Kunne man ikke afmagnetisere magneterne med en spole så man sparer en operation? Det kunne lade sig gøre med et gammeldags TV.
Hver gang jeg læser om de seneste BREXIT-lavpunkter, tænker jeg over det fantastiske samarbejde vi har nydt gennem de seneste 6 år med ”UK Magnetic Society”.
Nikolaj Zangenberg, Mogens Christensen (se tidligere oplæg i magnetismebloggen) og undertegnede har alle siddet i den engelske bestyrelse, samtidig med at vi har været i den danske.
Vi er spændte på hvilken indflydelse Brexit får, men vi er, i bestyrelserne på begge sider af Nordsøen, enige om at vi stadig ønsker samarbejde.
Og jeg kan bevidne, at det ikke er alle i England der ønsker denne separation. Vores lande har en flot historie indenfor magnetisme her tænker jeg bl.a. på James Clerk Maxwell og Hans Christian Ørsted, som har haft stor betydning, der rækker helt op i vores tid.
Dansk magnetisk forening har siden 2013 arrangeret seminarer og konferencer sammen med den engelske pendant 'UK Magnetics Society'. Vores engelske modstykke er ca. 10 gange større målt på medlemstal og økonomi.
Derudover har de et professionel sekretariat under ledelse af Alastair Stewart, der står for økonomi, webside, arrangementer mm. De fælles arrangementerne har bragt os rundt i Danmark, men også til andre europæiske lande bl.a. Sverige, Holland og Tyskland.
Senest her I 2019 har vi holdt et fælles arrangement om magnetiske målinger og sensorer i Billund hos LEGO house.
Arrangementet var et 2 dages arrangement med udenlandske såvel som danske foredragsholdere fra virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter. Vi fik en fin rundvisning i LEGO house og hørte om LEGO’s brug af magneter og sensorer igennem tiden.
Det nyeste eksempel på brug er en magnetisk sensor i et LEGO duplo tog, der stopper, hvis det kan mærke at toget løftes fra skinnerne. Toget er meget stærkt og børnene kan få fingre eller hår i klemme, hvis hjulene kører når det løftes.
LEGO er, med rette, meget påpasselige med sikkerheden i forbindelse med magneter og små børn. Hvis et menneske sluger to magneter, kan de sætte sig sammen på hver sin side af en tarmvæg, og medføre en livstruende situation, der kræver akut operation.
Der var ligeledes en del indlæg om måling af magnetfelter med forskellige mere eller mindre avancerede og specialiserede prober og gaussmetre. De bruges dels til kvalitetskontrol af magnetsystemer i produktion og direkte i applikationer som en del af kontrolsystemerne.
Et interessant og nyskabende instrument er et såkaldt MagCam, der kan lave 2D billeder af magnetfeltet i optil 3 retninger, næsten som ved at tage et billede af magnetfeltet! Vi mennesker er meget visuelle, men vi kan jo ikke se/mærke magnetfelter, så måske kan dette magnetiske kamera åbne op for en hidtil nærmest ukendt verden.
En anden ukendt verden der blev åbnet lidt op for på konferencen, er den verden der ligger under fødderne af os:
Skytem fra det nordlige Aarhus fortalte om, hvordan de flyver rundt på alle jordens kontinenter, med deres kæmpespole ophængt i en helikopter for at måle resistiviteten i de forskellige lag nede i jorden, ved hjælp af magnetisk inducerede strømme.
Det giver mulighed for med helikopter at overflyve store områder og afbilleder bl.a. vandreservoirer eller guld og olieforekomster.
Konferencen var en succes målt på deltagernes aktive deltagelse i diskussionerne, og der blev netværket på kryds af Nordsøen, afstanden mellem danskere og briterne var på et tidspunkt kun en øl eller to.
Vi håber og tror, bl.a. at dømme ud fra konference, at samarbejdet vil fortsætte Brexit eller ej.
Kunne man ikke afmagnetisere magneterne med en spole så man sparer en operation? Det kunne lade sig gøre med et gammeldags TV.
Tror du at denne udvikling kan blive et gennembrud?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard