Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Calling Huntsville, Alabama.

Kære læsere,

I aften handler det ikke om teknik, men om rigtige, levende mennesker på tværs af historien.

Engang brændte jeg et stykke kanonkrudt af på mit kollegieværelse i Albertslund. Det var fundet af dykkere på havbunden ud for den sydnorske havneby Horten og stammede fra 1944. Det havde oprindeligt været ammunition til den meget store, 38-cm Bismarck-kanonstilling som sammen med en tilsvarende stilling ved Hanstholm skulle kunne lukke Skagerrak af for Royal Navy.

I så svært artilleri er drivladningen formet som plader på størrelse med strygefladen på en husholdningstændstikæske.

Da kordit røgen steg op på under loftet på værelse 241 gik det op for mig, at det der sved i min næse var lugten af 2. Verdenskrig. Sådan lugtede det forfærdelige slag mellem slagskibet Bismarck og slagkrydseren Hood i Danmarkstrædet altså.

Illustration: CS

Slagskibet Bismarck åbnede ild med sit 38-cm batteri mod den svagt pansrede HMS Hood og sænkede hende. Få dage senere led Bismarck selv den samme skæbne.

Det var tankevækkende. Lige her i mit værelse...av... Med ét kom historien meget tæt på.

Det skete igen her til aften. Men det var på grund af en venlig stemme - ikke korditrøg fra et skæbnesvangert søslag.

Jeg sidder her - og jeg er godt nok rørt - helt bogstaveligt til tårer. Lad mig dele med jer, hvad det er for en lille ting, der lige skete.

Jeg fandt én af mine yndlingsdokumentarer. Det er det dejlige, første afsnit af Moon Machines, som kan findes på youtube. Det første afsnit handler om måneraketten Saturn V.

Moon Machines - Saturn V

Dokumentaren fortæller meget smukt og sobert om Apollo-projektet og de mange ingeniører og teknikere som skabte det. De mennesker har altid haft en særlig status hos mig. Måske endda mere end astronauterne som den brede offentlighed kender meget bedre.

Én af de farverige figurer i Saturn-projektet var Mr. Robert Schwinghamer. I dokumentaren fortæller han om sit arbejde med Saturns boostertrin S1-C og om de kæmpemæssige raketprøvestande i Huntsville, Alabama. Han fortæller om forholdet til von Braun - som ifølge Schwinghamer kunne sælge et køleskab til en inuit med sin karisma. Karisma mangler den gamle raketingeniør, Schwinghamer, nu heller ikke selv, når han sidder der i flammedeflektoren på verdens største raketmotorprøvestand.

Illustration: CS

Forbilledet for VTC 3 - MSFC´s Saturn V teststand, med Mr. Schwinghamer.

Huntsville er om noget måneraketten Saturn V's fødeby. Her opstod de maskiner der gjorde menneskets hidtil mest ambitiøse opdagelsesrejse mulig. Det var i Huntsville, på Marchall Space Flight Center, at von Braun og hans tyskere designede de konstruktioner som den amerikanske flyindustri som contractors senere ville smelte ud af jordskorpen. Det var dog i allerhøjeste grad amerikanske teknikere og ingeniører der gennemførte den praktiske fremstilling og testning af de meget store raketter.

Én af dem var Mr. Schwinghamer. Han er i dag 85 år gammel, og helbredet er ikke det bedste. Men under månekapløbet var han en af de ingeniører der stod for S-1C's fysiske fremstilling og senere afprøvning i det gigantiske testanlæg.

Mens jeg så dokumentaren fik jeg en skør idé: Kan man ringe til Apolloprogrammet? Kunne man tage en snak med Mr. Robert Schwinghamer om at lave rakettanke og bygge prøvestande?

Google Google ... Bingo. Mr. Robert Swinghammer bor stadig med sin datter Elizabeth i Huntsville, Alabama.

Jeg taster nummeret ind...

En venlige kvindestemme svarer - på meget sydstatsamerikansk.

"Schwinghamers speaking..."

Et øjeblik stivner jeg...how... Hvad har jeg nu lavet? Jeg har ringet til... Huntsville... og der bli'r svaret !

Samtalen der følger er ganske vidunderlig. Denne aften - i aften - er Mr. Schwinghamers helbred ikke så godt. Men hans datter vil meget gerne høre hvad jeg har på hjerte.

Jeg fortæller om den gang jeg var 7 år og viste min mor en tegning af en Saturn V og fortalte hende, at det var en måneraket.

"So you see, It strikes me... that when I was a little boy I made a drawing of your dad's rocket for my mother..."

Jeg fortalte at vi her i København, her i 2013 - dybt inspireret af rumkapløbet og raketterne fra Huntsville - igen som dengang svejser meget store tanke af ganske tyndt letmetal. Jeg nævnte VTC 3 og HEAT 1600's dimensioner.

Faktisk var det en ikke helt ung dame et sted i de amerikanske sydstater jeg talte med... Men vidste hun noget om "propellant tanks", "turbo pump fed rocket engines" og "rocket engine test stands"? Ja, det skal jeg love for!

Hun var så vidende. Det var hele vores liv i vores familie fortalte hun. Hun fortalte om de voldsomme statiske tests der ødelagde ruderne i deres hus i downtown Huntsville. Hun fortalte om Mr. Schwinghamer og en familie som nok savnede sin travle far, men også var stolte som paver over at have en flig af andel i det stolteste kapitel i USA's historie.

"We loved it. We were all engulfed in the space program. We all felt so lucky to live in a time of exploration and shaken windows was not a problem. We were proud of every crack."

Elizabeth bad mig fortælle i detaljer om vores raket. Hun noterede det hele og bad om højde og vægt på VTC 3, dimensioner på HEAT 1600 og alting.

"I wanna tell Bob all the details. He will be so exited that you do this today - that you carry on and that you are inspired by the Saturn rocket."

"How tall is the test stand?"

"Did you say one hundred sixty tons of steel and concrete?"

"Sir, are you really calling from Denmark...? I didn't even know that you develop space boosters in Scandinavia."

"What kind of program is it? It sounds so unbelievable."

"Bob will be so exited when I tell him this."

"And it will be manned... and you use an American designed spacesuit...oh my..."

Jeg kunne mærke at jeg kunne tale fuldkommen indforstået med Elizabeth om endog indforståede raket termer. Det var en meget speciel følelse må jeg virkeligt sige.

Hun bad mig skrive til hendes mail med nogle fotos... og ringe igen snart. For Bob kæmper altså med sit helbred. Nogen dage er det bedre end andre.

Vi sagde hjerteligt farvel og på genhør.

Man sidder tilbage med en meget, meget speciel, varm fornemmelse i maven - om at "Moon Machines" ikke bare handler om maskiner, men virkelige, passionerede mennesker - som mange årtier efter den sidste Saturn V F1-motor nåede sit MECO, stadig kan mærke suset og drønet fra denne undtagelse i historien.

Jeg ville gerne hilse på ét af disse mennesker inden det er for sent. Det tror jeg faktisk jeg kommer til. Men bare denne samtale gør at jeg nok aldrig vil kunne se den dokumentar igen uden at få denne varme, venlige fornemmelse i maven.

At det eneste der virkelig tæller er mennesker. Maskinerne vi skaber er sekundære. Det er drivkraften, passionen og stoltheden der er den sande værdi og glæde for mennesker, der skaber noget i denne verden.

Peter Madsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kunne finde meget sjovt på youtube, men ikke noget der umiddelbart matcher din beskrivelse.

Vil du ud med en link?

;-)

/Henning

  • 0
  • 3

Tænk bare at kunne ringe til de mennesker og tale med dem, og gennem telefonen mærke at fordums passion stadig lever. At den gamle syge mand, når han havde helbred til det, ville få en glædelig oplevelse af at nogen i Danmark gik i hans fodspor. Denne blog var en rar oplevelse.....

  • 27
  • 0

er i øvrigt typisk. Det tager tyve minutter at skrive, hvor man har det virkeligt godt og får lukket nogle følelser ud. Så kommer straffen. At luge ud alle de åndsvage fejl. Jeg bruger selvsagt noget stavekontrol og læser igennem igen og igen og igen...for at der ikke er nogen der skal kommentere på fejl i stedet for indhold.

Hvis man virkeligt prøver...så er jeg sikker på alle kan mærke hvad det er jeg har på hjerte med det. Foldager checker den sikkert snart - og så er alt i skønneste orden.

Når den kommer i engelsk oversættelse - skulle den måske sendes som link...over there...

Peter Madsen

( please...ikke et ord om taste fejl vel...)

  • 40
  • 0

Fantastisk oplevelse og jeg føler mig rørt og priviligeret over, at du deler den med os.

Du og CS skriver jo den tilsvarende danske historie om de mennesker, der bygger rumfartøjer i et rustent skur på Refshaleøen. Jeg har sagt det før - I er en inspiration for alle, der har brug for at se, at man kan forfølge sine drømme og ideer, bare man tør gøre noget ved dem.

Oversættelse følger så snart Foldager har læst korrektur.

  • 18
  • 0

As I sit here on the other side of the world in Australia, I hear the recorded words of JFK spoken over 50 years ago as he looked into the unknown with hope, possibility and courage. His words apply to my life, my dreams, my curiosity today this minute and into my future.

I have watched the 'Moon Machines' series of videos on Youtube at least 3 times now and it led me to Peter Madsen welding and talking about putting a man in space. Copenhagen Suborbitals looks and feels natural, about people not corporations and this is why I want to support CS

It is not enough for me to know that men have been to the moon, just as knowing what it feels like to fly in a flying machine, I want to know for myself the perspective of looking back from space.

I may never get that chance but I choose to enable those possibilities as best I can, just like Bob Schwinghamer for people now and for people yet to be born.

Thank you Peter and all at CS.

  • 41
  • 0

Wow, fed historie Peter. Du er ikke den eneste der bliver lidt rørt. Det må føles lidt som at række en finger tilbage i historien, og røre ved noget der stadig lever. Må også være lidt vildt for dem, at vide at der samtidig er en finger der peger den anden vej, ud i fremtiden, via København af alle steder :-)

  • 16
  • 0

du får jo voksne mennesker til at sidde med tårevædet øjne på en torsdag morgen.
Det er så fedt at du bare griber røret og ringer.

  • 21
  • 0

you just saved my day!

Historien er, på godt og på ondt, altid fast forankret i mennesket. Og at mærke historiens vingesus er en berusende oplevelse. Fordi man derved kommer i kontakt med de mennesker der er bag historien.
Hvis du får lejlighed Peter, må du endelig hilse Mr. Schwinghamer fra alle os rumnørder her på bloggen og CSS. Og sig tak :-)

/NAH

  • 15
  • 0

Kære Peter,

Det er en historie der varmer på en kold Østerport station (med manglende kørestrøm). Ånden i Copenhagen Suborbitals får hér en menneskelig og historisk sammenhæng der giver gåsehud.

Er det ikke åbenlyst at opkalde model-kapslerne/TDS80 efter Robert og Elizabeth, tænker jeg?

VH
Jonas

PS: Har tidligere set den glimrende "Moon machines" dokumentar på YouTube, og leder ofte efter andre i samme kvalitet - kan du ikke, Peter, ved lejlighed dele en liste over dine YouTube favoritter?:-)

  • 12
  • 0

Hele Moon Machines-serien er ret fantastisk, fordi de netop fortæller om alle de folk, der byggede raketterne, skrev softwaren og fandt ud af, hvordan man skulle træne til rumvandringer. Der er mange ellers ukendte ingeniører, som i den serie får fortjent hæder for deres arbejde.

(Desværre har jeg på fornemmelsen, at det er en vanskeligere opgave at lave en tilsvarende serie om det sovjetiske rumprogram)

  • 4
  • 0

Tak for den historie, det må ha været en fantastisk følelse at sidde der og pludselig tale så indforstået med en der var så tæt på det hele den gang .. i begyndelsen.

glæder mig til at høre forsættelsen på historien ....

  • 5
  • 0

Jeg ville gerne hilse på ét af disse mennesker inden det er for sent. Det tror jeg faktisk jeg kommer til. Men bare denne samtale gør at jeg nok aldrig vil kunne se den dokumentar igen uden at få denne varme, venlige fornemmelse i maven.

En returbillet til Huntsville koster fra omkring 7000 kr.

Så må du selv vælge om du vil bruge tid i tog til Hamborg eller på et stopover i London ;-)

  • 0
  • 0

En dejlig historie om teknik,,,! En historie, som i virkeligheden handler om mennesker og menneskers glæde ved fællesskab.. )

Klaus

  • 1
  • 0

om et citat, da jeg læste din blog. Et fra vores alle sammen Isaac.

"If I have seen further it is by standing on the shoulders of giants"

  • 2
  • 0

Fantastisk historie - tak fordi du deler det med os allesammen!

Ide: Få denne oversat og spredt ud til hele verden - er overbevist om at det vil kunne sælge CSS abbonnementer bedre end de fleste andre indlæg fordi det rammer lige i hjertet!

  • 4
  • 0

Det skal vi nok min ven, men man skriver jo ikke indlæg for at få CSS medlemmer, men fordi man har noget
man simpelthen ikke kan holde inden for skjorten.

Tak for de mange positive kommentarer på denne...for mig er det altså bare dejligt at have dette site at dele ting på. Nogen gange kan jeg slet ikke forstå hvordan jeg klarede mig før jeg fik adgang til ing.dk

Kram,

Peter Madsen

  • 18
  • 0

Det er da første gang jeg har siddet med tårer i øjnene mens jeg har læst ing.dk, det havde jeg ikke regnet med.. men når man som du lige har gjort, deler noget som kommer lige fra hjertet, ja så er det svært ikke at føle sig meget involveret.

Tak!

  • 4
  • 0

Men jo...du har da absolut ret...blogsne ( wired og her ) har absolut betydning for CS, sammen med videoerne.

Peter Madsen

  • 4
  • 0

Du har helt ret Jørgen, ihvertfald har jeg lige meldt mig ind i skaren af folk der støtter CS med et månedligt beløb. Endte med at bruge hele aftenen på at se først Moon Machines - Saturn V, og derefter en stak videoer der lå på CS hjemmeside.

Make us proud CS :)

  • 6
  • 0

By Peter Madsen, October 30, 2013

Dear readers,

Tonight the subject is not technology but rather real live people as part of history.

In my dorm in Albertslund I once set fire to a piece of gun powder. The piece was recovered by divers from the sea bed close to the Norweigan port of Horten. It had been part of the ammunition of the very large 38 cm Bismarck canon position from 1944. Together with a similar position at Hanstholm, Denmark, they controlled the access to Skagerrak.

In such heavy artillery the propellant charge is of the shape and size of the panels of the striking surface on a household matchbox.

When the cordite smoke rose to the ceiling of room 241 I realized that the smell burning in my nostrils was the smell of World War II. That was the smell of the terrible battle between Bismarch and the battlecruiser Hood in Denmark Strait.

Picture text: The battle cruiser Bismarch discharges it’s 38 cm canon against the weakly shielded HMS Hood and sinks the ship. A few days later Bismarch meets similar fate.

This made me stop and think. The history suddenly became very present right there in my room. Ouch.

The same thing happened tonight, though due to a friendly voice rather than cordite smoke from a fateful sea battle.

I’m really touched and literally moved to tears. Let me share with you what just happened.

I had located one of my favorite documentaries, the magnificent first part of the Moon Machines series. You can find it on YouTube. The first part is about the moon rocket launcher Saturn V.

http://youtu.be/DqQmoJafQlg

The documentary relates in a very sober and beautiful way the story about the Apollo project and all the engineers and technicians who helped create it.

Those people have always been special to me, maybe even more so than the astronauts who are much better known to the wider public.

One of the more colorful figures of the Saturn project is Mr. Robert Schwinghamer. In the documentary he tells about his work on the Saturn booster stage S1-C and about the huge test stands in Huntsville, Alabama. He tells about the relationship with von Braun – “He was very charismatic. You know, he could sell a refrigerator to an Eskimo”. The old rocket engineer has plenty of charisma himself as he sits there on the lip of the flame deflector of the world’s largest rocket engine test stand.

Picture text: The model for VTC3 – MSFC’s Saturn V test stand fronted by Mr. Schwinghamer.

If anything, Huntsville is the birth place of the moon rocket. This is where the incredible machines were built which made the hitherto most ambitious expedition possible. It was in Huntsville at the Marshall Space Flight Center that von Braun and his German engineers designed and built the constructions that the American airplane industry later would extract from the earth. Though the majority of the work constructing and testing the very large rocket engines were carried out by American technicians and civil engineers.

One of these was Mr. Schwinghamer. He’s 85 years today and his health is deteriorating. During the space race he was one of the engineers responsible for the construction of and testing in the giant test stands.

While I was watching the documentary I had a crazy idea. Would it be possible to call up the Apollo program? Could you actually discuss with Mr. Robert Schwinghamer how to build rocket tanks and construct test stands?

Google Google … Bingo! Mr. Schwinghamer still lives in Huntsville, Alabama with his daughter Elizabeth.

I punch in the number …

A friendly female voice answers in a very southern accent.

“Schwinghamers speaking…”

For a moment I’m paralyzed… hey… What have I done? I’ve called Huntsville… and they pick up the phone!

The conversation that ensues is wonderful. This evening – tonight – the health of Mr. Schwinghamer is not too good, but his daughter would very much like to hear what I have to say.

I told her about the time at the age of 7 when I showed my mom a drawing of a Saturn V and told her that this was a moon rocket.

"So you see, it strikes me... that when I was a little boy I made a drawing of your dad's rocket for my mother..."

I told her that in Copenhagen in the year 2013 deeply influenced and inspired by the space race and the rocket from Huntsville we once again weld large tanks from thin sheets of light metal. I mentioned the dimensions of VTC3 and HEAT 1600.

Actually, the nice lady from the southern states of America wasn’t all that young… but did she know of propellant tanks, turbo pump fed rocket engines and rocket engine test stands? Indeed she did!

She was incredibly knowledgeable. She said that this was their whole life in their family. She told about the violent static tests that cracked the window panes in their house in downtown Huntsville. She told about Mr. Schwinghamer and a family that though they missed their busy dad, they were very proud too to be a small part of one of the proudest chapters in the history of USA.

"We loved it. We were all engulfed in the space program. We all felt so lucky to live in a time of exploration and shaken windows were not a problem. We were proud of every crack."

Elizabeth asked me to tell her about our rocket in details. She noted everything down and asked about height and weight of VTC3, the dimensions of HEAT 1600 and everything.

"I wanna tell Bob all the details. He will be so excited that you do this today - that you carry on and that you are inspired by the Saturn rocket."

"How tall is the test stand?"

"Did you say one hundred sixty tons of steel and concrete?"

"Sir, are you really calling from Denmark...? I didn't even know that you develop space boosters in Scandinavia."

"What kind of program is it? It sounds so unbelievable."

"Bob will be so excited when I tell him this."

"And it will be manned... and you use an American designed spacesuit...oh my..."

I felt that I could discuss very intrinsic technical details of rocket science with Elizabeth. It was a very special feeling to me.

She asked me to send her a mail containing photos… and call back soon. Bob is struggling with his health and some days are better than others.

We said heartfelt goodbyes and talk to you soon.

I’m left with a very, very special warm feeling in the stomach; Moon Machines is not only about machines, but also about real passionate people who many years after the last Saturn V F1 engine reached its MECO still feel the rush and the roar from the exceptional part of history.

I really want to meet just one of these people before it’s too late. I actually think I will. After this conversation I will never again be able to watch the Moon Machine documentary without experiencing that warm and friendly feeling in my stomach.

Only people really matters; the machines we create are secondary. It’s the driving force, the passion and the pride that are the true values and sources of happiness for the people creating things in the world.

Peter Madsen

  • 5
  • 0

"Johan Cardel 3 hours ago
Completely different

It's the first time I have sat with tears in my eyes while I have read ing.dk, I did not expect .. but when you have just done, share something that comes straight from the heart, then it's hard not to feel very involved.

Thank you! "

The same for me! I mean you guys are basically recreating the Redstone / Jupiter C rocket of the Explorer / Mercury project.
I think it will make him proud as well that NASA is now having a hard look at the old F1 engines from various museums to build them again, using modern technology and methods. A team of engineers took two engines apart, used a laser scanner to created CAD files of the components and even tested components like the gas generator on a test stand. I´m quite sure that soon we´ll hear the broar of another F1 engine (AFAIK the J2 engine is also being resurrected in a modern form).
The engineers who dismanteled the F1 engine marvelled about the craftsmanship involved, with thousands of handwelds.
See [url]http://arstechnica.com/science/2013/04/how...]

As somebody, on whom the moonlandings made a great impact and were maybe a major influence on my descision to go into the technical side of aviation, as I mentioned above, your article brought tears into my eyes.

Jan Krusat

  • 3
  • 0

Gennem ing.dk har jeg i tidens løb fået anbefalet et par gode film:
- moon mashines (som jeg lige har set takket være denne tråd!)
- in the shadow of the moon
- og så er der jo også "NASAs store missioner".

Er der andre gode dokumentarfilm derude?:-)

mvh
Martin

  • 0
  • 0

Håber at det bliver givende for jeg begge, hvis i holder kontakten.

-og vidunderligt at læse at der er andre som får tåre i øjnene, når noget bliver stort nok.

endnu en gang Peter, tak fordi du er dig -og at du deler med os andre.

  • 0
  • 0

Jeg så lige en video om Redstone Arsenal gennem tiderne og fandt et link til din blog. Det var lige inden brillerne duggede. Jeg var selv på Redstone Arsenal i 67-68 og igen 71-72. Jeg mødte flere af de "gamle" tyskere i 67 og 68 medens Verner von Braun var leder af Saturn projektet. Ja vi var helt klar på hvornår et bundtrin blev testet, hele byen rystede og der var en sikkerheds radius på 5 mile ned til testtårnet. Huntsville var på den tid Amerikas hurtigst voksende by og en teknologisk international metropol. Det er en oplevelse for livet.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten