cirkulær økonomi bloghoved stor

Cirkulær økonomi som lokal udviklingsstrategi

En række byer og kommuner markedsfører sig disse år som ”cirkulære byer”. Spændende….. jeg mener, at kommuner kan og bør spille en central rolle i udvikling af en mere cirkulær økonomi og kan have en række forskellige roller, som vil blive diskuteret i dette blogindlæg:

I. Facilitator mellem forskellige aktører i kommunen

II. Udvikler af lokal vidensinfrastruktur der understøtter lokale aktørers arbejde med at integrere miljømæssige, sociale og samfundsøkonomiske hensyn i deres strategier og forretningsmodeller

III. Indkøber gennem offentlige indkøb, der medvirker til markedsudvikling for grønne løsninger gennem strategisk markedsdialog og gennem de konkrete indkøb

IV. Politikudvikler gennem etablering af regler, afgiftsstrukturer m.m., der tilskynder til ændrede praksisser i virksomheder, boligområder m.m.

V. Etablering, drift og innovation af infrastrukturanlæg

Der er dog desværre endnu ingen byer eller kommuner, der systematisk har arbejdet med alle disse roller.

Tre europæiske eksempler

Vi har på AAU bl.a. analyseret arbejdet med cirkulær økonomi i tre europæiske storbyer: Amsterdam, Paris og London. En af de første byer, der udviklede en strategi for cirkulær økonomi, var Amsterdam. Byen har en ret teknisk tilgang til cirkulær økonomi med størst fokus på lukning af ressourcestrømme af organisk affald m.m. og f.eks. ikke på længere produktlevetider. Det mest innovative er nok, at Amsterdam vil etablere en lokal fødevareproduktion og lokal recirkulering af fosfor. Cirkulær økonomi kobles sammen med byens ”smart city” strategi og med byens strategi for at blive en deleby (”sharing city”), hvor der arbejdes med deleøkonomiske tiltag.

Paris har en mere ”social” profil til sit arbejde med cirkulær økonomi med fokus på at skabe social sammenhængskraft i Paris-regionen. Stikord fra den parisiske strategi er bl.a. Fab Labs og kontorfællesskaber, ændrede affaldsafgifter samt tvungen donation af overskudsmad fra butikker til sociale formål. For produkter er der fokus på reparation, genbrug, genanvendelse og genfremstilling. Nogle af de samme overskifter ses på produktområdet i Londons strategi for cirkulær økonomi, hvor fokus i høj grad er på udvikling af servicesektoren. London ser derudover byens evne til at støtte start ups og byens unge iværksættermiljø som en lokal ressource.

Det er spændende at både Amsterdam og Paris har gennemført multistakeholder-baserede planlægningsprocesser med bred involvering af lokale aktører – noget det kunne være spændende at høre om fra danske byer og kommuner.

Viden og tid som knappe ressourcer

En lokal strategi for cirkulær økonomi skal bl.a. have fokus på de vidensmæssige og tidsmæssige barrierer der kan være for, at en virksomhed udvikler ideer til sit bidrag en mere cirkulær økonomi som del af sin forretningsmodel. Vores forskning på AAU har peget på en række udfordringer, hvor virksomheder kan have behov for eksternt samarbejde:

A. Virksomheder mangler viden om hvordan man undersøger (for)brugeres anvendelse af virksomhedens produkter og services og hvordan man informerer (for)brugere om korrekt brug, som bl.a. kan sikre en længere produktlevetid. AAU har udviklet metoder og værktøjer, der kan støtte virksomheder i disse processer, bl.a. baseret på koncepter fra brugerdeltagelse i innovation.

B. Virksomheder anvender ikke systematisk viden fra service, vedligeholdelse og reparation til fremadrettet at re-designe produkter og services. AAU arbejder med metoder til at øge virksomheders såkaldte ”miljødesign-kapabilitet”.

C. Virksomheder mangler tid og viden til at finde ud af hvordan der skal stilles miljøkrav til leverandører, og hvordan man som kunde i en værdikæde kan understøtte sine leverandørers miljøorienterede forandringsprocesser gennem krav, kompetenceopbygning og langsigtede samarbejdsaftaler.

D. Små mængder affald fra den enkelte virksomhed kan vanskeliggøre økonomisk attraktive aftaler med affaldshåndterende virksomheder. Derfor kan samarbejde mellem virksomheder med samme type affald betyde, at der kan etableres økonomisk og miljømæssigt bedre ordninger for genanvendelse af affald. Lokale affaldsordninger bør kombineres med etablering af en ordning for såkaldte renere teknologi gennemgange med analyse af muligheder for at minimere en virksomheds spild til luft, vand og jord. Sådanne gennemgange blev i 1990’erne tilbudt virksomheder i flere kommuner og amter og er stadig en vigtig metode, der bør anvendes før etablering af lokal genanvendelse af affald ved hjælp af industriel symbiose e.l.

Udvikling af lokal fysisk og vidensmæssig infrastruktur

Da cirkulær økonomi ikke er et lovkrav til virksomheder, er det nødvendigt at tilskynde og understøtte virksomheder i at arbejde med cirkulær økonomi på ovennævnte områder. Det kan ske ved at udvikle den fysiske og vidensmæssige infrastruktur i en kommune eller by – f.eks. finansieret gennem ejendomsskatter, affaldsafgifter og medlemsbidrag til erhvervsområders grundejerforeninger.

Den fysiske infrastruktur kan bestå af fælles faciliteter til modtagning og afhentning af affald eller oparbejdning af affald, men også faciliteter i form af living labs m.m. til udvikling og afprøvning af nye koncepter, samarbejdsformer m.m.

Den vidensmæssige infrastruktur kan bestå af et sekretariat eller et center, der kan støtte virksomheder i deres indhentning af viden, facilitering af dialog med kunder og leverandører m.m. Et center kan endvidere afholde kurser og workshops med kompetenceopbygning og udveksling af erfaringer mellem virksomheder m.m. Et center kan også udvikle muligheder for innovationssamarbejde mellem lokale eller regionale virksomheder, boligselskaber, myndigheder, forskere og studerende fra forsknings- og undervisningsinstitutioner, miljøorganisationer, grundejerforeninger m.m.

Et sådant center kan også forsøge at tiltrække nye virksomheder, der opfylder nye funktioner der opstår behov for som led i at udvikle en mere cirkulær økonomi. Det kunne være service- og reparationsvirksomheder rettet mod forskellige virksomheders produkter eller udstyr, som kan betyde forlænget produktlevetid, eller mere effektiv udnyttelse af udstyr gennem deleøkonomiske ordninger.

Den organisatoriske model for denne form for lokal infrastruktur for cirkulær økonomi kan hente inspiration i forskellige eksisterende innovations- og miljønetværk som [Frederikssund Erhverv](http://www.frederikssunderhvervsportal.dk/, Innovationshuset i Københavns Kommune, Green Network i Vejle samt det tværkommunale Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Nordjylland.

Lokal værdiskabelse og reel deltagelse

De senere års kontroverser i forbindelse med planlægning af landvindmøller, biogasanlæg, genbrugspladser m.m. i forskellige dele af Danmark peger på det vigtige i at sikre, at udvikling af anlæg og infrastrukturer medvirker til lokal værdiskabelse. Det samme perspektiv er vigtigt ved udvikling af en lokal strategi for cirkulær økonomi, jf. erfaringerne fra Amsterdam og Paris. Lokal værdiskabelse kræver udvikling af lokalt ejerskab og bidrag til udvikling af lokale økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige ressourcer. En sådan tilgang kræver imidlertid en tidlig, bred og reel deltagelse af forskellige lokale aktører, så de har mulighed for at påvirke strategiens udformning, nye ejer- og organisationsformer m.m.

Fra planlægningsprocesser, som AAU har analyseret og/eller deltaget i, ved vi:

  • At borgerdeltagelse skal omfatte områder ud over det lovpligtige – det er f.eks. erfaringen fra planlægningen af det nye affaldsforbrændingsanlæg hos ARC, hvor selve affaldshåndteringen slet ikke blev set som et område for borgerdeltagelse, men kun selve den fysisk-æstetiske udformning af bygningen!

  • At planlægning på tværs af forvaltningsområder er nødvendig - men også en udfordring - for at skabe innovative løsninger på tværs af f.eks. kommunens målsætninger for beskæftigelse og affaldsminimering.

Udvikling af lokal vision for cirkulær økonomi

Ovennævnte lokale værdiskabelse kan ske gennem samarbejde mellem virksomheder, boligselskaber, grundejerforeninger, institutioner m.m. i en kommune eller by. I forbindelse med udvikling af en lokal vision for cirkulær økonomi i er der behov for mange forskellige former for innovativt samarbejde mellem lokale aktører. De følgende ideer er udviklet som led i AAU’s samarbejde med Sydhavnen om cirkulær økonomi:

  1. Bolig- og grundejerforeninger kan være ramme for etablering af deleøkonomiske initiativer og fælleskaber

  2. Almennyttige boligafdelinger kan være kritiske og refleksive kunder og brugere ved indkøb af varer til lejligheder, vaskerier mv.

  3. Offentlige institutioner kan ligeledes være kritiske og refleksive kunder og brugere ved indkøb af varer og ydelser

  4. Lokale produktions- og servicevirksomheder kan bruge lokale brugere som dialogpartnere om brugererfaringer: Hvornår og hvorfor har eller taber produkter værdi for brugerne? Hvordan har brugeres ibrugtagning af produkter været? Hvordan passer den faktiske produktbrug sammen med producentens/leverandørens forventning om brugspraksis?

  5. Styrkelse af borgernes lokale reparationsmuligheder kan ske gennem en kombination af synliggørelse af reparationsmuligheder hos lokale virksomheder, etablering af reparationsaktiviteter i socialøkonomiske virksomheder, lokal repair café m.m.

  6. Detailhandlen kan bede lokale kunder om feedback om brugererfaringer og kan planlægge butikssortiment og krav til leverandører i overensstemmelse hermed

  7. Detailhandlen kan etablere bedre brugersupport, reparation, opgradering, leasing m.v.

  8. Et affaldsselskab kan have dialog med borgerne om, hvorfor produkter mister værdi og bringes til en genbrugsstation, og hvordan dette affald kan undgås gennem etablering af bedre brugervejledning, bedre og billigere reparationsmuligheder m.m.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovatio
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man som forsker ikke have som formål altid at følge sine tanker med eet gennemregnet eksempel for hver tanke. Det kunne vise politikere og befolkning, hvor meget hver ide skulle støttes med, henholdsvis hvor mange penge det kunne bidrage med i de offentlige kasser.

  • 2
  • 0

...opnår man netop når nogen smider en ting ud og køber noget nyt og bedre. Genbrug sker allerede i stor stil, mange fattige danskere får jo netop gavn af at ting smides ud.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten