Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Citizen science møder cirkulær økonomi: kan det give mere demokrati?

Som forsker er det spændende, når de forskellige problemstillinger man arbejder med understøtter hinanden. Tidligere i år var jeg til to konferencer om demokrati og samfundsmæssig omstilling, hvilket fik mig til at overveje hvordan der kan komme mere demokrati ind i omstillingen hen mod en cirkulær økonomi.

Demokrati - en vigtig del af bæredygtig omstilling

De to konferencer fokuserede på samarbejde mellem forskere og civilsamfund. 8th Living Knowledge konference fokuserede på samarbejde mellem universiteter og civilsamfund i form af videnskabsbutikker som en ”åben dør” til universiteter for borgere og NGO’er. I tilknytning til 2. internationale konference om citizen science i European Citizen Science Association (ECSA) etablerede vi en ECSA-arbejdsgruppe om ”empowerment, inclusiveness and equity”, som bl.a. skal være med til at sætte fokus på erfaringer med at opnå indflydelse gennem citizen science. Citizen science kaldes nogen gange på dansk ”borgervidenskab”. Citizen science kendes bl.a. fra ornitologer og deres systematiske observationer og tællinger af fugle og samarbejdet mellem ornitologer og forskere om analyser.

Der er de senere år i en række lande kommet mere fokus på citizen science i form af projekter, hvor et stort antal borgere, skoleelever m.fl. indsamler data. Projekterne kan give mere spændende og samfundsrelateret undervisning, give lyst til at arbejde videnskabeligt og påvirke samfundsudviklingen.

Citizen science: Viden og demokrati

Citizen science bliver bl.a. nogle gange brugt af NGO’er til at få et bedre overblik over natur, miljø og sociale forhold end myndighederne har. Herhjemme har Danmarks Naturfredningsforening igangsat et stort citizen science projekt – Naturtjek – finansieret af en privat fond, hvor borgere opfordres til at registrere forekomsten af bestemte dyr bestemte steder som en indikation af biodiversitet og naturkvalitet. Dyr og levesteder er udpeget af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Et andet eksempel er den internationale NGO Public Lab, som er udviklet med udgangspunkt i erfaringer med borgeres registrering af olieforureningen for nogle år siden ved amerikanske kyster efter en ulykke på en boreplatform i Den Mexicanske Gulf. Med små kameraer hængende oppe i luften under balloner - nogen balloner var lavet af plastposer fyldt med helium - tog borgere 100.000 fotos af olieforureningens spredning og kunne pege på behovet for beskyttelse af strande m.m. bestemte steder. Derved skabte borgerne et overblik som myndighederne slet ikke havde. Public Lab siger om sig selv: “Public Lab is a community and non-profit democratizing science to address environmental issues that affect people”.

Det er ikke altid bekvemt for myndigheder, når borgerne har større viden end dem – det er Göteborg et eksempel på. Borgeres målinger af luftforurening fra trafik m.m. i Göteborg er et eksempel herpå. I Tyskland synes myndighedernes holdning til citizen science at være mere positiv. Her siges målinger af luftforurening i byer ved hjælp af borgernes mange små sensorer - sammenlignet med myndighedernes få, men bedre måleapparater - at have spillet en rolle i det forbud mod dieselbiler i Tyskland, der synes at være på vej.

Smart phones og måleinstrumenter

Smart phones og billige hjemmebyggede eller indkøbte måleinstrumenter er væsentlige elementer i denne udvikling, der kan give borgere og NGO’er mere indflydelse på miljøindsatsen. Måske kan vi få afgjort slagsmålet om vandkvalitet og gødskningens betydning i forlængelse af landbrugspakken, hvis det er muligt at lave simple måleapparater, så borgere i hundredevis kan tage vandprøver i vandløb, søer m.m. på bestemte steder, tidspunkter m.m. Der kan være inspiration at hente hos NGO’en Earthwatch, der bl.a. har lanceret kampagnen FreshWater Watch, som de selv beskriver således: ”Earthwatch established a citizen science research project investigating the health of global freshwater ecosystems on a scale never seen before. This included over 8,000 HSBC employees collecting high quality data that led to over 20 publications, and insights on freshwater quality and supply management in 36 cities.”

Citizen science og cirkulær økonomi

Kan borgeres observationer i form af citizen science også være med til at skabe tempo og fokus i udviklingen af en mere cirkulær økonomi? Det kræver, at der er aktører, der kan og vil opsamle og analysere den indsamlede viden som DN gør i Naturtjek-projektet i samarbejde med forskere.

Et par relevante områder for citizen science inden for cirkulær økonomi er:

  • Emballages evne til at reducere produktspild og indgå i en cirkulær økonomi

  • Produkters levetids sammenhæng med produktkvalitet og reparationsmuligheder

Citizen science og emballage

Forbrugeres billeder af gode og dårlige eksempler på emballage set fra et cirkulær økonomi perspektiv kan give viden om, hvordan emballagen opleves af borgerne. En sådan viden kan bl.a. sætte fokus på hvordan det går med at udvikle mere cirkulære emballager, der reducerer madspild, og er lette at håndtere ved affaldssortering. Borgeres registrering kan dermed vise, hvordan det går med dagligvarehandlens og emballageindustriens bestræbelser på at udvikle mere cirkulære emballager i forlængelse af Plastindustriens og Dansk Erhvervs retningslinier på området.

Nogle relevante spørgsmål, som borgere kunne besvare:

  • Er der anvendt mere emballage end nødvendigt for at beskytte produktet?

  • Hvordan er emballagens evne til at reducere produktspild?

  • Er der anvendt mange forskellige materialer til emballagen?

  • Er emballagen designet, så den let lader sig adskille og sortere i de forskellige materialer?

Der er behov for en platform, hvor man kan uploade sådanne billeder, og registrere hvilket produkt det drejer sig om, hvor produktet er købt, om gode og dårlige erfaringer med at sortere emballagen osv. Der er en del eksempler på platforme, der registrerer bl.a. plastaffald i naturen, men jeg har ikke fundet en platform, der sætter fokus på plastemballages kvalitet. Det kunne være interessant, hvis nogle butikskæder, produktionsvirksomheder og emballageindustrien ville være parat til at finansiere et samarbejde med NGO’er og universiteter om udvikling af en sådan platform.

Citizen science og produkters levetid

Produkters levetid og hvordan den påvirkes af produktets kvalitet, af information til brugerne om korrekt produktbrug og af reparationsmulighederne har været fokus på i bl.a. tidligere indlæg på denne blog, i Ingeniørforeningens undersøgelse af borgernes erfaringer med reparation af såkaldt ”varige forbrugsgoder” og i SDU’s analyser af elektriske og elektroniske produkter, som afleveres på genbrugspladser.

Senest har SDU i samarbejde med en række andre fynske aktører igangsat projektet Frit Lejde, hvor borgere opfordres til at aflevere elektriske og elektroniske produkter, der er defekte eller ikke længere anvendes. Projektet anvender principper fra citizen science ved at ”skabe en ægte dialog med fynboerne, sikre at så mange aflagte e-produkter som muligt indsamles og tagges samt sikre, at borgerne afleverer data om produkterne og udfylder et spørgeskema.”

Et andet eksempel på anvendelse af citizen science til at sætte fokus på produkters levetid er det internationale netværk af repair cafeer, som er ved at udbrede deres værktøj Repair Monitor til at opsamle viden om kvalitetsproblemer og reparationsmuligheder fra de produkter, der afleveres i de ca. 1500 repair cafeer i netværket.

Væsentlige spørgsmål at få besvaret om produkters kvalitet og reparationsmuligheder er bl.a.:

  • Hvorfor er produktet blevet kasseret?

  • Er reparation overvejet? Hvorfor er produktet ikke blevet repareret: Var reparation for dyr? Var det ikke muligt at finde en reparatør?

  • Var produktets interface og brugsvejledning letforståelig?

  • Var anbefalet vedligeholdelse let?

  • Hvad er erfaringerne fra ibrugtagning af produktet? Har brugeren måtte tilpasse sin praksis til produktet eller er der fundet en innovativ måde at tilpasse produktet på?

Til virksomheder har vi i forbindelse med projektet Bæredygtig Produktion 3.0 udviklet nedenstående skema til indsamling af viden om sammenhænge mellem design, brugspraksis og produktlevetid

design_-_brugspraksis_-_produktlevetid.jpg

I projektet er vi også er ved at være færdige med en guideline til virksomheder om udvikling af en strategi for længere produktlevetid.

Empowerment – hvordan?

Spørgsmålet er, hvordan denne viden kan lægge pres på industri og detailhandel og pege på behov for redesign af produkter, bedre information om korrekt produktbrug og billigere reparationsmuligheder. Skal den indsamlede viden gøres offentlig i stil med anmeldelser af virksomheder og brands på Trustpilot? De spørgsmålstegn, der for et par år siden blev sat ved Trustpilot’s egen etik og kvalitet viser, at det er vigtigt, at både produktion og anvendelse af denne form for viden er troværdig og gennemsigtig.

I forbindelse med et oplæg på DAKOFA’s seneste konference om cirkulær økonomi diskuterede vi om producenter kunne gøres interesserede i at forebygge, at produkterne kasseres ved at tilbyde billigere reparationsmuligheder og anvende viden om kvalitetsproblemer til at give produkter længere levetid. Det kunne være interessant, hvis dette blev en konkurrenceparameter mellem virksomheder!

Michael Søgaard Jørgensen
er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.