Så har vi haft første byggeaften på Ingeniøren/Ingeniørens læsere/FabLab RUCs Open Source robotprojekt. Det gik godt, var hyggeligt, der var både kaffe, kage og pizza involveret.
Vi mener at have løst (tror vi, foreløbigt) to af delopgaverne:
1) Elektromagnet som kan tage fat i en 600g ståldåse - ved at lave en elektromagnet ud af et gammelt relæ. Vi har nogle spørgsmål til (elektro)ingeniørene længere nede.
2) At vende dåserne mener vi at have sparet væk ved at tænke kreativt. Vi kiggede på videoen af arbejdopgaven, og det ser ud til at gasdåserne ankommer i en papkasse, med toppen op ad. De skal så vendes om med toppen nedad til ventilfunktionstest og påfyldningsmaskinen. Vi tror at vendekravet kan løses simpelthen ved at stille papkassen på hovedet og med kniv åbne bunden af papkassen i stedet for toppen af papkassen.
Vi glæder os til at vende idéen med Flemming (idékonkurrence vinderen), og på onsdag tager vi på virksomhedsbesøg. Så kigger vi på hele processen, tager noget video, taler med eksperterne. Vi glæder os! Trods det ligger et godt stykke væk :) Måske bliver der ægte roadtrip stemning.
På Fablabbet elsker vi upcycling. Og med kun 5000 kr at gøre godt med - og Flemming vil allerede have et rullebånd - så må vi være omkostningseffektive.
Det går også godt i spænd med én af grundidéerne i dette projekt - at se hvor langt man kan komme med meget billige virkemidler. Flere af jer har stillet spørgsmålstegn ved hvorvidt det holder i Dansk industriproduktion, og vi er ikke uenige. Vi er meget spændt på hvordan det kommer til at gå :) Men vi vil lave en robot som også kunne være lavet på flertallet af verdens 579 FabLabs, også dem i mindre rige dele af verden.
Derfor var første skridt at gå ud på depotet og se hvad der var af spoler, elektromagneter, relæer, transformatorer, drosselspoler og lignende genstande, som kan "misbruges" til at lave en elektromagnet af. En elektromagnet som kan pålideligt løfte 600g.
Således så "høsten" ud efter ca 5 minutters søgen. Tak til især Dan for at være leveringsdygtig i store mængder komponenter som trænger til en chance til i livet, og især DZL og Bo for at det hele faktisk er relativ velordnet, så man kan finde tingene.
Vi udvalgte denne relæ - en kvalivare sag fra Klockner Moeller. Den har sikkert engang kostet i hvert fald 650 kr + moms, og et lignende beløb oveni for hjælpekontaktor og styrestrømsforsyning. Prisen er høj, men vi har også set sådannogle stå og klappe hundreder af gange om dagen i 20 år upåklageligt. Valget faldt på den fordi den er relativ stor, så der er håb om at spolen har en vis størrelse, og fordi vi ved de har en lækker E kerne indeni, som vi håbede bare kunne bruges uden ret meget modifikation. Vi havde naturligvis også en plan B: at selv vikle en spole ved hjælp af drejebænken.
Ud kom spolen, men det viste sig desværre at E kernen ikke havde en form som var umiddelbart anvendeligt - "benene" er ikke lange nok.
Derfor tegnede vi en ny E formet kerne, med noget længere "ben", så de kan nå helt ud og tage fat i gasdåsen - og vi lavede en integreret ophæng samtidig, mens vi nu var i gang. Her gør Schack klar til at laserskære den nye kerne.
Laserskæreren er klar og der ligger en helt almindelig plade 3mm sort jern i. Det er en 500W semiconductor pump ytterbium-doped fiber laser (single-mode continuous) fra Maxphotonics. Den kan gøre kål på op til 6mm sort jern ganske effektivt - dog kan den ikke nær så meget i rustfri og alu. Men i dette tilfælde er det de magnetiske egenskaber der skal bruges, så jern må det være.
Her ses holdet - der var en yderligere 3 stykker, som desværre endnu ikke var ankommet, eller som lige var ud af rummet. Husk at tagge jeres selv på Facebook :)
Så måtte vi lave en testdåse så vi kan afprøve om elektromagneten er stærk nok. Det blev klaret (efter et par fejlskud med dåser som viste sig at være af alu) med en jern malingsdåse med et antal vinkeljern indeni så den vejer 650g. Vi må også lige afprøve med de rigtige dåser, for godstykkelsen betyder også noget for hvor godt magneten kan holde.
Her ses det nye gaffel mk I.
Test af elektromagneten. Spolen var oprindelig beregnet til 230V~, det viser sig den fungerer godt ved 48V=. Vi har 60V= tilgængelig på robotten til at drive steppermotorene, så det skulle nok kunne lade sig gøre at få 48V ud af det i en fremtidig indlæg i denne føljeton.
Dåsen hængende på armen.
Jeg har påstået at vi har brugt 6 kr ind til videre. Det er et sjus, men passer meget godt med: lidt jern, lidt nitrogen beskyttelsesgas til laserskæringen, to 4mm unbrakobolte, møtrikker og skiver. Alt andet er genbrug.
Nu har vi bare lavet noget der virker, men det er jo altid spændende at vide om man kunne have gjort det endnu bedre, så vi har nogle spørgsmål til jer (elektro)ingeniører: Kernen er lavet af almindelig sort jern beregnet til laserskæring ("laserplade"). Der er 6 lag á 3mm. De har nogle tynde punkter ("stolpen" eller "ryggen" i E'et). Der er to gennemgående bolte. Der er ikke isolering mellem pladerne, andet end oxyderingen. Der er relativ langt mellem enderne på E'et som skal holde dåsen, vi kunne godt have sat dem tættere, eller lavet en anden form. Enderne som skal røre dåsen er ikke planslebet eller noget. Spolen bruger knap 0,2A ved 48V=. Er der noget, vi kan forbedre eller kunne have gjort mere effektivt?
Se lidt flere billeder i Facebook albummet
