folkeforsker blog bloghoved

BZ’er-laboratorium udvikler biologisk nedbrydelig elektronik

To ingeniører fra Sony udvikler biologisk nedbrydeligt elektronik i hackerspacet /tmp/lab og i biohacker laboratoriet La Paillasse i Paris.

Aftensolen hænger lavt og farver det parisiske forstadsindustrikvarter lyserødt. Gamle biler og buske er tilfældigt spredt mellem graffitibemalede gamle lagerhaller. Forårsstilheden afbrydes af et tog der pulserer forbi og spreder sin dybe rumlende lyd til minde om tidligere tiders produktion på stedet. Biohackerspacet La Paillasse deler lokaler med /tmp/lab der er et traditionelt elektronik- og software-hackerspace. Lokalerne, som de deler, er på størrelse med en 3-værelses lejlighed. I det ene hjørne er der et komplet og veludrustet professionelt laboratorium. Næsten alt udstyret stammer fra et firma der er gået konkurs, og det blev flyttet ned i /tmp/lab i sommeren 2011. Resten af rummet er overfyldt med elektronikskrammel, klar til at blive ombygget, hvilket forsikrer én om at man er i et hackerspace. På væggene er der en masse graffiti som spreder en kreative og anarkistisk stemning, fra de personer der først rykkede ind i lokalerne, da industrien rykkede ud.

Illustration: Martin Malthe Borch

Motivation

La Paillasse betyder "bænken", og skal lede tankerne hen på arbejdsstedet for både laboranten og håndværkeren, for det er meningen at her skal arbejdes og handles. På La Paillasses mailingliste der primært er på fransk, er der ca 200 personer, og den aktive gruppe består af ca. 10-15 personer. Thomas Landrain, medstifter af La Paillasse, viser rundt og fortæller. Han er ph.d. studerende i syntesebiologi, og arbejder til dagligt med at udvikle DNA-værktøjer der vil gøre det nemmere at designe biologiske maskiner. Et biohackerspace er et åbent laboratorium hvor alle der har interesse kan få adgang. Han forklarer hvad formålet er med La Paillasse: ”Bioteknologien er for vigtig til kun at være tilgængelig for professionelle”. ”Målet er at give alle adgang til at lære og lege, realisere deres potentiale og projektor, ikke kun videnskaben eller biohakcere, men alle” [der undresog fascineres eller som har spørgsmål om biologi og kemi ]. Han fortsætter: ”På sigt vil vi gerne lave en platform for udvikling af biologiprojekter, en slags biologisk Arduinoplatform der kan formidle biologien og koble forskning, kunst og design sammen.” ”Jeg har besluttet mig, det her er meget sjovere [end kun at arbejde på universitetet]. Jeg er klar til at tage risikoen.” Igen understreger han, at det er et sted for handling, ”Lad os nu bare gøre det. Jeg vil lære at gøre det selv, lave mine egne eksperimenter og oplevelser, skabe noget brugbart fra naturen”. ”Der er selvfølgelig Amplino og Open PCR, men vi skal have mange flere seriøse diybio open source projekter og startups.” ”Vi risikerer at forskningssystemet og fundingmodellen bare fortsætter som de altid har gjort, men det giver jo ikke mening længere. Der er så mange nye måder og værktøjer til at dele data og viden”. ”Vi kan ikke bare sidde og vente, vi bliver nødt til prøve at teste ting, og for at kunne det, skal alle have adgang til værkstedet”.

Biologisk elektronik og 3D-printer koncert

Peter Hanappe og Michka Mélo er begge ingeniører og arbejder til dagligt hos Sony med udvikling af halvleder-teknologi. Denne aften i La Paillasse er de i gang med at teste og udvikle biologiskbaserede halvleder-komponenter og andet biologisk nedbrydelig elektronik. De tester forskellige pigmenter og kemikaliers elektriskeledningsevne i en stor plastikkasse som de har tætnet og påmonteret to gummihandsker. Den er tætnet, da ilt kan nedbryde de forskellige pigmenter som de tester. Et yderst ambitiøst og professionelt stykke arbejde. Med en karakteristisk fransk accent fortæller de ivrigt om projektet som de kalder p2pfoodlab. De erkender dog at de ikke har fået dokumenteret projektet ordentligt endnu. De er ved at færdiggøre deres bidrag til en people2people konkurrence arrangeret af Ouishare, et netværk for kollaborativ økonomi.

Hele tmp/lab er fyld med lyden fra knirkende og knitrende døre og skridt. Projekt Sillion forbereder en koncert hvor de kun vil bruge lyde produceret af en bestemt type reprap 3D-printere, den første open source 3D-printer model. De optager steppermotornes summen og knirken, og de har printet LP’er med lydspor fra gamle film. Der er deadline om to dage, så der arbejdes og testes intenst. I et hjørne diskuteres hvordan man bedst bygger en åben og billig bioreaktor. Der bliver søgt og sammenlignet ilt og CO2-sensorer. Der bestilles et par stykker ekstra, så bioelektronikprojektet kan overvåge iltkoncentrationen i deres kasse. Lige nu klares den opgave af et stearinlys.

Thomas snakker om hvad fremtiden vil bringe: ”Vi har endnu mere laboratorieudstyr stående på lageret, og vi arbejder på at få en GMO-licens, så vi kan starte endnu flere projekter”. Der er også blevet arrangeret et møde med EU-kommissionen på vegne af det europæiske diybio.eu og biohackermiljø. Stemningen er optimistisk, og der søges efter nye lokaler til det stigende antal medlemmer. Hvilket også bliver nødvendigt, da ejeren af grunden vil smide dem ud sammen med de andre kunstnere og kreative der bruger bygningerne. Thomas fortæller hvor svært det er at finde billige lokaler, der ligger centralt og lever op til alles forventning. I de nuværende lokaler kan man gå amok, male på en væg eller rive den ned. Her kan de larme, og der er plads til sommer- og grillfester mellem bygninger og jernbanespor. Muligheder for udfoldelse og kreativitet der normalt ikke er i almindelige udlejningsejendomme eller kontorfællesskaber.

Se flere billeder fra La Paillasse og /tmp/lab her: http://www.flickr.com/photos/mmborch/sets/72157633246192275/

Foto: Martin Malthe Borch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten