projekt globalt bloghoved

COP22 peger fremad på klima - trods Trump

På den ene side står Trumps trussel om at trække sig fra Paris klimaaftalen og satsning på kul-industrien i USA. På den anden side står, at prisen pr. kilowatttime for elektricitet - produceret af vind - er ved at være billigere end produktion af el fra kul, olie og gas. Som formuleret af direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard:

"Forventningen er, at prisen på vedvarende energi er på vej længere ned. Så skulle nogen få den pudsige idé at ville opføre et kulkraftværk i dag, risikerer de at blive udkonkurreret på prisen, næsten inden værket er opført. Investorerne sender pengene i den retning, hvor business casen er bedst. Så enkelt er det."

Siden Trumps sejr i sidste uge har truslen hængt som et spøgelse over klimatopmødet i COP22 i Marrakesh frem til afslutningen lørdag. Dette fik alle lande COP22 til at vedtage en erklæring med et stærkt signal Trump: "We call for the highest political commitment to combat climate change, as a matter of urgent priority."

COP22 cementerede indtrykket af, at der er solid global opbakning til den fortsatte indsats. Dette gælder også erhvervslivet, hvor 365 af USA’s 500 største virksomheder en fælles erklæring til Trump om, at USA skal fortsætte med at sætte ind mod den globale opvarmning, og at USA skal blive i Paris-aftalen.

Afgørende for Paris aftalen var Kina og USA. Heldigvis fastholder Kina sin offensive og ambitiøse klimapolitik, som står tydelig i deres 5-års plan. Den kinesiske ledelse satser på en grøn omstilling, der både adresserer presset fra en hjemlig bybefolkning kvalt i smog og forurening - og at Kina bliver markedsførende globalt på den stærkt voksende clean tech sektor. Som afgående udenrigsminister John Kerry sagde i sin (fremragende) tale i Marokko, så investerede Kina alene sidste år mere end 100 mia. dollars i vedvarende energi. Sidste år udbyggede Kina sin vindkapacitet med 25 procent, og stort set samme kapacitet tilføres i år.

De fattigste lande har de højeste ambitioner

Den måske mest interessante nyhed fra COP22 faldt i går fredag på mødets sidste dag, hvor en gruppe af verdens 45 mest sårbare og fattige lande et nyt progressivt klima initiativ, der skal presse ambitionerne i vejret – og de rige lande til øge deres finansielle støtte. De 45 lande i den såkaldte "Climate Vulnerable Forum" , CVF, er enige om, at de inden år 2020 vil have realiserbare planer for at omstille til 100 procent vedvarende energi, at de vil have som langsigtet mål, at være CO2-neutrale i 2050 samt at landene vil stramme ambitionerne i deres nationale handlingsplaner inden år 2020.

CVF-gruppen tæller lande som Costa Rica, Marokko, Etiopien, Tanzania, Bangladesh, Filippinerne, meget fattige lande som Niger samt en lang række østater som Tuvalu og Vanuatu. Alle lande, der er særligt truet af klimaforandringerne, og flere af dem er helt afhængig af international støtte for at kunne gennemføre klimatilpasning.

EU’s energi- og klimakommissær, Miguel Arias Cañete lover fuld opbakning fra EU: "De forpligtigelser som Climate Vulnerable Forum i dag har påtaget sig, er både imponerende og inspirerende. De udviser moralsk lederskab med ægte vilje til handling. Det er lande, der allerede lever med klimaforandringerne, deres eksistens er på det yderste."

Som noget af det sidste, nåede COP22 lørdag nat til enighed om en fond for klimatilpasning i ulande. Det lykkedes undervejs at rejse 82 millioner dollar i startkapital til fonden, selv om ulandenes behov er meget større. Pengene kommer fra Sverige, Tyskland, Italien og Belgien. Mens Danmark er fraværende med tilsagn, efter at regeringen har skåret klimapuljen ned til 300 mio. kr. (sammenlignet med 500 mio. kr. under tidligere regering).

Brug for EU og Kina lederskab

Med USAs ændrede klimapolitik med Trumps, ligger presset på EU for at indtage det globale klima-lederskab sammen med Kina. Mens Trump satser på byggesektoren i USA og lukker øjnene for konsekvenser af automatisering og teknologi, har netop Kina og EU store muligheder for at bygge på den teknologiske udvikling af fremtidens industrisamfund, fremtidens job og indtjening baseret på vedvarende energi, cirkulær økonomi og bæredygtighed. For EU' vedkommende ville det hjælpe, hvis EU til 2018 COP mødet melder et øget ambitionsniveau ud (sammenlignet med de vedtagne 40% reduktion i år 2030 målt i forhold til 1990-niveauet).

Der er stærkt brug for at øge ambitionsniveauet, eftersom de forpligtigelser som landene foreløbigt har meldt ind på implementeringen af Paris-aftalen, betyder, at kloden har kurs mod at blive 3,5 grad varmere ved udgangen af dette århundrede. Dvs. langt over Paris aftalens målsætning om at begrænse stigningerne til mellem 1,5 og maksimum 2 grader.

Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...med 20% så man må bare konkludere at verdens to største økonomier ikke er med på at nedsætte CO2 udledningen. Og så bruger Staten skatteydernes penge på 'klimaprojekter' i Afrika. Gak gak, Afrika er på vej mod 2 mia mennesker, hvor ansvarlige er de lige selv ift at klare sig under tørker og andre naturlige udsving i klimaet?!?

Stop det klimahysteri!

  • 7
  • 17

DANIDA har støttet et land som Niger med hundredevis af mio. Jeg var på Projet Danois under mine studier, i begyndelsen af 1990 erne. Dengang var de 8 mio og havde hungersnød. Nu er de tæt på 20 mio. Hvor ansvarligt er det lige, og er det berettiget at danske skatteydere skal financiere 'klimatilpasning i ulande' for at de bare kan få børn i stride strømme? Jeg mødte en mand i Niger som havde over tusinde efterkommere, det er jo det glade vanvid og ikke noget den danske stat kan påtage sig at redde de mennesker som ikke selv tager ansvar.

  • 11
  • 12

Forventningen er, at prisen på vedvarende energi er på vej længere ned. Så skulle nogen få den pudsige idé at ville opføre et kulkraftværk i dag, risikerer de at blive udkonkurreret på prisen, næsten inden værket er opført. Investorerne sender pengene i den retning, hvor business casen er bedst. Så enkelt er det

  • Aagaard og bloggeren 'glemmer' den lille krølle på glansbilledet, at 'vedvarende energi' samtidigt er 'varierende energi, mens de fossilbaserede værker kan levere ift. behovet (som i sagens natur er stærkt varierende!).
  • 6
  • 16

Tror du han har glemt det, Hans?

Og tror du også investorerne har glemt det?

Eller forstår de bare business casen bedre end dig.

  • 17
  • 6

Aagaard og bloggeren 'glemmer' den lille krølle på glansbilledet, at 'vedvarende energi' samtidigt er 'varierende energi, mens de fossilbaserede værker kan levere ift. behovet (som i sagens natur er stærkt varierende!).

De fossile værker kan ikke levere i forhold til det varierende behov - medmindre der er backup kapacitet i systemet. Og det et der jo i vores velfungerende samfund. Mange lande (inkl. USA) har imidlertid problemer med backup og lever med regelmæssige black og brown outs. Det er en naturlig ting i dels fattige lande men også samfund hvor energiforsyningen baseres på alm. markedsbetingelser og hvor forsyningssystemer med tilstrækkelig spidslast kapacitet i forb. med ekstreme behov hedebølger, hård frost, uventet nedlukning af fuldlastværker i kombination med små netværk - ikke kan konkurrere med mere skrabede systemer som kan tilbyde lavere priser mod til gengæld reduceret forsyningssikkerhed.

Og så er der jo risikoen for at olie og kultransporterne afbrydes osv. Det har vi prøvet og det sket hele tiden i mindre robuste samfund som ikke har et NATO til at beskytte fossilindustrien - for skatteydernes regning.

Dit glansbillede af fossilindustrien er sandelig ikke smukt og din naivitet tangerer tåbelighed.

  • 12
  • 6

Er der nogen, der har lyst til at få lidt tal på bordet – om hvordan det går med udviklingen i energisektoren i hhv. Marokko og Niger, og de to afrikanske landes CO2-udledninger?

Jeg vil gerne vise brugen af den såkaldte Kaya-tautologi, C = P (G/P) (E/G) (C/E) til at dekomponere effekten af de 4 forskellige ’drivers’, som en japansk videnskabsmand, Kaya, sammen med tre kolleger i 1991 udviklede som en simpel måde, hvorpå man kunne beskrive sammenhængen mellem effekten befolkningstallet (P), velstandsniveauet (G/P=BNP/indb.), energiintensiteten (E/G=bruttoenergi/BNP), og CO2-intensiteten (CO2/bruttoenergi) for et lands eller en geografisk regions CO2-emission på.

Eftersom der kan være ikke-lineære interaktioner mellem de 4 faktorer, vil summen af de procentvise ændringer af de faktorer normalt ikke være lig med den procentvise ændring af CO2 emissionerne. Men relative ændringer af CO2-emissionerne over tid kan beregnes på grundlag af de relative ændringer af hver af de fire faktorer: Cy/Cx = Py/Px (G/P)y/(G/P)x (C/E)y/(C/E)x hvor x og y repræsenterer to forskellige år.

Lad os først kigge på Niger, på basis af data fra IEA, der for dette land har indberetninger fra 2000 til 2014:

Befolkningstallet er steget med 70 pct. fra 11,2 til 19,1 mio. indb., BNP er fordoblet fra 8,4 til 16,8 mia. US$ (købekraftskorrigerede dollars i 2010-prisniveau), bruttoenergiforbruget er også næsten fordoblet fra 1470 til 1960 ktoe, mens CO2-emissionerne er tredoblet, fra 650.000 ton til 1,96 Mton.

For Nigers vedkommende tegner følgende billede sig: Set over hele perioden kan næsten halvdelen af stigningen i CO2-emissionerne henføres til befolkningsvæksten, ca. 15% skyldes velstandsstigninger, og knap 40% skyldes, at der bruges mere CO2-tunge brændsler end for 15 år siden. Der bruges nemlig næsten dobbelt så meget kul til at lave el som i 2000, og 3-4 gange så meget olie til elproduktion som i 2000. Det er dog ikke bare i elsektoren, at forbruget af fossilt brændsel er øget: Det samlede forbrug af olieprodukter er mere end tredoblet, fra 170.000 toe i 2000 til 550.000 toe i 2014.

Her kommer et par tal fra COP22-værtslandet Marokko: I perioden 1990-2014 steg befolkningstallet med 36 pct. fra 25 til 34 mio., BNP steg med 150 pct., fra 97 til 241 mia. US$, bruttoenergiforbruget steg også med 150 pct., fra 7,6 til 19 Mtoe, og CO2-emissionerne steg med 170 pct. fra, 20 til 53 Mton. Ligesom i Niger, trak alle drivers opad i CO2: Den største driver var velstandsstigninger, med ca. 60 pct. af den samlede stigning i CO2, dernæst kom befolkningsstigningen, som bidrog med 30 pct. og med CO2-tunge brændsler bidrog med 10 pct. Hverken i Marokko eller i Niger var der nogen effekt at spore fra forbedringer af energi-effektiviteten, i form af lavere energiintensitet.

Det kan vist kun gå fremad, hvad angår mindskelse af CO2-aftrykket fra de to omtalte lande. Men det bliver tungt, når befolkningsvæksten spiller en så stor rolle, som tallene især for Niger viser.

  • 9
  • 0

Jah, en ligning der altid går op eller er rigtig. Af ligningen ses, at de forskellige parametre i hhv. tæller og nævner på højre side af lighedstegnet går ud mod hinanden.

Findes der et bedre eller mere korrekt udtryk, hører jeg gerne derom.

  • 4
  • 0

Men det bliver tungt, når befolkningsvæksten spiller en så stor rolle, som tallene især for Niger viser.

Det er kun i Afrika man finder betydelig befolkningsvækst. Generelt er væksten stoppet i resten af verden og de næste 3 milliarder kommer stort set kun fra Afrika. Afrika er samtidig det kontinent med laveste BNP og dermed CO2-udledning.

Udover problemet med befolkningsvækst - som er et reelt problem - er der velstandsvæksten udtrykt som vækst I BNP samt koblingen mellem CO2 og teknologi.

For at sænke CO2 aftrykket kræves dels at BNP væksten for den rigeste milliard - som står for halvdelen af CO2 udledningen - stopper og dels at teknologien bliver langt mere effektiv mht til reduktion af CO2 forurening. At BNP væksten stopper og endda går ned for den rigeste milliard er en forudsætning for at de fattigste lande kan opleve en helt nødvendig velstandsvækst uden at det samlede system bliver overbelastet. Denne vækst må og skal desuden bygge på rene eller grønne teknologier dvs ud med kul, olie og gas. Ellers kan det hele være lige meget. Tilsvarende skal de rige samfunds energisystemer baseret på fossiler udfases og erstattes med rene teknologier - VE og akraft. Og det kan kun gå for langsomt.

Hele denne enorme omlægning sker kun hvis markedet trækker i den rigtige retning. For at det kan ske skal eksterne omkostninger internaliseres hvilket i stort omfang er synonymt med kulstofafgifter og ophør med subsidier til fossilindustrien.

Hvor lang tid har vi til at sætte toget i gang?

  • 2
  • 7

Jeg vil afholde mig at gå ind i en besvarelse af dine spørgsmål. Jeg vil dog godt sige følgende:

Vi kan godt tale om befolkningsvækst her og der, men det vigtige i denne sammenhæng er hvor meget befolkningsudviklingen trækker opad, eller nedad, sammenlignet med de øvrige 3 drivers, i CO2-udledningerne, set over perioden.

Her ligger Afrikas befolkningsudvikling. Fra 1990 til 2014 blev der næsten dobbelt så mange indbyggere på kontinentet (fra 628 til 1156 mio.), og denne vækst betød at befolkningsudviklingen stod for godt 50% af væksten i Afrikas CO2-udledninger, som blev mere end fordoblet fra 534 til 1105 Mton.

Men andre regioner kan også være med: Ikke langt bagefter Afrika følger Mellemøsten, hvor befolkningstallet steg fra 127 mio. i 1990 til 224 mio. i 2014, hvilket betød at befolkningsudviklingen stod for knap 50% af væksten i Mellemøstens CO2-udledninger, som blev tredoblet fra 540 Mton i 1990 til 1728 Mton i 2014. På en delt 3. plads ligger Asien, excl. Kina, sammen med USA, idet befolkningsudviklingen begge steder stod for ca. 20% af forskellen mellem CO2-udledningerne i 1990 og 2014. Beklager at jeg er nødt til at udtrykke mig på denne lidt knudrede måde, men jeg går ud fra, at det er forståeligt nok for den opmærksomme læser.

Det var noget af en overraskelse for mig at se, hvor meget USA's befolkningsudvikling har betydet for forskellen mellem USA's CO2-udledninger i 1990 og 2014. Ligesom i USA trak denne driver opad i både EU, Kina og Japans CO2-udledninger, men kun med ca. 5% af forskellen mellem disse landes/regioners udledninger i 1990 og 2014.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at USA’s CO2-udledninger i perioden steg med 8%, Kinas steg over 3 gange, Japans steg med 14%, mens EU's CO2-udledninger faldt med 21%.

At det er gået således, hænger selvfølgelig sammen med, at de nævnte lande/regioner har haft forskellige udviklingsforløb, hvad styrkeforholdet mellem de øvrige 3 drivere: Forbedringer i energiintensiteten har trukket mere nedad end velstandsstigningerne har trukket opad i EU, USA og Japan. Det omvendte er tilfældet i Kina, hvor man har løftet millioner ud af fattigdom...

Omstillinger til CO2-lean eller –fri brændsler har trukket pænt nedad i EU (knap 20% af totalen), og i USA, dog kun ca. 5%, mens omstillingen fra akraft til kul, olie, og gas i Japan har trukket opad med 20%.

(Identity, tautologi: Jeg forsøgte såmænd bare at finde et udtryk på dansk).

  • 7
  • 0

Identity, tautologi: Jeg forsøgte såmænd bare at finde et udtryk på dansk

- 'tautologi' synes heller ikke at være helt ved siden af:

Sande matematiske udsagn kan opfattes som værende tautologier

Man (også jeg) er nok tilbøjelig til at sidestille tautologi og pleonasme:

Hvis en gentagelse forekommer som et stilistisk greb for at øge et udsagns styrke, er der tale om en pleonasme (fx 'tit og ofte' eller 'klart og tydeligt'). Det kan til tider være svært at adskille disse to typer udsagn, men det handler først og fremmest om hvor vidt afsenderen har en bevidst hensigt med gentagelsen

https://da.wikipedia.org/wiki/Tautologi

  • 0
  • 0

Tak for jeres mange kommentarer og diskussioner. Her følgende svar: - Der er meget lille kobling mellem CO2 og befolkningstilvækst. Således spiller Afrika en minimal rolle for udledningerne (Africa represents only a small fraction, 3.6%, out of the total carbon dioxide (CO2) emissions per year, yet 14% of the population of the world lives here). - Til gengæld vil Afrika blive meget hårdt ramt (ja mange steder allerede ramt) af klimaændringerne, hvorfor adaptation (tilpasninger) er så vigtigere (og resilience, modstandskraft). - De frivillige nationale planer meldt ind til FN sekretariatet betyder en temperaturstigning på ca. 3.5 grader ved år 2100. Derfor er der brug for at skrue op for den grønne omstilling - og så er den gode historie, at Danmark har så store eksport potentialer på dette felt.

  • 5
  • 2

Vi havde i 1970erne ti store skibsværfter, fire skibsmotor fabrikker , tre store landbrugsmaskinfabrikker, en stor cementmøllefabrik , to store kranfabrikker, to store glasfabrikker, et temmelig stort militær, fire store bryggerier, Storebælts, Århus , 2 Kalundborg, Hundesteds og Øresundsfærger, to store gummifabrikker, to bilfabrikker og en række teglværker, der ikke er her mere, men alle energitunge virksomheder, hvor det der er tilbage af dem her i landet kun er navneskiltene. Men alene disses forsvinden har betydet en energi og arbejdsplads nedgang

  • 4
  • 3

Vi kan godt tale om befolkningsvækst her og der, men det vigtige i denne sammenhæng er hvor meget befolkningsudviklingen trækker opad, eller nedad, sammenlignet med de øvrige 3 drivers, i CO2-udledningerne, set over perioden.

Selvfølgelig har alle parametre betydning men ser vi på de overordnede tendenser i stedet for at pille i detaljer så ligger næsten hele den forventede befolkningsvækst i verden indtil 2100 i Afrika, som til gengæld repræsenterer en meget lav C02 udledning (lav BNP). Min pointe er at befolkningsvæksten i sig selv ikke behøver lede til høj CO2 udledning hvis der satses på en hurtig afvikling af fossiler gennem beskatning af forurening. Den nuværende situation, hvor fossiler nyder enorme markedsfordele ved dels at modtage direkte og indirekte subsidier (som dog vist nok er i kraftig aftagen) dels stort set har gratis adgang til at bruge naturen (the commons) som affaldsrecipient (det centrale problem) kan formentlig kun ændres hvis markeder reflekterer forureningsomkostningerne på et rimeligt niveau. Indtil det sker vil alle overvejelser over CO2 udledning som funktion af befolkningsvækst være nærmest ligegyldige fordi den under alle omstændigheder drives frem af BNP væksten. Det katastrofale er at vækst i BNP er det politisk overordnede mål i næsten alle økonomier mens BNP er et begreb som ikke betragter forurening som en omkostning. Her har økonomerne/politikerne vist at de Ikke fatter begrebet entropi i forbindelse med økonomiske aktiviteter men i stedet tror at naturens evne til at optage forurening er ubegrænset og omkostningen derfor nul. En fatal misforståelse.

Se også:

http://www.geohive.com/earth/his_proj_cont...

Den generaliserede Kaya formel - IPAT: https://en.m.wikipedia.org/wiki/I_%3D_PAT

samt: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Green_nati...

Som bl.a. siger:

" The gross national product (GNP) measures the welfare of a nation's economy through the aggregate of products and services produced in that nation. Although GNP is a proficient measurement of the magnitude of the economy, many economists, environmentalists and citizens have been arguing the validity of the GNP in respect to measuring welfare. Joseph Stiglitz, Nobel Prize–winning economist, states that this standard measurement for any national economy has become deficient as a measure of long-term economic health in our recently resource-driven and globalizing world.[1] Critics suggest that GNP often includes the environment on the wrong side of the balance sheet because if someone first pollutes and then another person cleans the pollution, both activities add to GNP making environmental degradation frequently look good for the economy.[2] Critics of mainstream economics complain that GNP compiles spending that makes us worse off, spending that allows us to stay in the same place, and spending that makes us better off all in a single measure, giving a nation no clue if they are making progress or not.[3] Manfred Max-Neef, Chilean economist, explains that politicians feel that it is irrelevant whether the spending is productive, unproductive, or destructive.[3] In this sense, it is common to see political policies that call to depredate a natural resource in order to increase the GNP. To take into account the environmental depredation and resource depletion, there is a call to shift away from the traditional GNP and construct an assessment of national product that takes into account environmental effects."

  • 2
  • 3

Men alene disses forsvinden har betydet en energi og arbejdsplads nedgang

Ak ja - se en Morten Koch film Bjarke.

Hvorfor opregner du ikke alle de virksomheder vi har i dag som vi ikke havde dengang? Prøv en gang i mellem at se på virkeligheden i stedet for at drømme dig tilbage til fortiden med hundestedmotorer, hestevogne og høstballer.

Hvad skal det nytte at genskabe fortiden. Fortiden er jo forudsætningen for nutiden som er forudsætningen for fremtiden.

Trump har samme problem. Han vil føre USA tilbage til kulalderen. Det bliver dyrt for USA og for verden. Lykkes det for ham vil USA definitivt blive relegeret til en anden rangs industrination.

  • 3
  • 4

Vi havde i 1970erne ti store skibsværfter, osv.........

Det er vist først for nylig gået op for os at konkurrence ikke kun foregår mellem virksomheder, men også mellem stater. For stater har brug for skatteindtægter til drift af den offentlige sektor og til udbygning og vedligeholdelse af infrastruktur og hvis andre stater har haft held med at snuppe vore jobs, så må folk der før forsørgede sig selv og bidrog, omend måske beskedent, til samfundet leve af overførselsindkomster og så bliver vi alle fattigere. Så ideen om at vi selv kunne leve af vidensjobs og fede konsulenthonorarer fordi vi var så langt foran de andre og lade den tredje verden om det hårde arbejde med at producere var desværre en illusion. Med valget af Trump er den indsigt også kommet til USA nu, men hvor det ikke bliver så nemt for et lille land som vort at gøre noget, så burde USA have bedre muligheder!

  • 1
  • 2

Så er vi her vist alle sammen. De sædvanlige argumenter er blevet præsenteret, på de sædvanlige måder. Endnu en gang noterer jeg mig, at Søren simpelthen ikke kan lade være med at bruge gadedrengemanerer (for nu ikke at karakterisere hans argumentationsform som værende personlig og perfid overfor andre debattører). Det er åbenbart ikke muligt for ham at nøjes med at være uenig med andre debattører. Jeg må forstå, at det er OK at Søren hver eneste gang chancen gives, gerne selv må trække et par af sine hypheste ud af stalden: Indregning af eksternaliteter og BNP kan ikke bruges til en sk**. Ak ja.

Tilbage til substansen: Det er bekymrende, når man ser denne blogejers ’byline’, at Hans Peter Dejgaard tilsyneladende har misforstået dette med befolkningsvækstens indflydelse på stigninger i CO2-udledningerne fra det afrikanske kontinent. Jeg vælger at tro, at Dejgaard har valgt at misforstå, hvad mine beregninger med Kaya i hånden viser.

Det handler ikke om, at Afrika kun udleder 3% af klodens samlede udledninger, selvom kun 14% af den samlede befolkning bor der. Det handler heller ikke om, at CO2-udledningen/indb. i Afrika kun lige netop er ved at nå op på 1 ton, mens USA (på vej ned) og Saudi Arabien (på vej op) er ved at bytte plads i den ende af skalaen, omkring de 16 ton, og hvor EU (på vej ned) og Kina (på vej op) i 2014 byttede plads, på niveauet 6,2-6,7 ton.

Det handler om, at visse afrikanske lande især dem med de store andele af kontinentets CO2- udledninger og små andele af befolkningen, mest udpræget selvfølgelig Sydafrika med 40% af udledningerne i 2014, men kun 5% af Afrikas befolkningstal, Egypten (16% af udledningerne og 8% af befolkningstallet) og Algeriet (11% af udledningerne og 3.4% af befolkningstallet), men faktisk også (om end i mindre omfang) COP22-værtslandet Marokko (4.8% af udledningerne og 2.9% af befolkningstallet) i stort omgang indtil nu bare har ladet stå til.

Altså: Disse lande har indtil nu ikke villet, eller kunnet, sætte offentlige midler af til fremme af VE og EE og man har heller ikke kunnet tiltrække ekstern finansiering. Ergo har effekten på disse landes og dermed i stort omgang hele kontinentets CO2-udledninger fra tiltag, som øger VE-andelen i fuel-mixet og dermed mindsker CO2-intensiteten og/eller forbedrer energiintensiteten været til at overse. Derfor har driveren fra den notorisk høje befolkningstilvækst i Afrika indtil nu spillet en meget stor rolle for stigningen i CO2-udledningerne, sammenlignet med alle andre regioner end Mellemøsten.

Til Bjarke, Jens Arne og evt. andre med interesse for effekten på CO2-udledninger som følge af de-industrialisering i forskellige lande, er jeg glad for at kunne gengive dette link: http://www.ehes.org/EHES_62.pdf

til et interessant working paper (på 47 sider) ’The Drivers of Long-run CO2 Emissions: A Global Perspective since 1800’, udgivet (i august 2014) af to forskere på Syddansk Universitet. De to forskere har kigget på et andet udsnit af lande (ni europæiske lande: Danmark, Frankrig, Italien, Tyskland, Portugal, Spanien, Sverige, Holland og UK samt USA, Canada og Japan), som er bestemt af hvor de kunne finde data langt nok tilbage i tiden til at få både industrialisering og de-industrialisering med. De går iøvrigt et skridt videre, og definerer en 5. driver, relateret til skift i ’fuel basket’ for elproduktion alene. På side 9 vises den vigtige formel (6), som satte mig i stand til vha. den naturlige logaritme for at få beregnet bidragene fra de forskellige drivers.

  • 2
  • 0

Det ville være spild af krudt og tid.

Tingene går sin gang. Du følger jo meget godt med selv, og rapporterer ovenikøbet om det her på siden. Først går det lidt din vej i Frankrig, så går det lidt imod, osv., hvad angår 'carbon tax'. Der er mange, der skal tages i ed, så meget kan vi da vel blive enige om.

Hvad angår en anden målestok end BNP, tror jeg det ligger endnu tungere. Uanset hvad Stiglitz eller Krugman eller andre koryfærer måtte mene.

Lad os få en pause, hvor du ligesom bare glemmer, at du har de par hypheste stående i stalden. Lad dem få lidt ekstra havre, og varm selv lidt op til Thanksgiving på torsdag. Just sayin'

  • 3
  • 0

Jens

Æh, jeg ved det ikke. Men husk på disse kloge ord fra Deng Xiaoping: 'Det er lige meget om katten er hvid eller grå. Bare den kan fange mus'.

Og denne ligning kan altså til det den skal: Dekomponere indflydelsen på et lands/en regions CO2-udledninger fra fire forskellige drivers.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten