Patentkontoret bloghoved

Bobleplast – en uventet succes

Vi har vist alle prøvet at sprænge en boble eller tyve i bobleplast og ude over, at det er en hyggelig måde at beskæftige sine fingre, har bobleplasten også haft kæmpe indflydelse på muligheden for at fragt til privatpersoner, som vi vist er mange der nyder godt af med nethandel nu om stunder.

Men opfindelsen af bobleplast er en pudsig historie. Det blev for første gang lavet af Alfred Fielding og Marc Chavannes tilbage i 1957, men det, de havde tænkt sig at pakke ind med det, var vægge. De var nemlig ved at forsøge at udvikle en ny form for tapet med struktur i overfalden og som var nemt at rengøre. De greb det an ved at tage to badeforhæng og samle dem i en række svejsninger, og det skabte altså luftbobler ind imellem de to lag.

Det fungerede ikke specielt godt som tapet, men det holdt ikke opfinderne tilbage. De var sikre på, at der nok skulle kunne komme noget brugbart ud af det alligevel. I 1964 fik de deres første patent i forbindelse med bobleplast – på metoden til at fremstille det. Der skulle sidenhen følge mange flere.

Figur 2 og 13 fra patentet US3142599A Method for making laminated cushioning material, gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Marc Chavannes

Edit: Jeg er blevet klogere af de kommentarer, der kom herunder (tak Palle og Ernst!), og har nu lært at selvom Fielding og Chavannes fik den økonomiske succes med bobleplast, og jeg skam også tror at de udviklede ideen selv, var de ikke de første til at gøre det. Danske Holger Møller Hansen opfandt nemlig bobleplast og indleverede en dansk patentansøgning på det i 1952; den blev publiceret som en britisk ansøgning i 1956.

Fluks måtte jeg se lidt nærmere på, hvordan det hang sammen. Desværre er sagerne for gamle til, at jeg kan finde sagsbehandlernes argumenter i Espacenets arkiver, så jeg ved ikke, om den danske opfindelse er blevet nævnt som kendt teknik, da den amerikanske ansøgning blev behandlet. Heldigvis ligger begge ansøgninger tilgængelige online. Kravene i de to opfindelser, går begge på metoden til at fremstille bobleplast, og selvom de resulterende produkter er meget lig hinanden, så er metoderne forskellige nok til, at begge ansøgninger kunne godkendes sideløbende.

Holger Møller Hansens metode til fremstilling af bobleplast (illustreret nedenfor) bygger på at ekstrudere lange plastikrør, som der pustes luft i, så det er muligt – imens rørene er oppustede – at mase lommer sammen med jævne mellemrum. Dette gøres imens plasten stadig er varm nok fra ekstruderingen til, at der laves permanente samlinger imellem luftlommerne.

I Fielding og Chaves’ system (illustreret ovenfor) bredes et lag af opvarmet og blød plast ud over en tromle med fordybninger i. Fordybningerne fungerer som en form til selve luftlommen i bobleplasten, og en anden film bredes ud over og sammenføjes med den del af det første plastiklag, som ikke er nede i fordybningerne. Det ses desværre ikke så tydeligt på figurerne, men det er årsagen til, at de får de meget tydeligt definerede former på luftlommerne i plasten frem for, at det er luftpakker langs et rør.

Fig. 4 fra patentet GB747105A publiceret i 1956, der viser en anden metode til at fremstille bobleplast ved at mase sammen om et oppust plastrør, imens plasten er varm. Figuren gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Holger Louis Møller Hansen

Jeg har selv modtaget pakker med begge typer luftlommer i, og det er ikke fordi jeg synes den ene er meget bedre end den anden, men metoderne er forskellige og har også lidt forskellige resultater. Men det gør ikke at Holger Møller Hansen ikke fortjener æren for at være den første til at opfinde bobleplasten, så selvfølgelig skal han nævnes, nu hvor jeg ved bedre. Desuden har han lavet mange andre spænende opfindelser, som det helt sikkert er værd at se nærmere på, men det gemmer vi til en anden gang, her får I i stedet resten af den oprindelige historie om den amerikanske bobleplast.

Fielding og Chaves stiftede virksomheden Sealed Air Corporation og udviklede videre på konceptet og, hvad man ellers kunne bruge det til. Der var mange forskellige ideer og en del af dem blev også testet, som for eksempel at isolere drivhuse med de mange luftbobler.

Som vi jo alle sammen ved i dag, var det til indpakning og transport, bobleplast fik sin succes, og den er braget derudaf siden.

Bobleplasten (med noget større bobler) er dog også blevet brugt til andre ting, som for eksempel til at dække svømmebassiner for at få fanget sollys og opvarmet vandet.

Figur 1 og 2 fra patentet US4256087A Swimming pool solar heater fra 1981, gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Charles Sowers

De oprindelige bobleplastpatenter taget af Sealed Air Corporation er naturligvis udløbet for længst, men virksomheden lever stadig og har løbende videreudviklet på konceptet, så de kan holde deres position i industrien.

Ved et kig i patentadatabsen Espacenet får jeg 526 resultater, når jeg leder efter Sealed Air Corp som ansøger – det er selvfølgelig både dem der er blevet til patenter, dem der aldrig blev det, og dem, der ikke er blevet det endnu – og den samme ansøgning går også ofte igen forskellige steder i verden. Men alligevel synes jeg nu ikke det er en helt uanseelige mængde.

Når jeg ser på titlerne fra deres nyeste ansøgninger fra i år, kan jeg se, at det handler om plast, der kan sendes kompakt uden luft, og pustes op, når det skal bruges. Men derudover ser det ud til at handle bredt om pakke- og sendesystemer til automatiserede pakning og opsporing af pakker og ikke længere kun på plasten.

Figurerne 5 og 8 fra ansøgningen WO2020023694A1 Inflatable cellular cushioning article with enhanced performance properties, hvor bobleplasten kan sendes kompakt uden luft i og pustes op via bundkanalen før brug. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Richie L. Burke et al.

Hvad synes I, er bobleplast den bedste indpakning til ting, der skal sendes langt, eller er der smartere løsninger til at sørge for, at de kommer sikkert frem?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bobleplast har mange ligheder med bølgepap:

  • Det bruges til indpakning
  • En væsentlig funktion er at bekytte indholdet mod stød
  • Det består af flere lag materiale, der er samlet på en sådan måde, at der er bobler eller kanaler af luft mellem lagene.

Man kan tolke det sådan, at den væsentlige forskel er materialet, og de dermed medførende forskelle på metoden til at skabe luftkanalerne. Dog mangler bobleplast den stivhed, man finder i bølgepap.

Så dækker det oprindelige patent primært produktet eller primært metoden til at lave det? Det første virker til at have "lav opfindelseshøjde", så jeg antager, at det primært er det sidste. Og i givet fald vil andre metoder til at lave bobleplast dermed ikke overtræde patentet. Eller hvad?

  • 1
  • 0

Ville det ikke være på sin plads at slå fast at min kollega Holger Møller Hansen mig bekendt opfandt bobleplast flere år før de to amerikanere. Han opfandt også Fiberscopet Det ville klæde patentdirektoratet hvis de respekterede danske opfindere.

  • 6
  • 0

Jeg mener, at det var en hr. Hansen på Amager, som opfandt bobleplasten. Han opfandt også fiberkikkerten, men gik falit med det hele, og døde fattig.

  • 3
  • 0

Jo det er da meget på sin plads at nævne Holger Møller Hansens bedrifter i denne sammenhæng, det anede jeg bare ikke – så tusind tak fordi I gør mig opmærksomme på det! Jeg syntes ikke det skulle gemme sig i kommentarerne, så nu har jeg tilføjet en lille smule om den danske bobleplast-historie i selve indlægget.

I min hasteoplæsning kunne jeg da også hurtigt erfare at Holger Møller Hansen var en af Danmarks store opfindere, som det bestemt er interessant at læse mere op på, nogle af hans andre opfindelser fortjener helt sikkert et indlæg i sig selv.

Jeg fandt at Ingeniøren faktisk har skrevet en artikel om hans opfindervirker, men den er tilbage fra 1995, så jeg kan nok godt tillade mig at skrive lidt mere om det i en nær fremtid.

  • 7
  • 0

I det første patent de søgte, var det bestemt metoden og ikke produktet de fik patentbeskyttelse for (jeg har ikke nok styr på de senere ansøgninger til at vide, om det er tilfældet hele vejen igennem).

Umiddelbart betyder det, at hvis andre finder en anden måde at lave bobleplast på, så må de gerne det, uden at de kommer til at krænke det patent, der allerede er. Nu har jeg også lige lavet en lille tilføjelse til selve indlægget om, at præcis det er sket med sideløbende patenter på forskellige metoder til bobleplasten.

I forhold til bølgepap, er jeg enig i, at der er mange ligheder, men jeg tror nu alligevel godt, at man ville kunne argumentere for opfindelseshøjde på baggrund af materialevalget. Der er for eksempel nogle ret klare fordele i forhold til strukturel integritet af bobleplast selvom det bliver vådt. Det kan man jo så diskutere om er oplagt (og det ville man helt sikkert komme til) og i nutidens lys er det nok, men om det ville have været det første gang man lavede bobleplast tør jeg ikke sige, der er i hvert fald noget med, at fordi det er nødvendigt at håndtere plast og pap forskelligt, er det ikke er oplagt, at fordi man kan lave det ene, kan man også lave det andet.

Jeg vil dog gætte på, at de har haft mere problemer med nyhed, hvis de har forsøgt at formulere produktet bredt. Jeg forestiller mig i hvert fald, at der allerede var utallige sammenhænge, hvor der var luftlommer imellem to lag plastik – enten med vilje eller på grund af bobler, der blev fanget i en svejsning eller lignende.

Jeg måtte også lige slå op, hvornår bølgepap blev opfundet, nu må jeg hellere lade være med at bevæge mig længere ned af stien med indpakningsmaterialer, men jeg kan se, at der også er en sjov historie dér, om at det blev patenteret i 1856 af Edward Healy og Edward Allen og blev brugt til hattebånd.

  • 3
  • 0

I min mors (enke) hus, isolerede jeg varmerørene i kælderen med bølgepap, og det vikede udmærket som sådan. Iøvrigt syntes jeg, at sylteglas låg som klikker ved afkøling, efter påfyldning af varmt syltetøj, er en god opfindelse. Så ved man, at låget slutter tæt. Enkelt men effektiv.

  • 0
  • 0

Jeg fandt at Ingeniøren faktisk har skrevet en artikel om hans opfindervirker, men den er tilbage fra 1995, så jeg kan nok godt tillade mig at skrive lidt mere om det i en nær fremtid.

Hej Louise, der er en dansk opfinder mere, civilingeniør Mogens Teisen som har fremlagt veltegnede konstruktioner, bl.a. en detalierig skråskivemotor.

Teknologisk institut satte mig i forbindelse med ham i 1987, og hvor han gav en vurdering på min variant af denne type motor. Der fik jeg tilsendt fotokopi af en flot artikel om hans motor som var kompakt, men ikke indrettet specielt for at opnå bedre procestemperaturer, og som jeg dengang mente krævede en skråskivemekanisme.

Mogens Teisen gav udtryk for at vilkårene for opfindere her i Danmark er ugunstige, men dengang havde jeg absolut ingen forståelse for hans pessimistiske udmelding.

  • 0
  • 1

Engangslightere har som bekendt udkonkurreret de ikoniske lommelightere, hvor holdbarheden var flere årtier, men som ofte blev væk.

Nu hvor der er piezoelektrisk tænding på engangslightere, burde de kunne holde ligeså lang tid, men det som altid sker med dem, det er at flammen efterhånden bliver for lille, selvom flammestørrelsen kan justeres. Det skyldes at ved gaspåfyldning kommer der støvpartikler med ind i lighterens gasbeholder, fordi at engangslightere ikke har prop eller dæksel over påfyldningsventilen, derved kommer der fnug fra lommeuld ind i det ca. 0,5 mm rør der udgør ventilens åbning udadtil. Lighterens dyse har mindre diameter end dens påfyldningsventil, derfor ophobes fnug i dysen, som gastrykket ikke kan fjerne.

Opfindelsen kunne være: Engangslighter kendetegnet ved at have anordning som forhindrer fremmedpartikler i påfyldningsventilen.

Glem det, der er ingen aktionærejet virksomhed, som tør risikere markedsmætning ved så billige produkter.

  • 0
  • 2

Uønsket på genbrugsstationen. Bobleplast er helt klart en fremragende ting til indpakning af sarte emner, men til min overraskelse har jeg fået kritik for brugen på vores lokale genbrugstation. Jeg får den besked at det skal til brændbart affald fordi det ikke kan genbruges, hvilket undrer mig en hel del. Det har ikke været muligt at få en dybere forklaring så er der nogen her som kan give en fornuftig forklaring ?

  • 1
  • 0

Jeg får den besked at det skal til brændbart affald fordi det ikke kan genbruges, hvilket undrer mig en hel del. Det har ikke været muligt at få en dybere forklaring så er der nogen her som kan give en fornuftig forklaring ?

På vores affaldsdeponi er der en beholder til klare plastikposer og lignende. Har dog ikke hørt om nævnte forbehold. Imidlertid burde det kunne løses ved at bemandingen i ledige stunder kører kontorstoleræs på bobleplastikken ?

  • 1
  • 1

Vi har fået risengrød i dag, Det foregår ved, at min kone koger 1 liter mælk i en glasskål i mikroovnen, kommer det i en gryde og hælder risene i under omrøring. Derefter sættes gryden i en kasse af "flamingo" med bobleplast omkring gryden, og så på med låget. Husk at lægge en varmebrik i bunden først, ellers smelter flamingoet. Ca 45 min. efter varmes gryden op igen under omrøring, og lægges tilbage i kassen. Efter yderlige 45 min. er risengrøden klar til severing.

  • 0
  • 0

Jeg synes engang at have læst at NASA til nogen ømtålelige raketdele anvende usaltede popcorn som fyldmateriale, det er jo lige til at enten salte og spise eller kompostere efter endt anvendelse...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten