Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bybusser kører på lort

Hvor er det pinligt! Hvorfor kan nordmændene finde ud af at producere biogas, når danskerne ikke kan?

I Danmark har vi en statsminister, som holder nytårstale om grøn vækst, efter at han i 7 år har ladet al form for udvikling af alternativ energi sejle sin egen sø. I mens har andre lande overhalet Danmark.

Som nu Oslos bystyre, som fra september er klar til at lade hver femte bybus køre på biometangas fra toiletslam. Oslo vil således være den mest miljømæssigt bæredygtige hovedstad i verden.

Tror I lige det som sidegevinst vil skæppe godt i turistkassen? Velhavende ØKO-turister fra hele verden vil strømme til for at opleve at køre i bus drevet af gas fra osloborgernens afføring? Og så har Oslo jo også lige den levende havnefront med Aker Brygge og den nye opera, der er meget flottere end vores.

Der er også klare målbare økonomiske og miljømæssige gevinster for Oslo. Bystyret kommer til at spare to tredjedele af udgifterne til bussernes brændstof. Ligesom miljøet spares for udledning af 44 tons CO2 om året for hver bus. Da der er tale om 80 busser, bliver det totalt til over tre tusind tons CO2 totalt.

København kunne gøre det samme. Byen kunne let blive bæredygtig ved hjælp af biogas fra et giga biogasanlæg ude på Lynetten. Der har København meget belejligt samlet byens toiletslam.

Tænk hvis Københavns gamle dieselstinkende bybusser blev udskiftet med nye friske biogasmodeller, som hver sparede miljøet for 44 tons CO2 om året. Det kunne blive til tusindvis af tons sparet CO2 for Danmarks betændte CO2 regnskab.

Se nu at få fingeren ud af gaskammeret!

An eye for ideas

Claude Teisen-Simony

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jamen skulle vi som ingeniører så ikke snart tage at hjælpe de "stakkels" politikere lidt.. Det virker jo klart nok ikke som om det er dem der har tænkt sig at gøre det store for at vi kommer nogle vegne, udover selvfølgelig at foregi store bevillinger til ting ved at nævne de beløb der allerede er sat af i budgetterne. Var det ikke en ide at ingeniørstanden kom med bud på hvad der kunne gøres, men med et "hvis det startes nu er det klar om 2 år" sammen med. Ellers ender vi jo bare med at drukne i gode ideer om biodiesel-brænsel-el-drevne busser og biler som aldrig bliver til noget.

Så måske skulle diskussionen nærmere til at gå på hvad vi, ingeniørerne og ida, skal gøre for at få projekterne til at ske.

  • 0
  • 0

Hvordan er økonomien i projektet? Skeptikere kunne jo mene at nordmændene har gang i en stor afladsaforretning for den anseelig mængde olie de har hevet op af undergrunden.

  • 0
  • 0

...og den nye opera, der er meget flottere end vores.

??? - Hvordan måler du 'flotheden' af et skrige/skrålehus?

Re. overskriften - minder lidt om, hvad min cykel kører på.

  • 0
  • 0

Hvad mon københavnerne vil sige til at køre rundt i prutbusser?

Om man brænder slammet og udnytter det til el og varme eller man forgasser det så det kan anvendes til transportformål afhænger vel både af økonomien og af hvor påtrængende behovet er for selvforsyning.

Hvis man ser en risiko for at blive isoleret i verden så er der grund til at blive selvforsynende og så bliver processer som Sasols eller Sorte Pumpes relevante.

Men hvad er det for en proces man har taget i brug i Oslo og har man undersøgt om den kunne være relevant at investere i her - i København f. eks. ?

  • 0
  • 0

Jamen skulle vi som ingeniører så ikke snart tage at hjælpe de "stakkels" politikere lidt.. Det virker jo klart nok ikke som om det er dem der har tænkt sig at gøre det store for at vi kommer nogle vegne, udover selvfølgelig at foregi store bevillinger til ting ved at nævne de beløb der allerede er sat af i budgetterne. Var det ikke en ide at ingeniørstanden kom med bud på hvad der kunne gøres, men med et "hvis det startes nu er det klar om 2 år" sammen med. Ellers ender vi jo bare med at drukne i gode ideer om biodiesel-brænsel-el-drevne busser og biler som aldrig bliver til noget.

ER dét ikke at opfinde den dybetallerken endnu engang?

Nordmændene ér jo igang med et projekt.
- Mon så ikke de allerede har knowhow, som vi kan udnytte?
Hér burde vel også være noget at spare!? ;-)

  • 0
  • 0

der er jo ikke noget nyt i biogas så det er ihvertfald ikke der den store udgift ligger-der er masser af firmaer der laver nøglefærdige biogas anlæg.
og efter et biogasanlæg er der stadig forbrændingsegnet slam tilbage -energi fra gas og slam afbrænding

  • 0
  • 0

Og så er der den klare fordel, at vi allerede har en centralt beliggende genopladningsstation i form af Christiansborg. Her produceres jo så store mængder af det omtalte brændstof at det dækker al tænkelig behov.

  • 0
  • 0

Lige mine ord!

Jeg har skrevet om nøjagtigt det samme, men selvfølgelig anderledes og med nogle forskellige forslag, som en generel kommentar til en tidligere artikel. Her:

"Ingeniørernes Tænketank"
Der er så mange (og gode!) idéer, som kommer frem her og også under andre emner her på Ingeniøren. Men det er jo med fare for at alle de gode idéer - som kunne komme os alle sammen til gode - bare forsvinder ud i CyberSpace, uden nogensinde at blive iværksat eller hørt de rette steder af de rette myndigheder.

DebatFora og Internettet generelt, er jo eminent til vidensdeling og at give inspiration... men jeg synes vi mangler en slags "Ingeniørernes Tænketank". En tænketank, der på tværs og så vidt muligt uden om politiske vinde, tør at fokusere på en ingeniør-mæssig faglighed og iværksætter-ånd. Jeg tror de feste ingeniører ved hvad jeg taler om? En tænketank, som kunne samle og som også kunne oparbejde modet og styrken til også at gå aktivt ind i samfundsdebatten og præge udviklingen - uden at sidde fast i ideologisk forfængelighed. Jeg er ret sikker på, at det vil kunne lade sig gøre i praksis og at det faglige niveau i Danmark er på et plan, hvor det faktisk giver mening.

Nu er jeg desværre ikke selv ingeniør - men 'dog' cand.scient. - så det er ikke noget jeg personligt kan gå i spidsen for lige umiddelbart. Håber ikke også denne kommentar bare flyder upåagtet ud i CybeSpace...

"Kommentar"
Er man i tvivl om hvordan sådan en tænketank kunne startes op, kunne man eksempelvis tage sit udgangspunkt i fagbevægelsen. Her er der jo allerede en stærk og fælles samlende struktur og platform for Ingeniørerne. En sådan tænketank, kunne i dette tilfælde være en positiv udvidelse af af den gængse måde at tænke fagbevægelse på. Noget andre faggrupper måske også kunne bruge...?

I et demokratisk og udviklet videnssamfund som vores, kan vi jo som kompetente mennesker og borgere ikke nøjes med at sidde og trille tommelfingre til TV avisen og lade os dirigere af tilfældig politikere, vi må jo selv starte den udvikling og forandring der skal til. Håber at høre nærmere...

  • 0
  • 0

I Helsingborg kører der allerede mange busser på biogas ligesom man kan tanke sin bil ved offentlige tankstationer. Så man behøver ikke vente på nordmændene - det hele er gennemprøvet og klart. Desværre har vi i DK en tendens til at ville opfinde den dybe tallerken og i hvert fald ikke gøre som vore naboer. Kraftvarme ses som det eneste saliggørende af myndigheder og eksperter i DK, så det er desværre nok en umulig opgave at overbevise dem om fornuften ved biogasdrift, da alle investeringer og politiske tiltag foregår mod eldrift, selvom det ligger langt ude i fremtiden i fht. de .løsninger, som kan laves lige nu med biogas.

  • 0
  • 0

Det er ikke blot til busdrift med gas fra rensningsanlæg at OSLO er på forkant. mindst 20 %
af fjernvarmen er baseret på energi fra kloakkerne
hvor energien via en varmepumpe sendes direkte i fjernvarmenettet. med COP mindst 3.
Det gør de forøvrigt også i Gøteborg og Stockholm.
Ja sågalt også Japn, Kina og Sovjet.
Men i fjernvarmelandet Danmark. Nej da .
For 15 år siden forsøgte jeg at få Helsingør kommune med på ideen med varmepumper.
Men nej tak det var for farligt.
Nu har jeg genfremsat mit forslag både til kommunen og flere folketingsmedlemmer og henvist til udviklingen i Norden.
boesan

  • 0
  • 0

København kunne gøre det samme. Byen kunne let blive bæredygtig ved hjælp af biogas fra et giga biogasanlæg ude på Lynetten. Der har København meget belejligt samlet byens toiletslam

Hmm, hmm.
Biogasanlæg på ren gylle er ikke så effektivt, som med tilsætning af slagteriaffaæd m.v.
De tidligste biogasanlæg var baseret på ren husdyrgødning, hvor processen gik i stå hver gang der blev medicineret med antibiotika. Det har man lært i landbruget, men næppe hos leverandørerne til Lynettens bassiner. Inden man poster flere milliarder kroner i biogas her, bør man undersøge for antibiotika og andre skadelige stoffer for metanbakterierne. Evt. lade massen løbe gennem et bestående biogasanlæg.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Energiudnyttelse
Den biogas, der bliver produceret i rådnetankene, opsamles i en gasbeholder og bliver genanvendt som støtteenergi, el og varme på rensningsanlæggene. En del af biogassen bliver afbrændt på Renseanlæg Lynetten, i forbrændingsanlæggets kedelcentral, for at producere varmt vand til fortørring af slammet, og resten bruges som støttefyring i forbindelse med afbrændingen af slammet.

Også den overskudsvarme, der bliver produceret på renseanlægget ved forbrænding af slam og kondensering af damp fra fortørreranlægget, genanvendes til opvarmning af rådnetanke, bygninger og personalefaciliteter samt elektricitet.

Overskudsvarme herudover sendes ud i stuerne til ejerkommunernes borgere gennem fjernvarmenettet, der er direkte tilsluttet systemet.

Slamforbrænding
Renseanlæg Lynetten har sit eget forbrændingsanlæg, hvor det tørrede slam brændes på to etageovne. Ud over eget slam modtager forbrændingsanlægget også afvandet slam fra Renseanlæg Damhusåen samt Tårnby Renseanlæg.

Asken fra forbrændingen deponeres på et inddæmmet areal inden for renseanlæggets område. Røggassen fra forbrændingen renses inden afkast gennem en 90 m høj skorsten.

Også det brændte slam, slamasken, kan genbruges, bl.a. til betonproduktion, som sandblæsningsmiddel og i isoleringsmaterialer. I 2006 gik 85 % af slamasken til genbrug. Resten blev deponeret i det miljøgodkendte askedepot.

  • 0
  • 0