Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
phloggen

BR2015, 2020 og 2025

Da vi for et par år siden sad og lavede husplaner, brugte jeg ret meget tid på at regne på hele energisituationen, både i detaljer med detaljerede energi-flow simulationer af bygningsdetaljer, men også forsøgsvise modeller for hele husets energibalance.

Konklusionen på alle overvejelserne blev at investeringen i BR2020 i bedste fald kunne blive break-even og sandsynligvis ikke ville blive det.

Hvis huset fik fjernvarme, ville BR2015 ikke kunne betale sig og BR2020 ville blot gøre SK-Forsynings tab i den 200m lange stikledning endnu mere grotesk.

Mest af hensyn til støjdæmpningen valgte vi dog alligevel at dimensionere huset efter BR2020, men alt papirarbejdet er lavet som BR2015, således at vi ikke ville snuble over en eller anden manglende decimal når det kom dertil.

Nu hvor vi er færdige kan jeg se at vi kunne have fået godkendt huset som BR2020 ved at kalde et af rummene i baghuset noget andet og skrue lidt ned for ventilationen i det rum.

Og her kommer vi til kernen i sagen: Hvad har energirammer og bygningsklasser med virkeligheden at gøre ?

Vi er nødt til at have begge dele, for at sikre at den nye bygningsmasse er nogenlunde fornuftigt og måden energirammen udregnes på er så videnskabelig solid som det i praksis kan gøres og kan betale sig at gøre det.

Men energirammer er også et politisk instrument og derfor ender man med bizzarre resultater som dette:

Illustration: Privatfoto

Hvis jeg kalder vores hus BR2015 bruger det 3½ gange mere energi end hvis jeg kalder det BR2020 ?

Præcis samme bygning, præcis samme indtastninger i programmet til beregning af energiramme, men 3½ ganges forskel på hovedresultatet, fordi BR2020 giver mere kredit for (de præcis samme) solceller end BR2015.

Så ja, jeg er helt enig i at BR2020 ikke bør gøres obligatorisk.

Derimod synes jeg vi skal begynde at tale om BR2025 nu.

Vores hus kræver rent teoretisk kun 162.5W energitilførsel for at hæve temperaturen en grad i hele huset.

Det er ca. hvad to civilizerede middagsgæster eller en animeret teenager afgiver som kropsvarme.

Fremtiden byder på flere og længere hedebølger og muligvis også flere og længere "kuldebølger" om vinteren.

Den primære udfordring for fremtidens bygninger bliver regulering af temperatur (og luftfugtighed!) så fjernsynet ikke smelter og børneværelset ikke fryser til.

I BR2025 bør gulvvarmeslanger nedstøbt i beton kun tillades i vådrum, de regulerer for langsomt til generel anvendelse.

Der bør også stilles krav om huset kan afkøles i væsentligt omfang under hedebølger og festlighed, med metodefrihed indtil vi er blevet klogere på denne del.

Endelig bør der stilles krav om at byggeriet resulterer i en 3D-model og en energi-model af huset som bygningsejerne og samfundet kan bruge til at mindske gabet imellem teori og praksis efterfølgende.

Til giver det ikke mening at prøve at reducere energiforbruget til opvarmning yderligere, vi er allerede nede hvor gulvvarmen slår fra når man tænder støvsugeren.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har selv bygget efter BR2020 for 5 år siden. Her kunne vores hus lige klemme sig indenfor rammerne uden solcellerne på taget - i alt fald hvis husfirmaet ikke havde tastet så meget forket i beregningerne som de gjorde.
I praksis har huset kunne leve op til de korrekte beregninger og formodentlig lige kunne klare kravene til den tyske standard passivhaus.

Den store isoleringsgrad gør at huset reagerer langsomt på både varme og kulde udefra. Vi har nedstøbt gulvvarme i alle rum - og det er ikke noget problem. Det væsentlige er at vi har udhæng, der sikrer vinduerne imod at blive ramt af højsommersolen. Den slags passive tiltag er BR2020 reglerne ikke gode til at sikre.

BR2020 har ekstra krav til mængden af dagslys, der skal bringes ind i huset. Dette er et stort plus.

Generelt er bygningsreglerne lavet, så typehusfirmaerne kan lave standardhuse incl. beregninger, så så derefter placere disse huse vilkårligt på en grund uden at tage hensyn til sollysets døgn og årsrytme.

Lysorienterede huse er desværre en luksus.
Der er meget at hente med store glasarelaer mod syd, under et stort udhæng, der tillader den lave vintersol at komme ind men ikke den høje sommersol.
Udstykninger bør også tage hensyn til at husene kan orienteres fornuftigt. Det koster først og fremmest ekstra omhu - en arbejdsbyrde de fleste kommuner gerne vil slippe for.

Så BR2025 bør handle mere om dagslys, da det giver velvære.
Den bør indeholde en beregninsmodel ,der favoriserer orienterede huse - lige som det tyske Passivhaus koncept gør. BR2025 bør søge inspiration her.

  • 18
  • 0

"I BR2025 bør gulvvarmeslanger nedstøbt i beton kun tillades i vådrum, de regulerer for langsomt til generel anvendelse."

Hvad og hvorfor er det man vil regulere og hvad kan man egentlig i et vandbaseret system, beton eller ej?
Du kan godt øge effektafgivelsen rimelig hurtigt ved at sende varmere vand ind i systemet, men du kan ikke skrue hurtigt ned, det varme vand i systemet skal først miste varmen.
Gulvvarme i et godt isoleret hus er næsten selvregulerende, da overtemperaturen på gulvet kun er omkring 1K over normal stuetemperatur.
PHK's 160W/K svarer til 0,65W/K/m2 gulv. Ved 10K mellem inde og ude kræves altså 6,5W/m2, og det kan klares med 1K overtemperatur i gulvet.
Stiger indetemperaturen 1K stopper varmeafgivelsen. Falder den 1K fordobles varmeafgivelsen.

  • 4
  • 1

Er det i praksis muligt, at lave indstøbt gulvvarme med en så jævn fordeling af overfladetemperaturen, at det er uden betydning for rumtemperaturen?


Jeg tvivler på at det betyder noget om den er indstøbt eller ej, måske er det lettere med indstøbt.
Problemet med vandbåren varme er, at hvis der skal varme ud af systemet kræver det at vandet afkøles, men det gælder for begge metoder.
Jeg har selv overvejet at en pulserende udskiftning af vandet i systemet kunne afhjælpe dette. Sådan at alt vandet på kort tid blev udskiftet med lidt varmere vand, som så kunne afkøles over længere tid før den næste udskiftning. Det kunne give samme temperatur over gulvet, som så til gengæld over tid ville variere en smule.

  • 2
  • 1

Er det i praksis muligt, at lave indstøbt gulvvarme med en så jævn fordeling af overfladetemperaturen, at det er uden betydning for rumtemperaturen?


Problemet er ikke temperaturen, og ikke når alt er stabilt. Gulve med indstøbte slanger er "termiskt tunge" d.v.s. lagrer en masse energi. Hvis deres temperatur skal ændres kræver det at der tilføres eller fjernes en masse energi. Det at tilføre energi er det nemme. Det kan klares med passende varmt vand, så skifter temperaturen hurtigt. Det at fjerne energi er straks et større problem. For det første er systemet grundlæggende ikke lavet til at fjerne energi. Det er ikke det at ændre temperaturen på vandet der er problemet. Det kan man godt gøre. Problemet et at ændre temperaturen på de <x> tons beton som gulvet består af.
Problemet opstår f.eks. på en vinterdag. Her tilføres der en del varme til gulvet for at varme lokalet op. Det gør at hele gulvet er varmt. Så kommer solen strålende ind igennem de store vinduer, der er lavet for at udnytte den passive varme og den varmer rummet op. For at kompensere for dette skal der skrues ned for varmen, og det kan man ikke. Gulvet er varmt og og der er et stort energilager i betongulvet der holder længe på varmen. Derfor bliver hurtigt bagende varmt i rummet.
For at hurtigt kunne skrue ned for varmen har man brug for en "termisk let" konstruktion. Det er typisk et trægulv. Herunder ligger der nogle aluminiumsplader der fordeler varmen til hele gulvet (aluminium leder varme godt). Midt i aluminiumspladerne er der "et spor" hvori slangen med (varmt) vand ligger. Trægulv og plade holder ikke særligt godt på varmen. Derfor er det her muligt hurtigt at skrue ned for varmen når der kommer en alternativ varmekilde.
Hvis man først ønsker at køle aktivt opstår der hurtigt problemer med kondens og fugt.

  • 7
  • 0

Decentrale solcelle anlæg er væsentligt mindre samfundsøkonomisk effektivt - end store professionelt drevne anlæg.

Men lad dog privatpersoner i stedet investere i de store solcelle og vindfarme i stedet - men en nettoordning mellem produktion og forbrug.

BR2025 target bør være maksimal udnyttelse af solindstråling/ passiv afskygning - og selvfølgeligt en fornuftig rentabel isolering som i BR2015 - med enkelte justeringer. Intelligent styring af de variable energiforbrugere som vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine samt visning af, hvornår der er lokal el-overskudsproduktion af el - hvis der er andele i fælles solcelleanlæg.

Den største udfordring frem mod 2050 er energiforbedringer i den bestående boligmasse. Det mangler der politisk fokus på. Vi kan ikke rive alt ned fra før 1965, og genopføre ny byggeri i stedet.

  • 2
  • 0

Problemet opstår f.eks. på en vinterdag. Her tilføres der en del varme til gulvet for at varme lokalet op. Det gør at hele gulvet er varmt. Så kommer solen strålende ind igennem de store vinduer, der er lavet for at udnytte den passive varme og den varmer rummet op. For at kompensere for dette skal der skrues ned for varmen, og det kan man ikke. Gulvet er varmt og og der er et stort energilager i betongulvet der holder længe på varmen. Derfor bliver hurtigt bagende varmt i rummet.

Min praktiske erfaring med dette er, at dette ikke er et problem en kold vinterdag. Det kan være et problem om foråret eller om efteråret, hvor der kommer en del sollys ind (på enkelte dage) mens temperaturforskellen mellem inde og udetemperatur ikke er så høj som en vinterdag.

Den tunge konstruktion er så også med til at holde på varmen i en længere periode. Så hvis solen varmer rummet op til 23 grader, så holder den tunge konstruktion på energien til langt ud på natten.

I så tætte huse, som BR2020 lægger op til, har man i praksis altid tvangsventilation. Måske kan man med fordel udnytte et sådant anlæg til at flytte den varme luft fra rummene mod syd til rummene mod nord. Så når solen brænder ind af vinduerne med gratis energi, så kunne det måske være en fordel at sætte hastigheden af ventilationsanlæget op imens solen står på.

Det vil selvfølgelig kræve et intelligent hus, hvor ventilationsanlæget kan reguleres på baggrund af solcelleproduktionen. Hvor ventilationsanlægget ikke går i passthrough mode, mens gulvvarmen er tændt. Hvor gulvvarmen slukkes når ovenlysvinduerne åbnes og så videre. Der er mange muligheder for at drifte systemet uheldigt. Det skal nok blive fikset når det er ingeniørtyper, som PHK eller mig der holder øje med huset, men ikke almindelige danskere. De har ikke en chance for at gennemskue teknikken i deres hus.

BR2025 bør kræve et visualiseret samspil mellem alle energiregulerende enheder i huset.
Dette vil tvinge udvikling i gang på dette område. Først i en frivillig klasse og sidenhen for alle.

  • 4
  • 0

Problemet opstår f.eks. på en vinterdag. Her tilføres der en del varme til gulvet for at varme lokalet op. Det gør at hele gulvet er varmt. Så kommer solen strålende ind igennem de store vinduer, der er lavet for at udnytte den passive varme og den varmer rummet op.


Prøv lige at tænke over det. På en vinterdag vil gulvet være 2K varmere end stuetemperaturen. Så når stuetemperaturen er steget 2K afgiver gulvet ikke mere varme. De fleste kan godt acceptere en to grader varmere stue når solen stråler ind. Ellers kan man åbne et vindue.
Hvis det bliver varmere end de 2K, kan man ikke gøre noget alligevel, medmindre man aktivt køler.
Noget helt andet er reklamens magt og tvivlsomme anbefalinger af apps der kan styre varmen, som om du kan ændre temperaturen i dit hus fra time til time. Det er jo bare at styre det med din telefon, hvor svært kan det være?
Det virker kun i huse med et stort varmetab og mulighed for hurtigt at tilføre rigtig meget og varmt vand (fjernvarme).
Problemet er vel at varme (tvivlsom begreb) forveksles med temperatur. Varmt vand varmer ikke noget op medmindre det kan afgive noget af sin varme til andre ting, hvorved det varme vand bliver afkølet.

  • 7
  • 0

Det du har udregnet for eksakt samme hus viser hvor absurd det er blevet.
Energirammen, tab ved -12 udenfor, bør være en rettesnor, men ventilation og genvinding kan ændre meget, når selve husets varmetab mindskes, så det bør indgå på en eller anden fornuftig måde.
At blande opvarmningsform ind i det og egenproduceret energi, er nok ren politik og lobby. Huse formodes vel at holde så længe, at opvarmningsformen også ændres undervejs, så det bør ikke indgå i klassificeringen.

  • 1
  • 0

Diskussionen handler om BRxx, og det er fair nok fordi disse gælder for os alle.
Men den del af diskussionen som handler om "huskonstruktion" omfattende kombinationer af gulvvarme (2 udformninger), radiatorvarme (ikke nævnt), solindfald og afskærmning, varmeflytning (fra varm til kold husside), ventilation, aircondition (ikke nævnt) og aktiv regulering mangler - synes jeg.
Det MÅ da være muligt at konstruere et "godt" hus ?
Eller er det kombinationen af BRxx, arkitektonisk løsning, ingeniørmæssig knowhow og økonomi som spænder ben ?

Jeg er helt overbevist om, at PHK anvender og udnytter kendt teknologi, men hvad kom der ud af de forskellige forsøgshuse ?
Famler vi rundt i mørke - fordi resultaterne ikke er publiceret ?
Eller ?

  • 3
  • 0

Jeg har haft begge dele. Der er fordele og ulemper. Men flest fordele ved let.

Let gulvvarme kan man skrue op og ned for. Man kan komme hjem til et tomt og koldt hus, og mærke hvordan varmen spreder sig i gulvet. Man kan natsænke temperaturen, eller skrue ned, hvis man vil have det lidt mindre varmt om aftenen.

Varme kan ikke gemmes med let gulvvarme i dækket, her kan man kombinere det med en akkumuleringstank, hvis der er behov (ønske om at varme køligt hus op hurtigt eller hvis varme produceres med sol eller hvis vi en dag får billig strøm om natten til varmepumpen).

Mht. BR-krav. Stop nu, tak. Har selv opgivet de strengeste krav, da der ryger for mange penge og gulvplads på at overholde den. I stedet har jeg forberedt til varmelager, så fremtidig billig varmeproduktion (her og nu sol, senere forhåbentlig billig nat-el) kan varme huset op.

I fremtiden tror jeg energi bliver billig. Når det sker (hvis det sker, j g plejer at gætte forkert), så tror jeg nogle BR-krav vil rulles tilbage. Fx. 3-lags ruder som dugger til om morgenen pga. den gode isolering. Hellere 2-lag, som slipper lidt varme igennem, så de rent faktisk virker, som tiltænkt, uden et lag dug.

  • 2
  • 0

Gå den simple vej og

a. Udmelde energipolitiske planer for en lang periode (10 års tid) og
b. Sikre at energiprisen afspejlede den reelle omkostning ved energiforbrug (høj CO2-pris, måske mindre tilskud) og endeligt
c. Lade folk selv(!) bestemme præcis hvordan de ønsker at bo og bruge energi som det passer dem derefter.

"Jamen, huset skal stå i 100 år" - Ja, og ham der bygger det skal sælge det, og ham der bygger det har nok præcis lige så god (måske bedre) viden om dem der skal købe det, end en statslig regulator - og bygherre vil derfor indtænke både sine egne præferencer og tænke over husets fremtidige brugere.

Jeg er ikke sikker på, at overstående er den rigtige løsning, men jeg synes grundlæggende at det er besynderligt at staten har en milliard reguleringer omkring hvordan jeg må bygge mit eget hus, men samtidigt er fløjtende ligeglad om jeg12 gange om året tager en jumobjet til Sydafrika.

Et hus på 150 m2 som opfyldder BR2020 udleder i samlet energiforbrug pr år det samme som 1 flyvetur til Madrid og hjem igen for 1 person - tager du afsted med kone og 2 børn har du brugt for 4 års energiforbrug på samme tur - målt i CO2.

Hermed ikke ment, at "nåja, alt muligt andet er meget værre, og fordi vi ikke kan løse alt skal vi ikke løse noget" - men derimod ment, at Bygningsreglementer efterhånden er en meget, meget dyr måde at løse CO2-udfordringen på - måske endda direkte tosset, for der er vel ingen der regner med at energiforbrug i huse om 30 år er forbunder med CO2-udledninger?

Tilbage er så, at vi må afklare med os selv "Er energiforbrug i sig selv dårligt eller ondt?" - Jeg har selv svært ved at svare ja, til det spørsgmål.

Historisk har energiforbrug været forbundet med et stort træk på begrænsede ressourcer, men det er det altså ikke længere - og da slet ikke om 20-30 år.

Jeg har bare, umiddelbart, svært ved at se begrundelsen for en SÅ skarp detailregulering af, hvordan private mennesker bygger deres egne huse.

  • 8
  • 0

med varme i beton.
Passer mig fint da det er klinker i store dele af allrum, bad, gang etc.
Dertil er jeg ret uinteresseret i at skru op og ned, eller lave store variationer fra rum til rum.
Tror vi har højst 2 til 3 grader forskel fra koldeste rum til varmeste.
Eneste ulempe jeg kan se er at somermånederne bliver huset en grad eller 2 for varmt.
Og det er jo lige de dage når det ikke lige gavner at åbne vinduet for at køle.
Note: Ventilation og opvarmning er 2 separate komponenter.. dem må jo også modarbejde diverse natsenkninger hvis ik det er i hele huset ? Da ventilationsanlægget jo jævner ud varmen.
Så eneste ønske herfra er hvis jordvarmen kunne benyttes til at køre udenom varmepumpe og svale lidt om sommeren. laveste temp vi bruger er 22,5, og højeste varme en sommerdag (modvillig) er 25,5. Som er lidt over min komfort niveau. Så det er jo ikkefordi vi har vildt store udsving. INdeklima er upåklagelig og dejlig 9 måneder i året. Og lille smule for varmt 2 til 3 måneder.

  • 3
  • 0

Både og. Nu nævnes der jo eksempelvis 2K. Så ja alt andet lige betyder det jo højere gulvtemperaturen med højere rum temperatur. Men hvis det er styret og indreguleret korrekt så er det ikke noget problem. Idag skal der være udekompensering så fremløbstemperaturen tilpasses udetemperaturen. Så fremløb kommer i praksis sjældent over 25-30 grader alt efter hvor stort varmeafgivelsen til rummet er. Er der intet aftag/afgivelse til rummet, ja så skal der lukkes for energitilførslen (via termo/telestat) og så sendes der heller ikke mere energi frem i varmeslangerne.

  • 1
  • 0

... men jeg synes grundlæggende at det er besynderligt at staten har en milliard reguleringer omkring hvordan jeg må bygge mit eget hus

Det har man fordi det faktisk virker. Tag et kig på en statistik over isolering i bygningsmassen tilbage i tid. Selvfølgelig er der nogle irriterende ting i bygningsreglementerne, men overordnet skal vi være glade for dem og søge at forbedre dem.

Har du f.eks. nogensinde spekuleret over hvorfor danske kontorer har vinduer, mens de i USA sidder små pap-indelukker (cubicles)?

  • 0
  • 0

Du finder flest fordele ved let gulv - men hvordan ser økonomien ud?
Jeg antager, at et tungt gulv måske koster mere ved etablering, men til gengæld er vedligeholdelsesudgifterne vel lig nul i husets levetid, og tungt gulv koster vel gratis på ejendomsværdiskatten, da det ikke optager ekstra kvadratmetre?
Omvendt må en akkumuleringstank/lager optage gulvplads og der må være løbende vedligeholdelsesudgifter?

  • 1
  • 0

Det behøver ikke være et enten eller tung/let gulvvarme. Det afhænger af rummenes orientering, og lys/varmeindfald. Nordvendte rum, samt baderum - kan fint have tung rumopvarmning. Rum med stor solindstråling bør have let gulvvarme - eller radiatortermostater, der kan reagere hurtigt på solindfald - så overtemperaturer undgås.

I vores 1787 hus renoveret i 70-erne - samt ikke mindst de sidste 30 år - fungerer kombinationen af gulvvarme og radiatorer fint - med en minimal varmeflytning fra solvarme rum til husets koldere sektioner - selv om det absolut ikke var projekteret. Det må også kunne udnyttes intelligent i nye huse.

PS: Huset har ialt mindre end BR2020 forbrug på under 2.000 kWh/år til lys og varme til 309 m2 - 7 kWh/ m2 - inkl lys og køkken mv - så med standardforbrug til lys og husholdning er det et plusenergihus. Men 45 m2 solceller og 15 m2 solfangere hjælper til - samt luft til vand varmepumpe, samt opdateret klimaskærm++.

  • 3
  • 0

Du nævner det selv, hvordan er luftfugtigheden i praksis i jeres nye hjem?

Jeg elsker den friske luft i nye hus med genvex anlæg, men opholder jeg mig der længe bliver mine øjne tørre og læber og hænder tørrer ud - specielt naturligvis om vinteren hvor den i forvejen tørre luft bliver helt ulidelig i mange nye huse.

Og jeg har endnu aldrig set gode bud på ordentlige, indarbejdede løsninger?

  • 0
  • 0

Jeg byggede selv hus i 2003. Her var valgte mellem et "0" energi hus eller et alm. hus. Desværre beskattes vi i Danmark af bebygget m2 udvendig areal. Så hvis jeg skulle have lagt 100mm ekstra i væggene ville huset være blevet ca. 5m2 mindre. Jeg valgt så selv at putte ekstra isolering i skunk og loftrum. Bruger ca. 45kw/h pr. m2 bolig. (uden varmt vand).

  • 0
  • 0

Een ting er de subjektive oplevelser med dit indeklima, men du har vel lavet målinger - over tid ?

I "gamle dage" brugte "man" fordampere på radiatorerne ........

  • 1
  • 0

Det kunne være interessant at få belyst de eksakte mekanismer som gulvvarmen virker ved.

Er det korrekt at gulvet kun er 1 grad varmere end rumtemperaturen? Er der en gradient over gulvet, således at den gennemsnitlige temperatur måske er 1 grad varmere fordelt så at der er områder hvor det er 2 grader og andre hvor det er nul?

Her er lidt spekulationer.

Hvis fremløbstemperaturen er væsentligt varmere end gulvtemperaturen, så forventer jeg ikke at der er en gradient af betydning. Alle dele af gulvet bliver opvarmet af vand der er varmere end gulvet.

Hvis gulvet eksempelvis skal være 23 grader med en fremløbstemperatur på 40 grader og retur på 35 grader, så har vi en temperatur difference mellem vand og gulv på mellem 17 grader og 12 grader og et gennemsnit på 14,5 grader. Hvis rumtemperaturen er 22 grader giver det at gulvet i gennemsnit er 23 grader med koldeste sted på 22,8 grader og varmeste 23,2 grader. Medmindre man har korrigeret for dette under anlæg ved at lægge rørene tættere i de kolde områder.

Hvis rumtemperaturen stiger til mere end 23 grader, så ophører varmeafgivelsen forudsat at der lukkes ned for vandet. Det er sandt uanset om der er tale om let eller tung gulvvarme. Vil det ikke være sådan, at fortsætter det med at blive varmere i rummet, så vil det lette gulv følge med op i temperatur, hvorimod det tunge beholder en temperatur på omkring 23 grader?

Hvis det er rigtigt, så forholder det sig lige modsat hvad der er sagt i tråden indtil nu. Det tunge gulv er med til at køle et rum der er blevet for varmt, hvorimod det lette ikke har denne egenskab til at modstå pludselig varme.

  • 1
  • 0

Gulvvarme virker overvejende ved stråling og det kan lade sig gøre fordi arealet er så stort.

Jeg har læst lidt i det læremateriale du linker til. At det virker ved stråling betyder at de øvrige overflader i rummet også opvarmes, hvilket må betyde at forskellen på tung vs let gulvvarme mindskes, idet begge typer opvarmer rummets samlede termiske masse.

En anden detalje er at man fører fremløb og retur sammen, således at slanger ligger i et mønster hvor der skiftevis er en fremløbs- og returløbs-slange. På den måde modvirkes at der er nogen temperaturgradiens over gulvet.

I afsnit 3.1.4 beskrives den selvregulerende effekt af gulvvarme. Der er ikke nogen indikation af at dette skulle virke forskelligt for let og tung gulvvarme.

I afsnit 8.1.1 sammenlignes tung og let gulvvarme. Der gives ikke noget svar på debatten om virkningen af opvarmning fra sollys. Det angives at let gulvvarme har et energiforbrug der er 2% til 6% lavere end tung gulvvarme.

Jeg finder det interessant at tung gulvvarme kun aktiverer varmekilden én gang per døgn. Det kunne åbne op for at kombinere med solceller, hvis man sørger for at den ene gang per døgn er sammenfaldende med at solen står højt på himlen. Jeg gætter på at det normalt ikke vil ske af sig selv, da huset på lige det tidspunkt modtager varme direkte fra solen.

  • 1
  • 0

De fleste on/off termostater egner sig ikke til et hus med gulvvarme. Der er alt for stor hysterese og når de X tons beton er blevet 1 grad for lavt, tager det et par timer at regulere. Jeg har et wavin gulvarme system. Har måtte skifte termostaten ud i stuen/køkken med et digitalt termostat ur. Det kan regulere i 3 temperatur områder. Har fundet ud af det bedste er at sætte 2 timer ind midt om natten med et sæt punkt på ca. 1 grad højere end ønske rumtemperatur. Det gør at der aktiv bliver ”hældt” lidt varme på gulvet. For det mest nok til de næste 24 timer. "En slags masseovn effekt". Hvis solen skinner bliver der dog alligevel for varmt (også med en udetemperatur på under 5grader. På 1. sal har jeg valgt at sætte WanPan langs skunkvæggene der køre sammen med gulvvarmen. Det virker super. Hvis jeg skulle lave noget om i huset, vi jeg have sat Wanpan op på en del af ydrevæggen i stueetagen. (wanpan er et fodpanel med indbygget radiator.)

  • 1
  • 0

Har prøvet at "leve med" en ekstremt lav fugtighed et par gange.
Jeg boede i 1979 og 1981, i forbindelse med at bore en iskerne op, en måned på "Dye3" en amerikansk radarstation inde på indlandsisen. Udetemperaturen var her - 25 til 0 grader. Den friske luft der kom ind havde efter befugtning en relativ fugtighed på ca. 12%. Man befugtede ikke kraftigere p.g.a. risiko for kondens. Det var en ret ubehageligt luft. For at kunne kompensere lidt for dette var der et dampbad, sauna men med kogende vand.

  • 0
  • 0

Ifølge astma -og allergiforbundet skal man holde den relative luftfugtighed under 45 % for at bekæmpe husstøvmider.

  • 1
  • 0

"bang-bang" regulering,


Det er ikke noget i forhold til mit gasfyr. Det starter fyring 4 grader under setpunkt og når i de ca 9 til 10 minutter det kører op på 10 grader over setpunkt.
Det er voldsomt, men i praksis fungerer det uden mærkbare sving i stuetemperaturen. Det er svært at undgå, da fyrets minimumeffekt på 3,5kW er væsentligt større end husets behov. Jeg har aldrig oplevet mere end disse 9 minutters brændetid. Til gengæld er der flere fyringsperioder jo koldere det bliver. Måske jeg kunne opleve konstant fyring, hvis huset blev flyttet til Sydpolen.
Fænomenet kaldes pendling, og indtil jeg fik justeret en temperaturgrænse, hvor fyret blot stopper, så nåede det kun at brænde i 1 minut for fuldt blus.
Jeg ved ikke om det er effektivere, men da fyret kan modulere synes jeg det ville være godt at det udnyttede muligheden.
Jeg er spændt på at høre hvordan varmepumper prøver at styre temperatur og effekt. De har næppe den samme maksimaleffekt, og behøver ikke at starte med fuldt blus for at stabilisere en forbrænding, som mange gasfyr gør.

  • 0
  • 0

"Bang-bang " reguleringen i telestaterne har i sig selv en hysterese på ca 1 minut mellem åbnen/lukket tilstand. Og mange af de nyere styringer benytter sig faktisk af PWM. Og de "lærer" stille og roligt rummenes tau værdi (tidskonstant) så de kan "fordele" varmen hvis der er rum der kommer "bagud". Så lukkes der periodisk for de andre kredse så der kommer mere varme i den kreds til rummet der er "bagud". På den måde skulle det være overflødigt at indregulere den hydrauliske balance i kredsene jvfr. producenterne. Jeg ville dog gøre det alligevel, for det skader ikke.
Har sagt det før; indregulering og så flad en varmekurve som mulig er et must for god komfort og økonom i huse md VP og (tung) gulvvarme. Herhjemme benyttes termostaterne kun meget lidt da de nærmes altid skriger på varme. De slår kun fra hvis der er tilskudsvarme i et rum (pc, støvsuger, mange menesker mv)..

  • 2
  • 0

Hvad type pumpe køre du med? Jeg har fået en grundfos alpha 2+. Den kan køre i "gulvvarme mode" altså trykstyret. Det hjælper lidt når alle kredse åbner på en kold vinterdag.

  • 0
  • 0

Hvordan kan man forsvare overfor brugerne at energimærket kun regner fjernvarme med en faktor 0,6 til 0,8?
Fjernvarmeleverandøren vil have betaling for leveret varme, så mange købere af nye huse må opleve at varmeregningen er større end det energimærket stillede i udsigt.
Energimærkning er i grunden godt og giver brugerne et udgangspunkt for beslutning, men med disse fuskefaktorer mister det troværdighed.
Tråden her viser, at i hvert fald ingeniører, er interesserede i varmeanlægs funktion bagved de fancy styringer og beregninger af energimærket.
I grunden er det jo såre enkelt. Du varmer noget vand op, som du så sender rundt i huset til at opvarme rummene. Bag al spareiveren og de alt for firkantede råd, gemmer der sig nogle enkle fysiske realiteter, som ofte overses.
Du kan også blande fjervarmeværkernes afregningsmodel ind i kalkulationen, hvorved ingen mere kan overskue det.

  • 2
  • 1

Hvis du tænker du have et hus med el varme. Så vil du nok sætte pris på der var 230volt ved alle radiatorerne lige meget hvor mange der var tændt i huset. På dit gulvvarme anlæg vil der med en alm. pumpe piske vand rundt, hvis der kun var en kreds der var åben. Det vil måske give støj i slangerne, dårlig afkøling mv. Hvis alle kredse er åbne vil det stå næsten stille i alle kredse. Ved en trykstyret kan du modvirke denne effekt. På din pumpe skal den sættes til næst sidste "LED" tændt.
http://dk.grundfos.com/products/find-produ...
Se evt. selv i manuallen.

  • 0
  • 0

Een ting er de subjektive oplevelser med dit indeklima, men du har vel lavet målinger - over tid ?

Jeg har ikke gået og lavet målinger i andres hjem, hvor jeg også oplever det, men jeg har lavet målinger i mit eget gamle hjem fra 1927 og på mit nye kontor med genvex.

Og der er forskellen meget målbar, ja. Luften i mit gamle hus uden ventilation er tung når der ikke altid luftes ud, mens luften på kontoret er altid frisk.
Men direkte omvendt er det så desværre med luftfugtigheden, der på kontoret ofte har været helt nede omkring 20% om vinteren - så lave tal har jeg aldrig nogensinde set i mit eget hjem. Og resultatet er desværre også at vinteren for mig - og den slags er jo individuelt - er helt ulidelig på kontoret.

Jeg har ikke målt i andres hjem, men oplevelsen har været præcis den samme som på kontoret.

  • 0
  • 0

En anden detalje er at man fører fremløb og retur sammen, således at slanger ligger i et mønster hvor der skiftevis er en fremløbs- og returløbs-slange. På den måde modvirkes at der er nogen temperaturgradiens over gulvet.

Hvis man kigger i Uponors håndbog om gulvvarme så er dette mønster ikke nødvendigvis det anbefalede. Det forårsager større lokale temperaturforskelle som typisk er lettere at mærke, altså så den ene fod er kold mens den anden er varm.

Udlægningsplader med udfræsede/støbte fordybninger er typisk heller ikke lavet så de understøtter sådan et sneglemønster. I stedet følger de det simple mønster du kan se på side 32 forneden.

  • 1
  • 0

Varme i tungt gulv er langsom at regulere. Men det skal jo netop ikke reguleres. Man skruer en grad eller to op i løbet af efteråret og ned igen i løbet af foråret. Naturligvis kan solindstråling opvarme stuen yderligere, men så afgiver gulvet jo ingen varme.
Fordelingen mellem flere slanger er indreguleret en gang for alle. Derfor behøver pumpen heller ikke regulere. En 25W grundfoss (30 år gammel) er fin til 4 kredse til 50 m2 stue og køkken.

  • 1
  • 0

Det forårsager større lokale temperaturforskelle som typisk er lettere at mærke

... i forhold til en mere gradvis ændring.

I praksis i et typisk velisoleret dansk hus i en typisk vinter er jeg ikke sikker på man kan mærke nogen forskel.

Varme i tungt gulv er langsom at regulere. Men det skal jo netop ikke reguleres.

Jo bedre regulering, jo tættere kommer man på at opnå den ønskede temperatur. Hvis du kigger på side 50 i den PDF PHK linkede til

http://www.vidensystem.dk/download.asp?fil...

så er der en kurve der viser at temperaturudsvinget ved et tungt gulvvarmesystem er betydeligt længere og også betydeligt større. Hvor meget det så betyder i praksis er en anden sag.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke genkende de store "teoretiske" udsving. Vores stuetemperatur svinger i gråvejr fra 19 til 21 grader. Med den nøjagtighed, jeg kan måle, var fremløb temperaturen i aftes 25 grader og i morges 25,5 grader. Returen var i aftes 24 grader og til morgen 23 grader. Gulvets overfladetemperatur var i aftes 23,5 til 24,5 og til morgen 21,7 til 23,1 målt med infrarød måler afhængig af om man måler over en slange eller imellem. De ligger med 40cm mellemrum. Den varians er ikke mærkbar med mindre man går i bare fødder. Udetemperaturen var i aftes 3 grader og til morgen 4 grader og frisk vind. Efter min mening særdeles stabilt og behageligt. Men det er ikke muligt at lave natsænkning af betydning.

  • 0
  • 0

Er det ikke et spørgsmål at dit fyr er fejl-/overdimensioneret?


Jo til opvarmning af huset ville 4kW være tilstrækkeligt selv en rigtig kold vinterdag.
Sådanne gasfyr laves mig bekendt ikke. Fordelen ved den store effekt er så, at jeg ikke løber tør for varmt vand fra den 50 liters beholder der er i fyret.
De ca. ti minutter fyret kører er faktisk bestemt af en timer i fyringsautomaten. Efter disse 10 minutter fortsætter fyringen kun, hvis overtemperaturen er lavere end 3 grader over setpunkt (den er altid over).
De store temperatursving skyldes i det væsentligste den store effekt og det meget lille vandindhold i varmeveksleren.

  • 0
  • 0

Helt enig, Sven,

Hvordan kan man forsvare overfor brugerne at energimærket kun regner fjernvarme med en faktor 0,6 til 0,8?

PHKs eksempel illusterer problemet ekstra tydeligt: hvorfor skal man kunne pynte sin energirammeberegning ved at gange sit varmeforbrug med 0,6 med fjernvarme leveret gennem en 200m lang stikledning? Tabet i denne stikledning er enormt rent procentuelt pga husets korte og beskedne fyringssæson, og fordi stikledningen altid skal være varm af hensyn til varmt brugsvand. Det ville muligvis være mere retvisende at dividere med 0,6 i PHK's tilfælde for at vise, hvor meget fjernvarme, han ville koste nettet...
Svaret ligger i, at fjernvarme skal være konkurrencedygtigt med varmepumper i energiberegningerne. El har en energifaktor på 2½, som nedsættes til 1,8 i BR20. Hvis en gennemsnitlig varmepumpes SCOP sættes til 3, så får du den nuværende energifaktor for fjernvarme på 2½ delt med 3 = 0,8 og den kommende i BR20 på 1,8 delt med 3 = 0,6

  • 0
  • 0

Er det korrekt at gulvet kun er 1 grad varmere end rumtemperaturen?

Ja, det er ganske realistisk. DTU opgjorde for nogle år siden varmeafgivelsen fra et flisegulv til 11W/m2/K. Et moderne hus taber 15-18W/m2 ved DUT på -12 grader. På et almindeligt vinter-frost-døgn kunne 11W/m2 være passende - altså præcis 1K overtemperatur på stengulvet.
Referencen "Peter Weitzmann's introduktion til Gulvvarme" omtaler et sted 30W ved 3K differens som passende til en dengang "moderne lavenergibolig" og bekræfter således ca 1K på en almindelig vinterdag til nutidens huse.
PS: fremløbstemperaturen til et tungt gulv med 23 grader betonkernetemperatur behøver ikke være over 30 grader og er rent guf for en varmepumpes COP. Slangeudlægningen betyder mindre og mindre, fordi man stadig lægger slangerne ud med 30cm mellemrum passende til et langt større effektbehov.
PPS: når solen skinner ind på et tungt gulv med fliser, absorberes varmen i konstruktionen og jævnes ud over natten. I en let gulvkonstruktion varmer solen straks gulvbelægningen og rummets luft op. Uanset om konstruktionerne indeholder gulvvarme eller ej.

  • 1
  • 0

PPS: når solen skinner ind på et tungt gulv med fliser, absorberes varmen i konstruktionen og jævnes ud over natten. I en let gulvkonstruktion varmer solen straks gulvbelægningen og rummets luft op. Uanset om konstruktionerne indeholder gulvvarme eller ej.

Graferne på side 50 her

http://www.vidensystem.dk/download.asp?fil...

viser faktisk den modsatte effekt så vidt jeg kan se, med det forbehold at det jo nok afhænger af omstændighederne.

Og igen, spørgsmålet er hvor stor en betydning det har i praksis.

  • 1
  • 0

Nok et tangent spørgsmål, men hvor stor en luftudskiftning har sådan et hus?

Og et par følge spørgsmål:

Hvis man har en hund, er der så nok luftudskiftning til at hindre hele huset i at lugte af hund. Eller hvad hvis nogen slår en prut?

Hvis strømmen går, - hvor længe inden luftfugtigheden bliver ødelæggende? Og er der luft nok i et soveværelse til at overleve 8 timer?

  • 1
  • 1

Hvis det er en krydsvarmeveksler - og ikke en rotorveksler, vil hundeduften ikke spredes i huset. Prutten bør suges ud fra toilet, samt beboelsesrum.

I de nye BR20 "plastikposehuse" er der i praksis ingen naturlig ventilation. Så uden aktiv ventilation vil fugtniveauet - samt CO2 stige til ikke komfortable niveauer i løbet af 6 - 24 timer - afhængigt af personer / m3. Så ved ventilations driftsstop bør der luftes ud på gammeldags vis - tre gange i døgnet.

  • 1
  • 0