Toxblog bloghoved

Cone snail: Den rigtige dræbersnegl

Når man snakker om dræbersnegle, tænker de fleste på den slags snegle, som æder alt grønt i ens have (udover ukrudtet, som de selvfølgelig pænt lader være), eller på det ikoniske ”killer look” fra firserne med Freddie Mercury overskæg, som også kendes som dræbersneglen. Men den virkelige dræbersnegl er faktisk en helt anden! På bunden af havet i tropiske egne lever der en snegl, som har en gift, der er så potent, at 70% af alle mennesker, som bliver forgiftet af visse underarter af den, dør. Og der findes ingen modgift!

Illustration: Privatfoto

En typisk cone snail.

Denne giftige snegl tilhører familien ”cone snails”, der har over 800 medlemmer. De største kan blive op til 23 cm, og de har ofte flotte og farvestrålende sneglehuse. Cone snails findes i havene i alle tropiske egne, og deres sneglehus bliver brugt til smykker og som pyntegenstande. Dette er netop problematisk, fordi cone snails har en gift, som indeholder en overvældende mængde af forskellige neurotoksiner. Denne gift bruger de til at jage med, og cone snails har udviklet en slags smart harpun, som de kan skyde mod bytte eller fjender for at levere giften (se 3 forskellige videoer af et cone snail harpunangreb: Film 1, Film 2 og Film 3). Når mennesker samler sneglehuse fra cone snails op på stranden, risikerer de dermed at blive forgiftet. Sneglen er nemlig i stand til at skyde sin harpun ind i fingrene på mennesker – endda gennem handsker og våddragter, hvis der er tale om en større snegl. Harpunen, der er en slags modificeret tand, kan de endda gendanne – og typisk har de allerede en håndfuld klar til at erstatte en brugt harpun.

En harpun fra en relateret specie til den giftige cone snail.

Cone snail giften er domineret af forskellige neurotoksiner, kaldet conotoksiner. Disse conotoksiner rammer forskellige ionkanaler og receptorer i nerverne. En af de vigtigste af disse receptorer er acetylcholinreceptoren, som er essentiel for neuromuskulatorisk funktion hos mennesker og andre pattedyr. Når denne receptor blokeres, betyder det, at man ikke længere kan bevæge sine muskler. Dette fører til, at man ikke kan holde sine øjne åbne, bevæge sine ben og arme, og at man til sidst dør, fordi man ikke kan trække vejret. Således minder giftens virkning i høj grad om neurotoksiske slangers gift (læs fx om Den sorte mambas gift her eller om Monokelkobraens gift her, eller se en indspilning af, hvordan en forgiftning kan finde sted her).

Fordi cone snails har så mange forskellige neurotoksiner, og fordi det er besværligt at malke dem for gift, findes der ikke nogen modgift mod forgiftninger forårsaget af denne snegl. Til gengæld bliver der forsket grundigt i sneglens toksinarsenal. Fordi toksinerne er så potente, er det nemlig i visse tilfælde muligt at ”omdirigere” toksinernes effekt til at være gavnlig i stedet for skadelig. Bl.a. er er lægemidlet Ziconitide, der er 1000 gange stærkere end morfin, blevet udviklet på baggrund af et conotoksin. Derudover er andre molekyler baseret på conotoksiner på nuværende tidspunkt i klinisk udvikling mod sygdomme såsom Alzheimers, Parkinsons, epilepsi og depression.

  • Læs om giften fra Redback spider her
  • Læs om forskellen mellem modgift og vacciner her
Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en økologisk hyggefætter. Er det en af de gifttyper du vil udvikle modgift til?

Finder man denne snegl på stranden er den vel kun farlig hvis den stadigvæk er levende? Eller?

  • 5
  • 0

Hej Klaus Desværre er modgift mod cone snailen ikke lige i pipeline pt. En af årsagerne er, at cone snail gift er frygteligt dyrt, og for at kunne udvikle en modgift (både på gammeldags manner, men også med min phage display metode) skal man bruge giften. Så hvis du ligger inde med en portion, kan vi snakke om det ;) Sneglen er kun farlig som levende, da en død snegl ikke ville kunne injicere gift. Giften er farlig, hvis den injiceres - (formentligt) ikke hvis giften spises. Dbh Andreas

  • 9
  • 0

Tak Andreas. Meget spændende og mere underholdende end vindmøllekernekraft. Hold igang.

  • 7
  • 4

En af årsagerne er, at cone snail gift er frygteligt dyrt, og for at kunne udvikle en modgift (både på gammeldags manner, men også med min phage display metode) skal man bruge giften.

Ja det er jo tydeligvis en udfordring når man er phd studerende eller har et lille firma. Måske nogle kunne sponsorere det nødvendige antal portioner hvis I viser lovende resultater med udviklingen af jeres andre modgifte?

I den forbindelse er der naturligvis et andet interessant spørgsmål. Hvordan går det med selve udviklingsarbejdet for de modgifte du arbejder på? Kunne forestille mig at det er en lang process og at en del detaljer helst skal vente til patent/papir offentliggørelse. Men kunne da godt tænke mig at se en status en dag. ;-)

  • 2
  • 0

Hej igen Klaus Ja, det er netop tanken, at vi vil vise vejen med én modgift, hvorefter det formentligt kunne blive nemmere generelt at skaffe penge til modgiftsforskningen. Ift. hvad status er med modgiftsforskningen, så kan jeg oplyse om, at jeg pt. er i Cambridge og i færd med at finde menneskelige antistoffer mod de relevante toksiner fra den sorte mamba. Netop pga. patentering og publicering er det desværre ikke noget, jeg pt. kan fortælle så meget om... andet end af det går godt. Vi håber på at have data fra musseforsøg en gang i det nye år (formentligt inden sommer). Vi har også arbejdet på peptid-baserede antitoksiner mod det vigtigste toksin, alpha-cobratoxin, fra Monokelkobraen. Dette kan du læse en lillesmule om i det øverste link "Discovery of Peptidic Anti-cobratoxins by Next Generation Phage Display" her: https://scholar.google.co.uk/scholar?hl=en...

Så snart der kommer noget spændende nyt, er det naturligvis noget, jeg vil lægge ud på bloggen så hurtigt som muligt.

Dbh Andreas

  • 3
  • 0

Hej Andreas

Tak for endnu en god blog.

Nu dykker jeg af og til i de varme lande og ser ofte "advarsler" på dykkerbådende om de farligste dyr man kan møde i havet incl. cone snailen, men også havslanger (den sort/hvide stribede), stone fish, den "blue-ringed" blæksprutte og ikke mindst box-jelly-fish. Alle samme nogle man ikke ønsker nærkontakt med langt ude på havet.

Nu til mit spørgsmål! - Det virker som om at de farligste dyr også er meget fredelige? - er der mon en sammenhæng?

Ingen af dem angriber hvis man møder dem i vandet under normale forhold. Særligt den sort/hvide havslange møder man ofte og den virker til at være meget nysgerrig og kigger lige forbi, men aldrig aggressiv. Jeg har endda oplevet en dykkerguide gribe ud efter en havslange uden at den gjorde andet end svømme væk.

  • 3
  • 0

Vi er nok rigtigt mange sportsdykkere der har set conesnails på dyk i sydlige farvande. Men holder man bare pølserne væk, så er der jo ingen fare. Da så mange ting i varmere vande er giftige i større eller mindre grad er det jo alligevel regelen, at man holder fingrene for sig selv...altid.

  • 2
  • 0

De eneste dyr jeg gentagende gange har oplevet som aggressive er forskellige trigger fish (der er vist ca. 40 forskellige).

Særligt den store type med udspilede øjne har et tandsæt der kan skræmme. https://www.youtube.com/watch?v=gvk9-JIVTm8

Det virker som om trigger fish ikke er bange for noget som helst! Heldigvis er de fleste angreb præget af at være skræmmeangreb - men det fungerer også rigtig fint de første par gange!

  • 3
  • 0

Der er jo også diverse pilrokker, og forresten også hajer. Jeg ved så ikke om, du har set Jeremy Wade i "River monsters". Der er satme nogen af de fisk, jeg nødigt ville møde.

Faktisk- ingen af dem. For pokker nogen bæster, JM får hevet op.

De der Tigerfish- er nærmest de mindste- og tyrehajerne.

Mvh Tine- Jeremy Wade-fan, for han slipper kræene løs igen-

  • 1
  • 1

"kegle snegle" pga formen. Jeg har selv nogen sneglehuse af dem liggende, De er faktisk ret nydelige- med det der trekantede mønster.

Men med alt det giftige i havet: Jeg skal aldrig længere syd end- end Næstved! Så får man heller ikke malaria.

Mvh Tine- arh- det var for sjov.

  • 1
  • 0

Hej Claus Jeg tror måske forklaringen kan findes i, at de fleste giftige dyr menes at have udviklet deres gift til at nedlægge byttedyr, frem for forsvar. Da mennesker er for stort bytte for langt de fleste giftige dyr (vist nok alle giftige dyr!), så har giftige dyr ikke nogen interesse i at angribe os, medmindre de føler sig direkte truede. Derfor virker de meget fredelige for os mennesker. Dog ville jeg nok have en anden opfattelse af flere havslanger, cone snails mm., hvis jeg var en fisk. Cone snails er bestemt nogen barske gutter, når det kommer til jagt efter bytte (se fx de film, jeg har linket til i blogindlægget).

I øvrigt er jeg selv dykker, og jeg har ifbm. hajer engang fået en forklaring om, at hajer nærmest aldrig angriber dykkere, fordi vi er så anderledes, end hvad de er vandt til (de føler sig hverken truede af os, eller ser os som bytte). Surfere angriber de derimod gerne, fordi de tror, det er sæler, som netop er blandt deres byttedyr.

Man kunne derfor også forestille sig, at mange giftige havdyr slet ikke aner, hvor farlige mennesker rent faktisk er og derfor ikke har nogen instinktiv forsvarsmekanisme mod mennesker. Dette er lidt ligesom mange af de større pattedyr i særligt Nordamerika, som blev udraderet af mennesker, dengang mennesker gik over Beringstrædet, fordi de slet ikke var klar over, hvor farlige vi var.

Jeg ved (endda af erfaring fra Den Blå Planet, hvor jeg har været med til at tappe havslangen Aipysurus laevis), at havslanger er meget defensive bidere (= de bider kun sjældent). Jeg kunne forestille mig, at havslanger afholder sig fra at bide mennesker, fordi de egentligt ikke føler sig så truede, hvorimod landslanger har en længere fælles historie med mennesker med mange flere "encounters". Derfor ville jeg tro, at landslanger generelt er mere gearede til at bide mennesker - omend jeg ikke tror, der er direkte bevis for mit gætteri.

Ser man på insekter, så ønsker langt de fleste af dem heller ikke at bruge deres gift, hvis de kan undgå det. Det er derfor mange af de giftige insekter ligefrem skilter med advarselsfarver, så sådan nogen som os holder nallerne for os selv.

Dbh Andreas

  • 3
  • 0

De eneste dyr jeg gentagende gange har oplevet som aggressive er forskellige trigger fish (der er vist ca. 40 forskellige).

Min oplevelse er, at de fleste fisk er agressive, når der er yngelpleje eller territorie forsvar. Er utallige gange blevet "angrebet" af såvel anemonefisk (klovnefisk) og damselfisk - det er nogen seje hunde: Fisk på 10 cm angriber dykker på 185 - totalt uden realitetssans ;o)

Jeg kender ingen dykkere, der er blevet bidt af noget giftigt i troperne (andet end forskellige hydroider, såvel svømmende som stationære) - de fleste giftige organismer økonomiserer jo med deres gift, så ingen grund til at bruge den unødvendigt - har haft banded seasnake til at vikle sig rundt om kamerahus uden at føle mig truet.

mvh Flemming

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten