close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
projekt globalt bloghoved

I Bolivia er klima ændringerne tydelige

Sikken fantastisk udsigt til Andes bjernene med Illimanis sneklædte top på 6.400 m. Jeg er i Bolivia’s hovedstad La Paz og været heldig at få et hotelværelse på 12 sal. På gaden går indianske kvinder i deres farverige klædedragter med mange broderede lag på lag skørter og bowlerhat.

Jeg bliver hentet af Ramiro, som har været tre uger på kursus hos Danida Fellowship Center i København. Han vil vise mig, hvad der er sket i La Paz siden mit sidste besøg.

Klimaændringerne har sin virkning på bjergene. Siden 1970 er hastigheden af afsmeltningen tredoblet, og de seneste år er det gået rigtig hurtigt i Andesbjergene. Chacaltaya-gletcheren var indtil for få år siden kendt som verdens højest beliggende skisportscenter. I dag er bjerget bare et bjerg. Gletcheren er smeltet og dets navn passer ikke længere. På indianersproget Aymara betyder Chacaltaya ”den koldeste vej”. Nu er bjerget berømt som et eksempel på den globale opvarmning. Ifølge eksperter vil de fleste mindre gletsjere under 5.500 meter være væk om tyve år, og de store over 6.000 meter vil være meget mindre.

Klimaændringerne betyder, at Bolivias gletsjere skrumper. Smeltevand dækker mellem 15 og 30 procent af vandforbruget i de centrale dele af landet. På turen rundt i byen fortæller Ramiro om den store vandmangel, der var sidste år som følge af klimaforandringer og forstærket af el Niño. I november 2016 indførte præsident Evo Morales undtagelsestilstand, da Bolivia var ramt af en længerevarende tørke, hvor mange af landets primære vandreserver var ved at tørre ud. I nogle dage satte hæren vandtanke op. Kan huske at jeg læste på den danske ambassade’s Facebook, hvor udsendte danskere skrev om, hvor svært det var at klare sig uden vand.

Ramiro fortæller, at tørker, oversvømmelser og jordskred som følge af klimaændringer i stigende grad rammer de fattigste befolkningsgrupper er de mest sårbare.* ”De har ingen forsikringer når de rammes af oversvømmelser, som jeg hørte at I havde, dengang I havde en store oversvømmelse i København”. * Ramiro har i flere år arbejdet i et program, hvor Danida støtter landets parkforvaltning med at bevare værdifulde nationalparker.

Det smukke land, Bolivia, det andet mest udsatte land i Sydamerika for klima ændringer (efter Guayana) i følge et forskningsprogram hos Notre Dame universitetet beliggende i Indiana i USA. Universitetet er kendt for sin “Global Adaptation Index, which ranks countries annually based on how vulnerable they are to climate change and how prepared they are to adapt.”

Nogle steder er der ingen vand, andre steder er der ekstreme mængder nedbør, og i Andesbjergene sker der en afsmeltning af gletsjerne på grund af de højere temperaturer. Det har stor betydning for både jordens økosystemer, idet den smeltede gletsjersne fører store mængder af salt med sig ned ad floderne til den opdyrkede jord. Konsekvenserne er en betydelig til-saltning af jorden, hvor det bliver sværere at dyrke afgrøder på grund af for stort indhold af salt. Dertil kommer de konsekvenser det har for de oprindelige indianske folks kulturer og livsgrundlag.

Aftensmad på Gustu

Som den privilegerede dansker jeg er, tog om aftenen ned til el Gustu restauranten. Denne restaurant blev i 2013 startet af Claus Meyers og siden er køkkenchefen Kamilla Seidler kåret til Sydamerikas bedste kvindelige chefkok. Gusto har sat gang i en gastronomisk i Bolivia, som bygger på den samme idé om de lokale ingredienser som det nordiske køkken.

På Gustu oplæres kokke og tjenere, som kommer fra en madskole i det fattige El Alto, som udviklingsorganisationen Ibis har støttet opstarten af. Se link.

NASA har lige meddelt, at 2016 er det varmeste år siden målingerne startede 1880. En sådan information bliver meget konkret ved mit besøg i Bolivia, hvor klima ændringerne er så tydelige. Mens jeg som den priviligerede dansker nyder den fantastiske mad med quinoa med rosiner, mandler, de mange kartoffel varianter og planter som jeg ikke kender. Der er mange kontraster i at være ude at rejse i fattige lande.

Hans Peter Dejgaard
Hans Peter er rådgivende ingeniør med speciale i udviklingslande og skriver om globaliseringen og dens konkrete betydning for udviklingen.
Kommentarer (10)

Skal danske skatteydere stå på mål for om der er vand nok til bolivianerne, når de tillader sig en befolkningstilvækst på halvanden procent? Hvad med at de selv tog ansvar?!

  • 5
  • 16

Kan berolige dig med, at den danske ambassade I Bolivia lukkede for ti dage siden.
Det særlige ved klimaændringer er at det rammer globalt (ca CO2 ikke holder sig til landegrænser). Det får store konsekvenser jvnf. tusindvis af klima forskere. NASA er lige kommet med tal om at sidste år havde højeste gennemsnits temperatur nogensinde. Hilsen Hans Petr

  • 16
  • 6