ingenuity blog

Brint-populisme

Velkommen til min blog. Jeg hedder Søren Houmøller og har arbejdet med innovation hele min karriere, senest som direktør for venture-selskabet EGJ Udvikling, som investerer og bringer nye teknologier frem til markedet. Jeg har bl.a. været med til at spotte og investere i Amminex, selskabet bag "brintpillen" og i Stirling, som laver motorer drevet af biomasse. Jeg er uddannet civilingeniør fra DTU fra 1995 og Executive MBA fra SIMI fra 2004.

I denne blog vil jeg tage fat på innovation lige fra naturvidenskabsundervisning i folkeskolen til regeringens løfte om at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige samfund i 2015.

Jeg håber bloggen vil give anledning til debat og modtager gerne input til emner, som trænger til en kærlig behandling.

Brint-populisme

I regeringens nye forslag til energistrategi har man fritaget brintbiler for registreringsafgift. Hvor kom den fra? Hvorfor lige brintbiler? Hvad med elbiler, hybridbiler eller ethanolbiler? Eller biler, som kører ekstra langt på literen?

På en konference for nylig så jeg energiminister Flemming Hansen køre i en brint-truck fra firmaet H2Logic. De er rigtigt dygtige til at markedsføre deres køretøj og påvirke både lokalpolitikere og folketingspolitikere med deres forhåbninger til fremtidens brintsamfund.

Sceneskift: I Sacramento, Californien, ligger California Fuel Cell Partnership. Her bor i alt 8 bilproducenter: DaimlerChrysler, Ford, General Motors, Honda, Hyundai, Nissan, Toyota og Volkswagen. Alle har de deres brintbil, som man kan køre en tur i. Bortset fra, at bilerne er lydløse og drypper en smule vand kan de ikke skelnes fra almindelige biler. Flere af bilerne ejes af centrets medarbejdere, som bruger dem i dagligdagen, nøjagtig som de ville bruge en almindelig bil. De kan indtil videre tanke 23 steder i staten og flere stationer er på vej. På centret bor desuden firmaer som BP, Shell og Ballard.

Brintpillens fader, professor Claus Hviid Christensen og undertegnede prøvede en bil til 4 millioner dollars: En stor, brintdrevet Toyota monster-SUV. Faktisk havde vi mulighed for at køre i brintbiler af seks forskellige fabrikater - men kun fordi de sidste fire demo-biler var ude at køre på de californiske veje, sammen med de 150 andre brintbiler i staten.

Tilbage igen. Hvad får vi i Danmark ud af at afgiftsfritage brintkøretøjer? Vi har ingen køretøjsproducenter (med mindre man regner H2Logics små trucks, som de har solgt under 10 af, med). I virkeligheden har vi kun samarbejdet mellem Risø (nu DTU) og Haldor Topsøe om at udvikle og producere brændselsceller, som har en unik, patenteret teknologi, frembragt gennem forskning på internationalt niveau. Måske har IRD Fuel Cells også hegnet deres viden og produkter ind, men ellers har ingen i Danmark noget at byde på. H2Logics trucks er købt hos en truckleverandør og udstyret med brændselsceller, brintlager mv. indkøbt hos underleverandører. Det kan sagtens blive en fin, lille forretning, men de har ikke noget unikt at byde på og de er nemme at kopiere. Men der er krummer i fyrene, og jeg ønsker dem alt muligt held og lykke med deres eventyr.

I øvrigt kan man sætte store spørgsmålstegn ved hele ideen med et brintsamfund. De fleste overser helt, at brinten indtil videre altid bliver lavet på fossile brændsler med tabsgivende processer. Man graver ikke bare de små brint'er op af jorden. Hvis man vil gemme vindmøllestrøm i et vindmølle-elektrolysator-lager-brændselscelle-system er man både heldig og dygtig, hvis man taber under 75% af den oprindelige vindmøllestrøm. Mere om det i en snarlig blog.

Både hvis målet er at skabe nye energiteknologier, reducere miljøbelastningen eller skabe arbejdspladser i en skala, hvor det betyder noget, er en afgiftsfritagelse for brintbiler i Danmark et forkert instrument. Danmark bliver aldrig hverken en ledende eller en sekundær producent af brintkøretøjer. Det er populisme af den værste slags.at markedsføre det synspunkt.

Hvis man vil bidrage til innovationen burde man i stedet lave markedsfremmende foranstaltninger, der kunne skabe et marked for unikke teknologier for Haldor Topsøes/Risøs brændselsceller, som har helt andre potentialer for at blive til noget på en global skala.

Søren

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lige en lille tilføjelse:Risø/Topsøe cellerne er af SOFC-typen, der kan køre på en bred vifte af brændstoffer. Grundet langsomme opstartstider, er de indtil videre primært målrettet mini og mikrokraftværker, APU'er og lignende, hvor deres høje effektivitet, ringe størrelse og lave støjniveau vil give dem en konkurrencefordel i forhold til etablerede teknologier (dieselgeneratorer m.m.).

  • 0
  • 0

Bjarke Dalslet skrev:Lige en lille tilføjelse:Risø/Topsøe cellerne er af SOFC-typen, der kan køre på en bred vifte af brændstoffer. Grundet langsomme opstartstider, er de indtil videre primært målrettet mini og mikrokraftværker, APU'er og lignende, hvor deres høje effektivitet, ringe størrelse og lave støjniveau vil give dem en konkurrencefordel i forhold til etablerede teknologier (dieselgeneratorer m.m.).

  • 0
  • 0

Christian Drivsholm skrev:Bjarke Dalslet skrev:Lige en lille tilføjelse:Risø/Topsøe cellerne er af SOFC-typen, der kan køre på en bred vifte af brændstoffer. Grundet langsomme opstartstider, er de indtil videre primært målrettet mini og mikrokraftværker, APU'er og lignende, hvor deres høje effektivitet, ringe størrelse og lave støjniveau vil give dem en konkurrencefordel i forhold til etablerede teknologier (dieselgeneratorer m.m.).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten