Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
energi og indeklima bloghoved

Et CO2-neutralt samfund er muligt - og sådan kan vi opnå det

Umiddelbart før efterårsferien kom energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt hjem fra et EU-topmøde med en historisk, men ambitiøs aftale om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 39% inden 2030.

Ministeren pegede på, at det var en historisk dag for Europa, og at det lykkedes at lave en aftale, der er fornuftig for Danmark, selv om der skal gøres en meget, meget stor indsats.

Ministeren pegede desuden på, at Danmark kan nå målet, uden at det kommer til at koste velstand, vækst og danske arbejdspladser.

Aftalen dækker CO2-udledning, der ikke er dækket af kvoteaftaler og dermed dækker den områder som landbrug, transport og bygninger.

Netop inden for byggeområdet har vi store muligheder for at bidrage til CO2-reduktioner og samtidig skabe vækst og danske arbejdspladser.

En samlet energivision for Danmark er påkrævet

Den europæiske aftale skal nu aktiveres og det sker bl.a. i forbindelse med en ny energipolitisk aftale, der forventes udarbejdet i starten af det nye år.

Jeg håber, politikerne vil tage de langsigtede briller på og arbejde frem mod en klima- og energistrategi, der gør Danmark CO2-neutralt og selvforsynende med energi.

Man bør i den forbindelse kun bruge 2030 som et delmål frem mod et CO2-neutralt samfund.

Det har Ingeniørforeningen allerede gjort i Energivision 2050, der er udviklet i samarbejde med forskere ved Aalborg Universitet og de fagtekniske netværk i IDA.

Den viser, at der er en lille omkostning ved omstillingen, og at fremtidens energisystem bliver en anelse dyrere end det nuværende energisystem, men det bør politikerne ikke lade sig afskrække af. Det er en investering i vores fremtid.

Udover at der skabes et vedvarende energisystem, skabes der også et mere bæredygtigt scenarie, hvor vi er frigjort fra fossile brændsler og dermed uafhængig af import, samtidig med at forureningen fra trafik, bygninger m.v. er fjernet, og dermed har vi også opnået et sundere luft miljø for borgerne.

Jeg håber, vore politikere finder inspiration i Ingeniørforeningens arbejde og har mod til at tage en ambitiøs beslutning.

Læs visionen her (pdf).

Besparelser i den eksisterende bygningsmasse er påkrævet og det skaber arbejdspladser

Inden for bygninger er potentialet særligt attraktivt, både i forhold til besparelser, vækst og arbejdspladser.

IDAs Energivision viser, at såfremt energibesparelserne bliver for uambitiøse, så bliver det for dyrt at levere vedvarende energi til bygninger. Det er imidlertid nødvendigt med en fornuftig balance mellem hhv. varmebesparelser og -produktion.

På et vist niveau bliver det for dyrt at spare energi i forhold til at producere vedvarende energi. IDAs Energivision estimerer, at det gennemsnitlige varmebehov for bygninger bør ligge omkring 80 kWh/m2, hvilket svarer til en besparelse på ca. 40% i forhold til i dag. Det er et ambitiøst, men muligt niveau.

Besparelserne kræver investeringer og det er bygningsejere der skal investere. For at opnå omkostningseffektive besparelser skal bygningsrenoveringen og forbedringen af den energimæssige ydeevne koordineres. Det vil blive for dyrt at modernisere den samme bygning to gange før 2050.

Dette bør indgå i de kommende forhandlinger, og politikerne bør fokusere på at skabe incitamenter, der får bygningsejere til at renovere deres bygninger. Her bør man i højere grad fokusere på den samlede værdiskabelse og ikke kun se på energibesparelsen. Energibesparelser betaler ikke renoveringen, der skal desværre mere til.

Derfor skal vi også italesætte de øvrige værdier, der skabes ved renoveringen af bygningsmassen. En del af vores bygningsmasse har dårligt indeklima med fugt og kondens, mangel på tilstrækkelig frisk luft og dagslys. En forbedring af bygningsmassen kan afhjælpe dette, og studier fra bl.a. DTU viser, at der er samfundsøkonomi i forbedring af indeklimaet. Det bør indgå i de politiske overvejelser.

Og så skal renoveringsraten øges. I dag renoveres omkring 1-1½% af bygningsmassen årligt. For at opnå de krævede besparelser skal dette tal øges og måske fordobles. Det øger antallet af arbejdspladser betydeligt inden for byggeriet, og disse tanker skal også indgå i de politiske forhandlinger. Der er brug for flere håndværkere, flere bygningsingeniører og arkitekter, hvilket bl.a. betyder, at der skal fokus på uddannelser.

Kravene til nybyggeri skal også genovervejes

IDAs energivision peger på, at det er nødvendigt med en fornuftig balance mellem hhv. varmebesparelser og -produktion. På et vist niveau bliver det for dyrt at spare energi i forhold til at producere energi. Det gælder også i forhold til nybyggeri.

Den eksisterende energiaftale indbefatter, at nye bygninger maksimalt må have et energibehov på 20 kWh/m2 fra år 2020, hvilket kun kan opnås ved, at man sætter solceller eller anden vedvarende energi på sit hus.

Det er ikke nødvendigvis den mest omkostningseffektive metode for samfundet og i følge IDAs Energivision bør nye bygninger have et kravniveau på ca. 55 kWh/m2 til opvarmning. Dette niveau afspejler bygningens faktiske varmebehov, og ikke produktionsenheder såsom solceller på bygningen.

IDAs Energivision har fokus på det faktiske varmebehov for nye bygninger, og ikke som det danske bygningsreglement, hvor produktionsenheder såsom solceller kan kompensere for manglende isolering af en bygning.

Bygningen skal altså ses som et element i energisystemet og ikke som det er nu, en selvstændig enhed med krav der i princippet er afkoblet fra en helhed.

Den vedvarende energi er formentligt mest omkostningseffektiv i et samlet energisystem. Det bør indgå i de kommende energipolitiske forhandlinger. Man bør rulle 2020 kravene tilbage til 2015 niveau og overveje at tage egenproduktion af VE ud af kravniveauet for vore nye bygninger.

Samtidig bør man øge fokus på at få renoveret den eksisterende bygningsmasse. Det er der, potentialet er, og det er der, vi kan skabe vækst og danske arbejdspladser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At nyt boligbyggeri kun kan komme ned under 20 kWh/m2 ved hjælp af montering af f.eks. solceller harmonerer ikke med den faktiske eksistens af passivhuse, som - uden brug af solceller eller andre energiproducerende tiltag - kan holde energiforbruget til opvarmning under 15 kWh/m2. Det er i hvert fald kriteriet for en certificering som "passivhus".

  • 0
  • 0

Lidt supplerende info.

De danske energikrav gælder for rumopvarmning, varmt vand, ventilation, tekniske installationer, pumper m.v. og dækker dermed betydeligt mere end de 15 kWh/m2 som du nævner for passivhuse. Det er kun kravniveauet for opvarmning.

Derudover er de danske krav sat som primær energikrav, hvorimod passivhus kravene er det faktiske forbrug.

Faktisk vil et passivhus ikke imødekomme de danske energikrav uden brug af solceller eller andre energiproducerende tiltag. Så de danske krav er pt langt mere ambitiøse end passivhus kravene.

  • 1
  • 0

At nyt boligbyggeri kun kan komme ned under 20 kWh/m2 ved hjælp af montering af f.eks. solceller harmonerer ikke med den faktiske eksistens af passivhuse


Hvad er det egentlige varmetab i et passivhus? Altså hvor meget varme regnes der med man taber gennem alle overfladerne.
De første 3000kWh fås (gratis) fra diverse elforbrug, og så er der fuskefaktorerne med fjernvarme/el. Lad os høre hvad varmetabet fra overfladerne typisk er i et passivhus. Bliver det mere passivt hvis det er en storfamilie der bebor det (50W/person, 400kWh/år).

  • 2
  • 2

Jeg kan kun være enig i, at det ikke bør være muligt at opgradere en boligs energimærkning fra 2015 til 2020 ved fx at lægge solceller på taget. Men det kan ikke være et argument for at tilbageføre 2020-normen til den nuværende 2015-norm, idet det i dag er muligt uden merpris at opføre et 2020-hus uden at supplere med VE-produktion. Jeg skriver ikke dette for at reklamere, men Holm Huse skal opføre netop sådan et hus for mig.

  • 0
  • 0

Link til et byggefirma, hvis huse angiveligt lever op til BR2020 krav, og som - om ønsket - kan certificeres som passivhuse.

http://futurehouse.dk/lavenergihus/passivh...

Som det vil ses, overholdes kravene uden fiksfakserier som medregning af egenproduktion vha. solpaneler eller andet. Solpaneler nævnes som en option for at kunne reducere elregningen (ikke elforbruget) yderligere.

Jeg kan ikke se hullerne i osten! Peg, hvem der kan! 😎

  • 0
  • 0

Jeg er muligvis lidt fatsvag i dag 😧 Hvori består problemet i et primærenergibehov på højst 120 kWh/m2?


Forskellen på 120 og 15kWh/m2/år er voldsom, når der ikke er oplyst nogle forudsætninger/betingelser.
Netop for bygningers energiforbrug og regler omkring det, er der en overflod af fagudtryk, som ikke-fagfolk har svært ved at gennemskue:
Dimensionerende transmissionstab, energiramme, varmetab, varmeforbrug, energimærke, bare for at nævne nogle. Alle sammen tal beregnet med forskellige forudsætninger, som ikke engang er lette at finde.
Fagfolk er måske heller ikke helt sikre, de bruger bare udtrykkene og Be10.
I transmissionstab regnes vinduer og døre ikke med, men jeg vil da gerne vide hvor meget varme jeg skal bruge en kold vinternat med -12 udenfor, hvis vi f.eks er på ferie. Jeg kan godt selv vurdere om det er fra el eller fjernvarme jeg får varmen, men giv mig tallet i kWh uden fuskefaktorer.

  • 0
  • 1

Som jeg læser det oprindelige indlæg, anser forfatteren det som tvivlsomt, at huse i praksis kan bringes til at overholde kravene i BR2020 - uden anvendelse af individuel energiproduktion fra eksempelvis solceller. Linket jeg gav, fører til en producent der hævder, at husene han producerer, opfylder kravene til BR2020 - og samtidig kan certificeres som passivhus - altsammen uden anvendelse af egenproduktion af el fra f.eks. solceller.
Så jeg læser en husbygger, der mener at have et produkt der opfylder krav, som en blogger mener ikke kan opfyldes. Selv gennemskuer jeg ikke, hvor “hullet i osten” befinder sig. Men jeg lader mig gerne belære, da jeg forudser, at jeg skal ud på markedet for omtalte type af bygninger indenfor en overskuelig fremtid.

  • 0
  • 0

Et hus der monterer solvarmepaneler på taget som f.eks. yder 20 Mwh varme årligt og overskuddet som huset ikke kan bruge i sommerhalvåret sendes ud på fjernvarmenettet og huset modtager så varmen fra fjernvarmenettet om vinteren, altså huset har selv produceret den varme som det forbruger. Et det ikke et 'passivhus' der er langt bedre end BR2020 fordi energiforbruget er NUL.

  • 0
  • 1

Interessant debat om passivhuse. Det væsentlige i forhold til det er at kravene i Danmark til bygningsklasse 2020 er et SAMLET primær energibehov på 20 kWh/m2, mens kravniveauet i et passivhus er 15 kWh/m2 til OPVARMNING .

Det er altså pærer og æbler der sammenlignes og man bliver nød til at gå et spadestik dybere for at kunne sammenligne. Jeg prøver.

Kravet til bygningsklasse 2020 dækker energi til varme, varmt vand, ventilation, tekniske installationer m.v.

Et traditionelt passivhus eller meget energieffektivt hus vil bruge 15 kWh/2 til varme, yderligere 15 kWh/m2 til varmt vand (man vasker sig også i et passivhus) og ca 5 kWh/m2 til el til øvrig teknik,så som pumper, ventilation m.v. Summen er et faktisk energibehov på 35 kWh/m2. Det er meget lavt.

Hvis huset er opvarmet med ren el, der har en primær energi faktor på 2,5 (bliver nok 1,8 i fremtiden) så er primærenergiforbruget 2,5 x 35 kWh/m2 = 87,5 kWh/m2. Det er langt over bygningsreglementets krav på 20 kWh/m2, så det kan ikke opføres lovligt. Det kan det heller ikke med primærenergifaktor 1,8.

Så kan man vælge at benytte en varmepumpe til at opvarme huset og opvarme vandet. Vi bruger en med en COP (effektivitet) på 3,5. Så vil el behovet til varme og varmt vand blive (15 + 15)/3,5 [kWh/m2] = 8,6 kWh/m2. Det er meget lavt og flot. Så skal der dertil lægges de 5 kWh/m2 til de tekniske installationer og så skal regnes på primærfaktorer. Vi bruger en PE faktor på 2,5 (bliver nok 1,8 i fremtiden). Det bliver så til (8,6 +5) x 2,5 = 34 kWh/m2. Det er stadig betydeligt over bygningsreglementets krav på 20 kWh/m2. De manglende 14 kWh/m2 kan man formentlig kun finde med anvendelse af vedvarende energi, f.eks. solceller på taget.

Hvis vi anvender de fremtidige primærenergifaktorer bliver resultatet 24, 4 kWh/m2 og dermed tættere på bygningsreglementets krav, men stadig ikke godt nok.

Min vurdering er, at det er MEGET svært at opfylde bygningsklasse 2020 uden brug af vedvarende energi. Man kan finde enkelte der siger de kan bygge uden VE og det er for mig fint. OK ingen problem. Det kan være muligt med rigtig gode varmepumper. Jeg håber bare, at de i deres markedsføring husker at indregne al energi til huset og ikke kun varmebehov, samt at de benytter den rigtige COP for varmepumpen. Det ville jeg være opmærksom på.

Derudover ville jeg slet ikke fokuserer så meget på energibehovet om det er 20, 25,30 eller 35 kWh/m2. Det gør en forskel, men det er meget lavt og kan nemt reduceres ved brug af VE, både lokalt og i et samfundsperspektiv. Jeg ville meget hellere se på om jeg havde et godt indeklima, om der var tilstrækkelig dagslys i mine værelser. Man bygger jo huse for at bo i dem og derfor ville jeg fokuserer mere på den del og det skal du ikke "give køb på" i suboptimeringen på energidelen. Sørg for at det er ordentligt, det vil du glæde dig over på den lange bane.

OG det er iøvrigt ikke denne suboptimering der er interessant eller rigtig i et samfundsperspektiv. Det er det jeg prøver at sige i min blog og det fortsætter jeg så i en anden tråd.

  • 3
  • 0

Det er altså pærer og æbler der sammenlignes og man bliver nød til at gå et spadestik dybere for at kunne sammenligne. Jeg prøver.


En god gennemgang, som gjorde mig lidt klogere. De 15kWh/m2 til varmt vand er måske i overkanten. Nogle regner med 250l varmt vand pr m2, men et stort hus bruger vel ikke mere vand end et lille?
Kvadratmeterforbruget er nok lettere at opnå i et stort hus end et lille, og man ser også at huse med energimærke A eller bedre er ret store.

  • 0
  • 1

Min vurdering er, at det er MEGET svært at opfylde bygningsklasse 2020 uden brug af vedvarende energi. Man kan finde enkelte der siger de kan bygge uden VE og det er for mig fint. OK ingen problem. Det kan være muligt med rigtig gode varmepumper. Jeg håber bare,


Jeg kan da ikke se andet end at hvis man lægger for 40.000 kr solfangere på et piv utæt hus og gemmer sommerrens produktion på fjernvarmenettet at så overholder huset bygningsklasse 2020. Tiltaget er da langt billigere end nok så meget isolering.

  • 0
  • 0

Tak for gennemgangen - det gør helt klart en forskel om forbruget til opvarmning af brugsvand og til drift af ventilatorer og pumper omregnes med en faktor 2,5 eller 1,8.
Når man kommer tæt på marginalerne, bliver selv mindre afvigelser i antagelserne betydningsfulde. Forbruget af varmt vand (og varmetabet på cirkulation af brugsvandet) afviger meget fra hus til hus (eller rettere fra familie til familie) - og en antagelse på 15kWh/m2 til opvarmning af brugsvand må komme et sted fra? Selv finder jeg det højt sat, da min egen erfaring (i en familie med 4 voksne og to børn) er nærmere 10 kWh/m2.(Med standardantagelsen om at 33% af brugsvandet er varmt vand).
Elforbruget til ventilation og pumper er ligeledes antaget - uden at det fremgår hvorfra antagelsen kommer.
Udfordringen er til at få øje på. Spørgsmålet er så, hvilke knapper, det vil være hensigtsmæssigt at dreje på, for at drive udviklingen frem - uden at stille urealistiske krav. Én af mulighederne er måske at formulere kravet til opvarmning af varmt vand på en måde, så det ikke skal bygge på løse antagelser om et bestemt forbrugsmønster; men derimod på et sæt egenskaber ved bygningen og dens tekniske anlæg.
Det er ovenfor bemærket, at kravene til passivhuse om max 15 kWh/m2 til opvarmning og et totalt energibehov på max 120 kWh/m2 er meget forskellige.
Jeg læser i en beskrivelse af passivhuse, at kravet om et totalt energiforbrug på 120 kWh/m2 (varmt brugsvand, rumopvarmning/køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, lys mv. ) er regnet som primær energi, omregnet med en faktor 2,7 (angiveligt tysk standard). Efter min fornemmelse skal de deraf følgende 44 kWh/m2 sammenholdes med de 15 kWh/m2 til rumopvarmning - og så ser det jo ikke helt umuligt ud. Hvad der så er omfattet af husholdningsstrøm er jo så endnu et spørgsmål. Belysning, køleskab, fryser, vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn forekommer rimelige kandidater på listen, hvorimod PCer, TV, svejseværket i garagen og kompressoren formentlig er udenfor (og i hvert fald vanskelige at estimere).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten