Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
thorium energy bloghoved

Byggede 2 GW på 11 måneder

Denne sommer var jeg på tur i det vestlige USA. Når man nu er i Washington og er historisk interesseret, så er det jo oplagt at besøge Hanford sitet, som er et prærierområde på størrelse med Amager som blev hasteopkøbt af militæret i 1943 til at bygge verdens første fission reaktor. Reaktor B, Hanford

Illustration: Privatfoto

Den gang var man gevaldig bange for at Hitler skulle få adgang til atom-bomben, så USA startede det tophemmelige Manhattenprojekt. Det er super spændende at overveje hvordan verden ville have udviklet sig, hvis de ikke havde lavet denne kæmpe store investering i Manhattenprojektet under WWII. Eller hvad der var sket, hvis det ikke var lykkes og de første par bomber havde fejlet. Hvis du er historisk interesseret kan jeg på det varmeste anbefale et besøg til Hanford sitet. Hvis du ikke lige er på de kanter, så er der også en tur i Los Alamos, New Mexico og en i Oak Ridge National Laboratory i Tennesee. Skal du ikke lige til USA, så kan jeg anbefale bog:
https://www.amazon.com/Robert-Oppenheimer-Life-Inside-Center/dp/B00CQN3SRG

Eller denne film som vist også kan findes på Youtube:
http://www.imdb.com/title/tt0078037/

Otto Hahn og Fritz Strassmann havde i 1938 i Tyskland opdaget at man kunne splitte uranatomer ved at bombardere dem med neutroner. Denne nyhed nåede til Bohr i København via Lisa Meitner i Sverige. 2 måneder senere skulle Bohr til konference i Washington, hvor han fortalte om Otto Hahn og Fritz Strassmann’s forsøg og Lisa Meitner og Otto Frisch’s teori og resultater. Niels Bohr kunne fortælle at det måske var muligt at lave en kædereaktion og derved frigive enorme mængder energi, men der var flere problemer. Naturligt uran’s sandsynlighed for at fissionere under bombardament med neutroner er sådan at det ikke kan danne en kædereaktion. Bohr mente at man enten skulle bruge enormt meget energi på at berige uran eller man skulle bruge så enormt meget naturligt uran (kritisk masse) at det nok ikke var praktisk muligt. Men så skete der noget; En anden konference deltager, Enrico Fermi, som var flygtet til USA fra det fascistiske Italien, havde studeret grafits neutron-modererende effekt. Han sprang op på podiet og forklarede, at hvis man bremsede neutronernes hastighed så var det mange hundrede gange mere sandsynligt at neutronerne ville splitte uran. Alle fysikerne viste omgående hvad det betød. Hvor Bohr for får minutter siden havde sandsynliggjort at det ikke ville være praktisk muligt, var det nu klart at det formentlig var muligt at lave en kædereaktion og frigive enorme mængder energi. Enrico Fermi fik Nobelprisen i 1938 for netop neutron moderation og Bohr fik Nobelprisen i 1922 for hans Atommodel fra 1912.

Dette var blot et meget kort resume. Den ”rigtige” historie er gengivet flere steder og er faktisk ret spændende. Den viser hvordan ”connecting the dots” på meget kort tid kan bringe os mennesker et helt andet sted hen. Det er netop dette vi satser på i Copenhagen Atomics.


I 1942 lykkedes det Enrico Fermi at lave en simpel reaktor under tribunerne af Chicago universitets fodboldstadion, ved at stable blogge af henholdsvis grafit og uran i en kæmpe bunke, holdt sammen af 4x4” tømmer. Der findes mig bekendt ingen billeder, men denne tegning skulle vise hvordan det så ud den dag de lavede den første menneskeskabte kædereaktion.

Effekten fra Chicago pile var anslået til ½ Watt. Blot ét år senere havde Manhattenprojektet udvalgt og opkøbt jord, flyttet folk og designet en reaktor som var 4 milliarder gange større effekt end Chicago pile. Det tog kun 11 måneder at bygge reaktoren langt ude på prærien langt væk fra store byer.

Set med nutidens briller på så virker det helt vildt og ganske usandsynligt at det ville lykkes for dem. De byggede en 2GW reaktor på 11 måneder og den kørte i 25 år uden nogen farlige ulykker og udslip. De havde ingen erfaringer, ingen software simuleringer og der var en masse af den viden vi har i dag, som de slet ikke havde. Der var kun få mænd i hele USA som forstod fysikken bag og de øvrige måtte helst ikke få noget at vide. De byggede så-at-sige med bind for øjnene. De anede ikke hvad det skulle bruges til.

I dage kan en gymnasieelev finde avanceret software,frit tilgængeligt på nettet, med evnen til at udføre nøjagtige reaktorberegninger, som de slet ikke havde den gang. Hvis han skulle bygge en 2GW reaktor i dag, kan man designe en reaktor og være ret sikker på at den virker, før den startes op. Så må man spørge sig selv; hvorfor tager det så 20 år, at få en LWR atom-reaktor i drift i dag? Og hvorfor er de så dyre? Lige netop det spørgsmål stillede en af guiderne på rundvisningen til de ca. 50 deltagere. Straks var der en håndfuld unge som havde det rigtige svar. De 5 måneder skal bruges på at bygge reaktoren og de øvrige 19 år og 7 måneder skal bruges på bureaukrati, godkendelser, skrankepaveri, dokumentation, retssager, organisationsstridigheder og meget andet varm luft. Jeg kunne ikke være mere enig og jeg vil endda tilføje, at det formentlig også er væsentligt under 5% af prisen, som rent faktisk går til materialer.

Man byggede 9 atomreaktorer i Hanford på samlet 25 GW. I 1945 boede der over 50000 mennesker på sletten, hvor der kun 2 år før havde boet ca. 1000. Kun én af de 9 reaktorer producerede strøm. De øvrige brugte hele deres effekt til at opvarme vandet i Columbia river. Man pumpede simpelthen vandet op fra floden og rensede det for synlige genstande, hvorefter man pumpede det igennem de aluminiumsrør, som gik igennem reaktor kernens grafit blok. I løbet af det sekund som vandet var inde i reaktorkernen, steg temperaturen af vandet fra ca. 17 deg. C til 70 deg. C. Når vandet kom ud så blev det tilbageholdt i nogle store åbne tanke i nogle timer, før det blev ledt ud i midt i floden igen. Grunden til at vandet blev holdt tilbage var, at afgive noget af varmen, før det skulle tilbage i folden igen. Den anden grund var at evt. urenheder i vandet, som måtte være blevet radioaktive ved neutronbestråling, kunne nå at henfaldet før vandet kom tilbage til folden. De 9 reaktorer har således uden tvivl lavet udslip af ”radioaktivt vand” til floden i over 40 år. Men radioaktiviteten har været så lav at det ikke har skabt problemer for dyreliv eller de mennesker, som lever længere nede af floden.

Alle de 9 reaktorer på sletten var grafit modererede, dog var der også opført en enkelt fast test reaktor, men den kom aldrig rigtig i drift pga. politisk beslutninger i 1980’erne. B reaktor, den jeg var inde og se, står åben for offentligheden som et museum i dag. De øvrige 8 reaktorer fra 40’erne og 50’erne er blevet dekommissioneret. Det vil sige; man har fjernet alle rør, tanke, stole, borde, instrumenter etc. som ikke var radioaktive. Derefter har man ladet reaktorkernen af grafit og aluminiumsrør blive tilbage i bygningen, som er blevet hermetisk forseglet. Sådan skal den stå i mindst 70 år før man kan fjerne grafitbloggene. Men til den tid vil de stadig være radioaktive, bolt ikke mere end de vil kunne håndteres af mennesker. Vores guide mente nu, at man ville lade bygningerne stå sådan som de står i dag, hermetisk lukkede af for vejr og vind og små dyr, så længe som man kan. Da det bureaukrati som man skal igennem, før man kan flytte på dem er helt uoverskueligt. De står jo meget fint der, så hvorfor tage alt det besvær.

En anden interessant information var, at der var mennesker helt henne ved reaktorkernen imens den var i drift. Under normal drift, så lukkede man kædereaktionen ned, når man skulle udskifte uranbrændslet. Men man lavede flere forsøg, hvor man gjorde det imens reaktoren var i drift. Det vil sige der var mennesker under 2 meter fra der hvor kædereaktionen fandt sted. Der er også nogle interessante beretninger i denne film af Galen Winsor om radioaktivitet og sikkerhed i Hanford:

Det var desværre ikke muligt at kommen hen og se nogle af de andre anlæg på Hanford, hvor de lave den kemiske behandling af de bestrålede brændselsrør for at høste plutonium. De er stadig i gang med at dekommissionere disse. Det er vist ikke nogen nem opgave og jeg tror også der er noget forurening der, både af radioaktiv og af kemisk art.

Hvad har jeg så lært af denne tur? Atomreaktorer er i sit grundprincip uhyre simple og det kræver ikke meget at bygge en 2GW reaktor. Slet ikke i dag hvor vi alle har adgang til software, computer simulering, computer kontrol systemer, CAD software, CNC maskiner, etc. Så længe man holder sig væk fra en reaktor med højt tryk, så bliver alting meget, meget mere simpelt. Både Hanford reaktorerne og Copenhagen Atomics reaktor kører uden højt tryk. Men alle de gamle atomreaktorer som vi bruger til strømproduktion kendt som LWR eller PWR kører med meget højt tryk. Desuden så er LWR og PWR omfattet af regelsæt så skrappe at de omgående ville lukke ethvert kulkraftværk, ethvert olie og gasfelt, samt ethvert kommercielt luftfartsselskab, hvis de skulle operere under samme regler. Spørgsmålet er så: Hvorfor skal disse andre industrier ikke have samme skrappe regler som atomkraft industrien? Er de fysiske love som gælder for radioaktivitet afhængige af hvilken industri strålerne kommer fra? Måske burde vi lukke hele olie, kul og gas industrien og alt luftfart? Måske er det totalt vildt livsfarligt at arbejde i disse industrier, hvor grænseværdier for radioaktivitet er 1000 gange større end i atomkraftindustrien, eller hvad? Det er vi vist nødt til at skrive en anden blog om en dag.

Copenhagen Atomics’ ideer kunne producere nok elektricitet, biofuel og rent vand til at løse hele verdens CO2 problem. Men det har ikke rigtig nogen interesse hos politikere og beslutningtagere. Hvorfor? Vi har forsøgt at komme i dialog med dem, men de synes ikke at have noget reelt ønske om at løse CO2 problemet eller få ny viden, som måske kan skubbe til deres verdensbillede. Så min konklusion er, at vi i virkeligheden ikke har et CO2 problem, det kan løses. Måske er det reelle problem de politikere og journalister vi har i vesten i dag, ikke rigtig ønsker gøre en indsats for at forstå; både de reelle udfordringer og muligheder som kan opnås med Thorium MSR, biofuel, vind og sol. Samt hvad det vil koste at løse disse udfordringer hver i sær.

Thomas JamPedersen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Siden jeg var skoleelev i 1970erne, er frygten for atomkraft blevet terpet ind i mig og intil for få år siden var det min sandhed som jeg deler med størstedelen af befolkningen i Danmark, at atomkraft er frygteligt farligt og at det vil være vores undergang at bare nærme sig emnet.

Nu ved jeg at vi er blevet fyldt med løgn og vrøvl i årtier, som har fastholdt os i et stadigt stigende forbrug af fossile brændler.

Vi har i mellemtiden fået en vindmølle industri og en Sol og Vind begejstring, som "de grønne" organisationer omfavner, i håbet om at de kan købe aflad for deres synder, når de køre i dieselbilen og flyver halvejs rundt om jorden på ferie.

Atomkraft "forkæmperne" er relegeret til bagerste sæde i bussen og bliver kaldt naive tosser, eller onde galninge, af selvsamme miljøorganisationer, som de burde gøre fælles sag med, så vi kan ophøre med at brænde olie og kul af.

Atomkraft er på vej ind igen, som den fantastiske rene og effektive energikilde det virkeligt er, men det er i lande der er voldsomt forskellige i politik og kultur, som fx Kina, Indien, og så selvfølgelig Rusland, som vi insistere på at have et fjenteligt forhold til.

Atomkraft er død og begravet i Danmark, og kommer ikke til live igen trods alle forsøg på genoplivning, for vi har opgivet alle visioner, politiske og tekniske, i vores stræben efter at komme til at ligne USA, der som bekendt lige har tabt det moralske herredømme, i sumpen af racisme og dumhed.

  • 5
  • 14

Håber du havde en god tur, men ordet "Hanford" er ikke lige det man skal bruge lige før man konkluderer at atomkraft er ufarligt. DOE bruger omkring 3 mia $ årligt på at rense op fra disse reaktorer, og selv om det er lang tid siden de blev brugt, bliver man vist ikke færdig lige med det samme.

Men historisk, ja. Der kan vi godt blive enige.

En gysende artikel, hvor Hanford optræder i en birolle (Hovedemnet er Trumps overtagelse af DOE):
https://www.vanityfair.com/news/2017/07/de...

  • 11
  • 4

Fortjent eller ufortjent: Måske er grunden til at ingen vil se atomkraftens fordele den, at man altid kommer til at tænke på steder som Hanford?

En slags omvendt "ulven kommer", hvor vidende personer gang på gang har forklaret at atomkraft ikke er farligt, hvorefter man gang på gang har fået forklaret hvad stednavne som Hanford, Chernobyl eller Fukuchima står for.

Det er simpelthen for meget ballast at slæbe rundt på, og derfor kommer I ingen vegne. Først den dag, hvor global opvarmning giver så store ulemper at de ikke kan ignoreres, samtidig med at sol og vind har bevist, at de ikke er løsningen på problemerne, vil der ske noget.

A-kraft behøver enten en kæmpe krise, eller som løsning på et specifikt problem som f.eks en reaktor som kraftforsyning på rumrejser til Jupiter. Og det har lange udsigter.

Men derfor skal man jo ikke ignorere et godt ingeniørproblem, vel?

  • 4
  • 10

Hele Manhattan projektet kostede $2 milliarder, hvilket i nutidskroner svare til omkring 1100 milliarder danske kroner... Denne pris er naturligvis inkl. de atombomber der blev produceret (ca. 10%)... Dette giver et billede af hvor mange resurser som USA brugte på at fremskynde udviklingen af reaktorer som kunne lave materialet til bomberne...

I 60-70'erne var prisen en helt anden, da den indledende udvikling var betalt og staterne stod for byggeriet. I dag skyldes det meste af prisen at der er forretningsfolk der skal tjene penge på at få forrentet deres investering.

Problemet i den vestlige verden er nok mest at vi i dag tror meget mere på individets ret frem for fællesskabets bedste i den demokratiske verden. "Jeg" som individ skal kunne se en fordel i at der opføres et atomkraftværk og jeg skal helst kunne se en personlig økonomisk fordel. Elforsyningen er stabil og vi har overlevet med kulkraft i årtier, folk køre lystigt i bil, selv om det koster flere dødsfald end fly, men det giver en personlig frihed. Jeg personligt har glæde af flyrejser og derfor slækker vi på reglerne (Concorden blev groundet fordi den kun var for politikkere og filmstjerner). Der er fokus på individet i disse årtier...

Solceler og husstandsvindmøller er for den almindelige borger, det er individets mulighed for at frigøre sig fra de store onde energiselskaber, derfor er det godt. I dag er det solcellebaroner og energikoncerner der skummer fløden og derfor er det pludselig skidt... En månedlig check er det bedste middel mod de påstået støjgener og projekter kan kun blive godkendt hvis de gavner lokalområdet...

Hvis atomkraft skal ind på marked i den vestlige verden, så skal det give en økonomisk fordel for individet. Dvs. små reaktorer på 0,1-10 MWe, der kan stå i en container i en betonbygning og som man ikke skal gøre mere ved. En andelsforening af lokale borger skal kunne producerer deres egen strøm og varme og helst uden at bidrage til fællesskabet med afgifter... Plug and play, til en lav pris... Kommer de på marked, så bliver politikkerne hurtigt tvunget til at lovliggøre dem...

  • 3
  • 9

Måske er det reelle problem de politikere og journalister vi har i vesten i dag, ikke rigtig ønsker gøre en indsats for at forstå; både de reelle udfordringer og muligheder som kan opnås med Thorium MSR, biofuel, vind og sol. Samt hvad det vil koste at løse disse udfordringer hver i sær.

Det er for tidligt at begrave kernekraften (også i Danmark). Lykkedes det Kina at udvikle en Thorium-reaktor som kan udkonkurrere kulkraft, så kommer de vestlige lande til at stå i kø for at købe.

  • 2
  • 11

Det er Danmark der har opgivet i en selvtilfreds tro på "at nu ka de vidst ik bli meget bedre"!
Så nu behøver vi ikke forske mere og vi behøver ikke uddanne os bedre, se bare på vores nuværende politik, med nedskæringer og begrænsniger i studievalg.
Nu skal pengene bruges på bil nr 2 og 3 og sommerhus og ferie i Thailand, og det gøres bedst med skattelettelser.

Vi har lukket vores atomforskning ned, revet anlæget ned og smidt erfaringen væk.
Ovenikøbet bekæmper vi så nu også vores egen alternative energiforsyning, ved absurd skatte og afgift politik og lokalplaner der sabotere vind og sol udbygningen.

Selv de ellers rimeligt teknokratiske tysker,og snart også franskmænd, er ved at lukke ned for atomkraft, officielt til fordel for sol og vndkraft, men i praksis med et fortsat forbrug af fossile brændsler.

  • 2
  • 11

Artikkelforfatter gir inntrykk av det ble bygget en reaktor i 1943 på 11 måneder som produserte 2 GW. De første åtte reaktorene produserte kun plutonium (og oppvarmet og radioaktivt elvevann). Den niende og siste reaktoren (N-Reaktoren) kunne produsere både plutonium og strøm og kom i produksjon i 1963 og var helt annerledes konstruert enn de andre reaktorene. Snittproduksjonen (effekten) var ca 386 MW over 24 år (regner 80% oppetid).

Elleve tusen mann jobber i dag med å rense opp i gammel moro og i 2014 ble det beregnet at en måtte holde på i tretti år med saneringen og at det vil koste 730 milliarder kroner i fortsatt arbeid.

Mye mer kan sies om elendigheten, se mer på Wikipedia.

  • 21
  • 2

Jeg læste din artikel med stor interesse, derefter har jeg læst om Hanford på nettet og sidder nu med spørgsmålet: Hvordan kan du skrive sådan et skønmaleri, du må da vide lidt om problemerne?

Det kan godt være, at jeg i min opvækst er blevet indoktrineret til at være modstander af atomkraft, men din artikel har overbevist mig om, at det nok ikke er helt ved siden af.

  • 17
  • 1

Jo det er helt ved siden af og en gigantisk proportionsforvrængning.

Atomkraft og våbenfremstilling er ikke det samme.

Hvis du vil bedømme moderene flytrafik ud fra Hindenburg ulykken, så begår du en brøler.

Fra verdens første atomkraftværk startede i 1954 og til nu er 500 til max 1000 døde af stråling og forurening fra værkerne og deres "affald".
Der dør ca 270 personer af tobaksrygning hver uge i Danmark.

  • 1
  • 7

"Jo det er helt ved siden af og en gigantisk proportionsforvrængning.
Atomkraft og våbenfremstilling er ikke det samme.
Hvis du vil bedømme moderene flytrafik ud fra Hindenburg ulykken, så begår du en brøler.
Fra verdens første atomkraftværk startede i 1954 og til nu er 500 til max 1000 døde af stråling og forurening fra værkerne og deres "affald".
Der dør ca 270 personer af tobaksrygning ".

Det er antagelser om ca 1,2 millioner døde etter Tsjernobyl i form av forkortet levetid til personer knyttet til ulykken. Ukraina brukte et helt statsbudsjett de første ti årene til å rydde opp og taksameteret går fortsatt. Et meget stort areal ubrukelig i mange tiår fremover etc. Mye mer kan også sies.

  • 6
  • 2

Atomkraft og våbenfremstilling er ikke det samme.

Mere korrekt: "... behøver ikke være det samme".

Hele ikkespredningsproblematikken handler om at det er det samme indtil man explicit og med ikke trivielle omkostninger gør en indsats for at adskille dem.

Man kan f.eks fint erstatte en kontrolstang med materiale man vil have neutronbestrålet og derfor må reaktorer under IAEA's åsyn ikke have "for mange" kontrolstænger.

  • 7
  • 1

Fra verdens første atomkraftværk startede i 1954 og til nu er 500 til max 1000 døde af stråling og forurening fra værkerne og deres "affald".


Det er muligvis rigtigt, men det er heller ikke det centrale problem med atomkraft. Det er derimod den langsigtede håndtering af radioaktivt affald og de deraf følgende omkostninger. I USA hober radioaktivt affald sig op på kernekraftværker, fordi man ikke kan blive enige om, hvor det skal deponeres. Samtidig har det også vist sig at være ekstremt kostbart at dekommissionere A-kraftværker, hvilket burde regnes med, når man ser på hvad den producerede elektricitet koster.

  • 3
  • 2

Artiklen her er nødvendig, selv om den maler et rosenrødt billede af atomkraften
Idag er det vist mellem 2 og 3 procent produceret energi, der kommer fra vedvarende energi, resten af energien kommer fra forbrænding som skaber CO2.
Den eneste energiform der kan løse det problem er atomkraft.
Det vil give en vanvittig omfordeling af pengestrømmen, når vi forbyder afbrænding af olie og naturgas til alt andet end flyvning, men det er det der skal til.

Man må forvente at skridt i den retning vil udløse en meget massiv lobbyaktivitet fra olielande og olieindustrien og en massiv forbrødring mellem disse og miljøaktive folk, men det må man tage med.
Det er et verdensproblem, der skal løses, og jeg mener, at konstruktionen af små, mellemstore og store værker bør ske i et internationalt team, hvorefter disse konstruktioner må være modeller for opbygningen af verdens atomkraftværker.

  • 1
  • 4

Til Ramskov
Det er muligt, at vind og sol med batterier er fuldstændigt lige så stabilt som atomkraftværker.
Så er der jo ikke så meget at betænke sig på. Vi vedtager at der ikke må opføres vedvarende energikilder uden at de forsynes med batterier, der sikrer en stabil strømforsyning fra anlæggene og at de forpligter sig til at holde batterier og anlæg igang.
Da hele teknologien er hyldevare, er det eneste problem at bestemme hvornår al energi fra afbrænding af olie, kul mv skal være udfaset, og så tage kampen med olielande og industri.
Jeg har bare ikke set initiativer i den retning og det er derfor jeg hælder til atomenergi.
Jeg er som sagt helt enig i Musk analyse af modstanden fra olielande og industri.

  • 1
  • 4

Det er muligt, at vind og sol med batterier er fuldstændigt lige så stabilt som atomkraftværker.
Så er der jo ikke så meget at betænke sig på. Vi vedtager at der ikke må opføres vedvarende energikilder uden at de forsynes med batterier, der sikrer en stabil strømforsyning fra anlæggene og at de forpligter sig til at holde batterier og anlæg igang.


Da forbruget varierer hen over døgnet, har vi ikke brug for en stabil elforsyning. Vi har brug for en fleksibel elforsyning der kan køre lastfølge. Dvs. meget produktion i nogle perioder og lidt produktion i andre perioder. Desuden har vi brug for backup i tilfælde af at der sker fejl på nettet eller at et værk falder ud...

Intet af det taler for atomkraft der typisk leverer en konstant produktion... Men batterier kan vise sig at være redningen for atomkraft... Og ellers må vi satse på små fleksible enheder, der ikke behøver at have en kapacitetsfaktor på 90 % for at give overskud... De skal ned og lige omkring 30 % som forbruget...

  • 4
  • 2

Som PHK antyder så er der en tydelig kobling mellem atomvåben og atomenergi, som gør denne teknik ganske uegnet for fx Danmark.

Det er jo ganske logisk at hvis Danmark bygger et atomkraftvær om 10-20 år, og måske ovenikøbet et Thorium drevet MSR system, så vil vi få år efter bevæbne os til tænderne i atomvåben, i vores forsøg på at overtage verdensherredømmet.

Mon ikke PHK antiatomkraft argument er noget bavl, som kan være tekniskt muligt men i praksis ikke kommer til at ske.

  • 1
  • 7

Ketill Jacobsen mener at 1.2 millioner mennesker døde som følge af uheldet i Tjernobyl, og det lyder jo ekstremt sandsynlig, så lad os da endelig holde fast i det tal. (Sarkasme, det må jeg heller understrege)

WHO anslår ( igen et gæt, men måske det er kvalificeret) at fossile brændstoffer og biomasse slår mellem 4-6 millioner ihjel hvert år på verdensplan.
Europarådet har lige anslået at ca 400,000 Europæer dør af samme årsager hvert år.

Fra verdens første kommercielle atomkraftværk startede i 1956, Calder Hall, England, til nu er der gået 61 år og atomkraft, både militær og civil har dræbt en masse mennesker.
Tjernobyl: op til 1.200,000
Hirohima og Nagasaki: 129.000 til 226.00
Fukushima: fra 0 til 100.000 Eller skal vi tage et højere gæt?
Alle de andre ulykker: 200 til 1000

Totalt antal dræbt af atomenergi: 1.527.000 fra 1942 til 2017

Hvor mange er så døde i samme tidsrum af luftforurening, kulmineulykker, olieforurening og brande, forgiftning af grundvand, gaseksplosioner, havarerede tankskibe og boreplatforms ulykker?
(bemærk jeg ikke omtaler tobaksrygning, for det er jo irrelevant)

150 millioner? 100 millioner? 80 millioner?

Atomkraft er stadig en bedre løsning

  • 2
  • 3

Hvor mange er så døde i samme tidsrum af luftforurening, kulmineulykker, olieforurening og brande, forgiftning af grundvand, gaseksplosioner, havarerede tankskibe og boreplatforms ulykker?
(bemærk jeg ikke omtaler tobaksrygning, for det er jo irrelevant)


Dette er ikke et forsvar for fossil energi som vi naturligvis skal have afskaffet...

Men, hvis brande medtæller ved brug af kul, olie og gas. Gælder det så brande i private hjem? Hvis nu elinstallationerne i Frankrig er skyld i at et hus nedbrænder og indbyggerne omkommer, tæller det så med under atomkraft (da de står for omkring 80 % af elproduktionen)?

Og hvordan forholder vi os til variationen i at atomkraft primært står for elproduktion, mens olie også bruges i mobile enheder som personbiler... Enheder som primært spreder deres forurening direkte midt i de mest tæt befolkede områder...

Og til sidst så er der den lille forskel i mængden af energi der kommer fra de forskellige energikilder... (se billede i artikel)
http://denstoredanske.dk/It,teknik_og_naturvidenskab/Energi,_varme_og_k%C3%B8leteknik/Energiforsyning_og-forbrug/energiforsyning
Vil det være forkert at kul, olie og gas har stået for +95% af energien i den omtalte periode? Det er nok 40-50 gange så meget energi vi har hentet fra kul, olie og gas i forhold til atomkraft...

Nu skal man altid passe på med lineære fremskrivning og især med at sammenligne så forskellige anvendelsesmetoder og brugergruppe. Men 1,5 millioner gange 50 = 75 millioner... Jeg er sikker på at atomkraft er langt bedre end kul, olie og gas... Men det er ikke en universel løsning der passer ind overalt...

  • 2
  • 2

Når jeg bruger en søgemaskine, finder jeg et langt egotrip hvor du praler af dit nye hus, samt et yderst ambivalent og backhanded forsvar for atomkraft.

Måske du bare skal skrive her hvad du mener, når nu bliver misforstået i tide og utide?

  • 0
  • 4

Men selv om man skal passe på med det, så gør du det alligevel?

Er der virkelig nogen fornuftige mennesker der medregner atomvåben i atomkraftværk tabstallet?
Er der virkeligt nogen rationelle personer der tror på et tabstal på 1.2 millioner fra Tjernobyl?

Er der virkeligt nogen ingeniører der sammenligner atomkraft i dag med en russisk reaktortype, som ingen vil drømme om at bygge?

Hvis vi havde atomkraft ville vi naturligvis have mange flere ulykker, men vi ville også udvikle reaktorene og sikkerheds systemet, på præcis samme måde som vi har gjort med flyvemaskiner.

Og så er der affalds vrøvlet.
Der er udemærket løsninger på problemet, men de bliver blokeret af miljøgrupperne, som så siger:
"Se bare der er ingen løsninger"!

Vi kan genbruge det, i nye reaktorer som fx MSR, men dem må vi ikke bygge.
Vi kan begrave det, men det må vi ikke.
Vi kan deponere det på havbunden, hvor vi ved at vandet er stabilt i millioner af år, men det må vi ikke.

  • 2
  • 4

Michael Fos skriver: "Ketill Jacobsen mener at 1.2 millioner mennesker døde som følge af uheldet i Tjernobyl, og det lyder jo ekstremt sandsynlig, så lad os da endelig holde fast i det tal. (Sarkasme, det må jeg heller understrege)
WHO anslår ( igen et gæt, men måske det er kvalificeret) at fossile brændstoffer og biomasse slår mellem 4-6 millioner ihjel hvert år på verdensplan.
Europarådet har lige anslået at ca 400,000 Europæer dør af samme årsager hvert år."

Konsekvensene av Tsjernobylulykken må sees over en hundreårsperiode. Over en slik periode vil altså 400-600 millioner mennesker dø i følge det du skriver (fossile brennstoffer og biomasse).

Tre fremstående russiske forskere anslo at opp mot en millioner døde verden over grunnet radioaktive konsekvenser a ulykken fra 1986 og opp til ca 2000. Det er denne undersøkelsen jeg tenkte på da jeg oppga tallet 1,2 millioner. Jeg trodde også at tallet gjaldt overdødlighet generelt, altså også tidlig død som skyldtes sosiale, helse og økonomiske forhold. For eksempel øket alkoholisme, økning av depresjoner etc. Jeg synes det er naturlig å regne med alle følger av ulykken selv om de kan være vanskelige å kvantifisere.

En kilde jeg fant oppgir at det var 830.000 "likvidatorer". Disse renset reaktoren de første månedene og la betong både over og under reaktoren (for å hindre kontaminering av grunnvann). Myndighetene (i Sovjet) var såpass oppegående at de valgte ut menn rundt tretti og som stort sett var ferdige med å få barn. I 2006 var 150.000 av likvidatorene døde, altså i en alder av femti eller yngre.

Ca 350.000 mennesker måtte flytte bort fra sitt hjemsted og myndighetene hadde ikke nok ressurser til å ta seg av dem verken helsemessig, sosialt eller økonomisk. Enorme arealer i Ukraina, Hviterussland og Russland ligger fortsatt øde (262.000 km2 eller ca 515 x 515 km).

Mange avskriver Tsjernobyl med et skadeomfang på ca 50 døde og da er alt sagt om denne ulykken. Hvis man lukker øynene, og ørene og stenger av all tankevirksomhet, så er det kanskje det som er fasiten!

Mange uttaler

Mange som uttaler seg om Tsjernobyl

  • 2
  • 0