intelligent transport bloghoved

Columbusæg på transportområdet.

Kan vi finde et middel der både kan spare CO2, trængsel, uheld og store investeringer i infrastruktur.

Ja det kan vi faktisk godt hvis vi kan reducere trafikbelastningen på vore store veje med 10% i spidstimerne. Og hvordan vi gør det kan jeg kommer tilbage til.

Men først lidt fakta.

Vejdirektoratet har i det seneste nummer af fagbladet Trafik&Veje to meget interessante artikler.

Den første er en analyse af uheldene på Holbækmotorvejen, Køge Bugt motorvejen og den Fynske motorvej. Det viser, at uheldsfrekvensen stiger meget når vi når kapacitetsgrænsen på de ca. 1600 biler/spor/time. Her reduceres hastigheden meget og uheldsfrekvensen stiger. Se figuren som er hentet fra: http://asp.vejtid.dk/Artikler/2020/10x/9601.pdf .

Hvis vi kan reducere den maximale trafik med 10% så vi ikke overstiger 1440 biler/kørespor/time kan vi faktisk også reducere antallet af uheld med 10%. Det er primært materielskadeuheld.

Illustration: Trafik&Veje

Men en trafikreduktion på de 10% vil faktisk have langt større effekt på trængslen. Vejdirektoratet har i en anden artikel beskrevet effekten af den reducerede trafik som følge af Corona pandemien, med baggrund i en analyse af 7 motorvejsstrækninger i hovedstadsområdet. Se http://asp.vejtid.dk/Artikler/2020/10x/9589.pdf .

Illustration: Trafik&Veje

Analysen fra Vejdirektoratet viser, at hvis vi reducerer trafikken på de belastede motorveje med 5-10 pct., kan vi reducere forsinkelsen med helt op til 50-90 pct. Et konkret eksempel: hvor det normalt tager omkring 19 minutter at køre vest om København på Motorring 3 i myldretiden, falder rejsetiden til under 12 minutter, hvis man fjerner bare 5 pct. af trafikken.

Og analysen viser at vi alene på de 7 motorvejsstrækninger samfundsmæssig faktisk kan spare 2 mia. kr. årligt som følge af mindre trængsel.

Analyserne viser, at det giver god mening at sikre en ledig kapacitet på vore belastede motorveje. Vi kan gøre det ved at udbygge motorvejene, men det er ikke en holdbar løsning. For erfaringer fra fx Ring 3 og Køgebugt Motorvejen viser, at trafikken efter en kort årrække sander til igen. For der er så mange der gerne vil køre i egen bil i spidstimerne. Hertil kommer, at det vil være en meget dyr løsning at skulle udbygge alle belastede motorvejsstrækninger.

Så er spørgsmålet om der er muligt at reducere trafikken med de 5-10%.

Her skal vi ændre på bilisternes adfærd. En meget lille del skal vælge at køre på et andet tidspunkt eller vælge en anden transportform fx kollektiv trafik eller samkørsel.

Så hvis vi fx kunne aftale med 5-10% af trafikanterne, at de ikke kører i spidstimen, ja så vil der straks være andre der overtager den skaffede ekstra kapacitet.

Vi er derfor nødt til at anvende det andet parameter, der har indflydelse på vores transportvalg, og det er økonomien.

Det skal være dyrere at køre på vore store veje i spidstimerne.

Der findes flere forskellige teknologiske løsninger. Det kan fx være kamera styret betaling på de veje vi ønsker at reducere trafikken i spidstimerne. Teknologien er allerede etableret ved miljøzoner i byerne. Men en løsning med betaling på motorvejene vil flytte nogle biler ud på mindre veje.

Det giver derfor mere mening med kørselsafgifter på alle vore veje, hvor vi flytter afgifter fra køb til brug.

Nogen vil argumentere med, at det vil være en meget dyr løsning. Men her skal vi indregne de sparede udgifter til trængsel og uheld, og ikke mindst de mange mia. kr., der kan spares i ikke at skulle foretage investeringer i udbygning af alle vore større veje.

Vi skal i steder jævne trafikken ud så vi anvender den ledige kapacitet udenfor spidstimerne.

Der vil være en meget stor samfundsøkonomisk gevinst ved at investere fx 2-3 mia, kr. i en kørselsbaseret roadpricing løsning til at reducere spidsbelastningen på motorvejene med 5-10%.

Jeg vil i en senere blog komme ind på de teknologiske muligheder og hvordan vi kan undgå det får social slagside.

Hertil komme at vi så også sparer en del CO2, som kan hjælpe Regeringen med at nå 70% målet.

Se det er et rigtigt Columbusæg….

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så kommer den økonomiske pisk frem igen..

Ideen med at reducere med 5-10% er da glimrende. Problemet er at finde dem der kan flexe deres arbejdstid. Rigtigt mange har ikke den mulighed. Det er så dem der skal betale ekstra for at møde til tiden.

Forhåbentlig kan erfaringerne fra det sidste halve års tid medvirke til at finde de 5-10%. Hvis den offentlige trafik så også bliver stabil, billig og lidt mere gennemtænkt kan det måske lykkes. Et problem jeg selv har oplevet da jeg brugte bus, og ikke havde bil, var at man skulle altid ind til busstationen i centrum, for derefter at køre ud til arbejdspladsen i periferien af byen. Hvorfor ikke lave tværgående ruter og mere direkte til de større arbejdspladser i myldretiden?

Nu bor jeg så i mere landlige omgivelser. Her behøver vi ikke bekymre os om offentlig transport. Så vi bruger bil i stedet for. Jeg har muligheden for at flexe og gør det. Det drejer sig kun om ca. 15-20 minutter jeg skal møde tidligere eller senere for at undgå myldretiden. Jan

  • 11
  • 2

Det viser, at uheldsfrekvensen stiger meget når vi når kapacitetsgrænsen på de ca. 1600 biler/spor/time. Her reduceres hastigheden meget og uheldsfrekvensen stiger.

Men den ønskede hastighed blandt mange bilister, er stadig de 110-130 (eller mere) km/h. Og derfor en masse utålmodige og anmasende bilister, der synes dem foran kører for langsomt. Hvad nu, hvis man indførte strækningskontrol, og samtidig afstemte hastigheden efter trafiktætheden med variable farttavler?

  • 11
  • 3

Bare for at piske en død hest.....

Hvis blot 10% af de trængselsramte kørte sammen, ville du have din reduktion på 10% i antallet af køretøjer på vejen.

Brug befordringsfradraget som værktøj - i sin nuværende form er det er en kulsort skat fra forrige årtusinde, der fremmer traffik og skader miljøet.

Omkalfater f.eks. befordringsfradraget således at det gælder alle - undtagen dem der kører egen bil. Lige pludseligt bliver det økonomisk fornuftigt at dele bil.

Hvis ovenstående er for svært: afskaf befordringsfradraget og brug besparelsen på at gøre offentlig transport gratis.

Hvor svært kan det egentligt være?

  • 12
  • 4

Coronakrisen har vist, at langt flere sagtens kan arbejde hjememfra -- i alt fald et par dage om ugen. Det vil reducere trængslen i myldretiden kraftigt, hvis flere gjorde det også efter Coronakrisen er overstået.

Hvordan skal man give incitament to dette? Skattefradrag og lignende er urealistisk, for hvordan vil man kontrollere det? Fjernelse/reduktion af kørselsfradrag er en mulighed, men det vil også gå ude over dem, der bruger offentlig transport (med mindre man gør denne billigere, hvilket uanset andre tiltag er en god ide). Vejafgift er en mulighed, men det er dyrt at indføre og vedligeholde. Det kan måske gøres på udvalgte veje, f.eks. indfaldsvejene til storbyerne, men givet den store modstand mod Helles betalingsring, ser jeg ikke det som en realistisk løsning.

Det vil nok primært være en kulturændring, der er behov for: Mindre mistænkeliggørelse af folk, der arbejder hjemmefra, at firmaer giver arbejdere, der arbejder hjemmefra, gratis kaffe og te og lignende goder, de ellers ville have på arbejdepladsen, at firmaerne tilbyder PC-skærme, kontorstole og -borde til hjemmearbejdspladsen i samme kvalitet som dem, der bruges på arbejdspladsen, og holder færre møder, hvor det forventes, at man er fysisk tilstede. Blandede online/onsite møder fungerer ikke, så man kunne simpelthen beslutte, at de fleste møder er rent online.

Man kunne også beskatte firmaer for antallet af P-pladser til medarbejdere. Hvis medarbejderne oplever, at de skal møde meget tidligt for at finde en P-plads, så undgår de myldretiderne, eller vælger cykel eller offentlig transport for ikke at have besværet med at parkere længere væk fra virksomheden eller (i storbyerne) betale for parkering på offentlige pladser.

  • 5
  • 3

FINT LILLE SKRIFT. Jeg er ganske enig i, at det vil være en god ide at reducere trængslen. Og jeg er sådan set også enig i, at økonomiske incitamenter er en nøglefaktor. MEN: Jeg mener, at det vil være langt mere effektivt at fjerne behovet for kørsel end at pålægge kørslen ekstra afgifter: Hvis man nu fjerner kørselsfradraget, som jo p.t. gør det attraktivt at investere i en bil, der kan køre langt hver dag, faktisk fjernede kørselsfradraget, se så vil der ikke længere være det økonomiske incitament at køre langt på arbejde eller i arbejdstiden. Så afskaf kørselsfradraget, og der vil hurtigt blive længere mellem bilerne, specielt i trængselsperioderne. (Jeg har tidligere erkendt, at det kan blive opfattet som en art stavnsbinding, hvorfor det nok skal følges op af andre afgiftsomlægninger, f.eks. specielt i forbindelse med ændringer i boligforhold. )

  • 0
  • 5

Det store flertal af bilpendlere har ikke reelt friheden til at vælge bilen fra. Det skyldes netop de voldsomme afgifter som skal lægges ved indkøb af bilen. Løsningen er meget simpel. Omlæg hovedparten af registreringsafgiften til en løbende afgift og giv så muligheden for at gøre den kørselsafhængig (f.eks. en minutafgift for at køre). Jeg tror bare desværre ikke det er politisk muligt. Hvis man betalte pr. minut bilen var på vejen, så ville det automatisk blive dyrt at holde kø.

  • 0
  • 0

Grunden til at motorvejene sander til igen, er jo at man udbygger for sent og for lidt. En planlagt udvidelse skal jo være klar når 90% belastningen nås, men hvis man først venter til problemer er for stort og så kun gør for lidt, så er det klart at effekten er som den er.

I praksis burde man nok udbygge motorring 3 med en ny etage så der i alt er måske 5-6 spor i hver retning, så man netop undgår at det sander til.

Mht flere afgifter osv, så er der altså ingen pendlere der kører i bil på de pågældende tidspunkter hvis man ikke er tvunget til det. At gøre det dyrere på den ene eller anden måde at køre til arbejde vil blot udhule købekraften på andre områder.

Husk at ulykker betaler bilisterne selv via forsikring, og trængsel betales med egen tid.

  • 3
  • 10

sikkert (legende) let for danere, baseret øst for Valby Bakke - helst uden børn, der skal bringes til og hentes fra diverse institutioner! ;)

Jeg bor vest for Valby bakke. Nogle dage kører jeg 5km på cykel for at komme til min køreklub, nogle dage kører jeg 15 km (i bil) for at møde min køreklub, nogle dage kommer de til mig. Jeg har ikke hjemmeboende børn længere, men har haft det (medens jeg var i køreklub)

Det er faktisk hverken svært eller tidskrævende for de fleste mennesker - det svære er at overvinde barrieren for at komme igang.

  • 8
  • 2

Omlæg hovedparten af registreringsafgiften til en løbende afgift og giv så muligheden for at gøre den kørselsafhængig (f.eks. en minutafgift for at køre). Jeg tror bare desværre ikke det er politisk muligt. Hvis man betalte pr. minut bilen var på vejen, så ville det automatisk blive dyrt at holde kø.

Minutafgift vil få mange til at køre så hurtigt, som de kan slippe afsted med (inklusive over fartgrænsen) for at mindske prisen. Det er næppe ønskeligt.

Et alternativtil minutafgifter at lægge større afgifter på brændstoffet. Det giver i praksis samme effekt, men det koster ikke noget at holde stille med motoren slukket, og det giver incitament til at køre brændstoføkonomisk eller på el. Man kan til gengæld ikke gøre afgiften afhængig af trængsel, udover at de hyppige start og stop forbundet med køtrafik koster mere end jævn kørsel.

  • 5
  • 0

Grunden til at motorvejene sander til igen, er jo at man udbygger for sent og for lidt. En planlagt udvidelse skal jo være klar når 90% belastningen nås, men hvis man først venter til problemer er for stort og så kun gør for lidt, så er det klart at effekten er som den er.

Erfaringer fra bl.a. udbygning af indfaldsvejene til London har vist, at det kan gå hen og give mere trængsel fordi flere vælger at køre i bil til arbejde. At løse det med yderligere udbygninger er en spiral uden ende.

Endvidere skyldes en stor del af trængslen overgangen mellem motorvej og lokale byveje -- f.eks. skyldes morgenkøerne på Lyngbyvejen primært, at bilerne ikke kan forlade motorvejen i samme volumen som de kan køre på motorvejen. Det vil en udvidelse af motorvejen ikke løse. Man har forsøgt at løse det med Nordhavnsvejen, men det har kun hjulpet lidt.

  • 9
  • 0

Så blev den gamle selvdøde traver, vejanprisning, trukket af stald, så man kan straffe fattigrøvene, der ikke har råd til at bo indeni eller i nærheden af byen og derfor må pendle langt hver dag. Den traver er, sammen med skat på brænde/brændeovne så sikkert som amen i kirken her på ingeniøren og deres sociale slagside må være åbenlyst for enhver. Man skal være radikal nørrebroer for at mene det er en god idé.

  • 9
  • 6

manglende opmærksomhed

  • er jo medvirkende til de fleste uheld. Ellers skete de jo ikke.

Er køretøjer med automatisk nedbremsning indblandet i færre uheld? (Findes der mon nogen tal for, om diverse systemer for automatisk nedbremsning har en positiv indvirkning på uheld? Skulle ikke undre mig, at man ikke beskæftiger sig med den slags.)

Hvis disse systemer rent faktisk virker, så burde vi være opmærksomheds-udfordringen foruden om ~10 år, eller?

  • 1
  • 0

gøre offentlig transport gratis.

Mon ikke tidshorisonten for den nødvendige kapacitetsforøgelse er af en størrelsesorden, der gør det nødvendigt, at finde nogle løsninger længe inden. Fx. in mente den hastighed, vi indtil nu har set DSB overkomme, at anskaffe det nødvendige materiel.

  • 0
  • 0

Der mangler både Columbus og æg i STs artikkel. Trængselsproblemerne er også politikernes og byplanlæggernes medansvar. De har været motorerne i at planlægge industrikvarterer, beboelser og indkøbscentre. Lemmingerne, der farer rundt mellem disse stationer, har reelt ikke nogle valgmuligheder.

Det er utroligt at vore beslutningstagere og deres rådgivere ikke ser reelt hvad problemet er. Man bunker industri og erhverv sammen i begrænsede områder. Det samme med beboelser og indkøbscentre. Det er da en naturlov at dette medfører trængsel. Det gør det ikke lettere, at forældre med behov for børnepasning, er afgrænsede af ufleksible tider i daginstitutionerne.

Jeg synes det er utroligt arrogant at tro, tusindvis af mennesker spilder flere timer i kø i trafikken af egen fri vilje. Jan

  • 13
  • 1

Mon ikke tidshorisonten for den nødvendige kapacitetsforøgelse er af en størrelsesorden

Næhh, busserne er oftest tomme, og S-tog er ikke engang halvt fyldte. Vi kan snildt fordoble eller tredoble antallet af passagerer uden anskaffelse af yderligere materiel - forudsat at vi kan få folk til at rejse udenfor myldretiden.

For lige at provokere lidt: Når vi fjerner befordringsfradraget kan vi jo give lidt af skattebesparelsen til virksomheder der kan finde ud af at holde åbent på skæve tider. To samfundsøkonomiske fluer med et smæk, og helt gratis for statskassen. Vi prøvede skæve arbejdstider under forårets store nedluk, hvor der ikke måtte være så mange på kontorene. Det virkede fint.

  • 5
  • 3

En simpel, retfærdig og lavpraktisk løsning er at udvælge en passende procentdel af bilparken ved lodtrækning, og give dem kørselsforbud på udvalgte strækninger i myldretiden for en periode ad gangen. Når man har været udtrukket udgår man af lodtrækningen indtil alle indregistrerede køretøjer har været igennem turen. Nummerpladescanning på de pågældende strækninger kan sikre at kørselsforbudet overholdes. Men det vil selvfølgelig kun give flere penge i statskassen i det omfang at folk forbryder sig mod forbuddet.

  • 0
  • 8

kørselsforbud

Hvorfor vil du straffe dem der blot forsøger at skaffe sig et tåleligt udkomme ved at arbejde? Hvorfor ikke kræve, at de (politikere, planlæggere, investorer, YNI) der skaber fortrædelighederne på vejene begynder at tænke sig om?

  • 6
  • 0

Skal industrien tilbage der hvor folk bor, hvor de kan gå eller cykle til arbejde. Eller omvendt ,folk skal flytte til hvor arbejdet er og eller tage arbejde lokalt.

Tænk hvormegen energi der kunne spares.

Det var jo planen med at flytte etater ud i landet. At det gik galt, skyldes utålmodighed og politisk dumhed i dumpeklassen.

Eksperticen nægtede, at flytte med i den ønskede hast. Især skat blev jordet til ukendelighed.

  • 4
  • 1

og bedre regularitet. Måske også lavere pris for at lokke flere. Hvis der skal flyttes flere over i kollektiv trafik - den har vi jo trods alt - skal der være rigeligt med p-pladser ved stationer og knudepunkter. Og så skal man kunne stole på, at man kommer både ud og hjem på de annoncerede tidspunkter. Det er rent faktisk betydeligt mindre stressende at bruge tog og bus, hvis man ikke skal være utryg ved om de kører, som man regner med. Tiden kan jo bruges både på arbejde og afslapning, hvilket ikke rigtig er muligt, når man kører i bil.

  • 3
  • 0

Så blev den gamle selvdøde traver, vejanprisning, trukket af stald, så man kan straffe fattigrøvene, der ikke har råd til at bo indeni eller i nærheden af byen og derfor må pendle langt hver dag

Tilhængerne af roadpricing håber på at det bliver for dyrt for de andre, så de selv kan komme hurtigere frem. Det er bare surt show, hvis det ikke bliver dyrt nok for de andre , eller det bliver for dyrt for dem selv. Dertil kommer dem som bare rent principielt er imod individuel transport

  • 8
  • 1

Interessant at se hvorledes ST trækker den samme 'ekspert rådgivning' op af hatten år efter år : roadpricing, fjern bilerne fra vejen, selv-kørende biler.

Der er desværre ikke særlig mange der sætter sig ned og belyser hvorfor det er som det er ? Hvad får flere tusinde mennesker til at sætte sig ud i deres bil kl. 7 om morgenen for at hænge i en kø på køge bugt motorvej ? - De syntes det er sjovt ? - Det er nemmere end at tage cyklen ? - Det er fordi at alle andre gør det ? - Fordi deres arbejdsplads er flyttet til samme sted som alle andre ?

Ja der er nok mange årsager men løsningen hænger sammen med beslutninger som er taget så som ... - københavn vil gerne have en kulturel by, en miljøvenlig by, en by for turister mm så biler mm skal ud så der bliver plads til teater, restauranter, turister etc.....men deres politiske ansvar ift at løse de trafikale udfordringer, ja det er der så nogle andre der må slås med.

Huspriser mm skrues op, så firmaer, som jo er drevet af konkurrence og økonomi, tvinges til at søge steder hen hvor huslejen er billig, adgangsvejene er nemme mm...så de flokkes i industrikvarterer....og Ja for at holde hjulene igang bliver vi nød til at arbejde på samme tid som andre erhverv gør.... ellers er der ligesom ikke rigtig nogen at snakke med, lave forretning med......

Toge, busser skruer priserne op i myldre tid og lokke med billigere billetter uden for myldre tid.... hvad er konsekvensen ? Tja ... faldende indtægter, da det jo er billigere at tage bilen men men pensionister mfl. som kan tillade at være mere fleksible nyder trods alt godt af den ekstra rabat.

Så at bruge milliarder på roadpricing vil formentlig skabe en dejlig pengemaskine men ikke løse problemet for borgerne. Med lidt held kunne det skabe et pres således at virksomheder vil overveje at flytte (igen), hvilket ville flytte trafikken, få aktiviteter til at flytte ud af storbyer mm således at trafikmønstret og denne indædte "centralisering" som København m.fl. satser på kunne bremses ..... det ville muligvis gavne udkants-Danmark :-)

  • 6
  • 0

Hvis man nu fjerner kørselsfradraget, som jo p.t. gør det attraktivt at investere i en bil, der kan køre langt hver dag, faktisk fjernede kørselsfradraget, se så vil der ikke længere være det økonomiske incitament at køre langt på arbejde eller i arbejdstiden.

Jeg kan godt lide at køre bil, endda den daglige køretur til- og fra arbejdet, - MEN hver gang jeg nævner det bliver jeg punket med at pendling er en ganske triviel beskæftigelse. Desuden hører man vist sjældent om folk, som vælger job ud fra muligheden for kørselsfradrag, Undtagelser kan være folk fra andre lande, - som kan have langt hjem ?

  • 2
  • 2

Der findes også andre gode måder at spare CO2 og reducere trafikbelastningen på. Det kan man bl.a. gøre ved sportskampe, når man skal kører frem og tilbage mellem Sjælland, Fyn og/eller Jylland eller til udlandet. Her kan man nemt bestille et busselskab, som har til formål at transportere en stor mængde mennesker fra A til B og fra B til A.

Jeg kender selv til problemet, da jeg tidligere har dyrket en masse sport på højt plan. Her tog alle medlemmerne i klubben deres egne biler for at møde op til kampene i weekenden. Men man kunne have reduceret trafikbelastningen og sparet for CO2'en, hvis vi alle bare havde lejet et busselskab.

Heldigvis er vi nu blevet klogere, så nu lejer vi faktisk busser fra Sengeløse Minibusser. De er et erfarent og professionelt busselskab, der tilbyder mange former for kørsel til private, erhverv og det offentlige i omegnen af Taastrup og Roskilde.

https://sengeloeseminibusser.dk/

  • 0
  • 1

Desuden hører man vist sjældent om folk, som vælger job ud fra muligheden for kørselsfradrag,

Næhh, job kommer og går - men huset består. Det er reglen, ikke undtagelsen, at folk spekulerer i kørselsfradraget når de køber bolig.

Som sagt, er det ikke kørselsfradraget der er min hovedanke; det er (ego)privatbillismen og folks irrationelle insisteren på ensom rumlen i hver deres lille blikunivers. Har du forslag til at ændre den adfærd ved at dreje på andre håndtag end kørselsfradraget, så er du velkommen til at skrive dem her.

  • 3
  • 1

Er køretøjer med automatisk nedbremsning indblandet i færre uheld? (Findes der mon nogen tal for, om diverse systemer for automatisk nedbremsning har en positiv indvirkning på uheld? Skulle ikke undre mig, at man ikke beskæftiger sig med den slags.)

Det er nok vanskeligt at lave statistik på forhold, som ikke sker.

Til gengæld er der eksempler på det modsatte, f.eks. et der involverede en Volvo med adaptiv fartpilot, som inden chaufføren kunne nå at reagere (trods det der var lang afstand til den forankørende) lavede en meget hård opbremsning, således at den bagvedkørende kørte op i ham - normal adfærd ville være at bremse let, således at man reducerede hastigheden, og den bagvedkørende kunne nå at se ens intentioner.

Prøv at lægge mærke til hvordan biler med adaptiv fartpilot kører en mærkelig form for stop-and-go på motorvejen: næsten jævn hastighed, men hele tiden med et blink fra bremselyset.

Så vist først alle får adaptiv fartpilot, så er ST's mål nået, for så står alt stille, eller mindst 10% af bilmassen er blevet reduceret til skrot.

  • 0
  • 1

Det vil nok primært være en kulturændring, der er behov for: Mindre mistænkeliggørelse af folk, der arbejder hjemmefra, at firmaer giver arbejdere, der arbejder hjemmefra, gratis kaffe og te og lignende goder, de ellers ville have på arbejdepladsen, at firmaerne tilbyder PC-skærme, kontorstole og -borde til hjemmearbejdspladsen i samme kvalitet som dem, der bruges på arbejdspladsen, og holder færre møder, hvor det forventes, at man er fysisk tilstede. Blandede online/onsite møder fungerer ikke, så man kunne simpelthen beslutte, at de fleste møder er rent online.

Hvorfor ikke satse mere på lokale væksthuse/samarbejdshuse/forsamlingshuse således at stort set enhver landsby havde et, med infrastruktur etc. som var tip top, hvor firmaer kunne leje sig ind til deres medarbejdere og iværksættere kunne leje sig ind til en rimelig pris.

For mange er det ikke specielt fedt at arbejde hjemme, så bare det psykologiske i "at går på arbejde", selv om det er en fjernarbejdsplads vil betyde rigtig meget. Og selv om man ikke havde direkte gavn af "kollegerne" i huset, så vil det ikke at sidde helt alene betyde rigtig meget.

Man kunne også beskatte firmaer for antallet af P-pladser til medarbejdere.

Nåeh sådan en model Ørestaden - og hvor godt er det lige trafikken fungerer i Ørestaden?

  • 0
  • 1

Næhh, job kommer og går - men huset består. Det er reglen, ikke undtagelsen, at folk spekulerer i kørselsfradraget når de køber bolig.

Som sagt, er det ikke kørselsfradraget der er min hovedanke; det er (ego)privatbillismen og folks irrationelle insisteren på ensom rumlen i hver deres lille blikunivers. Har du forslag til at ændre den adfærd ved at dreje på andre håndtag end kørselsfradraget, så er du velkommen til at skrive dem her.

Jeg kan da nævne vores overvejelser med hensyn til boligkøb for 9 år siden. Vi boede i et almindeligt villakvarter i byen hvor vi arbejder. Vi havde begge cika 5 kilometer til jobs. Villakvarteret blev for trangt, og vi købte et stort hus i en landsby med udsigt over landmandens marker, - lige os. Nu har vi cirka 18 kilometer til jobs. Vi gjorde os klart at det ikke blev en stor ekstraudgift at skulle køre længere, men regnede absolut ikke med et overskud på den konto. En detalje i overvejelserne. Vi har så den luksus at Ingen her på egnen anser bilkørsel som trussel/overdrevet/miljøfjendsk/orwhathavewe.

Imidlertid har vi lokalområder i Danmark hvor man ser anderlredes på fænomenet, og her står pendlerne især for skud, endda fra dem selv. Så undrer det selvfølgelig hvorfor de ikke stiller spørgsmål til flere faktorer i ligningen om trængsel. Folk kører fra punkt A til punkt B. Hvorfor ikke stille spørgsmål til hvor punkt B bør ligge??? Hvis nu punkt B ligger et sted, så folk ikke oplever den nuværende strækning A til B som trængsel, men flytter punkt B et andet sted hen hvor der er mere plads. My 50 cent.

  • 2
  • 1

Næhh, job kommer og går - men huset består. Det er reglen, ikke undtagelsen, at folk spekulerer i kørselsfradraget når de køber bolig.

Tænk jeg troede faktisk at den allervigtigste parameter for at købe et hus er hvad det koster, og hvor stort det er.

Plus selvfølgelig alle de andre parametre som afstand til familie (vigtigere end arbejde), stand, energiforbrug, generel beliggenhed osv. osv.

Men jeg har aldrig hørt om nogen som har ladet kørselsfradraget være en parameter i forbindelse med et huskøb.

Og kan du iøvrigt selv se den indbyggede selvmodsigelse i dit udsagn " job kommer og går - men huset består"?

Så selv om du vender den 180°, så er det vist meget få som søger et job længst væk, bare for dermed at kunne få større befordringsfradrag.

  • 4
  • 1

Tænk jeg troede faktisk at den allervigtigste parameter for at købe et hus er hvad det koster, og hvor stort det er.

Netop i "hvad det koster" - indgår befordringsfradraget i beregningen på præcis samme måde som overvejelser til opvarmning, ejendomsskat osv. Hvad du isoleret skal betale til kreditforeningen er underordnet.

Anyway - det her er fra min side ikke en diskussion af befordringsfradrag. Fra min side er det en debat der handler om at få nogle af bilerne væk fra vejene. Nogle der har en begavet ide til hvorledes man kan lykkes med det?

  • 1
  • 2

Netop i "hvad det koster" - indgår befordringsfradraget i beregningen på præcis samme måde som overvejelser til opvarmning, ejendomsskat osv. Hvad du isoleret skal betale til kreditforeningen er underordnet.

Det er stadig noget vrøvl.

Anyway - det her er fra min side ikke en diskussion af befordringsfradrag. Fra min side er det en debat der handler om at få nogle af bilerne væk fra vejene. Nogle der har en begavet ide til hvorledes man kan lykkes med det?

Som jeg tidligere har skrevet kunne lokale "arbejdshuse" være en af løsningerne.

Og så den helt oplagte, få den offentlige transport til at fungere, også i udkanterne (og nej mere Metro i København , eller en tåbelig sporvogn i Herlev gør det ikke!), sæt priserne radikalt ned, og gør det muligt at kunne købe en billet.

  • 0
  • 1

For mange år siden havde jeg ugifte kolleger, der sammen købte et stort hus på Lolland, hvor de flyttede adresse til, men forblev boende hjemme hos deres respektive forældre. Det var åbenbart en god fidus for dem. Så man må sige ja til at snydere findes.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten