IQALUIT: Heldet følger de tossede, så efter at Morten havde fortalt nogle af de kvindelige ansatte i Lufthavnen, at vi fint kunne bo i telt, hvis det blot var muligt at finde et sted til vores grej, så lykkedes det dem at finde en AirB&B, der var ledig. En anden gæst var ikke ankommet, og så stod den klar til os. Samtidigt havde jeg været i dialog med lægen Francois, som også havde fundet en mulighed til os.
Vi rykkede til AirB&B’en med vores enorme oppakning stoppet ind i en lille bil, der var så presset på plads, at chaufføren måtte side skævt med hovedet helt op ad sideruden, mens skiene stak inden foran ham.
Vores vært, Jasmin tog varmt imod os, og bød os på et glas tiltrængt rødvin. Hun og hendes mand var utroligt hyggelige og flinke, og vi kunne tage en kop kaffe i deres kæmpe store køkken, når vi ønskede det. Vi fik en hel etage stillet til rådighed, så der var masser af plads til os.
Til aften tog vi på bar på Frobisher Inn, hvor vi fik noget godt øl inden sengetid.
Dagen efter klarede vi lidt små-ærinder og vi fik købt gummikugler til vores pumpgun, så vi kan jage en nysgerrig bjørn på flugt.
Sådanne gummikugler har jeg set brugt tidligere. Første gang var i Clyde River i 2000, da vi kom forbi i ekspeditionsbåden. En isbjørn forsøgte at gå en tur i byens gader, men politiet skød gummikugler efter bjørnen, som panisk flygtede. Året efter i 2001, da vi i sin tid var nået frem til Herschel Island tæt på Canadas vestlige grænse mod nord, var der to grizzlybjørne, som forsøgte at finde lykken mellem de gamle hvalfangerhuse. De to parkrangere Frank og Rickie skød gummikugler efter bjørnene, som hurtigt tog retræten i et uværdigt og ukontrolleret tilbagetog - ja, i adspredt uorden.
Til aften tog vi påny ned til Frobisher Inns udmærkede bar, hvor vi hyggede os med chicken wings og koldt, mørkt øl.
I dag går det videre til Resolute.
På hele vejen til Iqaluit har det været et helvede at komme gennem med bagagen, men da vi tjekkede ind i Resolute forløb det utroligt let, og samtidig valgte den flinke servicemedarbejder kun at trække os for antal stykker bagage og ikke for vægt, hvorfor det kun kostede en fjerdedel af det vi tidligere har betalt.
Om få timer er vi i High Arctic og det bliver rigtigt spændende at komme tilbage til Resolute, hvor jeg ikke har været siden 2001.
Anders, 28/3-2019
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard