Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

COP24: Løfter om stor stigning i lån til klima indsatser

Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker har fået megen omtale på igangværende COP24 klimatopmøde i den polske by Katowice. Det skyldes især to løfter omkring rapporten fra IPCC (FN’s klimapanel) og klimafinansiering til udviklingslande.

Jeg sad på tilhørerpladserne lørdag aften, da Saudi Arabia, Russia and Kuwait og USA sagde nej til, at COP24 må skrive "welcoming" rapporten fra IPCC. Humøret var meget lavt hos tilhørere og 185 landes forhandlere. COP21 for tre år siden i Paris bad IPCC’s mange forskere om at udarbejde den rapport. Rapporten baserer sig på hele 6,000 peer reviewed studier fra forskere som beskrevet i denne blog.

Heldigvis også det positive at melde hjem, at udviklingsbankerne i denne uge har erklæret, at de vil bidrage til den nylige rapport fra IPCC, om 1,5 graders temperaturstigning, som blev offentliggjort i oktober (se Ingeniøren grundige analyse på dette link). De hundredvis af forskere når frem til, at CO2 udslippet skal reduceres med 45% allerede år 2030. Dette får en stor betydning udviklingsbankerne med bl.a. at nedsætte det antal år, som langsigtede lån kan afskrives over, fordi mange store investeringer allerede i 2030 skal nærme sig nul på udledningen af drivhusgasser.

b) I sin tale til COP24 sagde Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, at de vil bruge 100 milliarder dollar til nye klimainvesteringer (20 mia. om året fra 2021 til 2025). Med det store beløb sender Verdensbanken et signal om, at klimaudfordringerne skal tages alvorligt. Omkring halvdelen af beløbet vil blive finansieret direkte af Verdensbanken, hvor klima de kommende år skal udgøre omkring 35 procent af Verdensbankens samlede investeringsbudget.

En ny rapport fra OECD giver et overblik over den samlede klimafinansiering til udviklingslande i 2017. Samlet offentlig klimafinansiering er steget med 44%, fra 38 mia. USD i 2013 til 54.5 mia. USD i 2017. I samme periode har de multilaterale banker har haft en 77% stigning fra 15.5 mia. til 27.5 mia. USD.

OECD skriver, at en lineær fremskrivning med denne stigningstakt vil gøre, at de rige lande kan overholde deres løfte i Paris aftalen om at overføre 100 mia. USD per år fra 2020.

Der mangler til klima-tilpasning
I Paris aftalen står at der skal være en nogenlunde ligelig balance mellem mitigation og adaptation. Men indtil videre går 75% til at reducere udledningen af drivhusgasser (mitigation) og kun 25% til klimatilpasning (adaptation). Sagen er, at mange af verdens mest fattige allerede lever under konsekvenserne af klimaforandringerne, som ikke har forårsaget klimaforandringerne. Afrika bidraget kun med 3% af verdens udledninger.

Verdensbankens præsident sagde for første gang i sin tale, at investeringerne i klimatilpasning skal vægtes ligeså højt, som investeringerne i mititation. »Vi må bekæmpe årsagen, men også tilpasse os konsekvenserne, som oftest er mest dramatiske for verdens fattigste«, skriver Verdensbanken.

Lån giver gæld
Det lyder flot med de store tal for Verdensbanken og de andre udviklingsbanker, men der er også problemer med det. Ifølge OECD er volumen af lån fordoblet i perioden (40.3 mia. USD i 2017 sammenlignet med 20 mia. USD i 2013. Mens gavebistand (grants) kun er stedet 25% i samme periode (fra 10.3 til 12.8 mia. USD). Forhandlere fra fattige lande har med støtte fra internationale NGO’ere arbejdet for at få en tydelig angivelse i COP24 beslutningen om såkaldt ’grant-equivalent” af lån. Så det tydeligt fremgår, hvor meget de fattige lande skal betale tilbage til udlåner. Noget som især har betydning for bidragene fra Frankrig, Tyskland, Spanien og Japan, hvor lån udgør en betydelig andel af klimabistanden til udviklingslande.

Jeg var med til at lave beregningerne til Oxfam shadow report 2018 (link, hvor vi nævner Frankrig som et grotesk eksempel. Frankrig gav i 2016 kun 6% i gave og 94% som lån. Frankrig rapporterede til FN et beløb på 3.2 mia. Euro. I Oxfam rapporten når vi frem til at det kun er halvdelen (1,6 mia. Euro) som er gave, mens den anden halvdel skal tilbagebetales som afdrag og renter. Det kan nævnes, at Norge, Sverige og Danmark alene til FN har rapporteret grants og ikke nogen klima lån (selvom der er givet lån til bl.a. vindmølleparker).

Heldigvis indfører OECD nye retningslinjer, så alle medlemslande fra 2018 flows skal rapportere grant equivalent af lånene. Det gør det forhåbentligt muligt at få en vedtagelse på COP24 af noget, der mindre om dette forslag det store netværk Climate Action Network (CAN), som bl.a. har deltagelse af CARE Danmark og Folkekirkens Nødhjælp:

● SBSTA Art. 9.7: ○ All Parties should agree rules and accounting standards that ensure that countries report the grant equivalent of loans and other non-grant instruments as they do for ODA, in order to enhance transparency of climate finance.

Financial Times har advaret på en kommende gælds-krise for 40% af landene I Afrika “Sub-Saharan Africa is slipping into a possible new debt crisis, with 40 per cent of the region’s countries at high risk of debt distress.” Det aspekt havde Verdensbankens præsident ikke med i sin tale til COP24. Nogle af os husker gældskrisen i 90’erne, hvor 37 udviklingslandene måtte have gældslettelse.

PS: The **nine MDBs **are the African Development Bank (AfDB), the Asian Development Bank (ADB), the Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB), the European Bank for Reconstruction and Development (EBRD), the European Investment Bank (EIB), the Inter-American Development Bank (IDB), the Islamic Development Bank (IsDB), the New Development Bank (NDB) and the World Bank.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt at Verdensbanken og de øvrige udviklingsbanker skruer op for ambitionsniveauet, men det lyder problematisk, som du anfører, at så stor en andel gives som lån og ikke som donationer.

Ikke mindst når det gælder klimatilpasning, da det er den rige del af verdenen, som er årsag til klimakrisen.

Og ingen tvivl om at det er de fattige lande, som er særlig sårbare overfor ekstremt vejr - det kan jeg bevidne efter at have været vidne til Mitch-orkanens hærgen i Mellemamerika i 1998 og de katastrofale konsekvenser den havde med over 11.000 dødsfald - langt de fleste fattige og i forvejen udsatte mennesker.

  • 1
  • 1

Ikke mindst når det gælder klimatilpasning, da det er den rige del af verdenen, som er årsag til klimakrisen.


Der er ingen grund til at være bekymret for klimaet, Hvad, du jo kan overbevise dig om ved at studere en kritisk gennemgang af IPCCs rapporter og ikke mindst de" tilpassede" computermodeller man bruger, som aldrig har kunnet bruges til nogetsomhelst de sidste mange årtier. De er baseret på en stadig tilpasning af konstanter og parametre, som ikke passer med observationer. Ved at fitte med de utallige parametre kan man få model forløb som ligner fortidens klima. Men man har aldrig kunnet forudsige temperatur stigninger der ligger indenfor den statistiske usikkerhed på gr. a. en alt for høj værdi for GHG effekter. Som ligger under 1 grad per CO2 fordobling ifølge utallige onservationer, der negligere af de politiserende i IPCC.

https://www.thegwpf.org/new-paper-document...

“There is much recent observational and scientific evidence that the IPCC report has failed to include and which supports a more considered mitigation strategy than the extreme and unrealistic measures called for in the SR1.5 report,” said Prof Bates.

In the foreword, Dr. Edward Walsh, the Founding President of the University of Limerick and former chairman of Ireland’s National Council for Science, Technology and Innovation said:

“The importance of adherence to the highest scientific standards on the part of the IPCC in its periodic reports can hardly be overemphasised. Governments rely on the scientific objectivity of these reports to make crucial decisions related to the economies of their countries and the wellbeing of their people. Policymakers should carefully reflect on the significant deficiencies identified in the report before considering implementing its recommendations.”

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten