Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Cirkulær økonomi er med i aftalen om den nye regering

Cirkulær økonomi er direkte nævnt én gang i papiret ”Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark”. Papiret peger således på ”fremme af en strategi for cirkulær økonomi” som et af de områder, hvor der løbende skal ske en inddragelse af interessenter.

Derudover nævner papiret flere specifikke områder inden for cirkulær økonomi, hvor der skal ske en styrket indsats. Endelig beskriver papiret også nogle politiske virkemidler og indsatser, som kan støtte udviklingen inden for blandt andet cirkulær økonomi, herunder aktiv brug af landbrugsstøtte, det grønne nationalregnskab og demokratisk ejerskab til kritisk infrastruktur.

Jeg gennemgår disse koblinger til cirkulær økonomi i papiret, men omtaler først papirets overordnede syn på bæredygtig udvikling og grøn omstilling.

Perspektivet på grøn og bæredygtig fremtid

Efter en uge hvor mange kommentarer i pressen har drejet sig om hvad den grønne omstilling vil koste, er det dejligt, at ”Retfærdig retning for Danmark” har et andet perspektiv på grøn omstilling. Det ses blandt andet i papirets overordnede vision for ”En grøn og bæredygtig fremtid”:

En ny regering skal føre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.”

Desuden påpeger papiret, at en ambitiøs indsats på klimaområdet er det mest økonomisk ansvarlige: ”Det er ikke kun det rigtige at gøre, det er også det mest økonomisk ansvarlige. I Danmark nyder vi godt af dygtige danske lønmodtagere og et fremsynet dansk erhvervsliv, som har taget chancer, er gået forrest og er parate til at gøre det igen – men det kræver politisk vilje.” Papiret nævner også som vision, at Danmark skal være ”et grønt iværksætterland”.

Det er også interessant, at papiret ikke kun nævner klimaproblemer som væsentlige, men også peger på andre miljøproblemer, der skal fokus på: ”Vi står ikke alene i en klimakrise. Vi står også i en biodiversitetskrise og en krise for vores miljø og natur.” Desuden kobler papiret klimakrisen til samfundets ressourceforbrug og dermed til cirkulær økonomi: ”Vi forbruger mere af jordens ressourcer, end den kan holde til, og det har konsekvenser.”

Cirkulær økonomi som del af grøn omstilling

Som sagt nævnes cirkulær økonomi i et afsnit med fokus på behovet for og intentionen om løbende at inddrage interessenter for ”at kvalificere og forankre Danmarks grønne indsats”. Som interessenter nævnes uafhængige eksperter, folkelige bevægelser og interesseorganisationer. Andre overordnede indsatsområder i papiret,med relevans for cirkulær økonomi er ”klogere affaldssortering” og ”omstilling af den offentlige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling”.

Materielt fokus i indsatsen for cirkulær økonomi

Af mere produkt- og materialespecifikke indsatser, der kan ses som centrale i fremme af cirkulær økonomi, nævner papiret at forureningen med plast skal bekæmpes. Som virkemidler nævnes at ”Højere afgifter på plastik samt en plastikhandlingsplan skal bidrage til at reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper.” Papiret nævner også andre indsatser på plastområdet, der blandt andet kan gøre plastgenanvendelse lettere: ”For at mindske skadelige kemikalier i hverdagen genindføres afgiften på skadelige stoffer som PVC, ftalater og PVC-folier.”

Papiret peger desuden på reduktion af madspild som et specifikt indsatsområde.

Papiret nævner derimod IKKE forlængelse af produkters levetid og bedre muligheder for reparation og heller ikke behovet for flere delefællesskaber. Sådanne cirkulær økonomi indsatser må altså sikres en plads i regeringens politik gennem den nævnte inddragelse af interessenter.

Virkemidler og indsatser som kan støtte cirkulær økonomi

Landbrugsstøtte som virkemiddel

Andre virkemidler i papiret, som jeg mener kan anvendes til at fremme cirkulær økonomi, er en aktiv brug af landbrugsstøtten ”som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet.”

Da en del landbrug disse år har vanskeligt ved at tjene penge, og der er stigende fokus på reduktion af kødforbrug og en voksende interesse for at spise vegetarisk, så kunne en aktiv, miljøorienteret brug af landbrugsstøtten blandt andet bruges til at støtte landbrug, der vil omlægge fra animalsk produktion til produktion af frilandsgrønsager, bønner m.m. En sådan omlægning kan også ses som del af en cirkulær økonomi strategi, da ressourcetabet er mindre ved vegetabilsk produktion af fødevarer end ved produktion af animalske fødevarer.

Det grønne nationalregnskab som vidensressource

Papiret nævner også et ønske om at styrke Danmarks Statistiks arbejde med det grønne nationalregnskab. Stabile rammer for dette arbejde er vigtige, da regnskabet er med til at skabe overblik over samfundets ressourcestrømme, ændringerne heri samt sociale og institutionelle dynamikker bag ændringerne.

Demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur

Det er vigtigt, at ”Retfærdig retning for Danmark” i afsnittet ”En ansvarlig og retfærdig økonomi” sætter fokus på behovet for at sikre demokratisk ejerskab af kritisk infrastruktur. Denne form for infrastruktur omtales som ”af vital interesse for samfundet og borgerne”. Papiret peger på, at ”Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet.”

Der kan være både eksisterende og nye infrastrukturer, som er nødvendige at have demokratisk ejerskab af for at sikre stabile omstillingsprocesser mod en mere cirkulær økonomi. Kritisk infrastruktur kan være affaldsselskaber, der bliver ressourceselskaber med mere fokus på forebyggelse og genanvendelse af affald, nye plastsorteringsanlæg m.m. der skal sikre et bedre grundlag for genanvendelse af plast m.m.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først