expedition ellesmere 2019 bloghoved

Dagbog: Nærkontakt med isbjørn og hvidræv

Illustration: Satellitfoto

Den 12. april: Skøn hyttedag, hvor vi hyggede.

Hen på eftermiddagen opdagede jeg en hunbjørn med to unger, som kom gående et par km fra os. Selvom de givetvis lugtede os, idet vinden bar derud, så tøffede de roligt rundt tilsyneladende uden at skænke os mange tanker.

Hytten, vi benyttede, var sat op af den lokale HTO – det vil sige Hunters and Trappers Organisation.

I området omkring Norwegian Bay, er der rigtigt mange isbjørne, og man har derfor sat en hytte, så det er muligt at tage jægere fra hele verden ud på isbjørnejagt herfra. Imidlertid kan HTO hytterne benyttes af alle.

De tre bjørne fortsatte deres vandring og forsvandt ud i isen i den lave aftensol.

Morten Hilmer kommer retur fra pulktur. Illustration: Privatfoto

Snigende isbjørn

Den 13. april: Gik i dag en tur ud mod Goosepoint.

Ville lidt på ski i det kolde, men smukke vejr, hvor solen fortsat havde frit løb på en skyfri himmel. Efter at have gået en times tid, var jeg næsten helt ude på spidsen. Jeg snuppede en slurk vand og tog et par billeder.

Jeg fik fototasken op på ryggen igen, og skulle til at gå, da jeg opdagede, at en isbjørn var ved at snige sig ind på mig fra nord mellem isskosserne. Den var kommet ind på cirka 100 meters afstand.

Med meget hastige bevægelser fik jeg fundet en bearbanger frem og sendt et skud i retning af bjørnen, som kom helt op at stå, drejede rundt og luntede væk, mens den skulede over skulderen.

Jeg tog min pumpgun ud af hylsteret, klargjorde en ny bearbanger og så gik jeg retur mod hytten i noget hurtigere tempo end derud, mens jeg jævnligt tjekkede i "bakspejlet" om bamse på ny fulgte efter.

Det gjorde den nu ikke, og jeg så ikke mere til den.

En lille gæst som ikke er bange for mennesker. Illustration: Privatfoto

Den nysgerrige hvidræv

Da jeg kom tilbage, var Morten taget på tur. Jeg gik uden for hytten igen efter at have læst hans seddel, hvor han havde skrevet, at han ville komme retur om 2-4 timer.

Da jeg kom ud igen, var der en hvidræv på vej mod hytten. Vi havde set spor fra den de sidste dage, men nu kom den fine, hvide og lækre lille ræv løbende mod mig. Ganske nysgerrigt - og nok mest sulten - kom den helt tæt på mig, mens den afsøgte alle steder efter madrester. Den fandt lidt her og der og jeg nød dens hyggelige selskab, hvor den på intet tidspunkt virkede bange.

Den haltede, idet den havde en skade på højre bagben, men ellers virkede den sund og rask, og tilsyneladende havde den ingen dårlige erfaringer med mennesker.

Da Morten nogle timer senere kom tilbage til hytten efter en lidt længere tur ind mod bakkerne, var vores husræv desværre smuttet igen, men vi håbede, at se den igen én af de næste dage.

Anders 13. april 2019

Anders Bilgram er uddannet akademiingeniør, AUC, januar '90. Ansat v. Ingeniørhuset i Aalborg 1991-1997. Medlem af Eventyrernes Klub. Har ledet Dansk Nordvestpassage Ekspedition 1993-95 og Polarpassage 2000 Expedition 1999-2008. Siden 2009 indehaver af destilleriet Nordisk Brænderi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten