Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
expedition ellesmere 2019 bloghoved

Dagbog: Hvad skal man da også lige med flyets nødudgang?

Illustration: Satellitfoto

Efter et solidt morgenmåltid på hotellet i Resolute blev vi kørt til lufthavnen i Resolute. Tom tog imod os med sit varme smil og vi betalte med lidt mere anstrengte smil godt 1.500 dollars i overvægt for alt vores grej.

En smule mere baggage end en standard kabinekuffert... Illustration: Privatfoto

Det lille fly var til gengæld fuldstændigt proppet med vores grej, som spærrede for alt inkl. nødudgange og førstehjælpsgrej.

Vi var ialt 7 passagerer ombord og før afgang stak piloten hovedet på skrå ind over bagagen, hvor han med et bredt grin bekendtgjorde at han lige ville give os en “Emergency briefing”. Vi vred os af latter, da han med hovedet lagt på skrå mellem bagage, ski og pulke forsøgte at forklare, hvordan vi skulle komme ud af flyet “in case of an emergency”.

Grise Fiord fra sin smukkeste side. Illustration: Privatfoto

Vejret var enestående smukt med sol fra en skyfri himmel og ikke en vind, så alt gik så fint, og den lille maskine var hurtigt i luften. Undervejs kunne vi følge landskaberne under os, se de golde isdækkede kyster glide forbi og betragte Devon Islands vidder, som er på det indre af øen er fuldstændigt blottet for vegetation. Det er her NASA træner til Mars rejser, da Devon Islands overflade er det sted på jorden, hvor forholdende mest ligner forholdende på Mars.

Selvbetjeningshotel

Så er vores telt slået op foran hotellet. Illustration: Privatfoto

I Grise Fiord blev vi modtaget af Terry og hans far. Terry var en super fin fyr, som utroligt venligt tog imod os. Hans far virkede også rigtigt rar, en ældre mand, som med sin ro og varme lod os mærke, at vi var velkomne.

Grejet og vi blev fragtet til hotellet, hvor der var kantine og køkken til fællesbrug. Så man køber sin mad i butikken, og så laver man den selv. Et glimrende arrangement for sådan et par polarbumser som os.

Vi tog en slapperdag, med lidt ture rundt i byen. Handlede lidt ind, men kunne samtidigt se, at hylderne var ret tomme. Ekspedienten sagde, at der ville komme forsyninger senere med fly.

Diæt: Isbjørn og moskusokse

Hen på eftermiddagen dukkede maskinen fra Resolute op, og kort efter ankom en truck fyldt med varer til butikken. Nu myldrede det med folk, som skulle på indkøb, og butikken var med et blevet byens samlingssted, hvor folk handlede grøntsager og frugt til den store guldmedalje.

Isbjørnekød i gryden. Illustration: Privatfoto

Førstehåndsindtrykket af menneskene i byen er rigtigt positivt, og vi fornemmer en stolthed og glæde ved at være inuitter. Her i denne del af Canada hedder landet Nunavut - inuits eget land eller landsdel. Vi er gæster her og vi bliver mødt positivt.

Weekendens vejr fortsætter med at være aldeles enestående og vi får sludret noget mere med Terry, som giver os noget kød til aftensmad. De næste dage lever vi som konger af moskusoksebøffer og isbjørnegryde.

Vi bruger tiden på lidt gå-ture og vi får set vores grej igennem og påbegyndt ompakningen fra rejsebagage til ekspeditionsbagage. Af og til sætter vi os udenfor hotellet på stole, hvor vi nyder en pibe tobak af vores medbragte My Own Blend Ellesmere Island tobak fra Skjold Burne i Aalborg.

Anders, 30. marts 2019

Anders Bilgram er uddannet akademiingeniør, AUC, januar '90. Ansat v. Ingeniørhuset i Aalborg 1991-1997. Medlem af Eventyrernes Klub. Har ledet Dansk Nordvestpassage Ekspedition 1993-95 og Polarpassage 2000 Expedition 1999-2008. Siden 2009 indehaver af destilleriet Nordisk Brænderi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det gør han nok men små fly er meget strikse med hvor meget vægt de kan bære og hvor. Musikeren Aaliyah døde svjv fordi de insisterede på for meget baggage.
Specielt hvis det er løst og kan glide ned i den ene ende af flyet og fremtvinge et stall.

Jeg er overrasket over hvor meget liv der er deroppe. Jeg har før kigget på google earth og udset det område til virkeligt ringe at være strandet i fordi det er grusomt meget nord på.
Jeg overvejer at få et pilotcertifikat og et fly. Bortset fra det er ret farligt kunne det være lidt fantastisk at flyve så fjernt. Det ser vildt ud på youtube når de ankommer mod Narsarsuaq lufthavn i Grønland om vinteren over iskoldt hav, sten og is, kun båret i tusindvis af kilometer på luften i dis og mørke. Motorstop er ikke så godt.

  • 0
  • 1