgængelighed for alle brugere, både funktionshindrede og platformsuafhængige. Alle disse kriterier lever ODF op til. OOXMLs største force er, at det "virker i Microsoft" hvilket unægtelig er en fordel i et Microsoftland som Danmark, men samtidig er det en risiko pga lock-in.

Potentiale Resultat: ODF 3 - OOXML 0 Der er et kæmpe potentiale i at det offentlige tager et åbent dokumentformat til sig. Men med alle de forandringer der netop nu sker i det offentlige (kommunalreform mm), så er potentialet tidskritisk. Potentialet mindskes for hver dag der går, kan man sige. Pengene fosser ud af kassen, som det kører lige nu. Det er nu og her, der er brug for en fællesoffentlig satsning på et fælles og åbent dokumentformat. Og her er der reelt kun et valg, ODF. Invitation til debatJeg har i mine vurderinger forsøgt at benytte OIO-katalogets vurderingskriterier, men inviterer mine tidligere kolleger i IT- og Telestyrelsen til at granske mine vurderinger og komme med deres egne.

Nu er offentlig standardisering jo ikke nogen sportsbegivenhed, man sådan kan gå til en bookmaker og spille på. Men kunne man det, så ville oddsene på denne kamps udfald nok variere. Til dels fordi den kamp som spilles her ikke har velskrevne regler, og ikke som sådan har veldefinerede spillere på banen, ingen linjedommere, osv..

Mange aktører er i spil. Især et firma (gæt hvilket) har aktiveret deres lobbyister i denne sag. Jeg forventer - og ser frem til - at i det mindste nogle af disse aktører reagerer på dette blogindlæg.

Sander har inviteret Folketingets it-ordførere til et møde den 22. august omkring det videre arbejde med standarder. Folketingets Videnskabsudvalg har tydeligt lagt op til, at der skal ske en snarlig afklaring omkring dokumentformaterne, og der er en forventning om, at mødet i august benyttes til en sådan.

Jeg vil i starten af august sammenstille eventuelle indkomne kommentarer på dette blogindlæg, og fremsende dem til politikerne for orientering.

AnbefalingerB103 forpligter. Det er vigtigt, at det offentlige Danmark som led i implementeringen af B103 forholder sig aktivt, sågar proaktivt, til de åbne dokumentformatstandarder. Sådan som markedet udvikler sig er der meget som taler for, at statslig regulering er en god idé, men der er også god grund til at overveje andre midler.

ODF bør i OIO-katalogets dokumentformatkategori (tekstbehandling, regneark, præsentationer) være en Anbefalet standard, og OOXML en Kommende for så vidt angår udveksling af redigerbare dokumenter. En sådan udmelding vil lægge et pres på markedet for at understøtte ODF.

Offentlige myndigheder bør forberede sig på, at kunne sende og modtage ODF-dokumenter, og bør henvende sig til deres officeleverandør hvis deres produkter ikke understøtter ODF.

Der er ingen grund til, at offentlige myndigheder for nærværende bruger tid eller ressourcer på OOXML.

Borgere og virksomheder bør udvise direkte ulydighed hvis de i deres kommunikation med det offentlige møder krav om at sende/modtage proprietære formater (Microsoft .doc for eksempel). Sådanne krav er urimelige og uacceptable. Alle som møder sådanne krav er mere end velkomne til at tage kontakt, så skal jeg gøre mit for at hænge dem ud.

Disclaimer: Jeg arbejder for OASIS, som står for ODF. Jeg hepper derfor af naturlige årsager på ODF.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kan kun bifalde opfordringen til civil ulydighed når det offentlige påtvinger os at købe og anvende et bestemt produkt til informationsudveksling.
Ingen forretning kan forlange (eller forvente) at kunderne kommer til forretningen i bestemte transportmidler eller at de går i bestemt tøj. Sådan er det ikke i vores del af verdenen. 
Derfor er det op til den, som har information at tilbyde, at sikre at alle kan få adgang til informationen. Her er ODF et meget stort skridt på vejen, idet det står enhver frit for at downloade et af flere programmer der kan vise informationen der er lagret i ODF-filen. Der findes allerede et rimeligt udvalg af programmer og flere er på vej.

Næste skridt må være at hjemmesider også er læsbare uanset hvilket transportmiddel man anvender for at komme hen til siden. Her forestår desværre endnu et kolosalt arbejde, idet mange sider er "optimeret" til Indernet Exploder (tm). "Optimeret" betyder her at man har set bort fra standarderne for at kunne få en side til at se nogenlunde ud i en Indernet Exploder (tm), der notorisk har indført grove fejl i fortolkningen af standarderne. Det ville være rart at se flere sider optimeret mod standarder, der ikke påtvinger brugerne bestemte transportmidler (browsere). 
Kun ved utrætteligt at kæmpe for frit valg for den enkelte kan vi sikre at der fortsat er et rigt udvalg og dermed kan enhver finde sit eget passende transportmiddel afhængig af pengepung og andre præferencer. Og her er det offentlige utvivlsomt en magtfaktor, som kan være med til at gennemtrumfe åbenheden og det frie valg. 

  • 0
  • 0

Imponerende at læse Microsofts "flere fordele ved åbne standarder":
 
    * Gør hverdagen lettere for alle
    * Integration af forretningsinformation med dokumenter
    * Åben og afgiftsfri specifikation
    * Mere integration og innovation
    * Øger produktiviteten og styrker sikkerheden
 
Og hvis man kører Microsofts åbne standarder-side igennem W3-validatoren, får man dette resultat...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten