close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Dagens forkerte argument

Skatteministeren bruger et helt forkert argument for at pille ved registreringsafgiften for leasing biler.

Det rigtige argument er, at simplere og mere ens regler sparer tid og eliminere ulovligheder til gavn for os alle sammen, for bilkøberen, for bilhandleren og for statskassen.

Der er talrige bilkøbere der er blevet lokket til leasingbiler, selvom det for dem slet ikke var nogen god forretning.

Med ens registreringsafgift bliver det helt klart for hvem leasing er det rigtige og for hvem det ikke er, for herefter kan leasing udgiften sammenlignes med et billån i banken.

Taget i betragtning at hvert ark love eller regler Skat skal administrere, koster omkring en offentlig ansat og guderne vide hvor mange timer til private revisorer og skattekonsulenter der skal forsøge at snige sig uden om reglen, så er enhver forsimpling af skatte og afgiftsreglerne en god forretning for Danmark.

Bliv endelig ved med det.

Hvis han har et sekund kunne Skatteministeren f.eks overveje at droppe "Kodak-tariffen", en 5.3% toldsats der er på "3702 53 00 Fotografisk film i ruller Af bredde over 16 mm, men ikke over 35 mm og af længde ikke over 30 m, til lysbilleder" den indbringer næppe provenu nok til at kunne betale sig mere.

phk

Poul-Henning Kamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Jeg har desvære længe fostret den morbide mistanke, at hele cirkuset er til for at holde revisoren og den offentligt ansatte beskæftiget.

Dette kan naturligvis ikke passe, da vi lige nu står i akut mangel på arbejdstagere, og derfor må til arbejde flere timer pr uge, som jo også dream-modellen viser.

  • 0
  • 0