Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

For dårlig information om sædkvaliteten

Mange har med spænding ventet på resultatet af den fremadrettede måling af sædkvalitet, som for offentlige midler tog sin begyndelse i midten af 1990'erne som konsekvens af de alarmerende rapporter om blandt andet danske mænds ringe sæd. Det må hilses velkomment, at det nu endelig kommer for en dag, at disse unikke data ikke tyder på en ændring af sædkvaliteten de seneste 15 år og at problemet med danske mænds forplantningsevne måske ikke er så alvorligt som vedvarende fremført af medierne. Det burde være sket for længst!

Forskerne på Rigshospitalet anfægter ikke hovedbudskabet i Sundhedsstyrelsens rapport (at sædkvaliteten ifølge disse data har været stabil de sidste år) men fastholder, at sædkvaliteten er lav. Lav i forhold til hvad? I forhold til tiden før 1995? Eller i forhold til svenskere, englændere og italienere? Det er jo det, vi ikke ved. Og derfor er det ikke en indlysende kendsgerning, at sædkvaliteten er »lav«, som det hårdnakket påstås.

Når professor Richard Sharpe fra Edinburgh udtaler, at der tidligere var flere danske mænd med over 100 millioner sædceller pr. ml end med under 20 millioner/ml, mens det i dag er omvendt - og at sundhedsstyrelsens konklusion strider mod al sund fornuft - er det jo lige præcis den påstand, forskerne internationalt ikke er enige om. Vi har ganske enkelt ikke gode sammenlignelige data om ændringer i sædkvalitet over tid frem til midten af 1990'erne - hverken her i landet eller i andre lande. Vi får næppe nogensinde et pålideligt svar på, om sædkvaliteten er faldet i sidste halvdel af 1900 tallet her eller hisset.

Den amerikanske professor Shanna Swan går i Ingeniøren i rette med sundhedsstyrelsens udtalelse om, at de fleste mænd med nedsat sædtal kan få børn ad naturlig vej, men det er faktisk en rimelig antagelse. Vi har gode data fra flere store studier som samstemmende viser, hvor stor chancen er for graviditet ved en given sædcellekoncentration.

Det er simpel sandsynlighedsregning, at en mand med f.eks. 50% af normal forplantningsevne (svarende til et sædcelletal i omegnen af 10 mill/ml) har 70 % chance for graviditet i løbet af 1 år og 90% chance i løbet af 2 år, hvis partneren har normal forplantningsevne. Det hører selvfølgelig med, at der også blandt kvinder er stor variation i forplantningsevnen og hvis begge har nedsat forplantningsevne, er udsigterne selvsagt dårligere. Og vi savner undersøgelser som eksplicit belyser den naturlige forplantning som funktion af sædkvalitet i det lange løb. Den hastigt stigende udbredelse af kunstig befrugtning gør det dog vanskeligt at udføre den slags studier.

Men glem ikke at ingen anfægter, at ufrivillig barnløshed faktisk er et stort problem - omkring 10-15% af alle par har vanskeligheder med at opnå graviditet. Det har vi vidst i mange år - ikke mindst takket været dansk forskning. Og vi ved, at det skyldes både mandlige og kvindelige forhold i nogenlunde samme omfang. Men vi ved ikke, om ufrivillig barnløshed er mere udbredt nu end tidligere eller et større problem her end i andre lande. Og i langt de fleste tilfælde af mandlig infertilitet kender vi fortsat ikke årsagerne. Det er derfor, der er behov for forskning!

Om miljøfremmede kemiske stoffer spiller en væsentlig rolle véd vi ikke - det kan være, de gør, men det kan lige såvel være, at de ikke gør. Befolkningen har krav på en ikke bare sober og afbalanceret information - men også på rettidig information. Ingen har monopol på hverken sandheden eller offentligt finansierede forskningsdata.

Professor, overlæge, dr.med., Jens Peter Bonde er leder af forskningsenheden ved Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det burde være forholdsvis enkelt at estimere ufrivillig barnløshed tilbage til 1500 tallet. Ægteskaber og fødsler er jo registreret i kirkebøgerne.
Men det er måske ikke den slags forskning man har lyst til at lave på Riget?

  • 0
  • 0

irkebøgerne
Det burde være forholdsvis enkelt at estimere ufrivillig barnløshed tilbage til 1500 tallet. Ægteskaber og fødsler er jo registreret i kirkebøgerne.
Men det er måske ikke den slags forskning man har lyst til at lave på Riget?
Upassende? Tip debatværtenBesvarCitérAnbefal (0)Link

God ide. Har du et estimat på hvad usikkerheden vil være på sådan en undersøgelse??

Lad os for øjeblikket se bort fra problemet med hvorvidt en tidsperiode kan have indflydelse på om der er par der vælger ikke at få børn, hvor mange børn, P-pillen osv.

Lad os antage at ethvert registreret ægtepar som ikke har børn, ville have fået det gennemsnitlige antal børn for den periode.

Bare fortæl mig hvordan du vil regne ud hvorvidt det er pga. manden eller kvinden at paret ikke får børn?

  • 0
  • 0

Nej. Jeg kan ikke lave statistikken på forskud og ja, metoden har sine begrænsninger. Den kan ikke fortælle noget om sædkvaliteten som sådan dengang. Men er det ikke også ufrivillig barnløshed vi er interesseret i?
Jeg mener, hvis det tal er konstant kan vi vel godt tage den lidt med ro...
I udlandet kan man godt arbejde med de gamle arkiver. Tag f.eks. Sverige hvor man har konstateret konstant frugtbarhed siden det 19 århundrede:

http://ukpmc.ac.uk/backend/ptpmcrender.cgi...

  • 0
  • 0

Vi benyttede en engelsk metode der hedder "Foresight" .
Metoden gav tilskud af mineraler og forlangte en økologisk livsførelse uden kaffe, sukker og cigaretter -
Om der er belæg for metodens virksomhed ved jeg ikke - men at den virker yderst effektivt kan jeg bekræfte af personlig erfaring - og så er det rart at vide at mán har gjort ALT for at få et sundt barn.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten