Blogging live fra Athen

Så er der få minutter til åbningen af Epoline-konferencen her i Athen. det er EPO's årlige konference, hvor de rappporterer om udviklingen af de store patentdatabaser Epoline og Espacenet, som rummer mange millioner oplysninger om europæiske patenter- og ansøgninger. Konferencen bliver åbnet af Den græske udviklingsminister Dimitris Sioufas. Jeg er ved at iføre mig hovedtelefonerne for at få en mulighed for at forstå en smule af hvad der foregår, hvis tolkningen til engelsk forløber planmæssigt.

Foran mig sidder Tim Sebastian fra BBC parat til at styre ceremonien. Veteranreporteren har de sidste fire år bestyret rollen som moderator og ceremonimester. Nogle kan måske huske da han grillede vores udenrigminister i BB-udsendelsen ´Hard Talk.

"Europas situation er ikke rosenrød, vi har ikke investeret nok i økonmisk vækst i Europa. Der er kun en vej åben til at forbedre økonomien, og det er ved at forbedre konkurrenceevnen," siger Dimitris Sioufas. ikke særlig opfindsomt.

"Denne konference handler om det helt vitale: Den intellektuelle infrastruktur i Europa. det er ikke en ren akademisk diskussion. Men en praktisk workshop til at operationalisere intellektuel ejendom. EU må samarbejde i disse tider om at promovere europæisk innovation. Jeg takker for at Carl Bildt, Sveriges tidligere statminister, er tilstede. Jeg understreger ofte her og internationalt, at vi sigter højt, men vi er alligevel ikke i stand til at nå målene defineret i Lissabon. Alligevel er jeg optimistisk. Det er er løvens myte der gælder: Vi halter begefter USA og Japan i forskning og teknologi, det gælder også for fjernøstlige konkurrenter. Løvens myte: To venner hviler i udkanten af en skov, da en løve angriber dem, de kommer på benene for at flygte. Den ene tager skoene på, den anden siger: Du ikke kan løbe hurtigere en løven".Den anden svarer: " Men det har jeg ikke brug for, jeg skal blot løbe hurtigere end dig." Salen griner høfligt.

"Så vi skal forberede os på at bevæge os hurtigt. det er åbenbart, at de 22 forskere, som skal danne en komite (åbenbart et europæisk initiativ) er et skridt i den rigtige retning. Held og lykke med konferencen, "klap,klap, klap, lyder det fra salen .Så mange var ordene fra Dimitris Sioufas.

Ind på scenen træder EPO's præsident, Alain Pompidou, lavstammet og ganske gallisk med en vis rund, forskeragtig charme:

"EPO er beæret over at kunne bidrage til beskyttelsen af ophavsrettighederne i Grækenland. En historisk begivenhed markeret af alle, der tager del i denne konference.

Jeg beder de græske patentmyndigheder om at overdrage vores dybeste taknemmelighed til alle der har bistået med denne konference. Patenter har været meget omtalt i medierne i de sidste par måneder. Især afstemningen om computerrelterede opfindelser såvel som bioteknologiske opfindelser i EU-parlamentet. Disse sager er i offentlighedens søgelys. Influenza-vacciner og medicin handler også om patenter. Et firma har patentet på influenza-medicin. Det bliver diskuteret. Truslen om en pandemi gør det tydeligt, at tingene går hurtigt i patentverdenen.
Vi har brug for et stærkt patentsytem i Europa. Patenter spiller en nøglerolle for at bruge teknisk know how, som baserer sig på det menneskelige intellekt."

"Der er strid om hvorvidt patenter muliggør eller forhindrer vidensoverførsel. I sidste uge gav den japanske patentpræsident et interressant perspektiv på patenter. Patenter er afgørende for at beskytte intellektuel egendom, understregede han."

"Carl Bildt vil tale om Europas plads i en verden præget af økonomisk vækst. Jeg vil gerne takke Dem for at være her og de ideer og fakta, som De vil dele med os. Det er nødvendigt idag at have en selvmodsigende debat om patenter og innovation. De kan ses som en værditilførsel. Nogle softwareudviklere insisterer på at patenter hindrer innovation. Vi tager det perspektiv alvorligt, lige så vel som beskyttelsen via patenter. Diskussionene er både politisk og juridisk. Vores mål og de 31 medlemmer af Patentkonventionen er at at holde sig til EPC-konventionen. Vores undersøgere må være meget godt inde i hvordan patenter gives og inde i national lovgivning."

"EPO er på det rene med det vanskelige i at tildele patenter især når det gælder software og bioteknologiske områder. Vi ved at vi er opppe mod en bølge at nye opfindelser. Fejltrin vil forekomme. vi får i år 139.000 patentansøgninger vi godkender 55.000. Anker udgør under på under fem procent. Det viser kvaliteten i vores sagsbehandling."

"EPOline er et essentielt bidrag til vores procedurer som bringer EPO op på en europæisk standard med et brugervenligt og en moderne EPO-organisation."

"Brugertallene er et bevis 600.000 ugentlige brugere. Patentansøgninger sker 23 procent online nu. Epoline er transparent og tilbyder siden juni måned i år hidtil uset detaljerede undersøgelsesrapporter, som peger i retning af patenterbarheden af egne opfindelser."

"Vores patentkultur: Det er vigtigt at sige at vi ikke har en ensartet patentkultur i europa. Det er uheldigt. Nødvendigheden af at beskytte opfindelser med patenter er meget uens i Europæiske lande. Færre europæere ansøger om patenter ift. USa og Japan. Det er uheldigt. Vi skal hæve bevidstheden om patenters nytte.

Dyre Europæiske patenter? Det er ikke vores skyld (EPO). Oversættelser udgør op til 40 procent af udgifterne, det er en stor hindring. Vi må se at få reduceret de udgifter. Londonaftalen skal det ske på baggrund af. De tre officielle sprog skal også anvendes til europæsike patenter. Altså patentoversættelser til engelsk, fransk og tysk. det har hidtil kun været tilfældene for ansøgningerne. Hidtil har kun syv lande underskrevet det forberedene arbejde i den retning. Jeg gør alt hvad jeg kan for at sikre mig at de resterende medlemslande bliver overbevist. De 500 mio. Euro som kunne investeres i stedet for i innovation er et bevis på nødvendigheden for billigere sagsbehandling."

"Den sidste ting: En europæisk appelret findes ikke. Det er der behov for. Det er essentielt i et iævrigt udmærket patentsystem. Mange ansøgere er bange for at ansøge, af angst for senere sagsanlæg. i har foreslået en alternativ situation: I øjeblikket går tingene ikke hånd i hånd med konkurrencedygtughed. Vi har brug for en appelret bliver aftalt mellem medlemslande inden starten på næste år. Succes i disse tre elementer er vigtige og hvis de lykkes være en vigtig milepæl i renting af et stærkt og mere integreret europæisk patentsystem." Så mange var Alain Pompidous ord.

Ind træder John Bambridge, leder af Epoline - onlinesystemet, som er EPO's internet-flagskib:

"Jeg vil forklare hvor vi er idag og hvor Epoline er på vej hen de næste 12 måneder. Epoline er fremtidens IP-system. Vi skal være behændige (agile). Det japanske patentkontor er netop ved at annoncere, at de vil bruge EPOline-systemet. Fra en nylig undersøgelse: 13 procent af brugen af Epoline er konkurrentovervågning.

Ny version af Epoline: Nationale patentkontorer kan anvende deres egne plugins til Epoline v.3. Sverige, Finland og Holland er i gang med ta anvende den mulighed..

"Al onlinesoftware fra Epoline er tilgængelig som Open Source." Men Bambridges udmelding antyder, at det ikke er en vanlig GPL licens, der ligger bag.

"På vej er Epolines muligheder for at brugeren kan downloade komplette søgeresultater som zip-filer. "

"Danmark er blandt de 15 af EPO's 31 lande, hvor patentansøgninger kan indsendes elektronisk, på nationalt niveau."

...og det er så første gang, at jeg deler mine private noter med andre Eksternt billede /kurt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Herligt med en weblogger i felten fra en så vigtig begivenhed!

Liveblogging er noget mere grænseoverskridende end man tror, for man har ikke tid til at tjekke og gennemtænke sin tekst på samme måde som man ellers ville.

Håber, at vi hører mere fra Epoline.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten