Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

CS' problem: Professionel versus amatørorganisation

Kære læsere

CS er sat i verden med ét formål alene: at sende et menneske ud i rummet og tilbage igen.

Kristian von Bengtson og jeg overvejede mange måder at gøre det på organisatorisk.

Vores problem var, at det ville blive meget vanskeligt at gøre det som en almindelig virksomhed. Ikke fordi raketter ikke kan tjene penge, eller fordi man ikke kunne komme op med en plausibel businessplan. For det kan man.

Naturligvis er der penge og arbejdspladser i at skyde millionærer ud i rummet. Naturligvis er man konkurrencedygtig overfor f.eks. Virgin Galatic, fordi kapsel/booster-konceptet er så meget mere appellerende til de individualister, som man må forvente som de første kunder. Hos Virgin er de trods alt bare passagerer. Ved en soloflyvning i en moderne udgave af Mercury er det svært at argumentere imod, at de er lige så meget "commander", som Allan Shepard eller Gordon Cooper.

Men udviklingsarbejdet var bare så omfattende og rummede så mange discipliner, at vi følte det ville være mere, end man kunne få en investor med på.

Så i mangel af bedre alternativ valgte vi at lave det som en forening af gratis arbejdende professionelle.

Vores problem i dag er, at vi har nogle utroligt dygtige medlemmer; men vi har dem ikke nok. Det er hobby for alle andre end von B og mig, og det sætter sin begrænsning.

Umiddelbart er løsningen så at blive mange, så arbejdet kan deles på flere hænder.

Hvis vi gravede huller eller plukkede æbler, kunne det måske virke. Men vi laver altså noget temmeligt teknologisk udviklingsarbejde.

Lad mig spørge til forholdene ude i virkeligheden: Giver det nøjagtigt det samme at have én udviklingsingeniør i 40 timer ugentligt, som at have ti på deltid 4 timer ugentligt?

Det jeg kan se er, at det går op i kommunikation. Bare det at sætte sig ind i sit område er uoverkommeligt med så lidt tid pr. hoved. For hver af de ti mennesker skal bruge lige så meget tid på det, som den ene.

Vi forsøger naturligvis at køre, som vi har gjort det siden 2008. Men jeg ser vores primære problem sådan, at vi på den ene side har arbejde nok til 100 medlemmer og på den anden side ikke har nogen idé om, hvordan vi skal organisere og uddanne så mange mennesker.

Det er CS' dilemma. Det er ikke noget med styring eller ej, pumper eller ej, ø65 eller ø160

Det er stille og roligt ved at gå op for mig, at man bliver ikke professionel af griskhed, men fordi ellers giver familien ikke én 40 - 50 timer til ens kombinerede hobby og levevej.

Man kan sende alle de managementeksperter til HAB, man lyster. Det nytter ikke, når problemet er, at der ikke er nok der kommer nok. "Nok" er minimum 20 timer om ugen bare for at tage et tal.

Der er tre løsninger på dette:

  1. Bliv professionelle.

  2. Bliv flere.

  3. Sæt tempoet ned - en raket hvert andet - tredie år.

Mulighed 2 er den, jeg hælder til; men den er ikke ret god. Når der går en ny ind ad porten, skal nogen tage vedkommende i hånden og introducere ham, og meget længe går det arbejde fra det, vi er her for.

Hvis vedkommende så ikke bliver hængende, er det spildt. Meningen er at løse nogle opgaver. Det handler ikke om foreningsliv, men om at udvikle noget teknologi; ganske som i en opstartsvirksomhed.

Mulighed 3 har været DARKs løsning: at justere ambitionsniveauet til evner og tid i stedet for at justere evner og tid op til ambitionsniveauet. Det har ikke ført til hverken hverken et ubemandet rumskud eller en dansk satellit launcher, men til en meget stille tilværelse uden egne lokaler og med få aktive medlemmer. Mulighed 3 er ikke farbar, hvis man vil andet end at have en hyggelig hobby.

Og det vil vi! Det er ikke for bare sjov det her!

Historien viser, at vi kan en masse i den nuværende konstellation. Min egen tanke er, at det jo er fint nok. Og det kreative og fantasifulde trives på denne måde. Så når vi har løst alt det teknologiske og fået skudt Madsen af, kunne man måske professionalisere det. For det er hårdt, at stå med så mange dygtige og kompetente mennesker - og alligevel ikke ku' rykke rigtigt, fordi de ikke rigtigt har tid.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der må da efterhånden være opstået en del spin-off aktiviteter som egentlig burde betales af dem som udnytter dette til at levere tilbage i form af betalte arbejds-timer.

F.eks. radio-kommunikation med raketten, stabilitets-og retnings-styring og software er vel noget hvor i gennem praktisk arbejde har opbygget noget værdifuldt.

  • 0
  • 0

Hvis få personer er der i lang tid bliver kommunikationen mindre end hvis mange personer er der i kort tid. Hvilke problem ser du i løsning to som også er i løsning et?

Folk skal oplæres og de kan også forsvinde igen.

  • 0
  • 0

"Løsning 1 har jo samme type problemer som løsning 2. Så dem komme du ikke uden om"

Nej. Hvis vi var prof, ville vi kunne lave det vi pt. laver med 20 mand, med 4 mand. De fire mennesker ville vide alt, de ville kende hinanden, de ville være et jævnbyrdigt hold.

Jeg kender 4 - 5 CSere der ville være stjerner. I aner ikke hvor seje de er.

Som det er nu, er vejen til at gøre maksimal gavn i CS at være ugift og uden arbejde. Hvorfor mon - fordi så har man tid. De, der er i job og har familie kan være fantastisk dygtige - men en enkelt aften om ugen er bare ikke nok. Jamen så tag syv af dem...jo - men at få alle dem til at samarbejde når de aldrig mødes...

Jeg siger ikke vi skal blive prof, jeg siger bare at der er fundamentale problemer i at være ulønnede.

Der er andre problemer i at være prof - f.eks. højere krav til alting - men hvorfor er det egentligt ikke at højteknologi opstarts virksomheder starter som foreninger - jo, fordi det ikke dur.

Jeg har gik fra omkring 1990 gradvist på deltid, og fra 2008 på fuldtid - har i dag raketter som en fuldtidsbeskæftigelse. Så for mig er det let nok - men mine venner og kolleger kan ikke nødvendigvis gøre det samme. F.eks. kan vi i praksis ikke brødføde 10 mand ved at sende dem land og rige rundt med foredrag. Bare fordi man er en dygtig håndværker eller ingeniør - har man ikke nødvendigvis mulighed for at leve at at fortælle en god historie.

Basalt set ved jeg ikke hvad vi skal gøre ved det - modsat alle de tekniske udfordringer som bare er sjove og dejlige.

Men jeg ved at jeg mange gange har bogstavligt talt tudet før en test ved tanken om det bjerg af informationer jeg skal hen over for at få CS til at blive en velsmurt maskine, hvor alle kender og forstår deres opgaver til bunds.

Det nemmeste er at sige: Det er din skyld Peter, fordi du ikke uddelegerer, eller skiver lange manualer til alle. Men det tager altså tid at uddelegere, og de der skal uddelegeres til skal være der. Jeg kan ikke skrive en manual, der gør nogen til helikopterpilot at læse. De skal være til rådighed. Det kan de ikke med de ressourcer i tid der gives dem. Derfor sidder jeg på en sten og tuder ca. kl. 10 hvad enten vi er på Nexø eller skal teste i VTC.

Det kommer jeg sikkert også til den 30 dec. Men jeg håber at opmærksomhed om problemerne kan være begyndelsen til en løsning.

Vi er yderst enige om at gøre noget før næste gang, men faktum er at der ikke sker det store før dagen, hvor det er for sent.

Senere, når det hele er lykkedes, glemmer man det. Men sagen er den at ultra enkle at V2 raketter er ikke legetøj.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Kunne dit "problem" ikke være en oplagt mulighed - for nogle andre?
Det jeg tænker på, er: Der er folk der tager en uddannelse indenfor ledelse - management, på nydansk.
Kunne man ikke forestille sig at CS "lader sig bruge" som testobjekt for folk i gang med en sådan uddannelse?
Udfordringen er jo rimeligt klart veldefineret. Og løsningen skal så være en model for vidensdeling der virker.
Jeg sidder selv og er en nøgle-person i visse henseender på mit arbejde, og det er ikke altid en rar situation - og det sværeste ved at dele ud af sin viden, så man kan komme i gang med at uddelegere... Det er at komme igang!
Misforstå mig ikke. Det er ikke ment som nogen som helst form for kritik. Det er en simpel observation.
Men for at det skal fungere skal man have en idé om hvordan det skal gribes an - og det er lige her du har din udfordring, Peter.
Jeg kan ikke garantere at min idé om at "lade sig bruge" vil virke efter hensigten. Men det er måske værd at prøve...

Du skal under alle omstændigheder have et klap på skulderen - jeg synes du gør det fantasisk.

Pøj, pøj
Morten

  • 0
  • 0

Tak for at du er så ærlig omkring de problemstillinger, Peter, som i går og kæmper med. Også hér må 100% åbenhed at være den bedste strategi. Det virker som reelle problemer der bør tages alvorligt.

-Hvor meget kan i spare ved at skifte lokaler? Vil dette i sig selv kunne give råd til at fastansætte til en start én person?

Måske kan CSS medlemmerne skrue lidt op for det månedlige bidrag? Lav en beregning for, hvor meget ekstra vi skal betale, for at i kun fastansætte én person og kast forslaget ud i æteren. Hvis i er glade for HABen som den er, så er jeg mere tilhænger af denne model, end at i flytter.

En ide: CS/CSS kunne fx gå sammen om at lave en bog til ungdomsuddannelserne, vel primært STX, HF, HTX, om CS, New Space, rumfartens historie og raket fysik/kemi/teknologi. Landets største forlag for undervisningsbøger, Systime i Aarhus, vil ganske sikkert være interesseret. Jo stærkere bogen er både enkeltfagligt og tværfagligt, jo mere vil skolerne være interesseret i den.
Desværre er jeg selv midt i at opfylde en bogkontrakt for Systime ellers havde jeg foreslået det meget tidligere (ak ja, endnu en entusiast med fuldtidsarbejde og en tidskrævende hobby..), men vil ellers meget gerne deltage i et sådan projekt. Hvis ingen andre tager initiativet, så gør jeg det meget gerne om et godt års tid. Jeg tror faktisk, at en lærebog vil kunne skæppe ganske godt i kassen.

Håber desuden, at i jævnligt får besøg af de professionelle raketeksperter, som for nogle uger siden var ved at få bloggen til at koge over. Det virker underligt, at de som kompetente fagfolk ikke har lyst til at hjælpe jer hurtigere fremad, selv om CS i sagens natur ikke kan lave industrielt udviklingsarbejde til millioner af euro.
Men måske kan de ret og slet ikke hjælpe jer, fordi de ikke har de nødvendige spidskompetencer til at lave "rumfart på den anden måde"? Jeg ved det ikke og ønsker egentlig bare, at alle gode kræfter kunne gå sammen om at få CS's både smukke og vigtige projekt til at lykkes. Om ikke for gud og konge, så i det mindste for fædrelandet :-) Nedkølede, stilnede egoer skulle efter sigende være et af de stærkeste oxidationsmidler.

Til sidst et stort tillykke med den sidste rakettest - sejrens søde frugter venter tilsyneladende! Men ja, vejen skal jo også være god, og dit blogindlæg giver anledning til bekymring. Vi må gøre noget!!!

Mange hilsner,
Jens.

  • 0
  • 0

Den oprindelige analyse var helt rigtig. Det var et
godt valg at prøve med en forening.

Nu er der siden 2008 gennemført et stort eksperimentelt
arbejde og gruppen har hands-on erfaring med forskellige
brændstoffer, kapsler, styringssystemer, radioteknik,
med mere. Et flot arbejde.

Er situationen så ikke forandret? Er projektet ikke kommet
til et andet stadium end i 2008?

Hvad med at lave den samme analyse som i 2008? Altså,
tænk lidt over, hvordan man kan komme det næste ryk
fremad. Måske er løsningen med investorer ikke så fjern
som i 2008.

Lad os se. Hvad har vi i form af viden, erfaring, teknologi,
maskiner, hardware? Hvad skal vi have bygget, altså
tanke, styringer, radioudstyr, motorer, turbiner, kapsler,
faldskærme? Hvor mange personer skal vi bruge i hvor
mange år? Årsløn 200.000 kroner. Hvor meget bliver det?
Hvem kender vi, der har penge og elsker udvikling og
teknologi, og synes det ville være dejligt at Danmark kan
sætte et lille, festligt mærke på rumfarten?

Peter, du og dine kolleger har tilsammen verdens bedste CV.

  • 0
  • 0

Hvis man skal have mange (deltids)ansatte, er en af vejene modulopbygning med [b]veldefinerede[/b] grænseflader.
En anden er outsourcing - ikke alle, der er velegnede til at arbejde i CS, bor ved siden af Refshaleøen.

Udnævn en leder med ansvar for hver logisk gruppe, fx elektronik, og lad vedkommende styre sin egen gruppe - der er givet mange, der gerne vil være en del af jeres succes, selvom de ikke fysisk kan være tilstede.

Sørg for at dokumentationen er let forståelig og tilgængelig for alle involverede.

  • 0
  • 0

Det burde kunne lade sig gøre at blive flere.

Små virksomheder har også problemer med at blive store virksomheder, og her i Danmark uddannes der dygtige folk der burde kunne komme med input på hvordan det kommer til at lykkedes.

Jeg er sikker på en form uddelegering via et enkelt trin af ledere gør at CS kan vokse sig meget større, samtidigt med at det stadig kan hænger sammen.

Processen med at overgå til den nye form for ledelse vil måske lyde afskrækken for jer, men tænk på at i behøver at lave mindre grad af micro-management (mit ord for at være hen over alt hvad der foregår).

Bagefter vil i naturligvis have mere ledelse. I sikkert arrangere det sådan at i også arbejder i værkstedet, hvis det er lige præcis det der skal til for at holde dig og K von B top-motiveret.

Derudover er jeg enig i at CS udviklingsafdelinger(*) spredt ud over Danmark er en god ide (sådan læser jeg det).

*: det kunne være ved en privatperson, der har god plads - her kunne man leje sig ind for et symbolsk beløb (1 kr/mdr f.eks).

  • 0
  • 0

Kunne man ikke oprette en støtte fond som mere eller mindre kunne betale nogen af de vigtigste folk i CS for at arbejde deltid (f.eks. 20t)? Jeg tænker at personerne kunne være de primære ledere af de forskellige grupper i CS (Guido, Fido osv).

Hvis i f.eks skal bruge 4 personer i 20 timer om ugen og f.eks. giver dem hver 200kr i timen skal i blot bruge omkring 40000-50000 kr om måneden.

De penge ville kunne indsamles hvis 400-500 CSS betalte 100 kr til den fond hver måned. Alternativt kunne man prøve at ansøge om tipsmidler (såfremt man kan betragte gruppelederne som eksternekonsulenter). De nævnte midler kan søges her http://www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-inn....

Hilsen Jeppe

  • 0
  • 0

Peter Madsen:

Giver det nøjagtigt det samme at have én udviklingsingeniør i 40 timer ugentligt, som at have ti på deltid 4 timer ugentligt?

Nej. Der er afgørende forskel på at have én person i 40 timer og ti personer i 4 timer.

Men nu sætter du det op som indbyrdes eksklusive muligheder.

Skal personen bare svejse i HAB, vil man helst have én døgnet rundt, ugen rundt. (Når vi ser bort fra hviletid og hans behov for faglig og menneskelig udvikling gennem samvær med andre mennesker og faggrupper.)

Men CS skal også bruge deltidspersoner med supplerende kompetencer. Med mindre man kan finde én person, der har kompetencer med hensyn til
alle relevante håndværksfag, raketteknik, IT, elektronik, kommunikation, kemi, fysik, medicin, reguleringsteknik, foto/video, maskinteknik, pyroteknik, konstruktion, astronomi, navigation, søfart, arkitektur, dykning, faldskærmsrigning, bogholderi, administration osv.

Deltidspersonerne kan vedligeholde deres kompetencer og netværk netop i kraft af deres professionelle lønarbejde udenfor HAB. Det er livsnødvendigt for CS.

Der udføres iøvrigt mange timers arbejde væk fra HAB.

  • 0
  • 0

Peter Madsen:

Der er tre løsninger på dette:

  1. Bliv professionelle.
  2. Bliv flere.
  3. Sæt tempoet ned - en raket hvert andet - tredie år.

Du glemmer den 4. mulighed: at fortsætte med uændret niveau.

Og at se tilbage på, hvad der er opnået med den nuværende stab og glæde sig over fremskridtet.

Det var dét, "konen i muddergrøften" ikke forstod.

  • 0
  • 0

Det nuværende niveau opnås ved en overbelastning af enkeltpersoner.

Det er i virkeligheden ikke holdbart i længden - og troen på at efterhånden så ændrer det sig er noget udfordret af realiteterne.

Jeg er enig i den lange liste over det gode ved CS som det er. I går aftes havde vi en skøn seance hvor 2X tanksektionen blev samlet og kom utroligt langt. Det var en fælles indsats af mange folk og det var CS maskinen "at its best"

Men det er en undtagelse, og produktet af at processen har været forberedt i lang tid. Desværre af mig selv.

Det gør meget ondt, og hvis det ikke kan være anderledes, så kører vi bare videre as is. Men sansyneligheden for at du kommer til at opleve en aflysning af en test eller en opsendelse ved T-1 time er høj. Dermed mener jeg en aflysning, som ikke har nogen teknisk begrundelse, men er produktet af nedbrud af personer - som simpelthen siger stop.

Jeg oplever det som om vi bygger en F-16. Et stykke højt ananceret og meget farligt stykke grej. Når russerne kommer opdager vi at vi ingen piloter har, så vi styrter ud på Vesterbrogade og ser om ikke vi kan finde nogle kvikke hoveder der kan flyve de kampfly.

Vi giver en trænet F16 pilot tre kvarter til at instruere i udvalgte kvikke hoveder i F16s systemer og så ud over runwayen og op og modtage Su-27 og MIG- 29.

Hvor mange af de F-16 fly når i luften - og hvor mange når at engargere russerne ? Måske vindes krige af mennesker og ikke maskiner ?

F16 er et udemærket fly - men det kræver altså folk der har tid til at lære at bruge det.

TM65 er vores F16, og det er ikke legetøj, og det er rent ud sagt ikke noget for amatører. Men måske noget for professionelle der bare ikke får løn. Men hvordan skal de så få noget at leve af ?

Det kræver proffessionalisme - og 20 mand en time er ikke det sammen som en mand 20 timer.

Vi har et problem - det er ikke teknisk af natur - og en løsning er da at vi nægter at erkende det. Det kan gå langt.

Det er ikke spørgsmål om ledelse - for problemet er at der ingen er at lede. Du skal have folk adgang til folk - og det har vi ikke.

Denne snak foregår på ing.dk fordi vi ikke mødes i HAB på mandag kl. 0900 som vi burde.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Det der er taget hul på her, er i mine øjne den væsentligste diskussion i CS, siden Peter og Kristian bragte deres økonomiske udfordringer til offentlig skue i efteråret 2010, hvilket bl.a. ledte til stiftelsen af støtteforeningen Copenhagen Suborbitals Support.

Internt i CSS bestyrelsen har vi af flere omgange diskuteret hvilke risici der kunne true projektet, og hver gang er vi endt med, at det ikke vil være tekniske udfordringer der vil kunne knække halsen på CS, men derimod organisatoriske og personlige udfordringer. Disse kunne være i form af de nuværende udfordringer med at vokse og lede projektet, rent praktiske problemer omkring økonomistyring i en løs organisation og så netop det faktum, at CS er afhængig af meget få centrale kræfter. Rent teknologisk udviklingsmæssigt går det ud over stepperne, og CS har gang på gang vist, at de penge der skal bruges, de kan skaffes – endog med meget kort varsel.

Hvad angår det med at vokse sig ud over iværksætterstadiet er det, som flere også fremhæver, en kendt problematik. Det der adskiller CS fra andre små virksomheder der er ved at vokse sig store er, som Peter bringer frem, at det er vanskeligt at lede folk der ikke er der. Ikke desto mindre er løsningsmodellen nok på den korte bane, en kombination af 1. og 2. Som Peter hælder jeg heller ikke til at nedsætte aktivitetsniveauet.

Alle virksomheder der vokser skal, ligesom en bil der kører hurtigere, skifte gear med jævne mellemrum. Det gælder når man vokser fra 2 til 20, lige såvel som fra 20 til 200. CS kan ikke undgå en professionalisering af visse dele af organisationen, men det bliver det ikke nødvendigvis mindre sjovt af. Det bliver bare lidt anderledes.

Vi oplever det også pt. i CSS, hvor vi nu er så store, at vi simpelthen skal blive mere modne, og have bedre værktøjer til at håndtere eksempelvis medlemsadministration, bogholderi, eventafvikling, markedsføring, pressehåndtering, etc. Vi har på vores side også oplevet de udfordringer det giver når for mange ting ligger på enkelte personers skuldre, og vi er pt. i gang med at udvikle strategier for de enkelte områder.

Løsningsmodellen indebærer under alle omstændigheder modularisering, uddelegering og et nødvendigt mellemlederlag. Den kritiske faktor er, som understreget af PM, kommunikation. I Frederick P. Brooks projektledelses projektledelelsesklassiker fra 1975 ”The mythical man-month” beskriver han hvordan udviklingen af den store IBM mainframe System 360 (der bl.a. blev brugt af NASA ifb. med Apollo) flere gange var ved at knække nakken, fordi topledelsen naivt troede, at problemerne bare kunne løses ved at kaste flere folk (tusind !) ind i et i forvejen forsinket projekt. Bogen har nogle meget illustrative grafer der viser netop, at projekter der kræver kompleks interaktion, har et optimum af bemanding, hvorefter det blot bliver værre.

Heldigvis er der sket megen udvikling inden for projektledelsesdisciplinen siden, og vi (CS og CSS) skal nok få styr på det. Det vigtigste er blot, som CS er ved at erkende nu, at det er nødvendigt.

Lige et par kommentarer til de forslag der har været fremme omkring specialfonde til medarbejderlønninger, nye lokaler og fradragsberettigelse af kontingent :

Hvis vi erkender at vi skal have faste lønnede (deltids) medarbejdere tilknyttet projektet, skal vi nok skaffe pengene. Dygtige arbejdsløse svejsere i jobtræning med løntilskud, you name it. Men det ER et stor skridt, og vil kræve at vi skal til at forholde os til alt det bureaukrati det indebærer at blive arbejdsgiver.

Min holdning, at vi skal blive på Refshaleøen indtil vi bliver smidt ud. Det kan komme før vi aner det, men faciliteterne og omgivelserne er unikke, og med Kristian og Peter boende i midtbyen af Cph., er det altså ulige mere praktisk, end en billig fabrikshal i Næstved. Og ja, vi betaler en høj husleje, men vi får også noget for den.

CSS har af flere omgange kigget på at gøre foreningen til an almennyttig forening, og dermed bane vej for en fradragsberettigelse af kontingentet. Det er dog foreløbigt blevet ved tanken (bl.a. pga. også vores bemandingsproblemer), men den er ikke død. På generalforsamlingen for nyligt havde vi også en mulig kontingentforøgelse oppe, men vi endte på det nuværende niveau, bl.a. i en erkendelse af, at vi hellere vil have flere medlemmer, end pine mere ud af de nuværende entusiaster, hvor af enkelte gerne vil – og selvfølgelig gerne må – donere mere til projektet.

Der er rigtig mange aspekter i det her, og vi skal nok finde en løsning på vores nuværende udfordringer. Som Ingeniørens bagsideredaktør, Lynch, for nogle år siden skrev : ”Tilsammen er Ingeniørens læsere alvidende !”, så bare kom med jeres ideer. Både her på bloggen, og meget gerne også specifikke løsningsforslag og generelt gode ideer på mail@raketvenner.dk.

Jørgen,
Formand for CSS

  • 0
  • 0

Det nuværende niveau opnås ved en overbelastning af enkeltpersoner.

Vi behøver trods alt ikke planlægge 5 opsendelser fra Østersøen på en sommer. Men lad os tage den over frokosten.

  • 0
  • 0

Lige nu virker det lidt uoverskueligt, så lad os få nogle tal frem, hvad er flaskehalsene, hvor ligger arbejdsbyrden, hvordan er organisationen strikket sammen.
Hvad er det der mangler? svejsere ?Arbejdsmænd ? lodde og montage personel ? Software udviklere? administratorer ? ledelses og management folk?
En opdeling i sektioner og remote working kunne måske løse nogle ledelses og administrations udfordringer.
Fremlæg problemerne så konkret som muligt, og lad os se om vi ikke kan enten opløse dem i mindre dele der kan løses.

  • 0
  • 0

Ok, lad os give den en med den analytiske hammer: Hvilken af de tre muligheder skal I vælge?

Første observation er at det er et positivt problem. Som tingene kører nu ser det udefra ud til at gå strålende. Det ser ikke ud til at være altovervejende grunde til at vælge en af de tre muligheder definitivt, i det mindste ikke lige nu. Hvis "nøglemedarbejderne" kan holde den kørende, så vil det fortsætte i den rigtige retning i overskuelig fremtid. I skal selvfølgelig time mængden af aktiviteter så der ikke er nogen der går ned med flaget, men hvis I gør det kan I tage jer god tid.

Næste observation er at I nok allerede har krydset over med købet af Vostok. Det sker ikke lige med det samme, men at have sådant et skib forudsætter nogle indtægter. Før I købte skibet var der jo ikke rigtig penge involveret, og i tilfælde af uenighed/træthed/ulykke/"real life issues" kunne I bare køre det meste på genbrugspladsen og opsige lejemålet på HAB, så var den potte ude. Den går så ikke rigtig mere.

Købet viste også noget andet, nemlig at CSS er fin til at hjælpe med faste udgifter som husleje osv, men når det gælder store udgifter og investeringer, så er det enkeltdonorer der trækker igennem. Så i den forbindelse vil jeg fraråde at man begynder at sætte kontingentet på CSS op. Den primære fordel af en støtteforening er "public awareness" og "distribueret ejerskab af CS", og at CSS i den forbindelse bidrager med penge er kun en ekstra fordel. Jeg er forøvrigt fuld af beundring for de studerende, der giver 50 kr om måneden til CSS - flottere kan det nok ikke være.

Løsning 2 - flere "aktivister" afvises jo direkte af Peter i bloggen. Det er begrænset hvor meget der kan forlanges af hobbyister i form af arbejdstid, og koordinerings opgaverne vokser voldsomt jo flere medarbejdere der er - noget andet er nok at det er en mere effektiv arbejdstid der leveres af amatører...

Så jeg er tæt på at konkludere at I skal til at finde penge så I kan blive nogle flere der bruger al jeres tid på sagen. Hvordan det så skal ske, har I som nævnt god tid til at finde ud af. Tænk jer godt om, for det vil være noget der skal fordøjes godt. Faktisk så befinder I jer nok cirka på samme niveau som von Braun før han blev ansat i militæret og den "glade amatør raketgruppe" han var del af tidligere blev splittet. Det var ikke alle der ville med, og det var ikke alle der fik tilbuddet. Sådan vil det nødvendigvis være.

Det gode er at der er andre der har gennemgået den samme transition. Armadillo, f.eks, der startede som en forening hvor Carmack betalte matrialerne, senere blev nogen ansat af Carmack selv og nu er de vel nærmest et normalt firma med kunder og ansatte. Et andet godt eksempel kunne være Muskelsvindsfonden og Grøn Koncert; det startede også på amatørbasis. Prøv at find nogle I kan lære lidt af, for hvis I skal beholde fremdriften uden at bryde sammen, så skal I igennem det.

Med mindre altså I finder en excentrisk milliardær!

  • 0
  • 0

…for mig at bevare entusiasme og beundring af dit og von B.’s fantastiske projekt – her fra denne side af skærmen vel at mærke! Jeg kan ikke komme på nogle/noget personer/projekt i nyere tid, der tåler nogen som helst sammenligning med jeres, og ikke mindst det enorme engagement og drive i lægger for dagen. Det er helt vildt, hvad i som formidlere af, og primus motorer for jeres fælles drøm har formået at skabe, siden Copenhagen Suborbitals blev søsat. Især med tanke på hvad ’Rumfart på den anden måde’ blev defineret som, og i grundsubstansen stadig er.
Med den fart alt har taget i CS, teknisk, organisatorisk og menneskeligt, er det fuldt forståeligt at du/I føler afmagt ved stagnation i udviklingen. Som hovedindehaver af en drøm, kan det til tider være svært at håndtere, at andre ikke rummer en sammenlignelig entusiasme = tid, for den ’fælles’ ide. Det er noget simpelt formuleret (mest for at undgå en længere sociologisk gang vrøvl, i en hovedsaglig teknisk blog ), og jeg er udmærket klar over, at du er fuldt bevidst om alle disse aspekter – mere end nogen nok, i virkeligheden.
Jeg blev sgu bare lidt trist, da din blog landede i fredags, selvom indholdet egentlig ikke kom overraskende bag på mig. Min umiddelbare tanke var noget i retning af: ’for F….. ALTSÅ, tænk en tanke højt så er det lykkedes for jer – fra Co2 svejser i sin tid til Vostok i sensommeren! Så kan den slags bemandings fnidder da umuligt være et reelt problem?’ Den slags tanker har som regel godt af en overnatning eller to, hvilket nu er veloverstået! CS har jo netop nået en størrelse, hvor hverken økonomi (i nævneværdig grad, som jeg ser det), teknik eller viden er akilleshælen, men hvorimod den nok vigtigste resurse - folk med den rette indstilling og tid til rådighed; opstår som en begrænsende faktor. Set i bakspejlet, så måtte det jo komme.
Det fuldforkromede spørgsmål er jo så: hvad kan der gøres ved det? Blive professionelle, mande op…. osv? Tja… prof kunne jo være en løsning, men det harmonerer bare så svært med den oprindelige idé. Dog tænker jeg at det måske er ’professionel på amatørmåden’, der kunne være en del af løsningen? Der er allerede en del afdelinger i CS, mens HR afdelingen fornemmer jeg, har glimret ved sit fravær indtil videre. Har i et sted at klæde om og tage et bad? Kunne sponsorater tænkes at være noget så uteknisk som ordentlig aftensmad? Fejedreng/rengøring? Vask af arbejdstøj?
Udover den slags måske unødvendige ting, så ved jeg, at i den hærskare af folk som følger jer på sidelinjen, sidder folk med ikke bare stor teknisk viden, men også med meget stor erfaring indenfor ledelse og organisation. Det skulle komme meget bag på mig om ikke der er indtil flere topprofessionelle, der er mere end villige til at deltage på amatørniveau.

De bedste hilsner
Kasper Kappel Iversen

  • 0
  • 0

Det fremgår af Peter Madsens artikel, at CS/CSS er ved at nå frem den skillevej, som alle andre raket entusiaster også på et eller andet tidspunkt er nået frem til, nemlig den, hvor man skal beslutte, om man gør det hér bare for sjov - eller om man seriøst vil op at flyve. For hvis man seriøst vil op at flyve, så kræver det ikke bare betydelige ressourcer, men også organisatorisk målrettethed og effektivitet.

For CS/CSS's forgængere var der kun én realistisk løsning, det var militæret. I USA, Sovjetunionen og Kina havde de ingen forbehold overfor den løsning, men for den tyske " Verein für Raumschiffahrt", der ikke er uden ligheder med CS/CSS, var beslutningen svær, og den blev vel kun trumfet igennem af von Brauns målrettede pragmatisme.

Nu er den militære løsning ikke der ikke for CS/CSS, til gengæld er der den kommercielle løsning, som Peter Madsen mere eller mindre direkte foreslår i de første afsnit af sit indlæg. I den verden, vi lever i, er det kun en forretningsplan, finansieret af investorer, der kan tilføre et rum projekt de midler og det målrettede fokus på resultater, der er en forudsætning for et rum-projekts langsigtede succes.

Der er mange kreative forslag til at fortsætte den frivillige finansiering og jeg synes bestemt, at vi skal fortsætte så længe som muligt "for sjov" - fordi det rent faktisk ER sjovt! - men vi skal ikke klamre os til en bestemt form for finansiering og organisation, når den ikke længere fremmer vores mål: At komme op i rummet!

Vi skal være realistiske og indse, at frivillige bidrag og frivilligt arbejde kun kan bære projektet så langt frem, som de kan. Når tiden er moden, skal vi træffe rationelle beslutninger om, hvilke nye former for organisation og finansiering, der er nødvendige for at føre projektet til succes.

Derfor er Peter Madsen's indlæg måske også bedst brugt som startskuddet til overvejelserne om, hvorledes CS/CSS en gang i fremtiden kan omstruktureres, så projektet får en solid kommerciel basis. Uden at det sælger sin sjæl.

  • 0
  • 0

I den verden, vi lever i, er det kun en forretningsplan, finansieret af investorer, der kan tilføre et rum projekt de midler og det målrettede fokus på resultater, der er en forudsætning for et rum-projekts langsigtede succes.

Der er mange kreative forslag til at fortsætte den frivillige finansiering og jeg synes bestemt, at vi skal fortsætte så længe som muligt "for sjov" - fordi det rent faktisk ER sjovt! - men vi skal ikke klamre os til en bestemt form for finansiering og organisation, når den ikke længere fremmer vores mål: At komme op i rummet!

Et væsentligt, hvis ikke det vigtigste, formål er netop at skabe noget interessant ingeniørkunst - så Peter ikke kommer til at kede sig ;-)

"Sjov" kan ikke være et langsigtet mål - det er processen - rejsen, der skal være den sjoveste. Så det er det mest kortsigtede mål, man kan have.

Vi skal være realistiske og indse, at frivillige bidrag og frivilligt arbejde kun kan bære projektet så langt frem, som de kan. Når tiden er moden, skal vi træffe rationelle beslutninger om, hvilke nye former for organisation og finansiering, der er nødvendige for at føre projektet til succes.

Igen: Succes er ikke kun at sende Peter 100 km op. Det tror jeg iøvrigt på sagtens kan lade sig gøre med de midler og resurser, der er til rådighed lige nu.
Problemet opstår, fordi det går så godt. Næsten alt lykkes som håbet, så man (både Peter, resten af CS og hele CSS) bliver utålmodige efter at se det næste skridt blive taget, efter en ny motor, rumskib, styring og blog. CS har vænnet os til, at der hele tiden sker fremskridt - store fremskridt - båret frem af en smittende entusiasme for et utroligt projekt, der om noget viser, at man kan, hvad man vil. Den entusiasme og støtte til projektet skal fastholdes nogle år endnu, før Peter får udsigt fra 100km højde. Det vigtigste her er, at CS'erne ikke skynder sig mere, end at de stadig har livet og lysten i behold. Bliver de for mange, så mistes overblikket, viden bliver fragmenteret, og for meget energi går med at organisere og komminikere. Får de for travlt, sker der fejl. Balance i et projekt drevet af så meget entusiasme, så mange ideer og så driftige mennesker er en svær ting. Men hvor er det spændende at følge!

Peter skriver, at grænsen er nået for CS i den nuværende form. De kan ikke vokse i mandskab, det mandskab, de har, kan ikke bruge flere timer, og de kan ikke alle vide alt. Hvis der skal ske en produktivitetsforøgelse, skal organisationen ændres. Men skal der nødvendigvis ske en produktivitetsforøgelse? Der er mange (også jeg selv) der higer efter at se det næste stykke ingeniørkunstværk rulle ud fra HAB. Men det skal ikke ske hurtigere, end at CS kan følge med. Hellere lidt færre opsendelser, mere kvalitet, smukkere maskiner og gladere CS'ere.

Når det er sagt, så er det ikke utænkeligt, at CS kan blive bedre til at organisere sig, end de er. De frustrationer Peter har før hver opsendelse, fordi, der er så meget at holde styr på, og information ikke kan deles effektivt nok, kan der måske gøres noget ved, uden at ændre væsentligt ved hverken mandskab, organisation eller produktionsniveau.
Som Kasper skriver ovenfor:

...i den hærskare af folk som følger jer på sidelinjen, sidder folk med ikke bare stor teknisk viden, men også med meget stor erfaring indenfor ledelse og organisation. Det skulle komme meget bag på mig om ikke der er indtil flere topprofessionelle, der er mere end villige til at deltage på amatørniveau.

Her var der måske netop plads og brug for endnu en CS'er med andre kompetencer end svejsning.

Derfor er Peter Madsen's indlæg måske også bedst brugt som startskuddet til overvejelserne om, hvorledes CS/CSS en gang i fremtiden kan omstruktureres, så projektet får en solid kommerciel basis. Uden at det sælger sin sjæl.

Jeg tror ikke, at det nogensinde vil blive Peters eller CS mål at få kommerciel succes. Derimod kan vi (CSS/DK) måske godt drømme om, at der er andre driftige mennesker, der kan se potentialet i at bruge CS designs til at sætte DK på det kommercielle rumkort. Men det bliver højst med Peter & Co. som konsulenter.

  • 0
  • 0

Kan I måske få en manager/ingeniør som Spons?
Jeg forestiller mig et større dansk firma , der har en ung , men rimelig erfaren manager/ingeniør/mellemleder som de gerne vil give en udfordring i et enkelt år, for dermed at få en væsentlig dygtigere, bedre og mere erfaren retur.
Mon ikke der blandt læserne af denne blog findes 1 eller 2 som kunne tænke sig at være med, 7,5/5/220, med lønnen fra et firma? Som selv kunne foranstalte sponsorat ansøgningen til deres eget firma?
Så vidt jeg husker er det fradragsberettiget for firmaer når de laver sponsorater, så det er en win/win for begge parter.

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke, at det nogensinde vil blive Peters eller CS mål at få kommerciel succes.

Heller ikke hvis "kommerciel succes" indebærer at man får overskud til at lave de ting man brænder for?

Hvor forskelligt er det egentlig fra at holde nogle foredrag så man har penge til mad?

Work a little, play a little.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke, om Peter Madsen og Von B har evner for at gå Mogens Frohn Nielsen i bedene, og om Vostok kan gå for Fulton; men hvis der var nogle unge, som måske har hænderne skruet rigtig godt på, men bare ikke kan finde sig til rette i det etablerede skolesystem, var det måske en mulighed for at udvidde den faste medarbejderstab i perioder og samtidig få et ganske pænt økonomisk tilskud! Det kunne blive en rigtig win-win situation. CS får tiltrængt arbejdskraft og penge, og de unge får en lige så tiltrængt succeshistorie, hvis raketten virker.

CS bliver aldrig kommercielt, for så skal de bide skeer med bl.a. SpaceX, og det kan man altså ikke på almisser og sponsorater; men det kan blive et fantastisk skoleprojekt med en udmærket skolematematik på et niveau svarende til DARK's fremragende "Introduktion til raketfysik".

  • 0
  • 0

@ Jens Krabbe:

Du er den første, som rammer sømmet lige på hovedet i stort set hele dit indlæg.

Vi skal ikke have nogen kommercialisering eller ledelsesspecialister. Projektet sponsoreres af externe entusiaster, som aldrig ville støtte et firma.

Hele idéen er iøvrigt, at projektet er amatørdrevet.

Vi skal simpelthen bare lette trykket på speederen en kende, så viseren kommer ned til lige under det røde felt.

Det forhindrer ikke, at vi når målet. Tværtimod kan det øge produktiviteten via bedre kvalitet og mere menneskeligt overskud.

Vi har ingen deadline og behøver ikke yderligere vækst.

  • 0
  • 0

Vi skal simpelthen bare lette trykket på speederen en kende, så viseren kommer ned til lige under det røde felt.

Det forhindrer ikke, at vi når målet. Tværtimod kan det øge produktiviteten via bedre kvalitet og mere menneskeligt overskud.

+1 @Niels Foldager

I havde 4 opsendelser i støbeskeen her i sommers.
Så mange tests i sommersæsonen ved Spaceport Nexoe er nok i overkanten. 1 stor test, eller 2 store tests om året i sæsnen er måske bedre.

Man kan med det nye lille testområde og Vostok også lave mindre test uden for sommersæsonen.

Flere små tests er måske at foretrække for at afprøve noget eksperimentelt. Tilmed er en test i det nye lille testområde meget billigere, og trækker også mindre på CS'ernes fritid end en stor test.

En ting jeg tænke på er at CS'erne også godt måtte få noget mere sommerferie - sådan slappe rigtig af.

  • 0
  • 0

Sæt farten ned...ingen deadlines...vi skal ikke nå noget...bare hygge...tag det roligt...tag en god lang ferie

Venner, det bliver uden mig.

Jeg har desværre ikke evigt liv, og må derfor bruge den tid jeg har før jeg uafvendeligt dør...effektivt.

Ja, jeg har noget jeg skal bevise, ja, der er noget jeg vil, ja jeg er ikke tålmodig.

Nej, jeg vil ikke høre på disse søvn dyssende råd, - jeg vil løse de problemer vi har nu engang har - om det er økonomiske, tekniske eller mandskabsmæssige.

Det betyder faktisk noget at vi bevæger os, jeg arbejder ikke i CS ud fra en eller anden "feel good og ha´ en meningsfuld hobby" model. Hvis det man vil er der strikke og ludoklubber nok derude.

Vi er kun en forening som en nødløsning - vi er det fordi det er den eneste konstruktion der kan køre lav budget nok - og formålet er ikke at have det sjovt og hyggeligt - det er en bivirking. Formålet er at løse en veldefineret teknisk opgave. Et menneske i rummet og retur. Basta.

Jeg ynder Captain Ramsey´s peptalk fra Chrimson Tide:

"All I ask is that you keep up with me - and If you can´t that strange sensation in the seat of your pants will be my boot in your ass!"

For det er pointen - det er for mig alvor, ingen leg, men det jeg sætter hver en celle i min krop ind på at opnå. Fordi processen, rejsen derhen via alle tænkelige tests og forsøg - giver selve livet dets mening.

Hvis man udskifter "moon" med "send man into space and return him safely to earth" og læser nedenfor ser man rimeligt godt ind i i mit hoved:

"We choose to go to the moon. We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win"

Mon ikke vi kender manden bag de ord...

Hvis jeg ikke kan løfte min del af opgaven fortjener jeg kun spot og spe - og det er helt min egen skyld. Men f...me om jeg vil høre på dette defatistiske pjat om at lette trykket på speederen. Tværtimod.

Hvem tror at 700 mennesker vil sende 100 kr hver måned for at nogen svende kan "hygge sig" - nej, der skal ske noget, og vi skal løse de problemer der opstår på vejen, og kan vi ikke det er vi værdiløse.

Som jeg siger til mig selv når det bare er helt frygteligt: Ingen interesserer sig for det du ikke kan, det eneste der tæller er det du lykkes med.

På med handsken og ud og gør noget ved verden. Længere er den ikke !

Kræver det dit, så skaffer man det kræver det dat, så skaffer man det.

Ferie ?!!

Fri mig for det onde !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeg er slet ikke i tvivl om at CS eneste reelle mulighed er at fortsætte på "hobbyplan".

For det første har/får CS en masse (!) goodwill alene fordi det er en lille gruppe dybt engagerede entusiaster som får tingene til at lykkes.
For det andet, som prof. organisation med ansatte og så videre, vil CS rende ind i en masse frygteligt tidskrævende papirarbejde som vil dræbe/dræne entusiasmen.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at CS kan lykkes i deres nuværende organisering. Men jeg er heller ikke et sekund i tvivl om at der ikke er grobund for en professionel "raket" organisation i DK - vi er simpelthen for "små"...

  • 0
  • 0

Det er jeg ikke uenig i - men vi lever jo ikke i Danmark men i Verden. Jeg gør i denne blog opmærksom på hvad der har været vores fundamentale problem siden 2008. Hvis ikke andet så er det en forklaring på hvorfor vi ikke bare melder 100 mennesker mere ind ( vi er pt. 41 aktive medlemmer )
Med to nye i rumskibsafdelingen bliver det forhåbentligt snart 43.

Jeg har ikke mulighed for at vælge at sætte noget tempo ned - uden at bryde med min egen bios, med det jeg er. Min eneste mulighed er at arbejde ud fra de resourcer vi nu engang har, og altid være på udkik efter alternativer og bedre metoder.

Jeg kan kun forsøge at forbedre vores forhold - forbedre vores træning og kommunikation.

Jeg synes iøvrigt at det er fint at dette emne omtales i dette fora - for folk må gerne vide hvad vores udfordringer er. Når vi skal ha bask for ikke at lykkes med ditten eller datten - skal det med at vi har ganske små resourcer at gøre godt med. Den skal vi komme langt med. Det gør vi faktisk. Men vi kan gøre det bedre. Det skal vi.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Hvis man udskifter "moon" med "send man into space and return him safely to earth" og læser nedenfor ser man rimeligt godt ind i i mit hoved:

"We choose to go to the moon. We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win"

Mon ikke vi kender manden bag de ord...

Der er godt nok langt imellem man ser nogen citere ham på en så passende måde!

Det kan ikke siges mere præcist, og det er da også en af grundene til at jeg støtter jer (både via CSS og 'udenfor').

Jeg vil kun sige en ting, pas på dig selv ind til den dag det er alvor og vi når til 'CAPCOM: You have cleared the tower,'

Søren Koch, CSS

  • 0
  • 0

Niels Foldager har en rigtig god pointe med at CS har rigtig mange folk, der via deres dagjobs vedligeholder nogle spidskompetancer som CS har brug for.
CS har vel næppe brug for en fuldtids pyrotekniker?
Omvendt så bliver der allerede lave noget betalt arbejde uden for foreningen. Der bliver bestilt laserskårne emner, færdige tryktanksbunde og så videre.
Så en mulighed for raketforningen, er at skaffe økonomi til at få lavet lidt mere produktion uden for HAB.

  • 0
  • 0

Erfaringsmæssigt skiller den administrative byrde i virksomhedsledelse ved 40-50 personer. Når man når det antal, bliver toplederens opgaver langt mere administrative og mindre operative. Kommunikationsveje skal defineres og formaliseres, regler skal laves osv. Man kan ikke længere bare klare sig med at råbe tværs over hallen. (Bl.a. derfor ser vi rigtig mange håndværksbaserede virksomheder, der aldrig bliver større)

For mig at se ligger CS lige præcis dér nu. Og jeg er ret sikker på at Peter M & Co vil "dø" hvis de skal arbejde mere administrativt end de gør nu.

Plan 4 kunne være at definere moduler af opgaver/opgavepakker ret præcist (OGSÅ administrative) og smide dem her på ing.dk i den overbevisning at nogen vil tilbyde at lave det modul/den opgavepakke. Det vil kræve en god definition og det vil kræve at der bliver udnævnt en kompetent kontaktperson, til at overlevere opgaven, hos CS. Men det vil også kunne aflaste CS på f.eks. specialistområder, hvor CS ikke har kompetencerne på sig.

MVH
Jan - der ved at CS allerede er langt på dette område

  • 0
  • 0

Så en mulighed for raketforningen, er at skaffe økonomi til at få lavet lidt mere produktion uden for HAB.

Det vil ikke virke som en aflastning af nøglemedarbejderne... Ansvaret vil stadig ligge solidt plantet der. Det eneste der rigtig virker er at nogen overtager dette ansvar, og det igen kan kun ske hvis disse "nogen" er 100% i HAB i længere tid så ansvaret bliver flyttet helt automatisk. Hvis CS forbliver som en "amatørforening" så kan det kun ske hvis disse "nogen" arbejder på samme vilkår som PM og vB.

Ren logik, faktisk.

  • 0
  • 0

Det har nemlig ikke noget at gøre med konventionel virksomheds drift.

CS problem er ikke at vi har for mange medarbejdere - 41 - men at de 41 ikke har mulighed for at komme ret meget. Så i produktivitet svarer det måske til omkring 4 fuldtidsstillinger.

Der er ingen her og nu løsninger - for alle de helt åbenbare af slagsen forudsætter man er en virksomhed.

Vi mangler smede, elektrikere, malere, sandblæsere...haha... Vi mangler ingen systemanalytikere, systems engineers, aerospace engineers - men ganske almindelige håndværkere er umulige at skaffe.

Det er meget tidskrævende at uddanne en systems engineer til håndværker - man starter i realiteten fra bunden, for det handler om at have hænderne skruget rigtigt på, at have 40 timer om ugen - og det er altsammen umuligt.

von B og jeg havde en mærkelig oplevelse i går. Vi havde besøg af en systems engineer fra tyskland, ansat i en tysk satelit bygger virksomhed. Han ønskede brændende at beskæftige sig med rumfart, og har brugt fem år på at uddanne sig inden for det. Han har et godt job, ved et skrivebord, i dette satelitbygger firma.

Han ville gerne sige sit job op og komme og arbejde gratis for CS på fuld tid i nogle måneder.

Vi kikkede på opgaverne. Vi kikkede på hans kvalifikationer. Vi måtte konkludere at vi ingen opgaver havde som var relevant for hans uddannelse - og at de vi havde krævede at vi startede ud med ham i samme punkt som en ufaglært, eller værre, for han havde nul komma nul praktisk erfaring.

Ufaglærte har ofte noget praktisk bag sig - her var han blank.

Det er fuldkommen grotesk at stå med en person med fem års uddannelse bag sig og konkludere at han kommer til at sidde og kikke fordi han ingen ting kan.

Havde han været lastvognsmekaniker eller murer, havde han været meget mere interessant for CS.

Vores ven var oprigtigt ked af det - men konklusionen er at man skal være meget stor, og meget professionel for at gøre brug af en systems engineer.

Vi er det modsatte.

Forbandet, at hvis man spørger en studievejleder hvordan man kommer til
at arbejde inden for rumfart, så sender han en på en kurs, hvor man bliver kontormand, og absolut aldrig kommer i kontakt med det man ønskede.

Min yndlingsuddannelse er noget ala en gammeldags teknikkum ingeniør, som har en metalfaglig baggrund. De har den akademiske overbygning - plus det praktiske håndelag til at kunne gøre noget ved verden.

-Uden at skulle ringe efter en håndværker for at komme ud over tegnebordets kant.

Den rent praktiske, eller rent teoretiske person er meget afskåret hvis han ikke opererer i et meget stort system hvor der er andre der kan det han ikke kan.

CS er åbenbart tiltrækkende nok til at at prospace mennesker vil opgive job og kariere for at være med. Men det er - besønderligt nok - de forkerte - som vi ikke har mulighed for at give meningsfulde opgaver.

Vi har selvfølgelig ikke afvist vores ven - men ud over kaffebrygning og fejning har vi bare ikke så meget han kan. Jeg kan ikke se hvad jeg kan gøre ved det. Vi har ikke tid eller penge til at uddanne ham til noget vi har brug for.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Hvis jeg skulle være så (u)heldig at blive arbejdsløs en dag, er det første jeg gør at tage et svejsekursus.

  • 0
  • 0

Vi skylder CSA lidt hjælp:

Prøv at skitser en mellemting mellem et stort, bureaukratiske firma og en regelbrydende men pengeløs amatørforening?

Hvordan kunne det tænkes, så det bedste fra begge bibeholdes?

  • 0
  • 0

Plan 4 kunne være at definere moduler af opgaver/opgavepakker ret præcist (OGSÅ administrative) og smide dem her på ing.dk i den overbevisning at nogen vil tilbyde at lave det modul/den opgavepakke. Det vil kræve en god definition og det vil kræve at der bliver udnævnt en kompetent kontaktperson, til at overlevere opgaven, hos CS. Men det vil også kunne aflaste CS på f.eks. specialistområder, hvor CS ikke har kompetencerne på sig.

Enig, og de kontaktpersoner kunne jo passende være de 41-43 medlemmer, der er der nu.

Der er masser af delprojekter, som kan uddelegeres og køre parallelt. Lad mig bare nævne et par stykker.

  • Sprængmøtrikker. I LES frikoblingsforsøget var fejlhyppigheden 25%, og da man, så vidt jeg har forstået, også agter at bruge sprængmøtrikker til at frikoble kapsel fra booster, er risikoen for at dø som følge af fejl på disse pt. ca. 50%. Det er ikke godt nok og rigelig arbejde til en projektgruppe, hvis man som SpaceX skal kunne reklamere med, at man aldrig nogensinde har haft en sådan fejl.

  • Radiokommunikation, herunder oprettelse af en permanent link på ca. 100 km f.eks. mellem Stevns og Bornholm, så man kan foretage et seriøst udviklingsarbejde med måling af støjimmunitet og signalintegritet for diverse modulationsformer incl. de mere eksotiske som OFDM etc., overvejelse af fejldetekterende og fejlkorrigerende koder etc. etc. I denne gruppe kunne Thomas Scherrer være kontaktperson.

  • Antennesystemer, som kan sikre en nogenlunde konstant feltstyrke på vej op, og hele problematikken omkring antennepolarisation og diversitet, hvis raketten roterer omking sine 3 akser.

  • Højde- og positionsmåling. Hvad blev der af den gamle blog http://ing.dk/artikel/124282-bare-tag-en-h... ? Fes den også ud i sandet eller blev det til en projektgruppe, der får det på plads?

  • Projektsikkerhed incl. risikovurdering og kontakt til forsikringsselskaber med henblik på ansvarsforsikring. Indenfor projektsikkerhed ligger også en fordeling af acceptabel fejlhyppighed for de enkelte delprojekter, så det totale projekt ikke overstiger den maksimalt acceptable fejlhyppighed.

  • Abortsystemer, som kan leve op til de krav forsikringsselskabet, projektsikkerhedsgruppen og myndighederne stiller - f.eks. internationalt anerkendte sikkerhedsstandarder.

  • Affyrings- og motorautomation. Jeg kan godt forstå, at Peter er nervøs før hver test; men med en tilstrækkelig professionel industriautomation på dette område, kunne han bare læne sig tilbage og trykke på startknappen, og der var ingen computersystemer, der skulle genstartes i tide og utide! Hvis tyskerne skulle skyde V2 af på samme måde, som CS tester TM 65, var krigen slut, inden de fik de sidste skudt af :-)

Jeg kunne blive ved. Listen over delprojekter, der sagtens kan uddelegeres, uden at det volder organisatoriske problemer, er alen lang. I princippet drejer det sig jo bare om at lave en projektgruppe for hver komponent, som man vil - eller er nødt til - at lave/udvikle selv - ligesom turbopumpen. Peter er fuldtids og kan klare pumpen selv; men Thomas Scherrer skal minimum have 2 mand - én i hver ende af linken, hvis han skal kunne klare sin opgave, og jeg forstår stadig ikke, at han ikke for længst har inddraget EDR, som sikkert både kunne bidrage med faste sendepositioner ved de forskellige testområder og sendere i kW størrelsen.

Beklager Peter; men jeg synes også, at I mangler noget på management området. Jeg vil sammenligne jer lidt med open source projekter. Alle klapper hinanden på skuldrene, "I, hvor er vi gode" og kritik er totalt bandlyst; men prøv bare OpenOffice. Det har jeg gjort to gange. Første gang tog det mig ca. 5 minutter at finde de første 15 graverende fejl. Anden gang tog det lidt længere tid, inden jeg opdagede, at det uundværlige tabelværktøj var aldeles ubrugeligt. Somme tider viste det én tabelrække øverst på en side og resten på næste, selv om der var rigelig plads til hele tabellen på første side, og sommetider åd det lige nederste venstre hjørne af en tabel, hvis to celler var lagt sammen. Så bider man i det sure æble og køber Microsoft Office. Det er ikke verdens 8. vidunder; men de har ialtfald en ledelse, der sørger for et kvalitetsniveau, som er til at leve med, og at brugergrænsefladen er ens for de forskellige delprodukter.

Vi mangler smede, elektrikere, malere, sandblæsere...haha... Vi mangler ingen systemanalytikere, systems engineers, aerospace engineers - men ganske almindelige håndværkere er umulige at skaffe.

I mangler ialtfald en projektleder, og så kan man jo diskutere, hvor mange håndværkere, der er eksperter i de punkter, jeg har nævnt ovenfor, samt de talrige andre, der er nødvendige for at projektet skal lykkes? Peter Kristensen, som var ekspert i guidance, fik I jo hurtigt smidt på porten og åbenbart det samme med den tyske satellitekspert, da han måske nok kender alt til single event upsets uden for atmosfæren, men ikke kunne TIG svejse.

  • 0
  • 0

[quote]Min yndlingsuddannelse er noget ala en gammeldags teknikkum ingeniør, som har en metalfaglig baggrund. De har den akademiske overbygning - plus det praktiske håndelag til at kunne gøre noget ved verden.

Jeg kunne ikke være mere enig En af de største katastrofer i systemet af ingeniøruddannelser er at den gammeldaws teknikum ingeniøruddannelse blev aflivet af nogle "kloge" politikere. Ufattelig megen viden og kreativitet er gået tabt ved ikke at opgradere folk med hands-on erfaring og mod på lidt teori. Det var rent idioti at slå akademi- og teknikumingeniøruddannelserne sammen.

Sagde en cand. polyt, ph.d.[/quote]

Det, op mod 50% tømrerlærlinge dumper på til svendeprøven, er teori. Problemet er, at det ofte ikke er de samme folk, der har praktiske evner og evner for avanceret teori og matematik. Det kan godt være, at rene teoretikere ikke kan lave meget i praksis; men alverdens håndværkere magtede ikke at beregne og planlægge bygningen af en storebæltsbro eller at sende en mand til månen! Der er behov for begge typer mennesker, og det kommer Peter til at sande, hvis han vil lykkes med sit projekt.

Sagde en akademiingeniør fra elektromekanikretningen, som faktisk har været på svejsekursus :-)

  • 0
  • 0

For nu at gå efter bolden og ikke enkeltsager...

At kunne uddelegere til undergrupper er noget vi gør rigtigt meget i allerede. På nogen områder fungerer det fint. De områder hvor det fungerer er kendetegnet ved at der er enkeltpersoner som lægger rigtigt meget arbejde i det.

Vi har f.eks. en Sputnik gruppe som er helt selvkørende. Jeg siger hvor jeg ønsker fartøjet hen, og vupti, så kommer det derhen. Jeg kan endda monitere fremskridtet live på nettet.

Noget tilsvarende er ved at ske med Vostok.

Vi har en gruppe der arbejder på autonom abort, og som er meget kompetent. Jeg blander mig ikke - jeg kan bare følge fremskridtet efterhånden som det sker.

Det er K. E. Sørensen, N. Johansen og Steen Andersen der står for de ting - og de mennesker er kendetegnet ved at du bruger rigtigt, rigtigt mange timer i CS, og har professionel baggrund som svarer til opgaven.

Ingen af dem har fuldtidsjobs ved siden af CS.

Så tror fanden det virker. Vi har med andre ord maget af det du foreslår i forvejen - og jeg har slet ikke nævnt alle autonome arbejdsgrupper i dette.

Men hvordan kan vi klone flere af den slags CSere ?

At tale om et problem - at gå ud med det - er til tider første del af kuren. I Jan - feb ser det ud til at vi får tilført nogle gode timer af nogle gode folk - Sibeneicher kommer over og Jakob Hansen tager nogle timer i Hangeren.

Med den slags folk kan man alt.

Så må jeg lige tage sagen sprængmøtrikker med dig. Modsat andre kritikere så er du nemlig med på dialog - og det gør dig til en meget mere fair spiller den den der bare siger: I er ikke gode nok, farvel.

Tag lige din standardhat på og de rigtigt tunge ingeniørbriller - vi zoomer ind på sagen sprængbolte.

Forløbet:

En serie på fire stål spræg bolte afprøves. De er hånd fremstillede - men de tolerancer det nu giver. Alle fire lader sig springe med en standard ladning.

Der er to ladninger i en sprængbolt, og går bare en, slipper den.

Fire mere håndfremstilles i stål. De monteres i et operativt setup, men kun med en ladning i hver.

Under testen fejler en ud af fire. Det får du til 25 % fejlrate, og du antager vi flyver på dette. Hvad vi gjort det har du ret, det ville være meget ringe.

Men - her er så fakta.

Vi skiftede til aluminum sprængbolte. De blev CNC fremstillet, med høj gentagelses nøjagtighed. Vi testede deres udrykningsstyrke med en trækprøve maskine på DTU, og blve forvisset om at aluminium var stærkt nok.

Så tog vi turen forfra. Først 4 x enkelt test, ingen fejl, alle virkede. Så en test med 4 x sprægbolt med 1 x ladning i hver og fuldt rumskib. Igen, ingen fejl, alle virkede.

Med dette system - som er helt isoleret for det system som havde en fejl ud af fire tog vi til Bornholm.

Under flyvningen havde vi 2 ladninger i hver, og seperationen fungerede som den skulle.

Det system som vi fløj, var altså et helt andet end det der havde 25 % fejl. Det system som vi fløj, havde aldrig udvist fejl under omfattende test på jorden.

Med disse data - og den store tunge ingeniør hjelm på - vil du
så fastholde at vi fløj noget der havde 25 % fejlrate ?

I min optik betyder det meget at det er et helt andet system, der har bestået sin helt egen testserie fejlfrit.

Hvis en crashtest i en bilfabrik går galt, og de modificerer og løser fejlen, så må fejl procenten fra det første forsøg da ikke tælle med efter ændringen eller hvad ?

Ellers gælder Wasa´s kæntring i 1628 stadig med i statistikken for orlogsskibe af Iver Hvitfeldt klassens stabilitet...Nej, for vi er blevet bedre
til det siden og har rettet Wasa´s fejl i Iver Hvitfelt designet.

Carsten, vær nu den gode kritikker og kom ind og sig om disse nye data ændrer på den specielle sag ?

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Med disse data - og den store tunge ingeniør hjelm på - vil du
så fastholde at vi fløj noget der havde 25 % fejlrate ?

Nej, selvfølgelig vil jeg ikke det. I har blot aldrig vist de nye bolte eller omtalt dette projekt - kun vist billeder af de gamle, fejlende, så jeg kunne ikke tro andet.

Carsten, vær nu den gode kritikker og kom ind og sig om disse nye data ændrer på den specielle sag ?

Selvfølgelig gør de da det, for så har I tilsyneladende gjort nøjagtigt som jeg også foreslog - gjort sprængmøtrikkerne til et seriøst delprojekt, hvor man så er kommet frem til en løsning, som endnu ikke er fejlet. Det sidste er iøvrigt meget vigtigt for beregning af fejlhyppigheden, for bare én eneste fejl i testperioden vil være nok til at kassere designet, hvis man f.eks. vil have en beregnet failure-on-demand mindre end 10^-4 (man kan jo ikke lave N*10^4 tests for at få statestik nok).

  • 0
  • 0

Carsten Kanstrup og jeg.

Sagen er ofte den at vi gør tingene meget mere som vores kritikere egentligt synes vi skal, men det bare ikke kommer frem i blogs eller andre steder. Men kan jo bare ikke skrive og dokumentere alt her.

Det er min fejl, det er klart.

Jeg er i øvrigt helt med på matematikken i slutningen af dit indlæg.

Skibe af nøjagtigt Titanic´s design kolliderer i 100 % af alle transatlantiske ture med isbjerge - men forfærdelige tag af menneskeliv til følge. Skibe, men den lidt anderledes form som søsteren RMS Olympic har gør det aldrig. Det må så skyldes at at Titanic havde et lukket promenadedæk de første 60 meter...( den primære forskel i design )...nej næppe. Statistik på et spinkelt grundlag er altid farligt.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Kære Peter

For mig at se er den situation I er havnet i meget lig den som idrætsklubber står overfor, når man går fra at ville være en motionsklub og til at være en eliteklub.

I motionsklubben kan man komme og gå lidt som man vil og som det passer ind i ens øvrige liv.

I eliteklubben kommer man og træner 5-8 gange om ugen og spiller derudover kamp i weekenden. Der er ikke noget, der hedder afbud med mindre, man er skadet.

Der kan sagtens være motionsspillere, der på papiret er lige så dygtige og mere talentfulde end en dedikeret elitespiller - men det kan du bare ikke rigtig bruge til noget - for rigtig meget her i verden handler om tid og dedikation. Stamnia, vedholdenhed og lange seje træk har i mange tilfælde kompenseret noget så gevaldigt for manglende talent. Det tror jeg mange af os har oplevet såvel i uddannelsessystem, i sportsklubben som i erhvervslivet.

Så....mit råd ville være, at håndtere dette som et eliteprojekt. Hvad betyder det så? Ja, det betyder, at jeg vil sætte krav til, hvor meget tid, man skal levere for at være med. For det er vel ikke for sjov det her, vel?

Dem, der ikke kan levere tiden, ville jeg benhårdt skære fra og satse på nogen, som var villige til at lægge den nødvendige tid.

Det er meget muligt, at det ville reducere truppen fra 41-43 til 10-15 stykker...eller måske mindre, men så ved du, hvad du har at gøre med....og kan så mande op fremadrettet på de betingelser.

Den slags fungerer altså i rigtig mange eliteklubber, hvor folk (heller) ikke får en klejne for at møde op og blive pisket rundt i manegen aften efter aften? Hvorfor f..... gør de det? Fordi de er drevet af ambitioner og ikke kan lade være!

Så tag kontakt til nogen indenfor eliteverdenen, der ved, hvordan man håndterer den slags - der er MASSER af erfaring at trække på.

...og ja, beklager hvis det lyder kontroversielt, asocialt eller usolidarisk - men hvis man vil frem.....eller OP! her i verden....så går dansk leverpostej altså bare ikke i længden!

  • 0
  • 0

Er frygten for at skræmme alle og enhver væk fra projektet med ovenstående (indrømmet!) meget elitære tilgang, så kunne man måske lave en slags kompromis, så man på nogle områder har et motionshold kørende.

Uden at kende jeres opgaver i detaljer kunne det måske være Sputnik- og Vostokprojekterne, der ikke ville kræve fuld træningsindsats....eller måske nogle helt andre - det ved du bedst.

Kerneområderne ville jeg til hver en tid besætte med de dedikerede.

Ved at være helt eksplicit omkring dette i forhold til "rekrutteringen", så vil forventningerne være afstemt fra starten af. Problemet lige nu lader til, at der er en masse dygtige folk omkring CS, men at det er 'forbudt' at stille krav.

Uanset om det er elite- eller motionsholdet, skal man dog have afstemt forventningerne på forhånd. En motionist, der aldrig dukker op er ikke en pind værd.

  • 0
  • 0

Det kan godt være, at rene teoretikere ikke kan lave meget i praksis; men alverdens håndværkere magtede ikke at beregne og planlægge bygningen af en storebæltsbro eller at sende en mand til månen! Der er behov for begge typer mennesker, og det kommer Peter til at sande, hvis han vil lykkes med sit projekt.

Ja gu' fa***n kan vi da noget! Godt sagt, Carsten!

  • 0
  • 0

Hvem tror at 700 mennesker vil sende 100 kr hver måned for at nogen svende kan "hygge sig".

Jeg tror det er mindst lige så relevant at spørge: Hvem tror at 700 mennesker vil sende 100 kroner om måneden til et kommercielt selskab?

Der er en verden til forskel på at bakke økonomisk op om en forening og en virksomhed. Det er vel nærmest kun inden for sportsverdenen, at det forekommer.

Det kan sagtens tænkes at vejen er farbar, men jeg tror at det vil koste på den folkelige opbakning. Så kunne man jo i princippet lige så godt sende sine penge til NASA eller noget helt tredje.

  • 0
  • 0

OK, Peter, holdsport er det. Men det rummer nu også en hel del mere end bare træning og disciplin. Østtyskerne vandt aldrig VM i fodbold...

Og forøvrigt har jeg på fornemmeren at det ikke er indstillingen til sagen ved CS der er problemet. Hvis de havde chancen, tror jeg gerne mange af dem ville arbejde fuldtids i en periode for en sulteløn. Det vil bare være forkert at kræve den form for "commitment" som PM og vB har.

Og det er slet ikke vi internetfolk der skal foreslå sådant noget, IMHO.

  • 0
  • 0

Altså...lad mig lige slå fast, at jeg har den allerstørste respekt for det arbejde CS har frembragt indtil nu under de givne omstændigheder.

Jeg har ikke noget at lade nogen høre i forhold til indsats eller ikke - i bund og grund er jeg dybt imponeret over, hvor projektet er nået under sin nuværende form.

Præmissen for mit svar er jo det problem, som Peter opremser og det forsøger jeg at adressere.

For at kunne tage stilling på et kvalificeret grundlag savner jeg nok nogle flere facts. Hvad er mødefrekvensen for de 43 i CS? Er der stor variation? Kommer folk på meget spredte tidspunkter? Hvad er aftalen, når man bliver indlemmet? Yder man efter lyst og tid? (Find selv på flere spørgsmål).

Min pointe er, at hvis ikke aftalerne eller forventningerne på forhånd er afstemt, ja, så bliver det svært hen ad vejen. Så kan man jo sige....tralalala...det går jo nok....og så står man pludselig med problemet. Det er sådan, jeg på en eller anden måde opfatter Peters opråb, men det må han jo selv svare på. Når man når til det punkt, må man jo gøre op med sig selv, hvilken vej man ønsker at gå. I sidste ende er det CS's valg, men jeg føler mig bestemt berettiget til at komme med mit input qua Peters opråb uanset det ikke er mig, der skal træffe nogen som helst beslutning her.

Jeg taler ikke nødvendigvis om at arbejde fuldtids eller lønnet, men at aftale tre-fire faste ugentlige 'træningsaftner' fra 16.00-22.00 kunne jo være en mulighed. På disse dage kunne Peter og von B, jo så møde ind lidt senere, hvis dagene ellers blev for lange for dem. Vigtigst er det dog, at have kontinuiteten på plads og have rådighed over alle folk på en og samme tid under faste former - på den måde faciliteres vidensdeling, kommunikation og sammenhold. Her må CS finde den model, der passer...og som giver nok timer!

Jeg ved ikke, om det vil være forkert at kræve denne form for commitment - det må CS jo vurdere. Det er måske nok et opgør med den nuværende form....og kan jo opfattes som en indirekte kritik af dem, der måske ikke yder så meget. Det er dog helt unfair, da aftalerne sikkert ikke har været anderledes indtil nu.

Min pointe er bare, at for at komme et kvantespring længere frem - så må man måske gribe tingene an på en anden måde.

Jeg har en fortid i eliteholdsport udsprunget af forenings-danmark og har i min erhvervskarriere arbejdet på nogle af de største IT-projekter i landet. Mit input er baseret på min personlige erfaring fra begge dele. Ingen af stederne kommer man nogen steder alene med træning og disciplin (det er klart!) - men det hjælper!

Kun CS sidder dog inde med den konkrete viden om, hvad man kan eller ikke kan for ikke at ødelægge mere end godt er og det har jeg fuld respekt for.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er lidt forkert af dem som synes at CS er en fejltagelse eller pengene der kommer i kassen er spilte.

Jeg mener derimod at man burde tage imod hjælp udefra både proffesionel og

  • 0
  • 0

"Det kan godt være, at rene teoretikere ikke kan lave meget i praksis; men alverdens håndværkere magtede ikke at beregne og planlægge bygningen af en storebæltsbro eller at sende en mand til månen! Der er behov for begge typer mennesker, og det kommer Peter til at sande, hvis han vil lykkes med sit projekt"

Carsten, læs hvad jeg skriver:

Teoretikere er nødvendige. Håndværkere er nødvendige. Hvis man er lille nok er man nødt til at kombinere begge dele for at kunne komme nogen steder.

Jeg har - efter gymnasiet - brugt rundt regnet ti år på at hente en teoretisk ballast så jeg kunne beregne og dimensionere kontruktioner - og forstå og udnytte tekniske litteratur. Men, for at kunne udnytte materialelæren, statiken, motorlæren, termodynamiken, kemi m.v. måtte jeg i det ti år også bruge en forfærdelig masse tid på at lave at bruge en drejebænk, en valse, en vinkelsliber, en skærebrænder og en tre fire forskellige måder at svejse metaller sammen på.

Hvis jeg havde holdt mig kun til det teoretiske havde jeg ingen ting kunnet uden at hente investor penge først. Hvis jeg havde holdt mig til det praktiske havde jeg ikke kunne tegne og beregne undervandsbåde, trykbeholdere, brændkamre og hvad ved jeg.

Folk vil så gerne sætte andre mennesker i kasser. Jeg er hverken smed, maskinarbejder, ingeniør eller kemiker - men mine skøre ideer kræver at jeg mestrer en god del af det. Hvis det ikke på en eller anden måde var tilfældet var jeg kommet af dage for længe siden. Det er et miks af teori og praksis, som jeg har daglig glæde af - og som gør at man rimeligt hurtigt kan komme fra teoretisk ide til praktisk fungerede prototype.

Uden at skulle ringe om hjælp.

Jeg tror faktisk at man også uden for landets raketfabrikker kunne have gavn af teoretikere, med et godt praktisk håndelag.

At blandingen er optimal, når man er meget lille og skal starte er en ting.

Jeg har den dybeste respekt for både rene teoretikere og dygtige håndværkere. Tag ikke fejl om det.

CS kan ikke professionaliseres. Ikke i sin nuværende form. Men Peter Nielsen har nogle både gode og ret onde pointer - fra en verden som ligger tættere på CS end f.eks. virksomheder. Eliteidrætten må have de samme problemer, og må derfor også have løsninger på dem.

Inden vi fortvivler helt synes jeg det er vigtigt at huske altid et der er lykkedes for CS. At jeg bare vil have CSere noget mere fordi jeg elsker at arbejde med dem er ikke underligt. At jeg deler denne problematik med læserne her, er en måde at lette mit hjerte på. Det gjort, tager vi fat og bygger raketter om rumskibe som altid.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeg vil helst ikke opfattes som "ond" for jeg ønsker jer altså kun det bedste :-)

Erkendelsen af et problem er det første skridt på vejen til at komme frem til en løsning. Jeg føler mig sikker på, at I nok skal finde den vej, der både er i overensstemmelse med jeres værdier og ambitioner.

Held og lykke med det!

  • 0
  • 0

Peter, har du overvejet videobriefing med gopro'en?

Få en til at følge dig i 2 timer og læg det på nettet som manual til en opgave?

Eller bare på en ½ time?

Meget skrivetid kan spares via videobriefinger.

  • 0
  • 0

er der ikke interresse i at kunne skyde en sattelit op i rummet selv, for den danske stat?
det ville være "nu det jo er jul" pebernødder for DK at fultidsansætte 20 kompetente mennesker for at få del i videnskaben bag...

  • 0
  • 0

Problemet er vel at oekonomien ikke helt maaler sig med ambitionerne. Peter og v.B kan overleve paa foredrag i Brorfelde Forsamlingshus og CSS kan klare husleje og deverse faste udgifter med medlemsbidrag og doersalg.

Modellen er jo rigtig god og har bragt CS langt. Skal den ikke bare skaleres ligesom raketten? Det kan vaere den ogsaa bliver bedre i stor skala.

Det er jo et kunstprojekt og kunst trives kun med et publikum for at vaere relevant.

I var kede af at have en fotograf paa 30 minutters besoeg fra et produktionsselskab der leverer til Discovery Channel fordi alting skulle jabbes af og i ikke kunne faa fortalt den spaendende historie.

Hvad med selv at stable et produktionsselskab paa benene og saa saelge 12 eller 24 timers TV til Discovery om aaret? Historien om projektet er jo super spaendende og i laver allerede fine Youtube spots. Indtaegterne skulle saa udover produktionen gerne kunne koebe flere kernefolk fri lidt flere timer om ugen.

  • 0
  • 0

Hatten af for den gode analogi med eliteidrætten. Nu skal man selvfølgelig ikke trække en analogi længere end den kan bære, men det ville da være fantastisk, hvis det var muligt at frikøbe et antal nøglemedarbejdere i CS i en periode fra deres normale arbejdsplads. Frikøbet behøver ikke nødvendigvis, at være fuldtids. Hver onsdag ville være en fantastisk start. Muligheden for at skaffe sammenhængende tid med mulighed for flow. Møder og koordinering med øvrige frivillige vil så være på en hverdagsaften. Altså en klar opdeling med tid til sammenhængende koncentrationsperioder afkoblet fra den nødvendige med forstyrrende koordinering.
Er det en økonomisk mulighed?
Jeg synes CS indtil nu har vist, at hvis den rigtige ide kan præsenteres overbevisende, så kan midlerne også skaffes.

  • 0
  • 0

@ Peter Madsen

Folk vil så gerne sætte andre mennesker i kasser. Jeg er hverken smed, maskinarbejder, ingeniør eller kemiker - men mine skøre ideer kræver at jeg mestrer en god del af det. Hvis det ikke på en eller anden måde var tilfældet var jeg kommet af dage for længe siden. Det er et miks af teori og praksis, som jeg har daglig glæde af - og som gør at man rimeligt hurtigt kan komme fra teoretisk ide til praktisk fungerede prototype.

Uden at skulle ringe om hjælp.

På mange områder tror jeg egentlig, at vi ligner hinanden temmelig meget - begge med hænderne skruet godt på og med den nødvendige matematiske baggrund - uden at overdrive :-) Som iværksætter er jeg også nødt til at kunne det hele lige fra momsregnskab til tekniske beregninger og den praktiske konstruktion med printudlæg etc. Skal man købe konsulentassistance til alt det, man ikke lige føler, man kan, er virksomheden lukket, før man kommer igang.

Hvis jeg havde kunnet komme i lære som TV-smed efter min realeksamen, havde jeg gjort det; men der var 2 års ventetid på en læreplads og min bror - den morakker - ville gymnasievejen og så fulgte jeg bagefter, hvilket så endte i en ingeniøruddannelse.

Vi må imidlertid begge erkende, at der er visse områder, hvor vores matematik kommer til kort, så vi har brug for dem med mere teoretisk viden - uanset om de kan svejse eller ej :-) Jeg måtte f.eks. have hjælp fra DTU for at finde det optimale fejldetekteringspolynomie til min nye feltbus Max-i. På samme måde kunne I måske have haft god brug af Peter Kristensen. Faktisk prøvede jeg at finde ham på LinkedIn for at gyde lidt olie på vandene; men han er tilsyneladende den eneste prof, som ikke er med :-(

Det kan da også godt være, at den tyske satellitekspert ikke ved hvilken ende af en kost, man skal holde fast i; men måske ved han f.eks. noget om single event upsets - et problem som alle indenfor rumfart har. SpaceX gør det forrygende - bortset fra ét punkt - deres computersystemer fejler efter noder, fordi de har sparet og ikke brugt strålingshærdede komponenter. Hvad med jeres systemer? Pas på med bare at afvise folk. De kan gemme på noget guld, som måske kan spare jer for mange ærgrelser.

Hvis nogen kommer til mig og siger, at noget af det, jeg laver, er tåbeligt, vil jeg da indbyde vedkommende til en dialog. Måske har vedkommende en pointe, måske ikke; men det vil da være tåbeligt at tro, at man pr. definition har arvet alverdens visdom og kan se ting fra alle sider. I sidste ende er det selvfølgelig mig, der beslutter min retning, ligesom det er dig, der beslutter hvad vej, dit projekt skal gå, så det værste, der kan ske, er, at man har spildt et par timer og noget kaffe og ikke får vedkommenes opbakning. Når jeg ikke er medlem af CSS, skyldes det primært, at jeg aldrig har været enig i kursen mod målet, og på det seneste har det nok også været lidt uklart, hvad målet egentlig er. Hvis man er venstreorienteret, støtter man jo heller ikke op om en konservativ vælgerforening - det er vel fair nok; men derfor kan man jo godt interessere sig for politik og deltage i debatten. Desuden er det vist ingen hemmelighed, at de fleste medlemmer af CS og CSS nok hellere ser min hæl end min tå, fordi min kritik tages personligt, og alternative løsningsforslag ofte ikke er velkomne :-)

  • 0
  • 0

Desuden er det vist ingen hemmelighed, at de fleste medlemmer af CS og CSS nok hellere ser min hæl end min tå, fordi min kritik tages personligt, og alternative løsningsforslag ofte ikke er velkomne :-)

Nej Carsten - det er bestemt ingen hemmelighed - dog ikke af de anførte grunde - men derimod fordi, du er uimodtagelig for argumenter, og altid søger at finde sprækker og fejl i vores design (også hvor der ingen er) - alene med det som mål - ikke for at hjælpe os.

[b]Ingen[/b] i CS tager (saglig) kritik personligt, og alle alternative løsningsforslag er meget velkomne - dette betyder dog ikke, at vi finder dem anvendelige, hvlket forslagsstillerne (forslagsstilleren) burde kunne forstå - [b]specielt[/b] efter at have fået det at vide 10 gange ;o)

mvh Flemming
(CS'er der ikke altid er [b]helt [/b]så diplomatisk som ledelsen) ;o)

P.S: Hvad får dig egentlig til at bruge [b]så [/b]meget tid i et forum, hvor du åbenbart godt selv er klar over, du er ugleset?

  • 0
  • 0

.... og altid søger at finde sprækker og fejl i vores design (også hvor der ingen er) - alene med det som mål - ikke for at hjælpe os.

Tja, som sædvanlig tror du, at du kender mine bevæggrunde bedre end jeg selv; men faktisk prøver jeg bare at få Peter ned i live!

P.S: Hvad får dig egentlig til at bruge [b]så [/b]meget tid i et forum, hvor du åbenbart godt selv er klar over, du er ugleset?

Fordi jeg er naiv nok til at tro, at Peter Madsen ikke har helt samme opfattelse som dig; men du har nok ret. Jeg bør følge Peter Kristensens eksempel og ikke spilde mere tid på CS.

PS. Iøvrigt skuffer det mig, at det tog dig hele 47 minutter, at komme på barrikaderne :-)

  • 0
  • 0

ikke være lidt mere respektfulde over for hinanden :o)

Der skal være plads til forskellige synspunkter og man skal ikke hetze nogen - og er det helt ude i skoven kan man jo bare ignorere hinanden.

Jeg sætter meget pris på debatten her, og på diversiteten i debattens brugere.

Please, bliv begge ved med at være her, tak !

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Det er absolut ikke så nemt, som nogle på Wired antyder.

For at trykke kapslen ned i vandet, bliver du nødt til at flytte noget vand. Den mængde er i størrelsesordenen nedtrykningen gange diameteren i 2. potens. For samme nedtrykning skal der altså flyttes 9 gange mere vand ved den endelige kapsel i forhold til modellen; men da diameteren samtidig er 3 gange større, og nedtrykningshastigheden er den samme, skal vandet accelereres til 3 gange større hastighed for at komme væk. Den samlede kinetiske energi må altså stige ca. en faktor 9 * 9 = 81 - i praksis måske endnu mere.

Når kapslen rammer vandoverfladen, har den en vis kinetisk energi. Den bliver så omsat til potentiel energi i form af en nedtrykning plus kinetisk energi af den vandmasse, som du skal flytte. Det er derfor klart, at i takt med at den kinetiske energi i vandet, der skal flyttes, stiger, vil kapslens nedtrykning blive mindre; men så bliver der jo også mindre vand at flytte. Det er derfor en iterativ proces at regne på, og det gør det jo ikke nemmere.

Med mindre du kan finde én, der kan computersimulere det her, er mit råd - lav en bund i fuld størrelse og forsyn den med en vandtank, så vægten kan komme op på de 450 kg, og prøv det så i fuld skala. Alt andet er nok håbløst.

  • 0
  • 0

Markus7 fra Wired har nok en pointe i, at man også kan benytte Newtons 2. lov: F = m*a. Da vandmængden, der skal flyttes er 9 gange større på kapslen end på modellen, og vandets acceleration er 3 gange større, må kraften blive 27 gange større. For at få samme decelaration af kapsel og model, skal modellen altså veje 450/27 = 16,7 kg.

Jeg er også enig i, at faldhøjden for modellen skal være nogenlunde 1/3. Hvis vi ser bort fra kapslens potentielle energi, når hastigheden bliver 0 dvs. det stykke den vil være trykket længere ned i vandet end egenvægten berettiger - se mit sidste indlæg, vil vandets kinetiske energi nemlig kunne sættes lig med kapslens kinetiske energi. Da vandets kinetiske energi er 81 gange større for kapslen end for modellen, men modellen vejer 1/27 af kapslen, skal vi yderligere reducere kapslens energi med 1/3 for at komme ned på 1/81, hvilket netop opnås med 1/3 faldhøjde. Bemærk imidlertid at den potentielle energi er udeladt af beregningerne, så helt præcist er det ikke, men sikkert rigelig godt inden for den nøjagtighed, du kan forvente.

  • 0
  • 0

Har netop læst de forskellige indlæg og Markus7.
Så har Ben Brockert måske alligevel ret.. Han er kommet med denne påstand hele tiden.. Det betyder så at man kan bruge samme model til oprdrift og kasteforsøg.. Men med en anden kastehøjde!?.. Jeg tager lige alle disse tal og kigger på dem i dag...

Der har været ca 30 hjerner ind over dette og der er kommet ca 30 forskellige regnestykker ud af det. Spøjst at hvad man skulle tro der var simpel fysik, skaber så meget forvirring....

Newton ligger nok og vender sig, i sin grav...

vonB

  • 0
  • 0

Har i overvejet at engagere ingeniørstuderende som CS'er.

Ville det ikke være muligt at definere nogle af delopgaverne således at ingeniør studerende kan lave arbejdet, få praktisk erfaring og samtidig bruge det som et undervisnings projekt.

Jeg ved ikke om ingeniør højskolerne i københavn eller DTU har projekt perioder af tilstrækkeligt omfang og længde til at det ville give et ordentligt return on investment, på den tid som selvfølgelig skal lægge i at oplære og instruere de studerende.

Jeg får selv som forsker og underviser på Aalborg universitet studerende til at udvikle open source software som ellers nok aldrig ville blive lavet.

http://www.aau.dk/Nyheder/Vis+nyhed/studer...

Mvh Ulrik

  • 0
  • 0

Nu kan jeg se at i reelt mangler folk der dagligt møder op og gør et arbejde. Derfor tænkte jeg at ingeniørpraktikanter kunne være en fin løsning, som med lidt held i kan undgå at skulle betale for at have gående. Jeg har selv sendt en ansøgning ind til contact@copenhagensuborbitals.com d.28 november(glæder mig stadig til at høre fra jer). Det er jo et super spændende projekt som jeg tror mange vil være en del af.
Min største frygt er hvis jeg kommer i praktik i en stor virksomhed er at jeg vil ende som kaffeuddeler. Jeg kan forstile mig at i CS får man mulighed for at komme hele vejen rundt i alle proccesserne, da det er så relativt småt.

Jeg ser frem til at få svar fra jer:)

  • 0
  • 0

CS har de aller bedste erfaringer med inegniørpraktikanter. Det springende punkt for de fleste er kravet om en svendebrev eller tilsvarende indenfor metalområdet. "Tilsvarende" kan f.eks. dækker over en fortid som bygningshåndværker, elektriker eller den slags. Man vil altid vurdere den slags i det enkelte tilfælde.

  • Men det kræver en eller anden form for håndværksuddannelse. Har man den, har vi oplevet at det bliver rigtigt godt. Jakob Hansen, som nu er færdiguddannet ingeniør kommer tilbage hver år og deltager i CS arbejde. Han var i praktik i foråret 2011, og stod for b.la. luger i Sputniks skrog og
    et antennetårn. Ved opsendelsen brugte han sine arbejder operationelt.

Siden er han vendt tilbage i sin ferie og har bygge finner til Sputnik. Det har forbedret dens hydrodynamik afgørende.

Hvor finder man flere Jakob Hansen´er ?

Nicolaj, der findes mange udemærkede praktikpladser - jeg har selv arbejdet med ingeniørpraktikanter på Teknologisk, som siden blev de selv samme ingeniører jeg samarbejdede med. Jeg går ud fra der er kommet svar på din ansøgning.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Nicolaj, der findes mange udemærkede praktikpladser - jeg har selv arbejdet med ingeniørpraktikanter på Teknologisk, som siden blev de selv samme ingeniører jeg samarbejdede med. Jeg går ud fra der er kommet svar på din ansøgning.

Jeg har ikke fået noget svar fra jer endnu, men i har sikkert også travlt med en hel masse... Det er noget begrænset hvad der er af firmaer der beskæftiger sig med rumfart i danmark andet end CS og thrane thrane(efter mit kendskab).

  • 0
  • 0

og de er uendeligt forskellige fra CS, som jo heller ikke er en virksomhed.

Skal man ind og lære hvordan man professionelt arbejder i rumfarten kan man næppe gå mere forkert end CS.

Hos pro space firmaerne ville du kunne lære alle de komplekse procedurer der knytter sig til deres kvalitetskontrol - sporbarhed - dokumentation - simulation - kort sagt det apparat som er sat i verden til at forhindre fejl.

Det er helt nødvendigt at have det fuldkommen på plads før man kan drømme om at være underleverandør til ESA.

Hvad der får nogen til at ønske sig at være underleverandør er en anden snak.

Hos CS ville vi helst bede dig konstruere og bygge...

Et bedre system til at positionere tankelementer...
En holder til den nye radar på Vostok
En top på brændkammeret der er enklere at fabrikere end den store
flange vi har nu...

Med tyk streg under bygge...

Det lærer dig simpelthen ikke en disse om hvordan det er at arbejde i et rumfartsfirma.

For de må slet ikke arbejde på den måde.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

Jeres problemer lyder meget bekendt: Som noget, jeg møder som (frivillig) officer i Hjemmeværnet i en almindelig enhed.

Vil man være rigtig god til noget, så kræver det tid, tid og atter tid. Også noget talent, men frem for alt tid. Plus den lille detalje, at man skal have holdet samlet for at kunne arbejde som hold.

Kig på SSR - jeg ved godt, at mange dér er enlige yngre uden familie, ellers er det stort set umuligt at lægge måske 2000 timer om året i HJV, hvis man også har et job eller studie ved siden af.

Desværre har jeg ikke nogen patentløsning på problemet - måske har de nogle input hos SSR.

Selv om jeg vil tro, at en god del af løsningen er mødepligt, og ellers er det raus. Men I kunne da prøve at spørge?

vh

  • 0
  • 0