Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Covid19 er ikke en gennemsnitlig pandemi

Nu hvor vi skal have en styrelse for pandemier, eller hvad det nu præcis er der er blevet parkeret i Justitsministeriet, kan vi jo passende tage fat på at tale om den næste pandemi.

Her vil det være naturligt for mange at google "list of pandemics" kigge på listen på den Wiki-side der kommer og og begå en dumhed med en kurvefit-facilitet i et regneark.

Professor Bent Flyvbjerg har skrevet lidt om hvorfor det ikke engang ville nå op på at være en fejl.

Den traditionelle risikoanalyse siger sandsynlighed gange skadevirkning = konsekvens og det kan man komme langt med som ansat i en bank eller et forsikringsselskab.

Men når skadevirkninge ikke er begrænset opad til falder formlen fra hinanden.

Bent Flyvbjerg kalder det "regression to the tail" i modsætning til "regression to the mean" og med lidt held bliver det med tiden til noget mere mundret, "Flyvbjergeffekten" eller noget i den stil.

Den værst tænkelige pandemi man kan forestille sig, er en eller anden let spredelig, meget smitsom, 100% dødelig infektion som smitter i lang tid inden de første symptomer dukker op.

Det lyder umiddelbart som noget der er biologisk umuligt, men det er ikke alene muligt, det er sandsynligt.

Kan I huske Kogalskab der første til "vCJD" i mennesker ?

Det er, ligesom Alzheimers et fejlfoldet protein der udløser en kædereaktion som til sidst fylder så mange celler med skrot at de ikke kan fungere.

Vi tror ikke at Alzheimers er en smitsom sygdom, men hvis vi skal være helt ærlige, så er det bare noget vi tror og egentlig tror vi mindre og mindre på det, for flere og flere resultater viser at sådanne fejlfoldede proteiner kan spredes via kirurigiske instrumenter selvom de har været en tur i autoclaven.

Der er intet der kategorisk udelukker at et eller andet fejlfoldet protein kunne spedes via de samme mekanismer som virus traditionelt har gjort det, det er ene og alene et spørgsmål om det pågældende proteins forhold til cellevæggen i slimhinderne i vores ånddrætsorganer og falder det i hak, har vi den værst tænkelige pandemi:

Til at begynde med opdager vi ingenting.

Nogle år senere begynder antallet af folk med nedsat funktion langsomt at vokse og en eller anden kandidatstuderende begynder at kigge på det.

Tallet bliver ved med at vokse og børn begynder at fødes med funktionshandicappet medfødt eller de rammes af det inden skolealderen.

På det tidspunkt hvor videnskaben endelig peger på det famøse fejlfoldede protein, opdager man at hele jordens befolkning allerede er smittet og at proteinet er på alle overflader man har undersøgt.

Exunt Homo Sapiens

Det er et meget fortænkt eksempel, men det er ikke et usandsynligt eksempel.

Det er hverken usandsynligt eller udsædvanligt eller at en art udryddes (næsten) totalt af en sygdom, der er mange dokumenterede eksempler.

Kan I huske dengang vi havde Elmetræer i Danmark ?

Eller husker I den kræftform der har decimeret bestanden af den Tasmanske Djævel ?

Man kan naturligvis læne sig op ad sandsynlighedstermen i riskoformlen, men kun total og beviselig umulighed bliver ikke til uendelig konsekvens, når man ganger det med udendelig skadevirkning.

Det kan godt være at det tager en eller anden obskur svamp en million år at opfinde netop det protein, det kan også være at den er i fuld gang med at sprede sig fra Hoople, North Dakota allerede, men nul bliver sandsynligheden aldrig.

Covid19 kan, som Bent Flyvbjerg påpeger, ikke være en gennemsnitlig pandemi af den simple grund at når den ene ende af intervallet er uendelig, mister selve begrebet gennemsnit al mening.

Pandemier er ikke det eneste sted hvor denne indsigt er relevant, der findes heller ikke gennemsnitlige atomkrige, klimaforandringer, raketuheld eller reaktornedsmeltninger.

Den eneste rigtige måde at tænke på de her ting, er ved at se Jorden som det eneste rumskib vi har og det eneste rumskib der kan holde os i live og begynde at opføre os, som man ville gøre i et sådant rumskib.

I praksis betyder det at man reagerer tidligt og kraftigt, indtil man er sikker på at man ved præcis hvad det er der foregår.

Med andre ord: Forsigtighedsprincippet.

Det er meget langt fra det der har været gængs ortodoxi i den neokaplitalistiske globaliserede økonomi, hvor vi altid kan vente med at se nærmere på "eventuelle problemer" til de ansvarlige er stukket af med profitten.

Som mange andre har jeg undret mig over at opgaven er landet i netop Justitsministeriet, men jeg aner nu en mulig forklaring:

I stort set alle ministerier rækker kalenderen i praksis kun til næste Folketingsvalg, i mange af dem rækker den sjældnt videre end næste Finanslov og derfor ville en pandemistyrelse automatisk blive et let offer for Parkinssons Lov.

Men i Justitsministeriet starter kalenderen i 1241, med Jyske Lovs regler om biavl, så det er måske ikke det ringeste sted at placere en styrelse, der (bla.) skal bekymre sig om hvad en en svamp i Nord Dakota kan finde på en gang langt ude i fremtiden ?

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes altså et væld af funktioner der aldrig bliver 0 men alligevel har et endeligt areal (integrale) fra et vist begyndelsespunkt.

  • 9
  • 9

En af forskellene på mennesker og elmetræer er, at vi mennesker har en vilje og en viden til at kæmpe imod og ikke bare acceptere naturens gang. Læger, forskere osv. vil søge efter en kur.

Noget helt andet er: Ja, før eller siden bukker menneskeheden under af den ene eller anden grund. Skal vi ikke bare prøve at få det bedste ud af det, så længe vi lever?

  • 11
  • 4

Hvis vi sætter ambitionsniveauet lidt lavere end at udrydde hele menneskeheden:

Sætter dødeligheden til 50% og max. inkurbationstiden 36 dag til som "Den sorte død", smitteraten som mæslinger 75% af modtagelige med ca. 5 smittedage før udbrud og 4 efter og kombinere det med vi i store dele af verden har max. 6 led til alle andre: Så kan vi slå halvdelen af jordens befolkning ihjel i løbet af ca. 2 måneder. (Kræver at hver enkelt når at smitte 40-50).

Ideen i ovenstående er at jeg kan finde eksempler på alle parametre. Så kan det ikke diskuteres, om det er rimeligt. Tempoet vil være så højt, at alle sundhedsvæsner bliver lagt ned med det samme, og man ikke vil kunne nå at gøre noget fra politisk eller andet hold.

  • 14
  • 1

Lidt spids, men kan godt anbefales. Hovedargumentet er at ubegrænset risiko er så skidt at man altid skal vælge en strategi der imødegår det. Det er en forbavsende bred vifte af eksempler han kommer med.

  • 4
  • 1

"Men i Justitsministeriet starter kalenderen i 1241, med Jyske Lovs regler om biavl"

Skånske Lov (nedskrevet mellem 1206 og 1216) var Danmarks første lov.

  • 9
  • 1

PHK har en pointe naar han skriver at gennemsnit ikke altid er en god metrik or risiko, men overspiller sin haand, naar det paastaas at det gaelder for alle risici uden on overlaegger.

Risiko er vel beskrevet med sandsynlighedsfordelinger. Standard normalfordelingen har ingen overlaegger, men gennemsnittet giver mening. Derimod har gennemsnittet af P(tab)= C/(tab^2) ingen mening ligemeget hvad sandsynligheden for en event med denne tabsfordeling er. Det er almindlig praksis at vaelge en percentile i fordelingen der matcher ens forsigtighedsprincip. Det er desvaerre ogsaa normal praksis bare at bruge gennemsnittet fordi det er nemt.

Alt i alt har PHK en pointe.

  • 1
  • 0

Det er et ganske læsværdigt link i tredie afsnit til Bent Flyvbjerg's artikel, som også påpeget af andre.

Jeg vil tilføje, på et lidt relateret område, at det for projektledelse har været skik at estimere sandsynlighed for risikofaktorer. Fine procenter.

Der er bare den hage ved estimaterne, at "sandsynlighed" kun giver mening ved for mange hændelser. For eksempel giver det ingen mening at tale om sandsynligheden for vandfyldning af en boret tunnel under havet i Danmark. Vi har eet eksempel på en boret tunnel, og eet eksempel på vandfyldning. Så 100% sandsynligt ? Hvad så med sænketunneler ? Der er flere og endnu ingen vandfyldning. Så 0% sandsynligt ? Næppe.

Så i disse tilfælde skal estimatet nok begrænses til lille, mellem eller høj risiko - og sæt gerne 25, 50 og 75% som talværdier - hvis der skal regnes lidt.

Som anført af PHK er det også normalt at estimere risikoens størrelse i økonomiske enheder. Blot skal man huske to ting: - en risiko er principielt sort-hvid: sker eller sker ikke. - en risiko kan være så stor, at den alene er dimensionerende for den afsatte afdækning. For eksempel nytter det ikke noget for en lav sandsynlighed (25%) kun at afsætte 25% af kr.1.000.000.000 = kr.250.000.000. HVIS uheldet er ude, så skal der være en milliard til rådighed. Det er ikke indlysende at summen af andre risisi dækker dette ind. Lidt fat tail agtigt.

Og så tilbage til vovid-19 og dens "samdsynlige" efterfølgere: Det bliver SPÆNDENDE hvordan den nye styrelse vil gribe planlægningen an. Jeg HÅBER, selvom det er (gab) Justitsministeriet, at de vil tage udgangspunkt i ø-planlægning = "vi er alene, ingen hjælp påregnes". I den situation må der planlægges ud fra lagre, egenproduktion og total mobilisering og for 6-12 måneder. Hovsa ? Det sidste betyder, for eksempel, at alt personel i Forsvaret og meget andet offentligt personale får en mobiliseringsopgave - på hospitaler, plejehjem og logistiktjeneste. Måske er Justitsministeriet ikke det rigtige sted - men det er Sundhedsministeriet sandeligt heller ikke.

The fat tail is shaking the dog ......

  • 5
  • 0

Den eneste rigtige måde at tænke på de her ting, er ved at se Jorden som det eneste rumskib vi har og det eneste rumskib der kan holde os i live og begynde at opføre os, som man ville gøre i et sådant rumskib.

Jeg kunne ikke være mere enig. Vil faktisk gå så langt som at sige, at man skal frakoble meget af sin logiske evne, og med vilje se bort fra ret mange og simple fakta, eller bare være korrupt, for ikke at se det på den måde. Det forudsætter selvfølgelig at man har et verdenssyn der rækker lidt ud over bopælskommunen.

Når det er sagt, så er forsigtighedsprincippet IMHO i praksis en ret tricky størrelse, og jeg mener ikke man kan løbe fra, at hvis kuren regelmæssigt er værre end sygdommen, så gør man sandsynligvis noget galt. Det er som bekendt farligt at stå ud af sengen. Kunne forestille mig at læger er de virkelige eksperter her, men man skal selvfølgelig kunne tåle den sandhed de måtte diske op med.

  • 8
  • 0

Erik Cleine: 1177 BC: The Year Civilization Collapsed påpeger, at det kollaps, man ser af civilisation omkring år 1200 f. kr., består af en række faktore: Klimaforandring, tørke, sult, opstande, jordskælv, militære angreb udefra; uden at man kan pege på en udløsende faktor. (Andre påpeger at et vulkanudbrud som Hekla 3 kunne være den rygende vulkan. Stort vulkan udbrud; skygge over den nordlige halvklode, fejlende høst, sult, flygtningestrøm og krigstogter, opstande og kollaps)

Bemærk at sygdom ikke indgår i listen; overvej hvor tankevækkende det er hvilken ravage en (trods alt) forholdsvis uskyldig pandemi, som COVID-19 kan lave.

Når vi har så mange elementer i spil bliver matematikken umulig. Prøv fx at sætte Syriens sammenbrud på formel. Hvordan sætter man tal på Assat's vilje til at holde på magten, og Putin's vilje til at skaffe sig baser i Syrien og Libyen? Hvilken faktor skal man bruge for, at der allerede før "Det Arabiske forår", var en tilstrømning til de store byer i Syrien, fordi der kom mindre regn i området, og Tyrkiet regulerede vandmængden i floderne?

  • 1
  • 0

Hvis man taler om et gennemsnit, så må man vel tale om hvad der er observeret bagud i tiden. Det er jo komplet umuligt at lave statistik på et endnu ikke observeret datagrundlag.

Man kan så lave nogle beregninger over hvor sandsynlige forskellige ting er (læs gæt)

Det er hverken usandsynligt eller udsædvanligt eller at en art udryddes (næsten) totalt af en sygdom, der er mange dokumenterede eksempler.

Glem ikke kartoflen!

Men nu kigger vi jo bagud igen. Al vores forudsigelse af fremtiden har det med at basere sig på fortidens men, og lave nogle worst case beregninger.

  • 0
  • 0

Nej, den bliver ikke umulig, vi har glimrende matematiske metoder til at regne på det. Men usikkerhederne bliver stor. Det gør de forresten næsten altid når der et eller andet sted i regnestykket indgår hvad en bestemt person, typisk en statsleder, vil vælge gøre.

Lettere off-topic men meget apropos: Jeg kan på det varmeste anbefale Isaac Asimov's "Foundation" trilogi ("Stiftelsen"), for dens ekstremt underholdende og tankevækkende belysning af ovenstående.

  • 7
  • 0

Singapore: 5,6 mill. indbyggere .Befolkningstæthed = 7.804 pr. km^2.

Danmark: 5,8 mill. indbyggere. Befolkningtæthed = 136 pr. km^2

Sammenligner man Danmark med Singapore mht. corona ville man umiddelbart forvente, at der ville være langt flere corona dødsfald i Singapore end i Danmark.

Det er ikke tilfældet af flere årsager:

1) Singapore har et af verdens bedste sundhedssystemer, ranked nr. 6 på WHOs liste fra år 2000. Det danske sundhedsvæsen ligger langt tilbage på listen som land nr. 34 på listen.

2) Singapore var velforberedt på en kommende pandemi ud fra erfaringer (= gennemsnit fra tidligere pandemier). Her er de meget minutiøse retningslinier udgivet i 2014. Her er en 30 siders beskrivelse af forholdsreglerne som pdf-fil, ligeledes fra 2014.

Resultatet er slående.

Detekterede coronatilfælde: Singapore: 27,356 Danmark: 10.791

Coronadødsfald: Singapore: 21 Danmark: 537

Det kan med andre ord betale sig at være forberedt på en kommende pandemi ud fra historiske (= gennemsnitlige) erfaringer.

  • 5
  • 1

1) Singapore har et af verdens bedste sundhedssystemer, ranked nr. 6 på WHOs liste fra år 2000. Det danske sundhedsvæsen ligger langt tilbage på listen som land nr. 34 på listen.

Det overrasker mig hver gang jeg ser den liste (og endnu mere når jeg ser listen over ulandshjælp!) hvor langt nede på listen USA ligger og statistisk set bliver det værre for hver ny statistik der bliver lavet.

Udover det så glemte du vidst nummer 3 på din liste: At et land med et styre som Singapore (eller PRC) er langt bedre rustet til at tage sig af en pandemi end f.eks. Danmark, USA, o.l.

  • 0
  • 0

En anden forskel på mennesker og elmetræer er at elmetræets frø kan ligge i jorden i et tocifret antal år til faren (lille elmebarkbille og svampen Ophiostoma ulmi) er drevet over. Vi fældede mange døde elme da vi flyttede ind for 35 år siden. Nu har vi igen små elmetræer i haven.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten