Blog om bog om blogs

Trine-Maria Kristensen og Thomas Madsen-Mygdal fra Social Square er ved at skrive en bog om blogs, og har lavet en blog herom, se weblogbog.dk.

Bogen skal udgives af Børsens Forlag i januar 2007 i en serie som forlaget kalder Kort til Viden, beskrevet som "ledelsens hvem-hvad-hvor".

Blogbogbloggen er vist mest ment som en service for læserne af bogen, men Trine-Maria og Thomas inviterer også bloglæserne til at kommentere på udkast og diverse overvejelser.

Glimrende initiativ!!

En enkelt kommentar omkring bogens scope er, at jeg ikke rigtigt kan gennemskue om målgruppen for Børsens serie, og vel hermed også denne bog, er helt så bred som jeg synes blogbogbloggen lægger op til. Med andre ord, skriver man direkte til ledere og måske lederaspiranter, så tror jeg blogs skal forklares ud fra sådannes situation.

Ikke fordi jeg mener ledere er asociale, men er det "en social funktion", som lederbloggere efterspørger? Måske ...

Blogforum her weekenden snakkede flere om me-branding. Er det mon ikke snarere derhen ad argumentationen overfor ledere skal gå hen?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten