Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

COP25 skuffede på fire punkter

Det blev desværre ikke en god måde at fejre 25 års jubilæet på. Selvom mødet blev forlænget til søndag ved 14 tiden, endte klimatopmødet i Madrid med at skubbe de svære knaster videre til Glasgow om lille års tid.

»Der er et kæmpe misforhold mellem, hvad videnskaben siger, vi skal gøre, og hvor travlt vi har, og så et FN-system, der end ikke kan blive enige om selv beskedne forbedringer«. siger klimaminister Dan Jørgensen efter sin deltagelse i Madrid. Det var tydeligt, at Danmark var langt mere aktiv end i de senere år. Det danske 70% målsætning gav genklang og de danske forhandlere pressede mere på i EU. Dernæst var Danmark med i bredere alliancer om henholdsvis markedsmekanismer og henholdsvis at underskrive initiativet fra de 47 fattigste lande kaldet "the Least Developed Countries (LDC) Initiative for Effective Adaptation and Resilience (LIFE-AR)".

Nu kommer vi til de fire svære knaster i COP25: i) et nyt system for CO2-kvoter, ii) Loss and Damage, iii) at landene hæver ambitionerne for deres CO2 reduktioner og iv) at de rige lande hæver deres finansiering til de fattige lande.

i) Et nyt system for CO2-kvoter I de to uger har et stort stridspunkt været markedsmekanismen om at gøre brug af køb og salg af CO2-kvoter, som er artikel 6 i Paris aftalen. Trods forhandlinger hele fredag og lørdag nætter lykkedes det ikke at opnå enighed, hvorfor det blev besluttet at udskyde til COP26 i Glasgow i november 2020.

Brasilien har stået i spidsen for at få svage regler, som åbner for at overføre fra det gamle system i Kyoto protokollen, der ikke længere har nogen klimaeffekt. Samt at de solgte reduktioner skal kunne tælles både i producent- og køber landet, hvilket ville føre til en dobbelt-tælling. Ligeledes var det ikke muligt at blive enige om hvorvidt menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder skal sikres i en fremtidig markedsmekanisme.

I de sidste I de sidste dage satte Costa Rica sig i spidsen for San Jose principper for et CO2 marked (se link). Herunder at der skal være integritet med miljø hensyn og reelt medvirke til at give øget reduktioner af udslip. Danmark tilsluttede sig ret hurtigt og 31 lande står nu bag dette initiativ.

Gry Bossen fra Verdens Skove har fulgt disse forhandlinger tæt i flere år. Hun hilser San Jose principper velkomne og siger: ” Vi er faktisk glade for, at parterne ikke er kommet frem til en endelig aftale. For det der lå på bordet, var simpelthen ikke godt nok. Hverken til at sikre mod dobbelttælling og overførsel af kreditter, men så sandelig heller ikke til at sikre menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Derfor vil vi gerne rose de lande, inklusiv Danmark, der har kæmpet for ambitionerne og stået fast på, at for eksempel menneskerettigheder selvfølgelig skal indgå i regelsættet”.

i) Loss and Damage (tab og skader) ville de rige lande ikke love penge til at kompensere udviklingslande for skaderne af klimakatastrofer – som tørke, oversvømmelser og orkaner. Historisk har ulandene nemlig belastet klimaet meget lidt, men bliver alligevel hårdest ramt af konsekvenserne.

Det er en stor skuffelse for de fattige lande i COP25 vedtagelsen kun fik en tekst om at de rige lande »tilskyndes« til at yde økonomisk støtte og nedsætte »en ekspertgruppe«, der skal »udvikle en fokuseret handleplan«. Den ordlyd er milevidt fra ulandenes ønsker om at få rejst nye penge, der kan hjælpe dem med at stå imod klimakatastrofer.

”Vi har været vidne til to ugers forhandlinger, hvor de rige lande har nægtet at imødekomme de fattige og mest klimaudsatte landes rimelige krav om hjælp, når de rammes af oversvømmelser, tørke eller andre klimakatastrofer, udtaler John Nordbo, klimarådgiver hos CARE. ”De rige lande vil simpelthen ikke tage ansvar for at rydde op efter den globale opvarmning, som de har skabt. Der er ikke ekstra midler sat af til at hjælpe de fattige og sårbare lande i forhold til klimakatastrofer."

iii) Ambitioner om reduktioner. Danmark modtog den prisen som solstrålen (ray) fra Climate Action Network, som samler 1300 NGO'ere fra 120 countries. Prisen gives for det ambitiøse 70% mål i den kommende lov. Den blev modtaget af Danmarks klimaambassadør Tomas Anker Christensen.

En anden positiv melding kom torsdag fra EU topmødet i Bruxelles lande med hævede ambitioner for reducering af CO2-udledningen. I alt har ca. 70 lande på nuværende tidspunkt meldt ud, at de har intentioner om at øge deres nationale klimamål. USA, Japan og Australien har meddelt, at de ikke vil opdatere deres 2030 mål. Kina var tavs i Madrid men vil forhåbentligt komme med et godt udspil inden EU - Kina topmøde næste efterår. Før COP26 i Glasgow vil FN samle målsætningerne i en såkaldt synteserapport med henblik på at vurdere, om landene samlet set lever op til Parisaftalen.

I Madrid offentliggjorde 'Global Carbon Budget Project' deres beregning af CO2 emissioner i 2019 fra fossil energi og cement (se link). Det blev et rekordår med næsten 37 Gt CO2 emissions, hvilket var 0,6% højere end året før. Dette skal tages ud af et samlet budget på 395 Gt, hvis verden med 50% sandsynlighed skal holde sig under 1,5 graders temperaturstigning ved udgangen af dette århundrede. Hvis verden fortsætter som nu, er dette mål snart misset.

iv) Klimafinansiering til udviklingslande. Selvom det ikke var direkte på dagsordenen, hørte vi i de fleste forhandlingsgrupper nævnt. Mange udviklingslande med Indien i spidsen kæder det med selv at komme med mere ambitiøse mål for CO2-udledningen sammen med, at de rige lande punger ud (klimabistand). Dette leder til det fjerde knast, som prægede mange forhandlinger i Madrid. Dette blev forværret af, at de rige lande ikke ville love noget på 'Loss and Damage'. I praksis betyder dette, at de eneste kilder vil være eksisterende midler indenfor humanitært nødhjælp eller at tage midlerne fra klima-tilpasning (adaptation).

I Paris aftalen blev lovet 100 mia. USD om året (fra 2020), hvilket de rige lande når på støtten til reduktioner (mitigation som f.eks. vedvarende energi). Mens det halter alvorligt efter med støtten til adaptation, som i følge OECD kun udgjorde 13 mia. USD i 2017. Dvs. at det er usandsynligt, at de rige land næste år når op på 50 mia. USD, som er den almindelige forståelse af Paris aftalen løfte om "balanced". Dertil kommer, at en betydelig del udgøres af lån fra Verdensbanken og de andre udviklingsbanker samt lande som Frankrig og Japan. Oxfam har opgjort, at over halvdelen af verdens klimafinansiering er baseret på lån, hvor behovet er gavebistand til fattige ulandes klimatilpasning som de fleste europæiske lande heldigvis gør.

De beskrevne knaster er en dårlig indgang til COP26 i Glasgow. Det får stor betydning, om presset fra fremadskuende erhvervsliv og den folkelige mobilisering fortsætter om fredagene rundt om i verden.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skuffende, ja.
Deprimerende, absolut.
Forventeligt, i høj grad!

Den danske selvforhelligelse er tilgengæld høj og selvtilliden fejler bestemt ikke noget, tiltrods for de manglende positive resultater.

Danmarks miljø resultater skyldes primært "kreativ bogføring" fortielser og forflytninger.

Kreativ bogføring i form vores voldsomme forbrug af biomasse, som stiger år for år, langt ud over hvad der på nogen måde kan være "bæredygtigt"
Vi "stjæler" kort sagt skov fra naturen og brænder den af, men vi ovenikøbet praler af det.

Fortielser i form af vores tavshed om at vores gigantiske handelsflåde sejler på det absolut værste og mest bekidte brændsel der kan opdrives.
Fortielser om vores olie og gasudvinding og deltagelse i nye og gamle projekter der rækker 30-40 år ud i fremtiden.

Forlytningen af vores mest forurenende industri til Asien, og vores deraf følgende gigantiske import og transport.

Danmark er derfor med i gruppen af Vestlige industrilande, der siger de rette ting, men gør det absolut modsatte på alle punkter.

Et hak bedre end USA, Kina, Brazilien, men kun et lille hak.

  • 18
  • 7

“Så længe kravet om enighed står ved magt, og alle kan henvise til alle andre, og bruge det at andre ikke handler, har nationerne den perfekte undskyldning for ikke selv at ændre den livsstil, der underminerer de globale livsbetingelser.”

Verdenssamfundets nationer kan bruge argumentet: “Hvad hjælper det, at vi gør noget, når ingen andre gør noget”?

“Hvorfor skal vi indskrænke os, tilsidesætte umiddelbare nationale interesser af hensyn til noget så abstrakt som vore fælles livsbetingelser, når andre har lov til at smadre løs på livsgrundlaget, fordi det betaler sig for dem nu og her”!

Dem, der har indset, at der skal handles, må handle. Det kan ikke undgå at blive til konflikt mellem individ-individ, virksomhed-virksomhed, nation-nation.

Konflikten vil være moralsk personlig, økonomisk, juridisk, hvis ikke det der er værre.

Det kan ikke hjælpe noget som helst at fortsætte en udvikling, der smadre livets betingelser. Der må stikkes en kæp i hjulet. Konsensus er udelukket. Konflikten er en nødvendighed.

  • 5
  • 6

Dem, der har indset, at der skal handles, må handle. Det kan ikke undgå at blive til konflikt mellem individ-individ, virksomhed-virksomhed, nation-nation.

Konflikten vil være moralsk personlig, økonomisk, juridisk, hvis ikke det der er værre.


Er det ikke opskriften på starten af en krig?
Men det er vel en naturlig følge af retorikken der bruges om klima.
Det er en katastrofe, det må bekæmpes, det er en klimakamp osv osv.

  • 10
  • 9

Der er samlet alt for mange forskellige dagsordener.
Hvis der skal ske noget er det vigtigt, at få afstemt fælles ambitioner.
Der er for mange af de betydende nationer, der ikke tilslutter sig.
Hvis det er grundet uenighed om udviklingsbistand, så pil det ud.
Der er rigeligt med udviklingsprogrammer indenfor FN, så hvorfor spilde til på den del?

Det der kan hjælpe, er teknologihjælp. Så alle nationer kan være med om fælles ambitioner på klimaet (og opret særskilt miljø-topmøder mht. affaldsproblemerne)

Er der få områder med, er det mere realistisk med løsninger.

  • 4
  • 1

I Paris aftalen blev lovet 100 mia. USD om året (fra 2020), hvilket de rige lande når på støtten til reduktioner (mitigation som f.eks. vedvarende energi)

  • lyder noget 'tåget'(?):
    Det kunne være interessant at høre lidt mere om, hvorledes pgl. lande ‘når’ dette? Findes der en kvantificeret oversigt over donor- og modtagerlande med angivelse af beløb og projekter??
  • 2
  • 2

Det glæder mig at det kun er vestlige masseorganisationer, som har mistet hovedet.

I stedet for IPCC og dets bagmænd kan vi glæde os over at målinger af klimaets udvikling nu viser at der ikke er grund til nogen hysteri - endsige tiltag mod GHG udledning ud over den stigningstakt vi ser nu.

De beregninger vi har nu af klimaets respons ved udledning med den stigningstakt vi har nu fremover (altså uden nogen form for indgreb!) viser følgende billede. Graferne er tegnet for diverse klimafølsomheder ved fordobling af CO2 (hvor det også antages at vandddampindgoldet stiger som følge af CO2 opvarmningen ved at bibeholde samme relative fugtighed - samme antagelse gør IPCC sig jo!). Talllene ved hver kurve angiver hvor mange år det vil tage før vi får 2 grader C opvarmning for en given klimafølsomhed -

Warming from CO2 from Eq. (24) for various sensitivities, S. We have used Eq. (27) to calculate the corresponding time, Δt (in years), needed to increase the temperature by 2 K. Observations indicate that the doubling sensitivity is close to the feedback-free value of S = 1 K, for which 600 years would be needed at the present growth rate, R = 2 ppm/year.

Som man ser viser målinger at man kan antage en lav klimafølsomhed fra CO2.

Vi har altså ikke de problemer med CO2 som klimahysterikere påstår.

Mange andre faktorer, som ikke er antropogene, kan give variationer i gennmsnitstemperaturer - f. eks. variationer i solens indstråling, skydannelse som følge af mekanismer IPCC ikke vil se på - f. eks. Svensmarks og Shavivs eksperimentelt bekræftede teorier om skydannnelse, der viser solens påvirkning ved diverse målinge af solens indflydelse.
Hertil kommer naturlige variationer (de såkaldte mere eller mindre cykliske variationer som PDO (Pacific Decadal Oscillations), NAO (North Atlantic Oscilaltion), MDO (Multi-decadal Oscillation) etc etc i klimasystemet, som ikke kendes rigtigt. Heller ikke IPCC har noget bud på hvad de kan være. Så her er videnskaben bestemt ikke afgjort som det hævdes.

  • 10
  • 23

NVJ trækker op ad hatten her - skræmmende at fire indtil nu har tomlet op på det.

Første manipulation:
Udgangspunkt for kurven er 400 ppm CO2. Normalt regner man på temperaturstigning i dette århundrede, som starter på 360.
Anden manipulation:
En lineær stigning i CO2 med en stigningstakt lavere end den nuværende, nemlig 2 ppm/år. Den nuværende stigningstakt er på 2.6 ppm/år og accelererende. Find selv data her
Tredje manipulation:
2K er det lavest realistiske bud fra IPCC, mens 4.5 er det højeste. Det forhindrer dog ikke forfatteren i at (forsøge at) manipulere os ved at medtage en 0.5K og en 1.0K kurve også.

Piller man disse tre manipulationer ud af grafen og regner med med S=2K (den stiplede røde kurve) vil man i stedet for 200 år få ca. 120 år - altså omkring 2120.

Ekstrapolationer af kurver er selvfølgelig altid farligt - men min beregning er under alle omstændigheder et noget bedre bud end NVJ's.

Men mere alvorligt er det, at man tilsyneladende lader som om, at en 2K stigning er uden betydning - - -

  • 18
  • 6

Er det ikke opskriften på starten af en krig?


Det handler om, at stort set alle tillader sig selv at forsætte ødelæggelsen af vore fælles livsbetingelser. Det er en krigserklæring i sig selv.
Folk som dig, kære Svend, får lov til at køre frem med total mangel på respekt for viden om problemet, fordi det store flertal et eller andet sted gemmer sig lidt under den demokratiske ret til at ignorere fakta.
Ing.dk tillader ignoranternes invaliderende diskurs under dække af kampen for ytringsfriheden. Det er patetisk.
Politikerne tillader busines as usual, fordi den nødvendige omstilling underminerer de udviklingskriterier, som man står for over en kant.
De teknikfikserede lever højt på at udfylde rollen som dem, man generelt kan blive enige om at tro på, nemlig leverandørerne af det tekniske fix, illusionen om en win win option i forhold til problemet.
Og ja, der kommer til at flyde ondt blod. Vil man ikke høre, må man føle.

https://www.google.dk/search?sxsrf=ACYBGNT...

Personligt tror jeg ikke, at det bliver klimaaktivister, der smadrer den selvdestruktive dyrkelse af udviklingen, men folk som Trump, Putin, EUs ledelse, den kinesiske. Meget tyder på, at man er i stand til at ødelægge de økonomiske mekanismer, som er det egentlige problem. Pudsigt nok i forlængelse af forsøget på at redde dem: https://gylle.dk/det-handler-om-identitet/

  • 5
  • 6

Hej Hans Henrik
Vil gerne svare på dit spørgsmål omkring at 100 mia. USD fra 2020. Heldigvis har OECD en rigtig god offentlig database (CRS), hvor medlemslandene rapporter alle bistandsprojekter ind hver år på project-level.
Der markeres i en Excel til OECD en Rio markør for adaptation og/eller mitigation med 2 (100% budget),1 (50% budget) og 0. På den måde beregner f.eks. Danmark sin årlige klimabistand hvor f.eks. et program i det nordlige Uganda får "1" markør.
I dette link ses OECD' seneste opgørelse fra sept. 2019, hvor jeg kan se at støtten til mitigation er langt større end til adaptation.
https://www.oecd.org/environment/climate-f...),

Tak for dit gode spørgsmål. Hans Peter

  • 4
  • 0

Du er med på hvem det er du lige citerer der?

William Happer, der er blevet taget på fersk gerning i at modtage penge for at netop at tale klimaforandringerne ned. William Happer, der har udtalt, at hullet i ozonlaget ikke var et problem. William Happer, der ikke er klimaforsker, men atomfysiker, og var ansat af Trump til at modbevise klimaforandringerne.

Jeg begyndte at læse den artikel du linker til, men stoppede, da manden konkludere, at CO2 er godt fordi niveauet var meget højere for 550 mio år siden. Hans argumenter er kun marginalt bedre end dem Pernille Vermund slynger ud.

  • 12
  • 4

Gorm:

Du er med på hvem det er du lige citerer der?


NVJ kender kun til kilder, han finder på klima"realisme".dk - det er dem, han finder troværdige.

Skyklapperne er spændt så hårdt op, at han kun ser sin egen næsetip.

Som skrevet tidligere, er det mere tommel op'erne på hans indlæg, der skræmmer mig. Os der har mødt NVJ på klimadebatter før, ved jo godt, hvor sludderet kommer fra, og nøjes derfor som oftest med et kort faktacheck, så det er indlysende, hvor langt i hampen, det er.

Men meget symptomatisk for benægterkulturen, er der ingen, der tør indrømme, at de har tomlet op på sludderet ;o)

  • 8
  • 2

Vejen til at reducere drivhusgasser går gennem atomkraft, der er ikke andet som kan magte den udfordring.
Og så længe man tøver med at erkende det, så vil alle disse COP-møder resultere i ingenting og alverdens politikere vil hver gang vride deres hænder og jamre over at der ingen resultater kommer ud af disse møder!

Og det haster med at udvikle atomkraft til at imødegå klimaudfordringen for verdens største udledere har gjort det klart at de ikke agter at sætte deres samfund i stå, men vil afvente at der dukker noget op der kan konkurrere med kul, og det kan kun atomkraft!

Derfor er det utroligt heldigt at der nu ser ud til at komme gang i den udvikling og at et lille dansk firma ser ud til at være kommet med på vognen, så der nu kommer fart på udviklingen og vi ikke skal vente 20 år på at det kan begynde at virke!
https://finans.dk/tech/ECE11790589/danske-...

  • 8
  • 5

I dette link ses OECD' seneste opgørelse fra sept. 2019, hvor jeg kan se at støtten til mitigation er langt større end til adaptation


Hej Hans Peter

Tak for henvisning, som jeg nu har forsøgt at kigge igennem.
Efter en del bladren er jeg nået frem til denne, 40 sider lange, publikation (ved ikke, om der findes nogle mere udtømmende(?):

OECD (2019), Climate Finance Provided and Mobilised by Developed Countries in 2013-17, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/39faf4a7-en

Jeg synes dog, at den generelt bærer præg af ‘forsøg på skønmaleri’: Det forekommer at være OECD ret magtpåliggende at gøre overførslerne så store som muligt!(?).

Jeg kender ikke antallet af ‘Developed Countries’ - men jeg ville skyde på, at deres antal er (en del) < 100(?). I så fald forekommer G$ 71 (2017) og G$ 100 (2020) noget usandsynligt…det ville jo svare til > 1G$/år i gennemsnit for hvert ‘rigt’ land!

Bladrer man frem til side 33, “3.2. Bilateral public finance data”, kastes der ikke yderligere lys over størrelsen af de enkelte ‘rige’ landes overførsler…der står blot “These contributions, reported to the UNFCCC in Table 7(a) of the Common Tabular Format, are not included here…” Så det store billede (forbliv)er ganske svært overskueligt!

Kan du eksempelvis oplyse, hvor store bidrag Danmark år for år har ydet?

  • 1
  • 2

Vejen til at reducere drivhusgasser går gennem atomkraft, der er ikke andet som kan magte den udfordring.

Bill Gates tror ikke på det med nuværende atomkraft teknologi. Og han kan ikke kaldes modstander, han har postet hundreder af mio USD i 'projektet'.

Interviewer: “In 2050 (zero emission scenario red.) how much energy will come from nuclear?”
Bill gates: “its bimodal, either it is 0% or around 33%”

Bill Gates: “Todays reactors are not economic, ignore everthing else, the nuclear industry will disappear and that is true globally, unless there is some new (reactor) design”
https://youtu.be/vapTJLUSvpQ?t=609

Interviewer: “What do you think is a reasonable expectation for what nuclear power can do, i know you are a believer in it.”

Bill Gates: “I put many hundreds of million USD into it. It’s not a profit driven activity
The entire nuclear industry is making a product today, that is to expensive and whos safety, altho it’s actually quite good, is to dependent on human operators.

So the nuclear industry will only survive if there is a new generation whos economics and design for inherent safety is dramatically better than anything that is out there today.
I don’t know for sure that will happen. [..]”
https://youtu.be/vapTJLUSvpQ?t=417

  • 5
  • 1

Kan du eksempelvis oplyse, hvor store bidrag Danmark år for år har ydet?

- dette blev berørt i et interview med generalsekretæren for CARE Danmark i DR i morges, hvorunder det blev oplyst, at Danmark til nu har bidraget med ialt Gkr. 2 - mens vor 'forpligtelse' skulle andrage det dobbelte(?).
Der blev i indslaget ikke sondret mellem 'tab og skade', 'reduktion' og 'tilpasning'...kan aflyttes her:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-mo...

  • 0
  • 0

Hej Hans Henrik. Danmarks udbetalinger af klimabistand til udviklingslande (disbursements) var 1,35 mia. kr. i 2017, hvilket kan ses i denne Excel afleveret af DK til EU (kaldet MMR). http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/mmr/art1... Og her et link til rapport, som jeg skrev i 2017 med et overblik over Danmarks klimafinansiering.
https://www.92grp.dk/files/Danish_ClimateF...
Borgerforslaget siger at DK bør stige til 5 mia. kr. pr. år (heri også medregnet fra kærne-bidrag til internationale organisationer som EU Kommissionen og FNs udviklingsprogram, som ikke er medregnet i MMR tallene).

  • 4
  • 0

Hej Hans Peter

Tak for uddybning.
På forsiden af ‘din’ rapport står bla.:

4) Climate finance should be genuinely “new and additional”. Governments have also agreed that climate finance should be “new and additional”. The report touches upon this concern, as it documents how funds are often counted both as ordinary development aid (ODA) and as climate finance...

Har du et bud på, i hvilket omfang det danske ‘klimabidrag’ lever op til dette princip?

Det er faktisk første gang, jeg hører de ‘1,35 mia. kr. i 2017’ omtalt - det må åbenbart være noget, regeringen har været ganske tilbageholdende med at bryste sig af(?) Eller har jeg bare sovet i timen? :)

Borgerforslaget siger at DK bør stige til 5 mia. kr. pr. år

  • hvilket forslag? Hvornår er det fremsat, og hvor megen opbakning har det nydt?
  • 1
  • 0

Svar til Hans Henrik. Det er skønt med din interesse for klima finansiering, som er det emne jeg følger i de internationale COPs.
- “New and additional” blev med Lars Løkke som mødeleder vedtaget på COP15 i 2009. I praksis er det Norge og Sverige, der lever op til det (deres ulandsbistand er oppe på 1,0% af BNP, så god plads over de 0,7% til klimabistand).
De danske NGO'ere pressede for det i finanslovforhandlinger, og det blev til ekstra 150 mio. kr. hvor der står additionelt.
- MMR rapporter er offentlige på EU hjemmesiden og Mattias Folkekirkens Nødhjælp plejer straks at skrive om det i Altinget og i deres klima nyhedsbrev (som jeg kan anbefale)
- Borgerforslaget er ret fantastisk case. Første forslag som fik over 50.000 underskrifter (med Nemid) på blot 5 uger. Du kan finde det på Folketingets hjemmeside. Forslaget haft stor betydning ift. forhandling af den nye klimalov. På et offentligt møde i Studenterhuset i november blev tre af forhandlerne benchmarket op på de 6 områder i Borgerforslag.

  • 2
  • 0

Der laves kvalitetskontrol af rapporteringen til OECD, herunder Rio markørerne. Det gør Udenrigsministeriet og det gør de nordiske lande, UK, Tyskland, EU kommissionen etc. Det virker ret objectivt. Men ændrer ikke ved, at der er alt for lidt gave-baseret støtte til fattige landes adaptation.
Borgerforslaget er første behandlet som du skriver, men blev ligesom overhalet af den brede, politiske aftale om klimaloven.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten