Ganske enkelt en skøn beretning. Der venter nok en buket blomster fra din mand når du er færdig.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Jeg har flere gange nævnt den kvalificeringseksamen, jeg igennem de sidste år har forberede mig til.
I de sidste par uger har jeg så været igennem de fire eksamener, der udgør the European Qualifying Examination (EQE’en). Da jeg for et års tid siden var til pre-eksamen skrev jeg om, hvorfor det overhovedet er, man tager denne eksamen – den helt korte opsummering er, at hvis jeg består, vil den europæiske patentmyndighed gerne læse ting, jeg skriver til dem, uden der behøver at være en anden, der har skrevet under.
Cirka 30% af dem der går op kommer hvert år igennem nåleøjet. Om jeg er en af dem i år, får jeg først svar på om flere måneder.
På den ene side har forløbet været meget anderledes end det daglige patentarbejde, på den anden side er det en ret integreret del af at arbejde med patenter. Jeg vil i hvert fald tro at alle der arbejder med patenter i Danmark har forholdt sig til EQE’en uanset om de har været igennem den eller ej.
Sidste år var første gang EQE’en var online. Indtil da skrev man den i hånden under opsyn af eksamensvagter på udvalgte steder i Europa. Skiftet havde været i støbeskeen et stykke tide, men som jeg skrev for et års tid siden, satte Covid-19 pandemien og de følgende begrænsninger på rejse skub i, at det blev lige netop nu.
Siden det blev en hasteindførsel, er der stadig ting, der er ved at falde på plads i forhold til, hvordan eksamen bliver afviklet.
I år var derfor første gang de fire eksamener blev spredt ud over to uger. Sidste år var de fordelt på fire dag i streg, og før i tiden var de fordelt på tre dage.
Her får I lidt om hvad de fire eksamener gik ud på, samt billeder og fortællinger fra forberedelser og eksamensdage.
Bare rolig, jeg skal nok vende tilbage til kortere og mere tekniske indlæg, når jeg vender tilbage til hverdagen igen.
Men selvom de sidste par uger har været finalen, har langt størstedelen af forberedelsen selvfølgelig ligget i årene optil og har involveret kurser, læsning, løsning af gamle eksamenssæt og tålmodig hjælp fra kolleger, der har svaret på mine mange spørgsmål om, hvordan det hele hænger sammen.
En ting var at læse, men en anden var at have alle rammerne på plads. Det hele blev testet igen dagen før eksamen, men havde været igennem flere prøveeksamener inden da.
Den første eksamen var paper D. Den handler om de juridiske teknikaliteter. Den er i to dele.
D-I giver en række små cases, der hver især handler om en særlig lovteknisk spidsfindighed.
D-II er en større case, hvor man skal rådgive give en fiktiv klient i forhold til deres patentportefølje, som regel i forhold til en bestemt konkurrent. I år involverede det også en potentiel investor og en lømmel af en samarbejdspartner, der havde forsøgt at patentere klientens opfindelse for næsen af dem i direkte modstrid med den kontrakt de havde indgået.
Dagens eksamen gik ud på at skrive en ansøgning – eller mest af alt et kravsæt og noget tilhørende beskrivelse af, hvorfor elementerne i kravene var relevante, nye og opfindsomme i forhold til kendt teknik.
Det er nok meget heldig, at det ikke er en hel ansøgning, for selvom klienten i eksamen er umanerligt klar i spyttet omkring, hvad opfindelsen går ud på, er 4 timer ret kort til at skrive en ansøgning – normalt ville mit estimat være omkring en uges arbejdstid.
Der var en anelse ekstra tid at hente til eksamen, idet man får lov at printe nogle dokumenter. Man ikke må rejse sig fra computeren, når man først er checket ind, så de nødt til at lade en printe før man går i gang (man kan få lov at tage en pause på op til 3 minutter på et vilkårligt tidspunkt efter 45 minutter af den officielle eksamenstid er gået). Der er en sær bivirkning ved, at man printer før start: man ved ikke, hvornår ens eksamen faktisk begynder. Den officielle udmelding er, at man kan printe omkring 10 minutter før start. Jeg havde tændt systemet op en halv times tid før og tøffede rundt og stillede vand ind på mit skrivebord og flettede mit hår for, at det ikke kom i vejen undervejs. Hver gang jeg kom i nærheden af computeren, genindlæste jeg hjemmesiden. Dokumentet var klar 24 minutter før eksamensstart – så pludselig var eksamen i gang.
For første gang i EQE’ens historie (så vidt jeg ved) var der dage imellem eksamenerne.
Det var sære dage, der blev en blanding af at holde fri og slappe af for at være frisk til det næste, desperat at læse op på det sidste, selvom man godt ved, at det næppe bliver det man laver to dage før eksamen, der gør forskel på om man kan bestå, og så bare at være udmattet nok til, at det nærmest føltes som sygedage.
Paper B handler om at besvare en kommunikation fra EPO – altså sådan en kommunikation, som man får, når man har skrevet en ansøgning med nogle optimistisk brede krav, hvorefter myndigheden har lavet en søgning og fundet kendt teknik, som ligger tæt på, og man derfor skal ændre kravene, så de ikke længere er helt så brede.
Det er på den ene side noget af det, man får lov at lave en hel del af i det daglige arbejde, på den anden side (eller måske netop derfor) er det et eksamenssæt, jeg synes føles ganske kunstigt. I virkeligheden er sagsbehandlerne sjældent helt så pernittengryn med de formuleringer man bruger, for det handler ikke om at vise dem, hvad man har læst, og at man kan reglerne, så meget som det handler om at blive enige om, hvad der står i dokumenterne og at tilpasse præcis, hvad kravene dækker.
Denne gang var jeg mere klar på, at eksamen kunne begynde på et vilkårligt tidspunkt, så jeg sad klar en halv time før og genindlæste hjemmesiden med lidt for jævne mellemrum.
Præcis 20 minutter før officielt starttidspunkt dukker den tyske formulering op. Man kan få dokumenterne på tysk, fransk og engelsk, der er EPOs officielle sprog. Man kan teknisk set også aflevere sin besvarelse på det officielle sprog for den EP stat man bor i, men jeg kan godt nære mig for at skulle side og gennemskue at lave en ensrettet oversættelse til dansk af de fagtermer, der bliver angivet i opgaven.
Sidste år var der et problem i en af eksaminerne, hvor kun det tyske sæt var tilgængeligt, så panikken stod klar og ånder mig direkte i nakken – for så godt er mit folkeskoletysk altså heller ikke. Jeg genindlæser siden endnu en gang, og den engelske variant dukkede op. Så var det bare at komme i gang med at printe.
Paper C handler om indsigelser. Man får et brev fra en fiktiv klient, der gerne vil have indleveret en indsigelse imod et udstedt patent. Man får det patent og som regel fem andre dokumenter, der kan bruges til at vise, hvorfor det udstedte patent ikke er nyt eller opfindsomt.
Eksamenssættene er lavet til, at man kan besvære dem uanset specifik faglighed, og derfor må man heller ikke bruge sin egen viden. Alle udsagn skal i stedet underbygges med definitioner angivet i opgaven. Det sidste gamle sæt jeg lavede i forberedelse havde et fantastisk eksempel på i hvilken detaljegrad, de giver en definitioner, man skal brug. Jeg håber aldrig igen at blive nødt til at skrive, at en ko er en type malkedyr, som angivet i Annex 1 paragraf [01].
Paper C er et kæmpe puslespil, hvor man skal finde ud af hvilke dokumenter, der kan kombineres og hvordan for at vise, at alle tekniske elementer er dækket af i forvejen, og ville være oplagt at kombinere.
Jeg kan faktisk ret godt lide puslespil – især de sproglige. Årets paper C ville jeg faktisk næsten kalde sjovt. Det passede godt ind i rammerne for hvordan sådan en opgave skulle være, men havde nogle fine krumspring. Der var ingen prioritet, men det alle mulige sære dokumenter, hvor man skulle finde ud af hvilken data man måtte bruge og hvorfor: så som interviews, der var lavet for sent i forhold til indleveringen af det angrebne patent, men handlede om produkter på markedet før og hjemmesider, der også var downloadet ”for sent,” men havde dato stempler før.
Derudover havde de også sneget et software-relateret krav ind, selvom det er ikke er alle tekniske felter, der ofte arbejder med dem.
Sidste eksamen var derfor en dejlig afrunding – lige indtil jeg halvvejs igennem anden del ramlede ind i de der tekniske problemer, som jeg bare ikke skulle have.
Mit tastatur holdt op med at virke, og man kommer ikke udenom, at det er et ret essentielt værktøj, når man gerne skrive en håndfuld sider. Måde at få fat på eksamensvagterne i tilfælde af problemer er en chatfunktion – hvilke også er ret svært at aktivere, når ikke man kan skrive.
Forsøg på at vække tastaturet til live igen, fik eksamenssystemet til at fryse helt ned. Som sidste udvej måtte jeg tvinge min computer til at slukke og så håbe på at blive lukket ind igen efter en genstart.
Efter flere problemer med chatfunktionen, men heldigvis med et atter virkende tastatur, fik jeg den ekstra kode til at komme tilbage i systemet.
Jeg nåede at få skrevet mine argumenter ned, så der var en opgave at aflevere.
Selvom min tommelfinger og arm er rigtig glad for, at jeg ikke krampagtigt skulle skrive hele opgaven i hånden, måtte jeg også sande, at der er nogle fordele ved løsninger, hvor det største tekniske problem der kan opstå er at man løber tør for blæk.
Så efter sidste eksamen kom den længe ventede frihed med forsinkelse, for jeg fik straks lov til at øve de juridiske aspekter jeg har opøvet igennem de sidste tre år, idet eksamensreglerne siger, at hvis man har nogen klager skal de være indleveret senest samme dag som eksamen. Selvom jeg ikke som sådan havde en klage, måtte jeg derfor følge eksamen op med en skriftlig beretning om min side af sagen i tilfælde af, at der skulle opstå mistanke om, at jeg faktisk havde forsøgt at snyde under påskud om tekniske problemer.
Men nu er eksamenerne i hvert fald bag mig. Der går måneder før jeg ved, om jeg slap igennem nåleøjet – eller i det mindste bare har bestået nogle af delene, så der er mindre at se på til næste år – men lige nu skal jeg i hvert fald ikke til eksamen lige om lidt.
Hvad er din branches ilddåb?
