Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Bungarus: Den dødbringende kannibalslange der bider dig om natten!

Nataktiv, kannibal og dødbringende giftig! Gruppen af kraitslanger kan være meget kedelige bekendtskaber. Kraits er farvestrålende, landlevende slanger fra det indiske subkontinent og Sydøstasien. De er typisk er mellem 1 og 2 meter lange, lever af andre slanger (inkl. deres egen race) samt mus og firben, og de er blandt de slanger, som er skyld i flest dødsfald i Asien.

Illustration: Privatfoto

Bungarus candidus er også kendt som den malaysiske krait eller blå krait.

For nyligt snakkede jeg med min kollega, Dr. Ulrich Kuch, der er en af Tysklands førende eksperter inden for slangebid, og som har brugt tid i både Asien og Latinamerika på at behandle slangebid. Dr. Kuch kunne berette om et enormt problem i særligt Indien og Bangladesh, hvor der er særligt mange kraits. Kraits (på latin Bungarus) er stærkt neurotoksiske slanger. Deres gift virker ved at ramme nervesystemet og på den måde paralysere slangens bytte, som efter noget tid typisk dør af vejrtrækningsproblemer. De første tegn hos et menneske, som er blevet bidt af en krait, er, at vedkommende beklager sig over mervesmerter, og at vedkommende har svært ved at åbne øjnene (ptosis) pga. tiltagende muskelparalyse. Normalt ville en krait ikke angribe mennesker bevidst. Problemet opstår dog om natten! Kraits er nataktive, og i deres jagt efter bytte kommer de nogen gange til at snige sig ind under dynen i menneskers seng (særligt hvis de sover uden myggenet). Det er endda i sengen, at de fleste mennesker bliver bidt iflg. eksperter.

En del af problemet med kraits opstår ved, at et sovende menneske ikke lægger mærke til, at en slange har sneget sig op i sengen. Derfor kan en person i søvne komme til at bevæge sig på en måde, der skræmmer slangen, således at den bider fra sig. Dette er selvfølgelig træls i sig selv. Men det helt store problem ved et kraitbid er, at det ikke gør ondt og ofte slet ikke kan mærkes. Selv hvis man skulle være heldig at vågne, kan de neurotoksiske virkninger nogen gange først indtræde 12 timer efter biddet. De neurotoksiner, som kraits har, virker præsynaptisk, og deres virkning er ofte irreversibel. Dette er modsat postsynaptisk virkende α-neurotoksiner fra fx cobra, mamba og cone snails, hvis effekt ses næsten med det samme, men hvis virkning er reversibel og vil ophøre efter en rum tid (hvis patienten kan holdes i live med kunstig ventilation). Præsynaptiske neurotoksiner ødelægger simpelthen nerveenderne, mens postsynaptiske neurotoksiner sætter signaloverførslen mellem nerver og muskler ud af funktion, sålænge de postsynaptiske toksiner er tilstede i synapsen mellem muskel og nerveende.

Den langsommere virkning af et kraitbid, sammen med fraværet af smerte, betyder desværre, at mange kraitofre først opdager, at de rent faktisk har fået sprøjtet gift ind, når det er alt for sent. I disse tilfælde er de neurotoksiske virkninger ikke længere er til at stoppe med modgift. Men de fleste dødsofre, lægger slet ikke mærke til, at de er blevet bidt: ”Most victims, who are envenomed by kraits, wake up dead!”

Hvis man bides af en krait, og rent faktisk opdager det, så kan man heldigvis behandles med modgift. Modgiften skal administreres så hurtigt som muligt, og det kan være, at patienten sammen med modgiften både skal intuberes og have adrenalin for at overleve både de neurotoksiske virkninger af giften samt potentielle bivirkninger for modgiften (læs om hvordan modgift fremstilles her). Det bedste middel mod kraitbid er dog at bruge myggenet om natten, som afholder slangerne fra at komme op i sengen!

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har en bekendt, som i mange år har holdt Python-slanger som kæledyr.
og når det lykkedes én af slangerne at undslippe sit terrarie, oplever han engang imellem at våge op, med en sammenrullet slange på maven.

Hans teori er at de søger derop fordi det er varmt.

Kan det være samme årsag til at denne Bungarus også forvilder sig op i sine ofres senge?

  • 3
  • 0

Altså kraits, jeg skal aldrig til Indien (længere sydpå end Næstved)-
Kraits kender jeg kun til fra "Rikkitikkitavi" Kipling. Men der. er det jo Nga (brilleslanger/cobra), der er skurkene.

Jeg synes så, det mest mærkelige er de slanger uden gift, der jager og æder, giftslanger.

Tak for en meget oplysende blog! (Y)

Mvh
Tine- en python på maven, ja ja- hellere en kat. Jeg er forresten ikke bange for slanger. Jeg har aet en python (efter at have spurt om, den bed?), meget behagelig fornemmelse faktisk.

  • 1
  • 1

Hej Andreas og tak for indlægget. Ved du evt. hvordan vi kender forskel på venomous og poisonous på dansk, eller har vi ikke denne sproglige forskel?

Jeg tænker på den dejlige fælde fra tv showet QI
"Name a poisonous snake"

  • 2
  • 0

Hej Thomas

Det er helt korrekt. Denne forskel findes faktisk ikke på dansk. Man er nødt til at udspecificere det vha. ekstra ord (såsom giftig ved indtagelse eller giftig ved injektion). Dette er lidt klodset ift. engelsk :(

Mvh

Andreas

  • 5
  • 0

Kraitens gift er da forfærdeligt længe om at virke. Tænker at det går lidt hurtigere på et mindre bytte, men længe nok til at kraiten kan komme til skade, hvis byttet vender sig. Eller har giften en særlig virkning på forskellige byttedyr?
Kraiten må have en speciel jagtteknik. Noget med at liste ind og injicere og hurtigt ud på sikker afstand. Og så må den have fine evner til at forfølge byttet til det er stille.
Fint at den tager sig af andre slanger, men en voksen cobra er nok en for stor mundfuld. Cobra er vist også rimeligt almindelig, der ude i østen, og de forvilder sig også rimeligt ofte ind i byer og gemmer sig i, eller ved hus og omgivelser. Men det er måske så sjældent med slanger i bymæssig bebyggelse, at det er uinteressant levested for desmerdyr? Kan man ikke holde desmerdyr som vi holder kat eller hund?

  • 0
  • 0

Hej Torben
Slangegifte virker generelt lidt forskelligt i forskellige byttedyr, selvom der naturligvis er store ligheder. Jo mindre et dyr er, jo hurtigere vil giften formentligt også virke, alene pga. mængdeforholdet mellem gift og størrelsen af byttet.
Slanger (endda særligt kobraer, som du nævner) befinder sig ofte i bebyggede områder. Mange slanger jager mus og rotter, og disse gnavere tiltrækkes af menneskelig aktivitet (skrald).
Jeg vil tro, at man sikkert kunne holde desmerdyr. Men de er nok svære at opdrage. Jeg ville gætte på, at de var mere som fritter end som hunde eller katte.
Dbh
Andreas

  • 1
  • 0

Kommer det der til, vil vi vel også præcisere giften som nervegift, maveforgiftning, plantegift og lignende. Jeg kan ikke komme i tanke om andre :-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten