Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.
seiersen science

Dambusters: Ingeniører i krig

Jeg husker tydeligt, at jeg som barn brugte timer på Commodore 64-spillet Dambusters. Jeg anede dengang ikke, at spillet faktisk havde en historisk baggrund i den såkaldte Operation Chastise, hvor britiske fly bombede flere dæmninger i Ruhr-distriktet, en viden jeg først fik nogle år senere.

Det var en stor ingeniørmæssig bedrift, en teknologisk milepæl i udviklingen af præcisionsvåben, og noget som nyere forskning faktisk viser havde en stor indflydelse på krigen: En større antal broer, bygninger og fabrikker blev ødelagt, og tyskerne omtalte internt angrebet som en katastrofe. Visse kilder taler om et efterfølgende fald i maj måneds kulproduktionen på 400.000 tons.

Det næste døgns tid fejres 70-års jubilæet for operationen. Tillykke med det - og tak til U.S. Gold for at udvikle et computerspil, der lærte en ung dreng om denne vigtige historiske begivenhed.

Illustration: Privatfoto

(Billede fra Wikipedia - test af bouncing bomb)

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har læst og hørt om projektet flere gange, men finder det en smule overdesignet. Hvorfor ikke bruge en torpedo eller dybvandsbombe? Dette med tromlen der skulle slå smut virker overdrevet kompliceret, selvom jeg selvfølgelig kan tage fejl.

  • 0
  • 2

Som svaret af andre - torpedonet. Derudover er den ladning der er påkrævet MEGET større end en torpedo kan bære. "Upkeep" bomberne (bouncing bomb) vejede ca 4200 kg hvoraf små 3000 kg var sprængstof. Selv med så massive mængder sprængstof skulle der 2-3 stk for at smadre en dæmning.

Barnes Wallis var en dygtig ingeniør. Han designede ligeledes Tall Boy og Grandslam bomberne der blev brugt til bunker busting og til at sænke Tirpitz.

  • 1
  • 0

Ingeniørmæssigt og militært en fascinerende operation, men når jeg tænker på missionen, får jeg hver gang en grim smag i munden ved tanken om de 749 kvinder i en arbejdslejr, som gik med i købet. Dertil kommer anslået 1200 personer, de fleste krigsfanger, i Kloster Himmelpforten der også omkom ved denne spektakulære bombning. Det er trist at tænke på.

  • 3
  • 0

Berømte Barnes Wallis' bomber med bagspin udnyttede Magnus effekten, som i 1672 blev beskrevet af Newton efter observationer af tennisspillere i Cambridge.

Effekten er ved skæbnens ironi opkaldt efter den tyske fysiker Heinrich Gustav Magnus, som detaljeret beskrev den i 1852.

http://en.wikipedia.org/wiki/Magnus_effect

PS. Jeg kender ikke Dambuster computerspillet - og bryder mig ikke om krigsforherligende computerspil. Dertil er emnet alt for alvorligt.

  • 0
  • 0

2 verdenskrig, der varede 6 år + 1 dag, kostede minimum 60 mio menneskeliv, heraf 38 mio civile!

http://en.wikipedia.org/wiki/World_War_II_...

Det giver et civilt tab på over 700 pr time, så bare Dambusters-aktionen forkortede krigen med 3 timer, var det en gevinst i civile tab, i forhold til de tal Erik Petersen nævner.

Den form for kynisme hører nok ikke til i fredstid, men jeg tror, det indgik/år i krigens kalkuler. Soldater, der var krigsfanger hos fjenden, talte vel også kun som en slags "Schrödingers kat", hverken levende eller døde!

  • 1
  • 0

Ingeniøren er en militær opfindelse til at løse militære tekniske problemer.

De første ingeniørskoler blev oprettet i 1700-tallet: Ecole des Ponts et Chaussées i 1747, Ecole des Mines i 1783 og Ecole Polytechnique i 1792. De er stadig underlagt det franske forsvarministerium.

Derfor er betegnelsen civilingeniør fremkommet for at betegne ikke militære ingeniører

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten