Efter nu et halvt år som Grønlands-baseret forsker, begynder fordele og ulemper ved at lave forskning om Grønland fra Grønland at vise sig.
Fordelene er tydelige. Jeg har nem adgang til den storslåede grønlandske natur og gode muligheder for at planlægge logistik omkring prøvetagning. Det har i det sidste halve år, og vil i det kommende halve år, give mig adgang til lige netop de prøver, jeg drømmer om.
Derudover er der den fordel, at man får god mulighed for at møde både grønlandske, danske og internationale forskere. Forskere jeg normalt ikke ville få mulighed for at møde, hvis jeg eksempelvis sad ude på et institut på DTU i Lyngby. Det lille forskningsmiljø i Grønland gør, at man ofte møder de forskere, der kommer forbi byen. Det har været en positiv overraskelse for mig, da jeg ellers havde været bekymret for, om jeg heroppe ville blive isoleret fra det internationale forskningsmiljø.
Sidst men ikke mindst har nylige investeringer i forskningsinfrastrukturen ved Naturinstituttet i Nuuk givet mig adgang til helt nye og fantastiske laboratoriefaciliteter. I det hele taget er kontor-, laboratorie- og undervisningsfaciliteterne i topklasse.
Ulemper er her selvfølgelig også. Ulemperne, skyldes mest af alt det endnu relativt lille permanente forskningsmiljø heroppe. En ting jeg ikke havde medregnet, da jeg lagde mit forskningsbudget, var adgang til internationale tidsskrifter og videnskabelige artikler. Grønlands Universitet, hvor jeg er ansat, og de andre videns-institutioner heroppe, har ikke adgang til de internationale tidsskrifter i samme grad som danske universiteter har. Efter over 10 år i det danske universitetsmiljø, var det blevet en selvfølge for mig, at jeg kunne tilgå internationale tidsskrifter.
En anden ulempe er, at den slags forskning jeg står for, kræver ressourcer, udstyr og kompetencer, som ikke findes heroppe. Derfor er tætte samarbejder med forskere andre steder i verden vigtige, hvilket resulterer i en del rejseaktiviteter. Rejser, der dels er dyre for forskningsbudgettet, og dels kræver meget tid. Heldigvis er jeg glad for at rejse, og kommunikationen fungerer overraskende godt Grønland og Danmark imellem selv med 4 timers forskudt arbejdsdag.
Rent professionelt vil jeg sige, at fordele langt overstiger ulemperne.
Dermed ikke sagt at alle forskere, der forsker i emner omkring Grønland, bør bo i Grønland.
Jeg har de muligheder, jeg har, i kraft af mit forskningsfelt og ikke mindst mit personlige forhold til Grønland. En stor del forskning om Grønland udføres stadig bedst fra Danmark, hvor viden, udstyr og logistik er mulig i langt større skala.
Derfor ser jeg også fortsat forskningen, som værende et område, hvor der er oplagte muligheder for et positivt samarbejde mellem Danmark og Grønland. Takket være Grønland, har forskere i Danmark adgang til miljømæssigt, klinisk og kulturelt spændende forskningsområder i Grønland. Takket være Danmark har Grønland adgang til ikke bare spændende men livsvigtig viden om Grønland og grønlænderne.
For at forskningen bliver til gavn ikke bare for de danske forskerkarrierer men også for det grønlandske samfund, skal forskningen formidles i Grønland. Derfor er det vigtigt, at forskere med fokus på Grønland, sørger for at formidle deres forskning for den grønlandske befolkning og det professionelle miljø i Grønland.
En af de største fordele ved at være her, er netop det, at man har daglig kontakt med lokalsamfundet og forskningsmiljøet i Grønland. I kraft af min tilstedeværelse i Grønland, havde jeg sidste år to rigtig gode muligheder for at arrangere forskningsformidling i Grønland.
Som beskrevet i et tidligere blogindlæg, var jeg i september med-arrangør af den internationale konference Polar and Alpine Microbiology. Jeg har selv været en del af drivkraften bag at overbevise konferencen-komiteen om, at konferencen skulle afholdes i Nuuk. Tanken med dette var netop at gøre forskningen fra denne konference, som i høj grad handler om arktiske områder, tilgængelig for lokalsamfundet. Mange af de deltagende forskere rejser ofte til Grønland, hvor de tager prøver af eksempelvis is og sne, men de møder sjældent det grønlandske samfund mens de render rundt deroppe på indlandsisen.
Heldigvis oplevede vi som forskere ved konferencen stor interesse fra lokalsamfundet. Det var i det hele taget en stor succes at afholde konferencen i Nuuk. Særligt gymnasiet i Nuuk deltog meget aktivt og viser i det hele taget stor interesse i de sundhedsfaglige og naturvidenskabelige fag, som i år er overbookede som studieretninger.
Forskningsformidling er ikke bare flotte intentioner og pyntefjer. Det handler om at aktivere den værdi ens viden har for andre end det meget begrænsede forskersamfund, som læser ens videnskabelige artikler. Ved f.eks. at vise unge mennesker hvad mulighederne ved naturvidenskab og forskning er.
I november havde jeg igen mulighed for, i samarbejde med forskere fra Danmark med ekspertise i grønlandsk sundhedsforskning, at få dybdegående erfaring med forskningsformidling til det grønlandske samfund. For et år siden søgte jeg i samarbejde med adjunkt Ida Moltke og lektor Anders Albrechtsen fra Københavns Universitet Uddannelses- og Forskningsministeriets Udlodningsmidler. Takket være udlodningsmidlerne var det muligt for os at samle et hold danske forskere med fokus på Grønland til at afholde et borgerseminar om sundhedsforskning i Grønland.
Programmet for Borgerseminaret opsat i Nuuk Ugeavis op til seminaret ses herunder.
Borgerseminaret bestod af 5 oplæg om sundhedsforskning. Forskning som til daglig drives i Danmark, men som har stor relevans for det grønlandske samfund. Jeg vil i de kommende blogindlæg gå i dybden med den forskning, som blev præsenteret på borgerseminaret. Link til video af oplæggene kan ses i slutningen af dette blogindlæg.
Planlægningen af seminaret gik nemt og smertefrit takket være en stor interesse og hjælpsomhed fra de deltagende forskere. Og ikke mindst de tilgængelige konference-faciliteter, der i de senere år er opbygget i Nuuk. Det var desuden fantastisk at se, at samtlige inviterede forskere og flere til velvilligt tog tid ud af kalenderen for at komme til Nuuk og holde oplæg for en anden type af publikum, end man er vant til.
Jeg kunne godt have drømt om, at vi havde haft lidt flere deltagere. Jeg talte ca. 25 deltagere udover forskere og oplægsholdere. Til en anden god gang har jeg erfaret, at det er vigtigt med opslag ved Nuuks busstoppesteder og muligheden for simultantolk ved sådanne events. Det er ikke fordi, at interessen for forskning og sundhed ikke er tilstede i samfundet. Tværtimod oplever jeg, at folk heroppe har en stor interesse for netop disse emner.
Borgerseminaret var også et eksperiment i, hvordan man skaber mødet mellem forsker og borger. Et møde, som i Grønland sker oftere og oftere, men som ikke altid går nemt til.
Grønland har altid været, og er fortsat i dag, et meget populært forskningsobjekt. Det gælder naturen såvel som befolkningen. Der har i Grønland længe været en vis mistro overfor biologer, der som beskrevet før her på bloggen, historisk set har været udefrakommende forskere, som har en holdning til ens brug af egne naturressourcer. Det giver selv sagt nogle konflikter. Biologer har måske også været grupperet sammen med miljøaktivister, der i form af Greenpeace har ødelagt meget for den ellers fuldt bæredygtige og etisk forsvarlige grønlandske eksport af sælskind.
Et godt billede på, hvor populært Grønland er som forskningsobjekt, viste sig for mig i sidste uge. Til marts har jeg planlagt mit livs rejse til det nordligst beboede område i Grønland omkring Qaanaaq. Jeg har aldrig før været så langt nordpå og er meget spændt på det. Jeg har helt naivt forestillet mig, at jeg skulle stå der ene og alene forsker ved verdens ende. Det viser sig nu, at jeg ikke kan få et værelse i Qaanaaq før engang efter april, fordi området er så overrendt af forskere, der som mig søger at forske i noget unikt, uberørt og ukendt. Unikt er det i høj grad, uberørt og ukendt måske ikke så meget længere. Jeg tror stadig på, at jeg nok skal finde et værelse, men jeg må nok ændre min naive forestilling om Nordgrønland en smule.
Som afslutning på borgerseminaret havde vi uddelt et spørgeskema. Herunder kan man se resultaterne af skemaet, som skulle belyse befolkningens holdning til kvaliteten og kvantiteten af forskningsformidling i Grønland. Svarene er på en skala fra 1-5, hvor 5 er "meget".
Oplæggene fra borgerseminaret blev live streamet fra Hotel Hans Egede i Nuuk og kan ses her. Jeg skal beklage, at der er ekko på de første to oplæg. På de sidste tre er lyden god. Vi arbejder på at få videoen redigeret, så lyden bliver bedre. Oplæggene er på dansk og varer mellem 15 og 30 minutter hver. Desuden har vi udarbejdet skriftligt materiale på grønlandsk og dansk om de fem temaer, som kan findes her på grønlandsk og her på dansk.
Til sidst et godt nytår her fra Grønlandsbloggen!
Jeg håber meget, I vil læse med i det kommende år, hvor vi går i dybden med grønlandsk sundhedsforskning og hvor resultaterne fra mit nye forskningsprojekt om mikroorganismer på traditionel grønlandsk mad forhåbentlig begynder at rulle ind. Sidst men bestemt ikke mindst skal der sættes gang i nye store forskningsprojekter om grønlandsk mad og tarmflora.
